Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00830

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00830

En del af DRs kritiske omtale kunne ikke dokumenteres

I den kritiske dokumentar ”Finanskrisen forfra – business as usual” omtalte DR bankernes udlån til investorer.

DR oplyste blandt andet, at der allerede i 2005 var økonomiske problemer i ét af en investorers selskaber.

DR baserede oplysningen på et anonymiseret dokument og kunne hverken før eller efter udsendelsen dokumentere, hvilket af investorens selskaber der angiveligt var tale om.

Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar offentlig interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Det følger af punkterne A.

1 og B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af baggrunden for bankernes finansielle problemer og herunder omtale også af konkrete udlån er af væsentlig offentligt interesse.

[Klager 2] og [Klager 1]s krav på beskyttelse af deres privatliv må således afvejes i forhold til den samfundsmæssige interesse i at belyse faktorerne i forbindelse med långivningen.

Klagepunkt 1 – Brug af foto

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt DR ved brug af billedet af klager har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet vurderer alene, hvorvidt god presseskik er overholdt, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Billedet i udsendelsen hidrører efter det oplyste fra et offentligt tilgængeligt sted, et motionsløb på Den Kinesiske Mur.

Billedet viser klager, der kigger i retning af fotografen.

Uanset at den offentlige interesse i billedet er begrænset, finder nævnet ikke, at der ved offentliggørelsen af billedet taget på et offentligt tilgængeligt sted er sket en krænkelse af klagers privatliv.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at offentliggøre fotografiet.

Klagepunkt 2 - ”Ejendomsspekulant”

I programomtalen den 2. februar 2015 vises et fotografi af [Klager 1], mens studieværten henviser til det kommende program ”med en ejendoms spekulant ”.

Pressenævnet finder derfor, at omtalen henviser til klager.

Ifølge [Klager 1] har hans selskaber alene købt og solgt fire ejendomme.

De øvrige ejendomme er købt med henblik på at opnå indtjening ved udlejning af ejendommene.

Selskaberne har opkøbt pantebreve, herunder ejendomspantebreve.

Pressenævnet finder, at kendetegnene ved en spekulant er, at der opkøbes værdier med henblik på at videresælge det pågældende aktiv med gevinst.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at [Klager 1] eller hans selskabers virksomhed primært har bestået i opkøb af ejendomme alene med henblik på at videresælge dem for at opnå en gevinst.

Pressenævnet finder herefter, at [Klager 1] ikke kunne betegnes som ”ejendoms spekulant” og DR har da også på dr.dk den 10. juli 2015 tilkendegivet, at det var en fejl at bruge betegnelsen i traileren.

Nævnet udtaler derfor kritik af DR for ikke at sikre, at [Klager 1] heller ikke i foromtalen blev betegnet som spekulant.

Henset til, at DR den 10. juli 2010 berigtigede forholdet på sin hjemmeside, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge DR offentliggørelse af kritikken efter medieansvarsloven § 49.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det også var i overensstemmelse med klagers eget ønske, at rettelsen kun skete på dr.dk og ikke på DR1.

Klagepunkt 3 – Forkerte oplysninger

a) Personlig gæld på en halv milliard kroner

Ifølge Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012 blev [Klager 1] personligt og en række af datterselskaberne erklæret konkurs den 27. august 2010.

Den 31. august 2010 blev [Selskab a] A/S og yderligere datterselskaber erklæret konkurs.

Ifølge kuratorernes redegørelse af 10. juli 2014 er der anmeldt krav i [Klager 1]s personlige konkursbo for 572,3 millioner kroner, mens boets aktiver er opgjort til 1,03 millioner kroner.

Ifølge [Klager 1] knytter hans personlige gæld sig navnlig til kautioner i [Selskab a]s koncern, men gælden er ikke en halv milliard, idet de anmeldte krav ikke er efterprøvet og derfor ikke kan sidestilles med den reelle gæld.

Da der er anmeldt krav på 572,3 millioner kr. i det personlige konkursbo, og da aktiverne efter det oplyste er beskedne, må der efter Pressenævnets opfattelse antages at være en meget betydelig personlig gæld.

Selv om denne muligvis ikke udgør et beløb, der fuldt ud svarer til de anmeldte krav, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at DR omtalte gælden som en gæld på en halv milliard kroner, uden at gøre opmærksom på, at de anmeldte krav ikke nødvendigvis var det samme som den reelle gæld.

b) ”Konefinten”

Begrebet ”konefinten” benyttes i udsendelsen i forbindelse med beskrivelsen af, at [Klager 1] som direktør i en række selskaber umiddelbart før selskabernes konkurs overdrog aktiver til andre selskaber, som var ejet af ægtefællen, [Klager 2].

Det fremgår af Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S solgte selskabets værdipapirer og kort herefter disponerede over beløbet til fordel for nærtstående.

Ca. 400.000 kroner skulle ifølge dommen tilbagebetales, idet retten omstødte en betaling på 45.000 kr., der skulle tilgå [Klager 1]s datter, samt betalinger på ca. 350.000 kr. til [Selskab d] ApS (binavn [Selskab d] ApS i 2013).

På baggrund af dommen lægger Pressenævnet videre til grund, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S den 23. december 2010 solgte [Selskab c] A/S’ eneste aktiv (en ejendom) til anpartsselskabet [Selskab d], som var ejet af [Selskab e] Holding ApS, der på daværende tidspunkt var ejet af [Klager 2].

Ifølge DRs oplysninger overførte [Klager 1] som direktør i koncernens selskaber i alt 56 ejendomme til selskaber ejet af [Klager 2].

Udtrykket ”konefinten” er anvendt som en vurdering af de handlinger, der er foretaget, og Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at udtrykket er misvisende.

Nævnet finder imidlertid, at det tydeligere kunne have fremgået af udsendelsen, at dommen ikke var endelig og indgik i et senere forlig.

Da det dog nævnes i udsendelsen, at sager om ejendomshandlerne endte i et forlig, og da DR gjorde opmærksom på forholdet på sin hjemmeside den 10. juli 2015, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

c) Stævningens bilag 112

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har kopi af bilag 112 til en stævning udtaget af EBH Bank A/S mod ledelsen i banken.

Nævnet har alene DRs oplysninger vedrørende indholdet.

De af DR oplyste forhold stemmer overens med oplysninger i [Selskab a] A/S’ og [Selskab b] A/S’ årsrapporter for 2005-2008.

På denne baggrund lægger Pressenævnet til grund, at Finansiel Stabilitet i bilaget omtaler konkursboerne [Selskab a] A/S og [Selskab b] A/S.

Oplysningerne i udsendelsen om, at [Klager 1]s selskaber og dermed [Klager 1], der var ejer af og direktør i selskaberne, indgår i forbindelse med stævningen i forbindelse med låneforhold, som burde være håndteret anderledes, må på denne baggrund efter Pressenævnets opfattelse anses for at være korrekte.

DR oplyser ikke, at [Klager 2] eller [Klager 1] eller deres selskaber er blandt de sagsøgte, hvilket da også ville være forkert.

Under hensyn til, at [Selskab a] A/S efterfølgende har vist sig ude af stand til at betale sine kreditorer, finder nævnet heller ikke, at udtalelsen i udsendelsen, om at ”lånene til [Klager 1] blev af advokater fremhævet som nogle af de mest lemfældige” , kan anses for at være uden dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

d) Økonomien i 2005

Pressenævnet finder, at udsagnet ” Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer i økonomien i et af sine selskaber” indeholder en faktisk oplysning, der kunne efterprøves.

Ifølge DR kunne man ikke identificere, hvilket af [Klager 1]s selskaber, der ifølge det anonymiserede bilag 112 skulle have haft problemer i økonomien i 2005.

DR har heller ikke efter udsendelsen kunnet identificere, hvilket selskab der angiveligt skulle have haft økonomiske problemer allerede i 2005.

Det har derfor heller ikke været muligt for DR at fastslå, at det var et af [Klager 1]s selskaber, bilag 112 henviste til i den forbindelse.

Pressenævnet finder herefter, at DR burde have undladt at bringe beskyldningen om økonomiske problemer, og nævnet udtaler kritik af DR for den manglende dokumentation.

e) Revisorens notat

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det betyder, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Da det er revisoren, og ikke [Klager 2] og [Klager 1], der ifølge udsendelsen skulle have godkendt [Klager 1]s og hans selskabers ”samlede egenkapital til cirka 250 millioner kroner”, og da [Klager 2] og [Klager 1] ikke har dokumenteret at kunne klage på vegne af revisoren, vurderes klagepunktet ikke i forhold til omtalen af revisor.

Vedrørende [Klager 1] oplyser DR i udsendelsen, at han skulle have lavet et notat om sin egen og sine selskabers formue, der i notatet anslås til 250 millioner kroner, og at revisor havde godkendt notatet.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke eventuelle notater der kan være tale om, og om oplysningerne om [Klager 1]s og hans selskabers økonomi heri måtte være gengivet korrekte.

Dette klagepunkt behandles derfor ikke, men nævnet bemærker, at [Klager 1] i udsendelsen dog er citeret for at udtale, at ”alt [var] foregået efter bogen”.

f) Betalingsstandsning

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt datterselskaberne i koncernen kunne undergives en betalingsstandsning afgøres efter konkursloven.

Spørgsmålet om forståelsen af konkurslovens regler henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets område.

Klagepunktet behandles således alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

I udsendelsen fremgår blandt andet følgende vedrørende betalingsstandsningen

”Advokaterne stillede én betingelse.

[Klager 1] skulle indvilge i, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber.

De ville sikre, at han ikke kunne flytte rundt med værdierne i selskaberne.

Den betingelse havde [Klager 1] angiveligt sagt ja til at skrive under på og lægge frem i skifteretten.

Men da tilsynsadvokaterne mødte op i skifteretten, fik de sig en overraskelse.

”

Pressenævnet finder med udtrykket ”angiveligt”, at det fremgår af udsendelsen, at det ikke er dokumenteret, at [Klager 1] havde lovet at medvirke til, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber.

Nævnet finder videre, at det fremgår af udsendelsen, at det var tilsynets forventning, at [Klager 1] underskrev.

Det omtales ikke i udsendelsen, hvorvidt det var i strid med lovgivningen at undlade at underskrive.

Endvidere omtales handler vedrørende salget af ejendomme til [Klager 2]s selskaber i udsendelsen som ”hemmelige”.

Ifølge DR var én af de tre tilsynsadvokater bekendt med aftalen, mens [Klager 1] har oplyst, at overdragelsesaftalerne var betinget af kreditorernes tiltræden (og derved ikke endelige), og at aftalerne derfor ikke kunne anses for hemmelige.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt selskabernes panthavere og øvrige kreditorer var eller først senere blev behørigt informeret om aftalerne, ligesom nævnet ikke har mulighed for at vurdere, om aftalerne var i overensstemmelse med forudsætningerne mv. for betalingsstandsningen.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, om det var urigtigt at betegne handlerne som ”hemmelige”.

