Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - medhold

J.

nr. 2015-6810-01485

En snedker, som også var tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, indstillede sig selv til et engangsvederlag ved en lønforhandling.

Han fik afslag med henvisning til, at han snart skulle på pension.

Nævnet fandt, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 12.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på et engangsvederlag fra sin arbejdsgiver med henvisning til, at han skulle på pension.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på engangsvederlag ved en lønforhandling med henvisning til, at han skulle på pension.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 12.000 kr. med procesrente fra den 7. januar 2015, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager har været ansat som snedker ved det indklagede museum i 32 år, hvor han gennem adskillige år har været tillidsrepræsentant.

Der er ansat ni medarbejdere i klagers afdeling.

I forbindelse med Ny Løn forhandlinger i 2014 mellem klager og indklagede, skulle klagers løn også forhandles.

Klager havde inden lønforhandlingen oplyst indklagede om, at han ønskede at gå på pension.

Klager indstillede sig selv til et engangsvederlag på 10.000 kr. for implementering af et nye nøglesystem hos indklagede.

Forhandlingen af klagers engangsvederlag blev for klagers vedkommende varetaget af en kollega, der også er tillidsrepræsentant.

Klagers vicedirektør afviste i mail af 16. september 2014 klagers indstilling til et engangsvederlag og skrev

"Mht engangsvederlag til dig selv må jeg sige, at den er jeg ikke med på.

Jeg synes ikke, at jeg kan forsvare at bruge lønmidler på en medarbejder, der er på vej væk/pension.

Det er jo lidt svært at se perspektivet i det i forhold til varetagelsen af museets mål og udvikling.

Jeg håber, du forstår, og ligeledes forstår, at der ikke heri ligger nogen mangel på respekt for det gode arbejde, som du rent faktisk har lavet i forhold til låsesystemet mv."

Lønforhandlingerne mellem forhandlingsparterne resulterede i enhed om at give kvalifikationstillæg til tre medarbejdere i klagers afdeling.

En medarbejder fik et engangsvederlag på 12.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager henviser til, at han forud for lønforhandlingen, hvor han havde indstillet sig selv til et indgangsvederlag, havde orienteret indklagede om, at han ønskede at gå på pension.

I begrundelsen for afslaget på engangsvederlaget henviste indklagede alene til, at klager var "på vej væk/pension", og beskrev samtidig, at afslaget ikke var et udtryk for mangel på respekt for arbejdet med indklagedes låsesystemer.

Klager er ikke utilfreds med sin løn-indplaceringen, men mener at begrundelsen for afslaget på engangsvederlaget er udtryk for forskelsbehandling på grund af alder.

Indklagede afviser, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Klager har en månedsløn på over 35.865 kr., hvilket er væsentligt mere end den gennemsnitlige aflønning af håndværkere hos indklagede.

Den gennemsnitlige aflønning af håndværkere i klagers afdeling er på 34.351 kr. Alene af den grund har klager ikke været udsat for forskelsbehandling.

Forhandlingsforløbet mellem parterne er tilrettelagt således, der afholdes et indledende møde mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten, hvor parterne fremlægger deres respektive forslag for hinanden.

Mødet efterfølges af to forhandlingsmøder mellem ledelsen og de enkelte tillidsrepræsentanter for de forskellige forhandlingsberettigede organisationer.

På mødet stræbes der efter at nå til enighed om et forhandlingsresultat mellem de to partere.

Mellem de egentlige forhandlingsmøder gennemføres der en dialog mellem parterne per mail eller telefonisk.

I mailen af 16. september 2014 orienterede indklagede om, at det i et lønpolitiskperspektiv var mindre perspektivrigt at prioritere et engangsvederlag til en medarbejder, som var på vej væk for museet, og som dermed ikke ville kunne motivere andre medarbejdere til at præstere en ekstra indsats.

Indklagede kontaktede efterfølgende klagers tillidsmandskollega, der forhandlede på klagers vegne.

Tillidsmandskollagen blev orienteret om, at klagers nærmeste chef, ikke støttede klagers indstilling om et engangsvederlag.

Indklagede henviser til museets lønpolitik, hvoraf det fremgår, at der kan ydes engangsvederlag for "den særlige indsats udover det sædvanlige".

Efter klagers nærmeste chefs opfattelse havde klager ikke leveret et stykke arbejde med museets låsesystem, der kunne betegnes som værende en ekstraordinær indsats og dermed berettigede klager til et engangsvederlag.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Nævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver grundlag til at antage, at han blev udsat for direkte forskelsbehandling, da indklagede gav afslag på engangsvederlag.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede i mailen af 16. september 2014 som den eneste begrundelse for afslaget har henvist til, at klager skulle på pension.

Det påhviler herefter indklagede at løfte bevisbyrden for, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede i mail af 16. september 2014 redegjorde for, at afslaget på engangsvederlaget ikke havde sammenhæng med det gode stykke arbejde, som klager havde udført i forhold til indklagedes låsesystemer.

Det forhold, at klagers nærmeste chef efter afslaget og efter sagens indbringelse for nævnet i mail af 26. januar 2015 har oplyst, at det af klager udførte arbejde med låsesystemet ikke kan betegnes som en ekstraordinær arbejdsindsats, kan ikke føre til nogen anden vurdering.

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 12.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 12.000 kr. til klager med procesrente fra den 7. januar 2015, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<2015-6810-01485>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 stk. 1 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

-

§ 7a om delt bevisbyrde