Nævnet tager derfor ikke stilling til dette punkt i klagen.

g) [Klager 2]s formueforhold

DR har den 10. juli 2015 på dr.dk tilkendegivet, at DR ikke havde belæg for i udsendelsen at udtale sig om [Klager 2]s private økonomi, og at DR alene burde have forholdt sig til økonomien i hendes selskaber.

Pressenævnet finder det i overensstemmelse hermed ikke dokumenteret, at [Klager 2] end ikke ”havde til at betale for de krævede dokumenter”, således som det udtales i udsendelsen, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for uden dækning at udtale sig om [Klager 2]s personlige formueforhold.

DR gjorde som nævnt opmærksom på fejlen på sin hjemmeside den 10. juli 2015, hvilket skete, da [Klager 1] oplyste, at de ikke også ønskede, at DR offentliggjorde en beklagelse på tv.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge DR offentliggørelse af kritikken efter medieansvarslovens § 49 på DR1.

Genmæle – klagepunkt 4

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

[Klager 1] har anført, at DR bør imødekomme hans krav om genmæle i forhold til fejlagtige oplysninger.

Under henvisning til oplysningerne gengivet under god presseskik, finder Pressenævnet, at omtalen af [Klager 1] som ”ejendomsspekulant” (vedrørende klagepunkt 2) og omtalen af, at [Klager 2] ikke ”havde til at betale for de krævede dokumenter” (vedrørende klagepunkt 3g) ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekte af DR.

Da de samtidig er egnet til at påføre klagerne skade af betydning, er [Klager 2] og [Klager 1] som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.

Da DR den 10. juli 2015 berigtigede forholdene på dr.dk i overensstemmelse med klagernes ønske, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for, at DR på ny skal offentliggøre oplysninger om klagepunkt 2 og 3g.

På baggrund af kuratorredegørelsen af 10. juli 2014 finder Pressenævnet, at udsagnet om, at [Klager 1] havde en personlig gæld på en halv milliard kroner (vedrørende klagepunkt 3a) må anses for korrekt.

Klager er ikke berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at ” Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer i økonomien i et af sine selskaber” (vedrørende klagepunkt 3d), ikke er dokumenteret som faktisk korrekt.

Da den samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager 1] berettiget til at få bragt et genmæle.

Under hensyn til klagers eget ønske over for DR om alene at få offentliggjort en rettelse på dr.dk, pålægger Pressenævnet også alene offentliggørelse af genmælet på dr.dk.

Vedrørende oplysningerne om, at [Klager 1] skulle have lavet et notat ” der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat ” (vedrørende klagepunkt 3e) har nævnet som anført ovenfor under god presseskik ikke fundet at kunne tage stilling på grund af manglende dokumentation.

Da [Klager 1] i udsendelsen er citeret for at sige, at ”alt [var] foregået efter bogen”, finder nævnet ikke, at udsagnet ” der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat ” er egnet til at påføre ham en sådan skade af betydning, at [Klager 1] er berettiget til et genmæle vedrørende dette klagepunkt.

Pressenævnet finder, at DRs brug af udtrykkene ” konefinten ”, ”trick”, ”hemmelige handler” og ”for næsen af kreditorerne” vedrørende [Klager 1]s overdragelse af ejendomme og aktiver samt udtrykket ” lemfældige ” som betegnelse for EBH Bank A/S’ långivning er udtryk for vurderinger af de pågældende forhold (vedrørende klagepunkterne 3b-c og 3f).

Da der således er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, er der ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle vedrørende disse klagepunkter.

[Klager 1] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende de økonomiske forhold i 2005 (klagepunkt 3d).

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af dr.dk at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer DR

[underrubrik]

Uden dokumentation udtalte DR, at et af [Klager 1]s selskaber havde økonomiske problemer i 2005.

[brødtekst]

I udsendelsen ”Finanskrisen forfra – Business as usual” fra februar 2015 omtalte DR [Klager 1]s selskaber i Stolelyngen-koncernen.

I den forbindelse havde DR fået aktindsigt i EBH Banks stævning mod bankens tidligere ledelse.

DR havde i den forbindelse fået udleveret et anonymiseret bilag til stævningen.

Bilaget henviste ifølge DR til [Klager 1]s selskaber.

DR refererede på denne baggrund, at der ifølge bilaget var økonomiske problemer i et selskab i 2005.

DR har imidlertid hverken før eller efter udsendelsen kunnet dokumentere, hvilket ét af [Klager 1]s selskaber, der skulle have haft problemer i 2005.

Pressenævnet kritiserer DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på dr.dk på de sider, hvor den forkerte omtale har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede udsendelse, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede udsendelsen har været tilgængelig.

Endelig skal genmælet indarbejdes i artiklen ”Fejl i programmet Finanskrisen forfra”, eller der skal oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten, så læseren bliver bekendt med samtlige fejl i programmet på én gang.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Klager 2] og [Klager 1] har klaget til Pressenævnet over en programomtale den 2. februar 2015 og udsendelsen ”Finanskrisen Forfra – business as usual” afsnit 4:4 sendt den 9. februar 2015 på DR1 og dr.dk samt en utilstrækkelig rettelse den 10. juli 2015 på dr.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen af programomtalen og udsendelsen ”Finanskrisen Forfra – business as usual” tog DR kontakt til [Klager 1] den 15. september 2014 og orienterede ham om udsendelsens indhold.

Han afviste at deltage i udsendelsen, men talte med DR over telefonen.

Parterne var herefter i løbende kontakt.

Pressenævnet har nummereret [Klager 2] og [Klager 1]s klagepunkter i gengivelsen af programomtalen og udsendelsen nedenfor.

Klagepunkterne er indsat i skarpe parenteser i nedenstående sagsfremstilling.

DR1 offentliggjorde den 2. februar 2015 klokken 20.45 en programomtale til udsendelsen ”Finanskrisen forfra – business as usual” .

Af omtalen fremgår følgende

”Studievært: I næste uge dykker jeg ned i et nyt drama med en ejendomsspekulant [klagepunkt 2], der indgår hemmelige handler, lige inden sin konkurs.

[Der vises et foto af [Klager 1] i løbetøj – klagepunkt 1.

]

[Klager 1] (over telefonen): Ja, jeg har altså papir på, at jeg har opført mig pænt og ordentligt og redeligt.

Studievært: Med en bank der kæmper for overlevelse, mens den lader som om, at den har styr på det.

[Erhvervskommentator]: Det vil vise sig, over de næste fem år taber de 4,5 milliard, så det havde de altså ikke.

Studievært: Og med en bankdirektør, der lover en forklaring.

Bankdirektør: Det skal ikke forstås sådan, at vi stikker hovedet i busken, og vi tør ikke udtale os.

Det tør vi jo godt.

Studievært: Da det kom til stykket, turde han ikke alligevel, men det gør jeg.

”

DR oplyste ved mail af 9. februar 2015 kl.

16.10 til [Klager 1], at DR gennem Civilstyrelsens afdeling, Fri Proces, havde fået aktindsigt i Finansiel Stabilitets stævning på vegne af den tidligere EBH Bank A/S mod bankens tidligere ledelse.

DR afviste at sende stævningen og deres øvrige interne journalistiske materiale til [Klager 1].

Af mailen fremgår blandt andet følgende

”Omstødelsessag.

Som tidligere nævnt fremgår omstødelsessagen af tre kreditorinformationer, udsendt af advokatfirmaerne Bech-Bruun og Gorrissen Federspiel: Nr. 7, 8 og 9 til kreditorerne i [Selskab c] A/S under konkurs.

Den omstødelsessag du fremsender, ser ud til at omhandle en anden helt anden sag, på et andet tidspunkt.

”

Den påklagede udsendelse

DR bragte den 9. februar 2015 kl.

20.45 fjerde og sidste afsnit af dokumentarserien ”Finanskrisen Forfra – Business as usual ”.

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende uddrag

”[Minut 4.45]

Speak: Finanstilsynet konstaterede, at problemerne skyldtes store risikable udlån til landmænd og ejendomsspekulanter.

Også længe efter den økonomiske nedsmeltning i 2008.

Det gjorde mig nysgerrig.

Hvad var det for en type kunder, banken [Vestjysk Bank] havde lånt ud til?

Jeg fandt frem til en af de ejendomsinvestorer, som banken havde hjulpet i gang på et spinkelt grundlag.

[Klager 2], en ukendt fitness-instruktør fra Nordsjælland, som efter finanskrisen fik lov til af Vestjysk Bank at overtage 56 ejendomme.

Tilsyneladende uden at have ret mange penge.

Til gengæld havde hun en mand.

En mand, der var kunde i banken.

En mand, der var ved at gå konkurs med et ordentligt brag.

[Klager 1].

[ Programværten hænger et foto op af [Klager 1], hvor man ser hans ansigt tæt på].

Thomas Svaneborg, DR, erhvervsanalytiker : [Klager 1] var på mange måder en helt almindelig ejendomsinvestor, der satte sig på erhvervsejendomme.

Så i 2006 så sker der et eller andet med ham, hvor han får lyst til at gå massivt ind og købe pantebreve op.

Når man går ind og kigger på hans regnskaber i dag, så skriger det til himlen, hvordan det kan lade sig gøre at vokse med så voldsom hast på så kort tid uden egentlig at have fået yderligere sikkerhed i sin forretning.

[Her vises billedet igen.

Nu kan man se [Klager 1] i fuld figur.

Han er i løbetøj med startnummer på maven.

]

Programvært : [Klager 1] havde stået i spidsen for en milliardkoncern, [Selskab a].

Alligevel var han meget lidt kendt.

Det eneste billede, jeg kunne fremskaffe af ham, var fra et maratonløb på den kinesiske mur fra 2002.

Og den anonymitet var han tilsyneladende ganske godt tilfreds med.

[Minut 07:00]

I midten af 00erne opbyggede [Klager 1] et imponerende ejendomsimperium.

Med værdier for mere end en milliard kroner.

Men i 2010 gik han konkurs.

Med en personlig gæld på en halv milliard kroner [klagepunkt 3a].

I et forsøg på at redde stumperne lavede han ”konefinten” [klagepunkt 3b].

Altså, lod sin kone overtage ejendommene og gælden i blandt andet Vestjysk Bank.

Spørgsmålet var, hvorfor banken syntes, det var en god idé.

Jeg ringede til regionsdirektøren Jørgen Yde Hansen.

Regionsdirektør: Jeg vil ikke udtale mig om det der.

Altså, jeg vil ikke udtale mig om en kundes forhold overhovedet.

[…]

[Minut 8:26]

Programvært: Det fik jeg altså ikke noget ud af.

Så jeg måtte finde svaret på en anden måde.

Og jo mere jeg gravede i [Klager 1]s forhistorie, jo mere undrede det mig, at banken havde deltaget i ”konefinten”.

[…]

Udover en stor ejendomsportefølje investerede [Klager 1] også i pantebreve.

Han lånte altså penge til andre, der ville investere i ejendomme.

Men hvor fik han selv penge fra til sine mange investeringer?

Fra en af finanskrisens mest omtalte og risikovillige banker, den nordjyske EBH bank.

[…]

Programvært: EBH Bank slog sig gevaldigt på sine store ejendomskunder.

[Klip fra gammel tv-nyhedsudsendelse, hvoraf det blandt andet fremgår ]: EBH Bank fra Fjerritslev bliver nu holdt kunstigt i live ved hjælp af Nationalbankens pengekasse.

[…]

[Minut 11:22]

Programvært: Og lånene til [Klager 1] blev af advokater fremhævet som nogle af de mest lemfældige [klagepunkt 3c].

Det afviste [Klager 1] dog selv over for mig i telefonen.

[ Rekonstruktion af telefonsamtalen, en DR-speaker lægger stemme til [Klager 1]s udtalelser ]: Jeg bragte ikke EBH Bank til fald, overhovedet ikke.

Programvært: Eller bidrog til?

Speaker: Det gjorde jeg ikke.

Arh, det skal jeg ikke.

Jeg skal ikke sidde her og pudse min glorie.

Den dag EBH Bank stopper.

Jeg var den første, der blev dybt chokeret over det.

Jeg havde et helt normalt forretningsforhold med banken.

Jeg betalte mine ting.

Jeg skyldte dem ikke en krone på det tidspunkt.

[Minut 12:00]

Programvært: Et helt normalt forretningsforhold til banken, hvad vil det egentlig sige?

Jeg fik fat i den stævning, som blev lavet mod EBH Banks ledelse efter bankens konkurs.

Her blev [Klager 1] fremhævet som en af dem, banken burde have håndteret helt anderledes [klagepunkt 3c].

En af dem, der førte til enorme tab for banken.

Da [Klager 1] første gang troppede op i EBH Bank, havde han sit CV med under armen.

Det viste, at han havde meget lidt erfaring med drift af ejendomsselskaber.

At han havde været ansat i en gas-koncern, og at han havde haft to udlejningsejendomme på hobby-plan.

Men han havde et notat med

[ Der zoomes ind på et notat, hvoraf det fremgår: ”Banken indgik 5. juni 2005 en kassekreditkontrakt med [navn overstreget] A/S med en kreditramme på 4 millioner kroner jf. kassekreditkontrakten af 5. juni 2005, der vedlægges som bilag 112.5.

Kassekreditkontrakten indeholder ingen nærmere aftale omkring kredittens afvikling.

” ]

Programvært: Et notat, der bar overskriften: ”Hermed et overslag over min formue.

” I notatet beskrev han, hvad han ejede.

[Minut 13:00.

Der zoomes ind på et dokument, hvoraf det fremgår

”Det påpegede notat indeholder en gennemgang af [navn overstreget]s aktuelle aktiver og afsluttes med ordene: Således mener jeg at have sandsynliggjort, at min formue er på den rigtige side af 10 millioner kroner.

Det kan på den baggrund lægges til grund, at Bankens vurdering af [navn overstreget] koncernens egenkapital formentlig udelukkende byggede på et notat udarbejdet af [navn overstreget], idet banken ikke ses at have indhentet andet materiale til at underbygge denne vurdering.

” ]

Programvært: I notatet beskrev han, hvad han ejede, og sluttede af med ordene: Således mener jeg at have sandsynliggjort, at min formue er på den rigtige side af 10 millioner kroner.

Den vurdering, som EBH Bank lagde til grund for at låne [Klager 1] millioner af kroner, var tilsyneladende hans egne ord for, at han havde penge.

Gennem årene voksede [Klager 1]s engagementer i EBH Bank, og han endte med at være dens største kunde med lån for omkring 200 millioner kroner, selvom advarselslamperne flere gange undervejs lyste rødt.

Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer med økonomien i et af sine selskaber [klagepunkt 3d].

Men han ønskede at købe byggegrunde, og derfor ville han gerne have en kredit på syv millioner kroner.

Banken lavede selv en regnskabsanalyse, der viste, at [Klager 1]s selskab ikke ville kunne betale sin kortfristede gæld, og så skulle man jo tro, at kassen blev smækket i, men nej.

Og kreditterne voksede de følgende år, for eksempel da han skulle bruge kreditter for knap 22 millioner kroner og en garanti på 30 millioner kroner i forbindelse med indkøb af en ejendom.

Ja, så var der grønt lys fra EBH Bank med følgende begrundelse

Speak (Der læses op fra et dokument): ”Selvom det officielle regnskab ikke udviser den store egenkapital, er den reelle dog væsentligt større.

Vi har modtaget en skrivelse fra revisor, som anslår den samlede egenkapital til cirka 250 millioner kroner.

” [klagepunkt 3e]

Programvært: [Klager 1]s revisor havde nemlig tidligere godkendt et notat fra [Klager 1] selv, der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat.

Ifølge [Klager 1] selv så var alt foregået efter bogen.

[…]

[Minut 18:00]

En sen aftentime på mit hotelværelse, mens vægterne sørgede for ro og orden i gaderne i Haderslev, dykkede jeg længere ned i historien om, hvad der skete med [Klager 1], da hans største långiver forsvandt.

En historie der blandt andet bød på en række hemmelige handler indgået i hast [klagepunkt 3f].

Programvært: Da EBH Bank gik konkurs i midten af 2008, gav det store problemer for [Klager 1].

Han kom i pengenød og fik sværere og sværere ved at betale kreditorerne, hvad han skyldte dem.

I sommeren 2010 truede kreditorerne med konkurs, men [Klager 1] forsøgte at undgå konkursen ved at komme med et forslag.

Ulrik Holsted-Sandgreen, advokat og kurator i sagen (det er DRs titel i udsendelsen): [Klager 1] ønskede at få muligheden for at finde en løsning med kreditorerne.

Og i sommeren 2010, der var der en opbakning hos kreditorerne omkring det.

Da ønskede man at give [Klager 1] muligheden for at finde en løsning.

Programvært: Det endte med en betalingsstandsning i stedet for en konkurs.

Og [Klager 1] lovede at arbejde på at finde en løsning, som kunne tilfredsstille alle kreditorerne.

Ulrik Holsted-Sandgreen: På det tidspunkt da er interessen, at man får en mulighed for at finde en løsning, men til gengæld så skal man undergive sig et tilsyn, sådan så, at man ikke kan lave numre i perioden.

Programvært: Betalingsstandsningen gav [Klager 1] et pusterum under tilsyn af advokater.

Et pusterum som altså skulle bruges til at lave en samlet ordning for alle dem, han skyldte penge.

Men det skulle senere vise sig, at det langtfra var alle kreditorer, som blev begejstret for det, han brugte tiden på.

Advokaterne stillede én betingelse.

[Klager 1] skulle indvilge i, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber.

De ville sikre, at han ikke kunne flytte rundt med værdierne i selskaberne.

Den betingelse havde [Klager 1] angiveligt sagt ja til at skrive under på og lægge frem i skifteretten.

Men da tilsynsadvokaterne mødte op i skifteretten, fik de sig en overraskelse.

Ulrik Holsted-Sandgreen: Da meddelte [Klager 1], at han ikke havde dokumentet med, men han lovede at underskrive det og fremsende det [klagepunkt 3f], men efter et par dage, hvor det fortsat ikke var kommet, da valgte vi så at meddele til skifteretten, at betalingsstandsningen skulle ophøre.

Programvært: I stedet for at skrive under på aftalen havde [Klager 1] haft travlt med noget andet.

Nemlig at sælge sine ejendomme.

Ulrik Holsted-Sandgreen: Det er ikke blot bekymrende, det er helt uacceptabelt, for det er klart i strid med de spilleregler, der gælder for en betalingsstandsning.

[ … ]

Programvært: Jeg besluttede mig for at finde ud af, om det virkelig var rigtigt, at [Klager 1] havde solgt sine ejendomme ”for næsen af” kreditorerne [klagepunkt 4].

Så jeg tog ud til en af ejendommene.

[…]

[Minut: 22:02]

Programvært: [Lejer] forklarede, at selvom [Klager 1] var gået konkurs, så skulle lejerne stadig betale husleje til det samme firma.

Programvært (henvendt til [Lejer]): Så der var en konkurs, og du fik nogle breve, men du lejede faktisk hos det samme firma bagefter?

[Lejer] : Ja.

Der var en to-tre måneder, hvor jeg betalte til et århusiansk advokatkontor – sådan noget boligadministration – og så var det sådan set det.

Så gik det tilbage.

Programvært: Det viste sig, at [Klager 1] havde brugt et velkendt trick [klagepunkt 4].

Den såkaldte konefinte.

Lars Bo Langsted, professor, revisoransvar: Det at føre noget over i konens navn og nogle aktiver og nogle passiver, det gør, at man stadigvæk har noget at arbejde med, tror jeg, de vil udtrykke det selv.

Programvært: Ifølge [Klager 1] selv, så var kreditorerne dog helt med på at overføre værdierne til hans kone.

Rekonstruktion af [Klager 1]s udsagn: Jamen, de kunne jo selv afgøre, om de ville have konefinten eller ej.

Det var ikke mig, der tog beslutningen.

Jeg lavede bare et koncept, en skabelon, hvor kreditorerne selv kunne vælge, om de ville den ene eller den anden vej.

Jeg var ikke blevet rig af det her.

Jeg har ikke fået en krone ud af det.

Min kone har heller ikke fået en krone ud af det.

Programværten: Kunne det være rigtigt?

Havde han faktisk gjort alle kreditorerne en tjeneste, da han solgte ejendommene til sin kone.

Ulrik Holsted-Sandgreen: Der er ikke et problem i, at [Klager 1] indgår en aftale.

Problemet var de vilkår, som [Klager 1] havde aftalt med de selskaber, der købte ejendommene.

Programvært: Det viste sig, at parret [Klager 1 og 2] havde handlet hurtigt.

Mens moderselskabet i [Klager 1]s koncern var i betalingsstandsning, og de øvrige selskaber var på vej til det, nåede [Klager 2] at oprette tre selskaber og underskrive aftaler om at købe praktisk talt alt, hvad der var af værdi i mandens koncern, 56 ejendomme.

Handlerne nåede ikke alle sammen at blive endeligt gennemført, for ”købe” var måske så meget sagt.

I aftalen fik hun nemlig lov til at vente med at betale.

Til gengæld fik hun mulighed for at kræve husleje ind for de mange lejemål, og det skabte bekymring.

Ulrik Holsted-Sandgreen: For der var ingen sikkerhed for, at køberen brugte lejerne til at spare op og betale til kreditforeningerne, der havde penge til gode i ejendommene.

Køberne kunne reelt bruge pengene til alle mulige andre ting, og i så fald ville ejendommene på et tidspunkt gå på tvangsauktion, men gælden ville stadig være tilbage i konkursboet.

Programvært: Og så frygtede Ulrik Holsted-Sandgreen, at nogen af ejendommene i handlen blev solgt for billigt.

Ulrik Holsted-Sandgreen: Frygten var, at der var blevet solgt nogen ejendomme, som der var friværdier i, men hvor, at friværdierne ikke blev indbetalt til kreditorerne i konkursboet.

Programvært: [Klager 1] fik også noget andet ud af at trække tiden.

Det gav ham mulighed for at overflytte nogle aktiver for næsen af kreditorerne.

Fra et af sine selskaber overførte han blandt andet penge til sin kones nye selskab og til sin datter.

Mere end 500.000 kroner blev overført, mens advokaterne kæmpede for at erklære selskabet konkurs.

Senere bestemte retten dog, at 400.000 kroner skulle tilbageføres [klagepunkt 3b].

Selvom [Klager 2] nu officielt var ejer af ejendomsselskaberne, så havde hendes mand stadig stor indflydelse.

Programvært i telefonen: Så vidt jeg forstår det, så er du så direktør i [Klager 2]s selskaber, er det ikke rigtigt?

Rekonstruktion af [Klager 1]s udsagn : Øh, ja men ja, blandet andet på nogle af kreditorernes begæringer ikke?

Det kunne lige så godt have været dit selskab, det kunne lige så godt være det.

Vi skulle bare bruge et navn, så vi kunne redde bankernes engagementer.

Banker kan ikke køres ned på kontoen.

Så skal de afskrive med det samme.

Det skal du spørge nogle bankfolk om.

Det har jeg ikke styr på.

Programvært: Du er mere direktør af navn end af gavn, og det er faktisk i bankernes og realkredittens tjeneste, at du er det, fordi hvis de selv går ind og tager den, så skal de afskrive med det samme, og det havde de heller ikke lyst til.

Rekonstruktion af [Klager 1]s udsagn: Det kan man godt sige, ja.

Programvært: Ifølge [Klager 1] havde Vestjysk Bank altså en klar interesse i at gå med til konefinten.

På den måde kunne den nemlig undgå tab på bøgerne her og nu.

Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, Midtbank: Hvis man kan få en anden til at indtræde i lånet og overtage ejendommen, ja så kan man udsætte pinen.

Alt andet lige så kan man kun udskyde tabet.

Man kan være heldig at få en dygtigere debitor, og så kan man undgå tabet, men ellers så kan man som udgangspunkt bare udskyde tabet.

Programvært: Og der var ikke meget, der tydede på, at [Klager 2] var en solid låntager.

Ulrik Holsted-Sandgreen: Efter konkursen og efter, at vi havde gjort indsigelser mod aftalerne, blev der afholdt en række møder med [Klager 2]s advokat, og under de møder spurgte vi ind til hendes økonomi og mulighed for, at hun kunne betale for de aktiver, der var overtaget.

Og de oplysninger vi fik, de viste, at [Klager 2] på det tidspunkt ikke havde en sådan mulighed.

Programvært: Han fik fat i papirer, der tydede på, at hun ikke engang havde råd til at betale for de krævede dokumenter, så som tinglysningen af ejendommene og oprettelsen af selskaberne.

Selv det måtte hun låne pengene til [klagepunkt 3g].

Jens Christian Hansen, erhvervskommentator, Berlingske: Man kan jo godt forestille sig, at hvis man får en ny ejer på med nye penge, og man får afskrevet noget af gælden, at det så er en sund forretning, men det er der jo ikke noget, der tyder på her.

Det tyder på, at man bare har overført de samme aktiver til konen i håb om at få de lejeindtægter ind, som er rigtige pengestrømme, rigtige menneskepenge.

Programvært: Året inden [Klager 1] gik konkurs, var der krisestemning i Danmarks ellevte største pengeinstitut.

Banken stod til store tab på usikre lån til landmænd og ejendomsspekulanter.

Problemerne var så store, at banken måtte have hjælp udefra for at klare skærene.

Det fik den fra Bankpakke II.

Hele 1,4 milliarder kroner.

Alligevel fortsatte banken de risikable udlån.

Jens Christian Hansen, erhvervskommentator, Berlingske: Vestjysk Bank reagerede ikke med en opbremsning eller med en rettidig omhu, som man nu bruger, hovsa, måske skulle vi stoppe op her, måske skulle vi lade være med at låne penge ud til nogen, som ikke burde få lån hos os.

Det er svært at se, at de reagerer overhovedet.

De kører videre.

Man kan sige i 2009, hvor de aflægger 2008 regnskabet, der fortæller de om en stringent kredithåndbog.

Altså, at de har fuldstændig styr over kreditterne, og de har en bundsolid bank.

Det vil vise sig over de næste fem år, taber de fire og en halv milliard, så det havde de altså ikke.

Programvært: 2011, året efter Vestjysk Bank havde medvirket til [Klager 1]s konefinte, var den da også stadig gal.

[…]

Programvært: Tilsynet [Finanstilsynet] påtalte [i 2011] over for banken, at der var lavet såkaldte parkeringsaftaler, hvor dårlige udlån var flyttet over til nye kunder uden tilstrækkelig sikkerhed.

Bankens problemer gav genlyd i lokalområdet.

[…]

[Minut 31:55]

Men på trods af direktørskiftet lånte banken [Vestjysk Bank] stadig [Klager 2] penge, og bankgælden voksede med over 25 millioner kroner i selskaberne i løbet af 2012 og 2013.

Hvilke konsekvenser havde den slags udlån for banken?

Jeg ringede til Vagn Thorsager, den mand, der blev sat i direktørstolen for at rydde op.

[…]

Programvært (DR forsøger at få bestyrelsesformanden i Vestjysk Bank til at stille op til et interview): Men det turde han nu ikke alligevel.

Så forklaringen på, at banken synes, ”konefinten” var en god ide og en forklaring på, at den blev ved med at give [Klager 2] nye lån, den fik jeg aldrig.

[…]

[Minut 38:50]

Programvært : Det er blevet tid til en status.

Advokaterne i [Klager 1]s konkursbo sendte en række stævninger af sted mod [Klager 2]s selskaber for at få omgjort ejendomshandlerne.

Alle de sager er endt i et forlig.

[Klager 2] er i mellemtiden gået konkurs med de selskaber, som købte ejendommene af hendes mand.

Konefinten var altså alligevel ikke nogen god ide for Vestjysk Bank.

Banken kæmper fortsat og måtte igen i 2014 tage tab på op i mod 700 millioner kroner på sine kunder.

Der er knap to milliarder skattekroner på spil, hvis den ikke klarer skærene.

[ Minut 39:42: Der filmes igen på et foto af [Klager 1] i løbetøj.

] [Klager 1] har anmodet om en gældssanering.

Ny lovgivning betyder, at han som konkursramt erhvervsmand kan få det hurtigere end andre mennesker.

Hvis retten giver ham gældssanering, er han gældfri på bare tre år, og så vil han i gang igen.

Rekonstruktion af [Klager 1]s telefonsamtale: Ja ja, jeg er jo entreprenørmand.

Jeg går da i gang igen.

”

Udsendelsen blev også gjort tilgængelig på dr.dk.

Den 1. marts 2015 klagede [Klager 1] til DR over udsendelsen.

I DRs indstilling af 3. juli 2015 om afgørelse vedrørende klagen fremgår det afslutningsvis, at

”[Klager 1] har udtrykkeligt ikke ønsket en offentliggørelse af beklagelsen på tv.

”

DR bragte den 10. juli 2015 artiklen ”Fejl i programmet Finanskrisen forfra” på DRs Fejl og Fakta-side på dr.dk http://www.dr.dk/Om_DR/Fejl+og+fakta)/

”I programmet Finanskrisen forfra – Business as usual afsnit (4:4), der blev sendt på DR1 9. februar 2015 og i programtraileren, som blev sendt forud for udsendelsen af programmet blev der begået fejl, som DR beklager.

[…]

Udsendelsen burde tydeligere have omtalt, at en række af de kritiserede forhold var omfattet af et senere forlig.

Redaktionen har ikke altid pligt til at fremlægge hele dokumentationen, men DRs forelæggelse var uhensigtsmæssig fordi redaktionen ikke forud for udsendelsen gav [Klager 1] tilstrækkelig indsigt i dokumentationen med henblik på at sikre en tilfredsstillende kontrol af oplysningerne i udsendelsen.

Der var ikke særlige journalistiske hensyn, f.eks. til kildebeskyttelse, der kunne begrunde den manglende indsigt i redaktionens dokumentation

DR havde ikke belæg for at udtale sig om [Klager 2]s private økonomi og burde alene have forholdt sig til økonomien i hendes selskaber.

I programmet valgte DR ikke at benytte betegnelsen ejendomsspekulant.

Det var derfor en fejl at bruge betegnelsen i traileren.

”

Yderligere oplysninger

Af Den Danske Ordbog fremgår følgende under ordet ”spekulant”

”person der opkøber og senere sælger fx værdipapirer, valuta el.

fast ejendom for at opnå en hurtig økonomisk gevinst”

Kuratorredegørelse

Af kuratorernes, Anne Birgitte Gammeljord og Ulrik Holsted-Sandgreens, redegørelse ”Redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 4” af 10. juli 2014 vedrørende [Klager 1] under konkurs fremgår det blandt andet, at der er opgjort aktiver for 1.028.790,48 kroner og anmeldt krav for 572.322.050,36 kroner.

Stævningens bilag 112 – EBH BANK A/S’ låneengagement

I 2008 måtte EBH Bank A/S overdrages til det af staten ejede selskab Finansiel Stabilitet A/S på grund af manglende likviditet.

Finansiel Stabilitet A/S oprettede selskabet ”Den Ny Bank”.

EBH Bank A/S (Finansiel Stabilitets ”Den Ny Bank”) har sagsøgt bankens tidligere ledelse m.fl. (ingen af de sagsøgte i stævningen er [Klager 2] og [Klager 1] eller selskaber relateret til parret).

.

DR har via en anmodning om aktindsigt hos Fri Proces (under Civilstyrelsen) modtaget en anonymiseret udgave af bilag 112.

Bilag 112 er ikke fremlagt for Pressenævnet, heller ikke i anonymiseret form.

DR beskriver bilaget som følger

”Bilag 112 indgår som en del af Finansiel Stabilitets stævning mod ledelsen i EBH Bank.

DR har opnået adgang til stævningen gennem aktindsigt hos Civilstyrelsen.

Stævningen er endnu ikke behandlet ved retten.

Bilaget indgår i stævningen som et af syv låneengagementer, med det formål at dokumentere det, at stævningen kalder lemfældig kreditsagsbehandling.

I selve stævningen formuleret på side 111

”Udvalgte låneengagementer”

”Bankens bevillingspraksis og den generelle lemfældighed i bankens kreditsagsbehandling”

”Til yderligere dokumentation af det overfor under afsnit 7 anførte om Bankens bevillingspraksis og den lemfældige kreditsagsbehandling i Banken fremlægges som bilag 112 til 118 med underbilag beskrivelser af syv låneengagementer, der var blandt bankens største”

Hvert af bilagene fra 112-118 gennemgår et enkelt låneengagement.

Det første af de nævnte bilag – nemlig 112 – er en gennemgang af EBH Banks kreditgivning til [Klager 1]s selskaber.

Bilaget 112 består af 77 sider med en større mængde underbilag.

Det dækker tidsmæssigt over perioden 2005, hvor [Klager 1] blev kunde i banken, frem til 2008, hvor banken gik konkurs på grund af store tab, blandt andet med et tab på et trecifret millionbeløb på engagementet med [Klager 1], der i løbet af de få år udviklede sine Ejendoms- og pantebrevsporteføljer, så han endte med at være bankens største kunde.

I bilaget er alle person- og selskabsnavne anonymiseret.

Det er hævet over enhver tvivl, at det er [Klager 1]s engagement, der gennemgås.

Det beskriver, hvordan et lille firma beliggende i Allerød med en meget beskeden sikkerhedsstillelse går stort ind på ejendomsmarkedet i Haderslev og omegn, i løbet af få år opkøber en lang række andre ejendomme i Danmark og etablerer en række underselskaber, i løbet af et års tid bliver storinvestor i højrisiko pantebreve og kort efter må tage store nedskrivninger på ejendommene og massive tab på pantebrevene inden firmaet i 2010 bliver erklæret konkurs.

Alle oplysninger fra start til slut, passer med udviklingen i [Klager 1]s selskaber – her under også helt ned i detaljen med regnskabstal og tidsangivelser – fx

Bilag 112 side 3

Her fremgår det, at engagementet blev etableret i juni 2005, hvor banken finansierede XX A/S køb af 18 udlejningsejendomme i Haderslev.

Ifølge flere kilder og artikel i JydskeVestkysten var det [Klager 1], der gennem selskabet [Selskab b], købte disse ejendomme af den tidligere storudlejer Erik Jensen.

Bilag 112 side 20

Her fremgår det: ” at det fremlægges XX A/S årsrapport for 2006.

Ifølge årsrapporten udgjorde XX A/S årsresultat et overskud på 9.946.767, der blev vurderet til at være tilfredsstillende” og yderligere fremgår det af bilag 112 samme side: ”Af koncernresultatopgørelsen fremgår det dog, at årets resultat er opnået ved at opskrive investeringsejendommene med kr. 16.431.936”

De nævnte regnskabstal passer præcis med årsregnskabet for [Klager 1]s koncernregnskab [Selskab a] for 2006.

Bilag 112 side 21

Her fremgår det: ”Som bilag 112.30 fremlægges et brev af 5. juni 2007 fra Statsautoriseret revisor XX til XX, hvori følgende er anført: Jeg har efter aftale gennemgået dit overslag over din formue, der udviser en privatformue excl.

selskaber på 22 mio. kr.”

Det pågældende notat, der i stævningen beskrives yderligere, har vi fået bekræftet eksistensen af fra [Klager 1]s revisor, som også har bekræftet, at han er den omtalte revisor.

Bilag 112 side 28 og 29

Her fremgår det: ”Som bilag 112.42 fremlægges XX A/S årsrapport for 2007.

Det anføres heri, at XX A/S årsresultat udgjorde et overskud på kr. 7.468.483” .

Yderligere fremgår det: ”Det fremgår desuden af koncernresultatopgørelsen i årsrapporten, at årets resultat var båret af fortjeneste ved salg af ejendomme på kr. 20.794.089, at ejendommenes værdi blev nedskrevet med kr. 9.068.903”

De nævnte regnskabstal passer præcis med årsregnskabet for [Klager 1]s koncernselskab [Selskab a] for 2007.

Bilag 112 side 31

Her fremgår det: ”Som bilag 112.48 fremlægges XX A/S årsrapport 2008, der blev fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31. maj 2009.

Heraf fremgår det, at koncernregnskabet viste et underskud på 138,4 mio.”

Det nævnte regnskabstal passer præcis med årsregnskabet for [Klager 1]s koncernselskab [Selskab a] for 2008.

Bilag 112 side 41

Her fremgår det: Som bilag 112.67 fremlægges XX A/S fra 2007, der blev fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 9. juni 2008.

Af årsrapporten fremgår det, at XX A/S resultat udgjorde et underskud på kr. 2.028.971”

Beløbet passer præcis med årsregnskabet for 2007 for [Klager 1]s underselskab, [Selskab b] A/S.

Bilag 112 side 61

Her fremgår det: ”XX A/S blev erklæret konkurs den 27. august 2010 og er i dag fortsat under konkursbehandling.

”

Datoen stemmer overens med den dato, hvor [Klager]s koncernselskab [Selskab a] blev erklæret konkurs.

”

Pressenævnet har sammenholdt DRs oplysninger med Erhvervsstyrelsens oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret).

Alle regnskabsoplysninger, som DR henviser til vedrørende [Selskab a] A/S under konkurs ([CVR nr.]) og [Selskab b] A/S under konkurs ([CVR nr.]), stemmer overens med oplysningerne i de to selskabers årsrapporter for 2005-2008 (anpartsselskaberne blev i 2007 omdannet til aktieselskaber).

Ifølge [Selskab a] A/S’ årsrapporter havde selskabet i 2005-2007 et overskud på henholdsvis 8.502.842 kr., 9.946.767 kr. og 7.468.483 kr. I 2008 havde selskabet et underskud på 138.366.875 kr.

Af udskrift af 8. oktober 2015 fra Det Centrale Virksomhedsregister fremgår det, at [Klager 1] udtrådte af direktionen og bestyrelsen for [Selskab a] A/S den 27. august 2010 .

Tre advokater, herunder advokat Ulrik Holsted-Sandgreen, indtrådte i stedet.

Konkursdekret over [Selskab a] A/S blev afsagt 31. august 2010 .

[Selskab b] A/S havde i 2007 et underskud på 2.028.971 kr., som DR henviser til i omtalen af bilag 112.

Omstødelsesdom

Retten i Sønderborg afsagde den 29. juni 2012 dom i sagen [Selskab c] A/S under konkurs ([CVR nr.]) mod [Klagernes datter] og [Selskab d] ApS ([CVR nr.] binavn til [Selskab d] ApS).

Af dommen fremgår det, at [Selskab c] A/S under konkurs havde nedlagt påstand om, at [Klagernes datter] skulle tilbagebetale 45.000 kroner med procesrente, og at [Selskab d] ApS skulle tilbagebetale 349.021,45 kr. med procesrente.

Af dommen fremgår det videre, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S solgte selskabets værdipapirer og fik et provenu på 581.371,18 kroner.

Heraf blev 45.000 kroner overført til [Selskab d] ApS med henblik på videreudbetaling til [Klagernes datter], der er datter af [Klager 1] og [Klager 2].

Herudover blev der overført et beløb på 143.021,45 kroner og et beløb på 206.000 kroner (i alt 349.021,45 kroner) til [Selskab d] ApS.

Efter betalingen var [Selskab c] A/S uden midler.

[Klagernes datter] og [Selskab d] ApS blev dømt til at tilbagebetale henholdsvis 45.000 og 349.021,45 kroner til [Selskab c] A/S under konkurs.

Af dommen fremgår blandt andet følgende

”Oplysningerne i sagen

[…]

Sagsøgeren [[Selskab c] A/S under konkurs] havde pr. 23. december 2010 med overtagelsesdagen den 13. august 2010 solgt sagsøgeren selskabs eneste aktiv ejendommen beliggende Skallebækvej 21-81, Haderslev, til [Selskab d] ApS [[CVR nr.]], der ejes af [Selskab e] Holding ApS [[CVR nr.]], der ejes af [Klager 1]s hustru, [Klager 2].

[…]

Den 27. august 2010 blev bl.a. [Klager 1] personligt, og en række af datterselskaberne erklæret konkurs, ligesom [Selskab a] A/S og nogle yderligere datterselskaber blev erklæret konkurs den 31. august 2010.

[Selskab a] A/S under konkurs anmodede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at indkalde til generalforsamling i selskabet til valg af ny bestyrelse, og [Klager 1] blev som direktør og eneste tilbageværende bestyrelsesmedlem pålagt at indkalde til en generalforsamling, der blev afholdt den 12. april 2011.

På generalforsamlingen blev der indsat en ny bestyrelse, og [Klager 1] blev afskediget som direktør.

Den nye ledelse indgav konkursbegæring mod det sagsøgende selskab [[Selskab c] A/S under konkurs], og sagsøgeren blev erklæret konkurs den 28. april 2011 med den 14. april 2011 som fristdag.

[Klager 1] havde umiddelbart forud for generalforsamlingen den 12. april 2011 solgt sagsøgerens værdipapirer, og den 7. april 2011 indgik et samlet provenu fra salgene på 581.371,18 kr. på sagsøgerens driftskonto.

Samme dag, som generalforsamlingen blev afholdt, disponerede [Klager 1] over indeståendet på driftskontoen til fordel for nærtstående.

Der blev bl.a. overført 45.000,00 kr. til [Selskab d] ApS for 9 måneders løn […].

Desuden blev der den 12. april 2011 fra sagsøgerens driftskonto til sagsøgte 4 [[Selskab d] ApS] overført i alt 349.021,45 kr.

[…]

Efter gennemførelsen af betalingerne den 12. april 2011 gik saldoen på sagsøgerens driftskonto i nul, og indestående på sagsøgerens anden eneste konto udgjorde 2.708,28 kr.

[…]

Rettens begrundelse og afgørelse

[…]

Sagsøgte 3 [[Klagernes datter]]

[…]

… Da sagsøgte 2 er nærstående i konkurslovens … forstand, kan der under disse omstændigheder ske omstødelse af betalingen af 45.000,00 kr. efter konkurslovens § 66, stk. 1.

[…]

Betaling den 12. april 2011 af 206.000 kr.

[…]

Sagsøgerens uberettiget betaling til sagsøgte 4 [[Selskab d] ApS] har begunstiget sagsøgte 4 på sagsøgerens øvrige kreditorers bekostning.

Sagsøgeren var eller blev ved betalingen af administrationshonoraret insolvent, hvilket sagsøgte 4 – med direktør [Klager 1]s viden – vidste eller burde have kendskab til, ligesom sagsøgte 4 må anses for at være i ond tro om omstændighederne omkring den utilbørlige disposition.

Betingelserne for omstødelse af betalingen af administrationshonoraret på 206.000 kr. efter konkursloven § 74, er derfor opfyldt.

[…]”

[Klager 1] og DR har oplyst, at ovennævnte dom indgår som del i et senere forlig.

Dommen er derfor ikke endelig.

Pressenævnet har ikke kopi af forliget.

Betalingsstandsning

Af Juridisk Ordbog af Bo von Eyben, 13. udgave, 2008, fremgår følgende

”betalingsstandsning;

generelt ophør med frivillig betaling af gæld som følge af aktuel eller forventet manglende betalingsevne, idet dog visse gældsposter holdes udenfor, jfr.

konkurslovens kap.

2.

En skyldner, der ikke mener sig i stand til at opfylde sine forpligtelser, kan foretage anmeldelse om sin b .

Der sker ingen offentliggørelse herom, men meddelelse herom skal udsendes til samtlige bekendte fordringshavere.

Skifteretten skal straks ved anmeldelsen af b .

beskikke et tilsyn for skyldneren, og der kan efter begæring nedsættes et kreditorudvalg, ligesom der kan antages sagkyndig bistand.

Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden tilsynets samtykke, og et kreditorudvalg skal forud af tilsynet underrettes om påtænkte, særlig væsentlige dispositioner.

”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 2] og [Klager 1]s synspunkter

[Klager 2] og [Klager 1]s klage til Pressenævnet indeholdt oprindeligt otte klagepunkter.

Ved mail af 14. juli 2015 frafaldt de delvist deres klage, men opretholdt tre klagepunkter vedrørende god presseskik samt klagede over DRs delvise afslag på genmæle.

[Klager 2] og [Klager 1] har klaget til Pressenævnet over: 1) brug af privatfoto, 2) brug af ordet ”ejendomsspekulant”, 3) DRs bevidste brug af forkerte oplysninger, samt 4) DRs afslag på genmæle.

Klagepunkt 1 - Brug af foto

Ifølge [Klager 1] vises et foto i udsendelsen, som er privat, og hvor han er fotograferet i forbindelse med et maratonløb på Den Kinesiske Mur.

DR bør dokumentere at have rettighederne til fotografiet.

I modsat fald har de krænket ophavsmandens (tredjemands) rettigheder til fotografiet.

Klagepunkt 2 - ”Ejendomsspekulant”

[Klager 1] har anført, at han sammenkædes med de andre ejendomsspekulanter med et anstrengt forhold til straffeloven, som DR har skitseret gennem de fire udsendelser.

Trailerens påstand om, at han er ”ejendoms spekulant ” må nødvendigvis ses i sammenhæng med de forrige programmer, der portrætterede en række ejendomsspekulanter, der blev negativt omtalt i udsendelsesrækken.

Seernes oplevelse må være, at han foretager sig noget kriminelt grundet de øvrige udsendelser i programrækken.

”Ejendomsspekulant” bliver ligestillet med det at være ”bedrager” og som værende en person, der koster samfundet millioner eller sågar milliarder af kroner.

Dét, at DR vælger at benævne ham som ”ejendoms investor ” i selve udsendelsen ændrer ikke ved det faktum, at han fremstår som ejendomsspekulant i udsendelsen.

[Klager 1] har anført, at [Selskab a]-koncernen købte ejendomme for at beholde og udleje dem.

Koncernens indtjening stammede fra lejeindtægter og ikke fra salg af ejendomme.

[Klager 1] har i sin tid som ejendomsinvestor solgt fire ejendomme, men har aldrig drevet virksomhed med køb og salg af ejendomme med henblik på spekulationsgevinst.

Koncernen erhvervede pantebreve.

[Klager 1] har derfor krævet, at DR offentligt erkender, at han hverken har begået bedrageri eller skyldnersvig.

Klagepunkt 3 - Forkerte oplysninger

[Klager 2] og [Klager 1] har anført, at DR i udsendelsen har gjort brug af urigtige og udokumenterede påstande.

[Klager 1] har anført, at enhver kan anmelde et krav.

Kurator prøver ikke de anmeldte krav, fordi klagers konkursbo ikke kan udbetale dividende til kreditorerne, og så skal der ikke spildes penge på kontrol af realiteten af gældsforholdet.

De anmeldte krav er derfor med sikkerhed langt større end den reelle gæld.

Gælden i klagers konkursbo vedrører næsten udelukkende personlige kautioner, som han har stillet til fordel for [Selskab a]-koncernens ejendomsselskaber.

Straks disse blev erklæret konkurs, anmeldte de långivende banker hele værdien af kautionen i klagers konkursbo.

Det er kun nettogælden i det pågældende ejendomsselskab, der med rette kan anmeldes som et krav i boet.

Såfremt konkursboet havde prøvet de anmeldte krav, ville de godkendte krav også blive nedsat til denne nettogæld.

Nettogælden i klagers konkursbo er derved ikke blot at tage de anmeldte krav og fratrække de opgjorte aktiver.

Det er de prøvede krav fratrukket værdien af aktiverne.

Brugen af betegnelsen ”konefinten” sammen med den øvrige vinkling i udsendelsen er i strid med god presseskik.

Udsendelsen giver indtryk af, at der er foregået fordækte transaktioner.

Formålet med salget af [Selskab a]-koncernens ejendomme til [Klager 2] var at beskytte panthaverne, herunder Realkredit Danmark, mod de store tab, som ville følge af tvangsmæssige salg af ejendommene.

Situationen før [Selskab a]-koncernens konkurs var, at en af kreditorerne, BRF Bank, ønskede, at koncernen skulle gå konkurs, mens andre af koncernens kreditorer ønskede, at koncernen skulle reddes.

Ifølge [Klager 1] tilbød hans ægtefælle at lægge navn til, da kreditorerne i 2010 havde behov for en ny ejerstruktur for at kunne overdrage ejendommene.

Da formålet med overdragelsesaftalerne var at redde koncernen i samarbejde med kreditorerne, gjorde hans rådgivere (det daværende betalingsstandsningstilsyn) alt, hvad der var menneskeligt og juridisk muligt for at sikre, at overdragelsesaftalerne ikke medførte tab for kreditorerne.

Overdragelserne af ejendommene betød reelt, at det købende selskab overtog en gæld, som var større end værdien af de ejendomme, som blev købt, og var således til stor fordel for kreditorerne.

Formålet med salget af [Selskab a]-koncernens ejendomme til [Klager 2]s selskaber var alene at beskytte panthaverne mod store tab som følge af tvangssalg af ejendommene.

Overdragelsen af samtlige ejendomme forud for [Selskab a]s konkurs skete således med panthavernes accept og i samarbejde med disse.

[Klager 1] har vedrørende overførslen af de 500.000 kroner ”for næsen af kreditorerne” til [Klager 2]s selskab og datter henvist til, at der er afsagt omstødelsesdomme i forbindelse med hans selskabers konkurs.

Den ene omstødelsessag har kuratellet vundet mod hans datter.

Beløbet blev overført til datteren som led i en normal lønoverførsel for hendes arbejde i et af selskaberne.

Den anden omstødelsessag mod [Selskab d] ApS vandt kuratellet ikke.

Ifølge [Klager 1] anlagde kuratellet omstødelsessager om stort set alle større transaktioner, der var sket mellem [Selskab a]-koncernens selskaber og medlemmerne af hans familie eller [Klager 2]s selskaber inden for de sidste to år før konkursen.

Disse transaktioner omhandlede samlet aktiver for minimum 300 millioner kroner.

Af disse fik kuratellet i første instans medhold i, at betalingen af 400.000 kroner var omstødelig.

Sagerne blev efterfølgende forligt (med advokat og kurator Ulrik Holsted-Sandgreen på vegne af konkursboet).

Udsendelsen giver indtryk af, at [Klager 1] indgår i stævningen.

Det er ikke korrekt.

Hverken han eller [Klager 2] eller [Selskab a]-koncernens selskaber er nævnt i stævningen.

Han har ikke haft mulighed for at forholde sig til indholdet af bilag 112, da det er fortroligt, og Finansiel Stabilitet A/S ikke er omfattet af reglerne om aktindsigt.

Han har gentagne gange opfordret DR til at fremsende dokumentationen, da han ikke selv kan tilvejebringe dokumenterne.

Stævningen er alene fremsendt til de sagsøgte.

DR burde være bevidst om, at stævningen er et partsindlæg og uprøvet af retssystemet.

DR har en forpligtelse til at efterprøve oplysningerne i særlig grad.

Ved Pressenævnets vurdering bør det indgå, at DR alene er i besiddelse af bilag 112 i anonymiseret form.

Finansiel Stabilitet skriver selv på side 213 i stævningen, at bilagene i anonymiseret form vil gøre det vanskeligt både for de sagsøgte og retten at få et præcist, detaljeret og korrekt indblik i de forhold, som Den Ny Bank påberåber sig til støtte for de nedlagte påstande.

Finansiel Stabilitet oplyste over for ham, at oplysningerne i stævningen var tavshedsbelagt, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 117 og 119.

De bankoplysninger, der fremgår af stævningen, måtte derfor ikke offentliggøres.

[Klager 1] har ikke set dokumentation for oplysningen om, at ”lånene til [Klager 1] blev af advokater fremhævet som nogle af de mest ”lemfældige” .

Han mener ikke, at DR har forholdt sig kritisk til påstanden, særligt ikke hvis denne stammer fra Finansiel Stabilitets stævning.

Af udsendelsen fremgår det, at der i [Selskab a]-koncernen var problemer med økonomien allerede i 2005.

[Klager 1] er ikke vidende om, at der var økonomiske problemer på daværende tidspunkt, og har henvist til koncernens, herunder [Selskab a] A/S’ offentlige tilgængelige regnskaber for 2005.

Ifølge klager var [Selskab a] A/S EBH Banks fjerde største kunde, og ikke den største som DR oplyser i udsendelsen.

[Klager 1] har gjort opmærksom på, at hvis det er selskabet [Selskab f] ApS bilag 112 henviser til, var selskabet kun ejet 50 % af [Selskab a] ApS (en entreprenør ejede de resterende 50 %).

Der var tale om et udviklingsselskab, og [Selskab f] ApS benyttede Lokalbanken (i dag Handelsbanken) som pengeinstitut og ikke EBH Bank.

Således virker det unaturligt, at arrangementet fremgår af bilag 112.

Da [Selskab a] ApS kun ejede selskabet 50 % var årsresultatet et minus på 3.822 kroner.

Altså ca. fire tusinde kroner.

Årsresultatet for 2006 viser et overskud på 152.363 kroner og i 2004 var overskuddet 124.000 kroner.

I denne sammenhæng virker fire tusind i underskud et enkelt år som irrelevant.

Specielt i sammenligning med et overskud både året inden og efter.

Egenkapitalen er da også for 2005 angivet med 364.639 kroner og indgår derfor med halvdelen pålydende 182.320 kroner i [Selskab a] ApS.

Den regnskabsmæssige værdi øges i 2006 til 218.363 kroner.

Der er derved ingen dokumentation for, at klagers selskaber havde økonomiske problemer i 2005, da egenkapitalen var positiv.

For at sætte det i perspektiv var årsresultatet for [Selskab b] ApS et overskud på 6,475 millioner kroner.

Udsagnet ”Banken lavede en regnskabsanalyse, der viste [Klager 1]s selskaber ikke ville kunne betale sin kortfristede gæld” savner dokumentation og understøttes ikke af regnskaberne.

e) Revisorens notat

[Klager 1] har bestridt, at han eller hans revisor udfærdigede et notat til banken, hvor hans økonomi blev fremlagt som værende bedre end i de faktiske regnskaber.

[Klager 1] har anført, at det må have formodningen i mod sig, at samme revisor som udfærdiger koncernregnskaberne efterfølgende skulle give EBH Bank A/S besked om, at egenkapitalen reelt er væsentligt større end det, der fremgår af regnskaberne.

[Klager 1] har stillet sig uforstående over for, at DR har oplyst, at hans revisor skulle have bekræftet eksistensen af dette notat.

[Klager 1] har henvist til, at revisoren ved brev af 2. februar 2015 klagede til DR over den forestående udsendelse.

[Klager 1] har gentagne gange anmodet DR om dokumentation for, at han uden forbehold havde lovet tilsynet at underskrive en betalingsstandsning for alle selskaberne.

Han valgte i samråd med sine advokater ikke at underskrive betalingsstandsningen.

Dette ville have været en overtrædelse af den dagældende § 10, stk. 1, i konkursloven.

Ifølge [Klager 1] kunne en skyldners datterselskaber under en betalingsstandsning foretage dispositioner uden tilsynets samtykke.

Han har i den forbindelse henvist til notatet ”Omfanget af tilsyn under betalingsstandsning.

Konkursboets beskyttelse af aktiver” af 7. maj 2011 udarbejdet af professor, dr.jur.

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen til Nordia.

[Klager 1] var derfor af den overbevisning, at betalingsstandsningen ikke lovligt kunne omfatte alle hans underselskaber.

I udsendelsen fremstår tilsynsadvokat Ulrik Holsted-Sandgreens udsagn som om, at [Klager 1] lovstridigt har unddraget sig at underskrive.

Det er endvidere forkert, at [Klager 1] eller [Selskab a]-koncernen skulle have indgået ”hemmelige handler” lige inden koncernens konkurs.

De handler, der omtales, er de betingede overdragelsesaftaler af 13. august 2010 af koncernens ejendomme til selskaberne [Selskab d] ApS ([CVR nr.]), [Selskab g] ApS ([CVR nr.]) og [Selskab h] ApS ([CVR nr.]).

Overdragelsesaftalerne var betinget af, at [Selskab a]s kreditorer tiltrådte dem, og de kunne derfor ikke gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Nogle kreditorer tiltrådte aftalen, mens andre afslog.

Aftalerne var ikke hemmelige.

Advokat Anne Birgitte Gammeljord var tilsynsadvokat sammen med Ulrik Holsted-Sandgreen og var således en aktiv part i uenigheden mellem kreditorerne om redningsplanen.

Hun blev imidlertid først udpeget som tilsynsadvokat den 16. august 2010.

[Klager 1] kan derved ikke have lovet hende at underskrive betalingsstandsningerne mellem den 16. august og konkurstidspunktet den 27. august 2010.

DR har forholdt sig til [Klager 2]s formueforhold uden at have dokumentation herfor.

Af udsendelsen fremgår det, at banken hjalp fitness-instruktør [Klager 2] på vej på et spinkelt grundlag, og at hun fik lov at overtage 56 ejendomme, uden at hun tilsyneladende havde særligt mange penge.

DR har sammenblandet [Klager 2]s personlige forhold med selskaberne.

Det nævnes videre fejlagtigt i udsendelsen, at [Klager 2] har lånt 25 millioner kroner.

Klagerne har fremlagt en mail af 30. januar 2015 fra DR til Vestjysk Bank, hvori DR bl.a. spørger

”Et omstridt punkt handler om en forklaring du [regionsdirektør Jørgen Yde Hansen] kom med i Retten i Hillerød i sagen SKS 3-47972010 og sag nr.: SKS 3-596/2010 d. 6. juni 2011.

Af udskrift fra dombogen fremgår et referat af din forklaring.

De er blandt andet refereret for at sige følgende i forbindelse med stiftelsen af [Klager 2]s selskaber.

Citat

”Vestjysk Bank har stillet en kredit på 1,1 mill.

kr. for at sikre udgifterne til tinglysning.

Der stod penge på [Klager 2]s konto.

Derudover gav banken en kredit, så der blev skaffet 3x80.

000,- kr. til stiftelse af selskaberne.

”

Mit spørgsmål er, om du står ved den forklaring?

”

Regionsdirektøren skriver 31. januar 2015 til [Klager 1]

”Hej [Klager 1], har hørt din besked, og jeg [her skal muligvis stå ”ja”] det drejer [sig] om en million.

Se nedenfor [mailen fra DR er indsat].

Jeg har ikke retsudskriften her, men det er jo [Selskab d] eller [Selskab e] der lånte 1 mio. Er det ikke korrekt husket?

Vi tales ved mandag.

]

◊Klagepunkt 4 - Genmæle

[Klager 1] har anført, at DR bør imødekomme hans krav om genmæle i forhold til de fejlagtige oplysninger.

Det er ikke sket ved rettelsen den 10. juli 2015.

DR bør dementere de urigtige påstande, herunder ”ejendomsspekulant”.

Han har herudover anmodet om, at DR offentligt tilkendegiver, at der ikke er belæg for at benytte udtrykkene ”konefinten”, ”tricket” og ”for næsen af kreditorerne”, da disse mere end tilkendegiver, at han og [Klager 2] i forbindelse med [Selskab a]-koncernens konkurs skulle have forsøgt at unddrage kreditorerne midler (skyldnersvig i straffeloven).

Der er ikke belæg for at påstå dette.

Herudover kan omtalen være skadelig for [Klager 1]s mulighed for at opnå gældssanering.

2.2 DRs synspunkter

DR har overordnet afvist at have handlet i strid med de vejledende regler for god presseskik.

DR har bemærket, at rettelsen den 10. juli 2010 alene blev offentliggjort som en forsideartikel på dr.dk og på DRs fejl og fakta side efter ønske fra [Klager 1].

Klagepunkt 1 - Brug af foto

Det falder efter DRs opfattelse uden for Pressenævnets kompetence at vurdere, om DRs offentliggørelse af fotografiet er i strid med ophavsretsloven, hvorfor DR ser bort fra dette klagepunkt.

Det er DRs vurdering at offentliggørelsen af dette fotografi er i overensstemmelse med god presseskik.

DR har til støtte herfor henvist til, at der er tale om et fotografi, hvor [Klager 1] befinder sig på et frit tilgængeligt område, og at fotografiet i øvrigt ikke er krænkende eller taget under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentlighedens opmærksomhed.

Klagepunkt 2 - ”Ejendomsspekulant”

[Klager 1] er ikke omtalt som spekulant i selve udsendelsen.

Forud for udsendelsen besluttede DR efter ønske fra [Klager 1] at undlade at anvende betegnelsen ”ejendomsspekulant”.

Denne beslutning blev truffet kort forinden udsendelsen og ved en fejl blev traileren ikke rettet, hvilket DR har beklaget, jf. artiklen af 10. juli 2015.

DR har tilføjet, at brugen af betegnelsen ”ejendomsspekulant” ville have været inden for rammerne af god presseskik.

DR har henvist til, at [Klager 1] gennem selskabet [Selskab i] ApS [[CVR nr.] Selskabet er nu opløst] på ganske få år foretog investeringer i ejendomspantebreve for en kvart milliard kroner.

Ordet ejendomsspekulant er en bredt anvendt betegnelse for de investorer, som gennem 00’erne foretog store investeringer i ejendomsmarkedet.

I øvrigt sker der ingen sammenkædning mellem de fire forskellige sager i programrækken.

Det er DRs vurdering, at de fire afsnit over for seerne fremstår som selvstændige og uafhængige programmer med det til fælles, at der blev sat fokus på, om bankerne levede op til intentionerne i Bankpakke 2, og hvad bankerne har lært af erfaringerne fra finanskrisen.

Klagepunkt 3 – Forkerte oplysninger

DR har afvist at have bragt forkerte oplysninger.

Til de enkelte udsagn har DR anført følgende

[Klager 1] gør gældende, at det er faktuelt forkert, at det af udsendelsen fremgår, at han har en personlig gæld på en halv milliard kroner.

Ifølge kuratorredegørelser af henholdsvis 30. januar og 10. juli 2014, at der er anmeldt krav for 572,3 millioner kroner.

Fra dette beløb skal boets aktiver fratrækkes.

Aktiverne er i henhold til seneste kuratorredegørelse af 10. juli 2014 opgjort til kr. 1.028.790,48.

Kurator har i juni 2015 bekræftet opgørelsen over for DR.

DR har forelagt oplysningerne for [Klager 1], men han har i den forbindelse ikke ønsket, at DR viderebragte hans svar.

Det er DRs vurdering, at ovennævnte kuratorredegørelser dokumenterer, at [Klager 1] i 2010 gik konkurs med en gæld på mere end en halv milliard kroner.

Det bemærkes, at kurator forventer at boet afsluttes efter konkurslovens § 143 (afslutning af et bo uden midler til at dække omkostningerne ved boets behandling), hvorfor det med overvejende sandsynlighed må forventes, at der ikke sker ændringer i ovennævnte opgørelse.

Begrebet ”konefinte” er et udtryk, der efter DRs opfattelse anvendes generelt af fagfolk og journalister til at beskrive den situation, hvor aktiver overgår fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle umiddelbart før den overdragende ægtefælles konkurs.

DR finder på denne baggrund, at det er i overensstemmelse med god presseskik at anvende begrebet ”konefinte”.

[Klager 1] har i udsendelsen fået mulighed for at forklare de omtalte dispositioner med salg af ejendomme til selskaber ejet af [Klager 2], og at dette foregik med kreditorernes accept.

[Klager 1] er i den forbindelse citeret for følgende

”Øh ja, men ja, blandt andet på nogle af kreditorernes begæring, ikk’?

Det kunne lige så godt have været dit selskab, det kunne lige så godt være det, vi skulle bare bruge et navn, så vi kunne redde bankernes engagementer.

Banker kan ikke køres ned på kontoen, så skal de afskrives med det samme.

Det kan du spørge bankfolk om, det har jeg ikke styr på.

”

Det fremgår også af programmets speak, at Vestjysk Bank havde interesse i at gå med til konefinten.

DR har i artiklen af 10. juli 2015 beklaget, at det ikke fremgik tydeligere af den påklagede udsendelsen, at en række af de kritiserede forhold var omfattet af et senere forlig.

DR har afvist, at man sammenblandede [Klager 2]s privatøkonomi og de selskaber, hun overtog efter konkursen.

Ejendommene blev under betalingsstandsningen solgt til en række selskaber, som [Klager 2] ejede.

I udsendelsen fremgår følgende

”Mens moderselskabet i [Klager 1]s koncern var i betalingsstandsning.

Og de øvrige selskaber var på vej til det, nåede [Klager 2] at oprette tre selskaber, og underskrev aftaler om at købe praktisk talt alt, hvad der var af værdi i mandens koncern.

56 ejendomme.

”

Og senere

”Fra et af sine selskaber overførte han blandt andet penge til sin kones nye selskab.

”

Det fremgår således af udsendelsen, at ejendommene overdragedes til selskaber, som ejedes af [Klager 2], hvilket er korrekt og ubestridt af [Klager 1].

Ifølge DR er de 56 ejendomme solgt for 435 millioner kroner til

[Selskab g]: 13 ejendomme til 193 millioner kr.

[Selskab h]: 8 ejendomme til 78 millioner kr.

[Selskab d]: 35 ejendomme til 164 millioner kr.

DR har i artiklen bragt den 10. juli 2015 på DRs hjemmeside beklaget, at det af udsendelsen ikke fremgår tydeligere, at en række af de kritiserede forhold var omfattet af et senere forlig den 13. oktober 2013.

DR har imidlertid fastholdt, at Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012 er korrekt gengivet i udsendelsen.

Den omtalte stævning er udarbejdet af Finansiel Stabilitet mod den tidligere ledelse i EBH Bank.

DR fik gennem aktindsigt i Civilstyrelsens sagsakter indsigt i stævningen og de tilhørende bilag.

I stævningens bilag 112 gennemgås EBH Banks største engagementer, som i selve stævningen også beskrives som ”lemfældige låneengagementer” .

Hvert bilag i stævningen indeholder således en beskrivelse af ét låneengagement.

DR har afprøvet de anonymiserede oplysninger i bilag 112, herunder ved at sammenholde bilag 112s regnskabsoplysninger, datoer, faktuelle oplysninger og forskellige hændelser, som fx køb af ejendomme med de oplysninger, som DR i øvrigt har haft adgang til.

DR kunne sammenligne med tilgængelige oplysninger som offentliggjorte regnskaber for aktieselskaber og geografisk placering af de belånte ejendomme og byggerunde og beskrivelsen af koncernstrukturen og kilder m.m.

Det er efter DRs opfattelse utvivlsomt, at stævningens bilag 112 alene omhandler [Klager 1] og hans selskabers engagement med EBH Bank.

Derudover har DR forelagt oplysningerne for [Klager 1].

DR videreformidlede den kritik, som Finansiel Stabilitet havde rejst.

Det fremgår af udsendelsen, at vurderingen ” lemfældige lån” er hentet fra en stævning i en verserende retssag mod den tidligere ledelse i EBH Bank.

Det er korrekt, at det fremgår af bilag 112, at revisoren er citeret for at oplyse, at han ikke har kendskab til koncernens udvikling i 2007.

EBH Bank har trods dette citat lagt notatet og opgørelsen af [Klager 1]s formue til grund for kreditgivning uden at medtage revisorens bemærkning om selskabets regnskaber for 2007.

Fremstillingen i udsendelsen er således korrekt og giver et indtryk af, at EBH Bank tilsyneladende har ydet ” lemfældige lån ”.

DR har herudover anført, at [Klager 1] den 26. juni 2015 har klaget over DR til Finanstilsynet for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed §§ 117 og 119 for uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger fra stævningen og dennes bilag om [Klager 1] og hans selskaber i udsendelsen.

Denne anmeldelse bekræfter yderligere, at bilag 112 omhandler [Klager 1]s selskaber.

Det er DRs opfattelse, at der er tale om en alvorlig kritik fra Finansiel Stabilitet, og at der er tale om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, hvorfor DRs videreformidling af kritikken er i overensstemmelse med god presseskik.

Det er ifølge DR utvivlsomt, at bilag 112 i Finansiel Stabilitets stævning omhandler [Klager 1] og hans selskaber, men det har ud fra den anonymiserede stævning ikke været muligt at fastslå, hvilket af [Klager 1]s selskaber, som havde økonomiske problemer i 2005.

Der er tale om DRs vurdering, som er hentet fra en stævning i en verserende retssag.

En vurdering som DR videreformidler.

DR har forelagt denne oplysning for [Klager 1], og det fremgår tydeligt af udsendelsen, at han nægter at have haft økonomiske problemer i 2005.

Det er derfor DRs vurdering, at DR har handlet i overensstemmelse med god presseskik.

Det fremgår af udsendelsen, at EBH Bank godkendte en kreditgivning til [Klager 1] med følgende begrundelse

”Selvom det officielle regnskab ikke udviser den store egenkapital, er den reelle dog væsentligt større.

Vi har modtaget en skrivelse fra revisor, som anslår den samlede egenkapital til cirka 250 millioner kroner.

Efterfulgt af følgende citat

”[Klager 1]s revisor havde nemlig tidligere godkendt et notat fra [Klager 1] selv, der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af 250 millioner kr. før skat.

”

Disse oplysninger blev forelagt [Klager 1] og hans revisor.

Revisoren har bekræftet eksistensen af det pågældende notat.

[Klager 1] har oplyst, at alt er ”foregået efter bogen”.

Ifølge DR bekræftede revisoren notatets eksistens under en telefonsamtale med Anders Bech-Jessen i oktober 2014.

DR har fremlagt en afskrift af en telefonsamtale mellem DR og revisoren fra oktober 2014.

Det forhold, at revisoren, efter udsendelsen er offentliggjort, ikke vedkender sig notatet, kan ifølge DR ikke medføre, at programmet er i strid med god presseskik.

[Klager 1] har anført, at det er fejlagtigt, når det fremgår af programmet, at han havde lovet at skrive under på en betalingsstandsning omfattende alle hans selskaber.

DRs kilde til denne oplysning var en af boets tilsynsadvokater, Ulrik Holsted-Sandgreen, som blandt andet udtaler følgende i udsendelsen

”Der meddelte [Klager 1], at han ikke havde dokumentet med, men han lovede at underskrive det og fremsende det.

Men efter et par dage, hvor det fortsat ikke var kommet frem, da valgte vi så at meddele Skifteretten at betalingsstandsningen skulle ophøre.

”

DR har efterprøvet rigtigheden af ovenstående ved at forelægge det for [Klager 1] og en anden tilsynsadvokat Anne Birgitte Gammeljord.

[Klager 1] har henvist til, at det ifølge Ulrik Rammeskow Bang-Pedersens notat ville have været i strid med konkurslovens § 10, hvis han skrev under på, at betalingsstandsningen skulle omfatte alle hans selskaber.

Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen bekræftede over for DR, at det ikke ville have været i strid med konkurslovens § 10, hvis [Klager 1] underskrev aftalen om, at betalingsstandsningen skulle omfatte alle hans selskaber.

En sådan aftale skulle ifølge Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen vurderes efter aftaleloven.

Det er heller ikke DRs opfattelse, at det ville stride imod daværende konkurslovs § 10 at underskrive en betalingsstandsning omfattende alle [Selskab a]s selskaber.

På denne baggrund finder DR ikke, at der er handlet i strid med god presseskik.

Til omtalen vedrørende ” hemmelige handler” har DR oplyst, at konkursboet efter [Klager 1] blev varetaget af tre tilsynsadvokater.

I forbindelse med betalingsstandsningen solgte [Klager 1] sine ejendomme uden to af de tre tilsynsadvokaters viden eller samtykke.

Den ene tilsynsadvokat udtalte i udsendelsen

”Det er ikke blot bekymrende, det er helt uacceptabelt for det er klart i strid med de spilleregler, der gælder for en betalingsstandsning.

”

[Klager 1] oplyste i den forbindelse, at han opførte sig pænt og redeligt under forløbet.

Det er DRs vurdering, at der er grundlag for at påstå, at [Klager 1] indgik hemmelige aftaler.

Det var ikke [Klager 2]s bankgæld, der voksede med 25 millioner kroner, men selskabernes bankgæld.

Det er ikke oplyst i udsendelsen, at det var [Klager 2] personligt, der lånte 25 millioner kroner.

Af udsendelsen fremgår

”Og bankgælden voksede med over 25 millioner kroner i selskaberne i løbet af 2012 og 2013.

”

Det fremgår derfor af udsendelsen, at ejendommene overdrages til selskaberne – og ikke til [Klager 2] personligt.

DR har den 10. juli 2015 beklaget omtalen af [Klager 2]s privatøkonomi.

Denne del havde DR ikke belæg for at udtale sig om.

DR anser derfor klagepunktet for frafaldet.

Klagepunkt 4 - Genmæle

[Klager 1] blev i selve udsendelsen ikke omtalt som spekulant.

Forud for offentliggørelsen af udsendelsen besluttede DR efter ønske fra [Klager 1] at undlade at benytte betegnelsen ”ejendomsspekulant” om ham.

Ved en beklagelig fejl blev traileren ikke rettet, hvorfor betegnelsen fremgik af traileren.

Dette har DR beklaget.

På denne baggrund finder DR, at klagepunktet kan anses som bortfaldet.

DR henviser i øvrigt til sine synspunkter under klagepunkterne 2 og 3.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans-Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar offentlig interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Det følger af punkterne A.

1 og B.

1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at omtalen af baggrunden for bankernes finansielle problemer og herunder omtale også af konkrete udlån er af væsentlig offentligt interesse.

[Klager 2] og [Klager 1]s krav på beskyttelse af deres privatliv må således afvejes i forhold til den samfundsmæssige interesse i at belyse faktorerne i forbindelse med långivningen.

Klagepunkt 1 – Brug af foto

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt DR ved brug af billedet af klager har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Pressenævnet vurderer alene, hvorvidt god presseskik er overholdt, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Billedet i udsendelsen hidrører efter det oplyste fra et offentligt tilgængeligt sted, et motionsløb på Den Kinesiske Mur.

Billedet viser klager, der kigger i retning af fotografen.

Uanset at den offentlige interesse i billedet er begrænset, finder nævnet ikke, at der ved offentliggørelsen af billedet taget på et offentligt tilgængeligt sted er sket en krænkelse af klagers privatliv.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at offentliggøre fotografiet.

Klagepunkt 2 - ”Ejendomsspekulant”

I programomtalen den 2. februar 2015 vises et fotografi af [Klager 1], mens studieværten henviser til det kommende program ”med en ejendoms spekulant ”.

Pressenævnet finder derfor, at omtalen henviser til klager.

Ifølge [Klager 1] har hans selskaber alene købt og solgt fire ejendomme.

De øvrige ejendomme er købt med henblik på at opnå indtjening ved udlejning af ejendommene.

Selskaberne har opkøbt pantebreve, herunder ejendomspantebreve.

Pressenævnet finder, at kendetegnene ved en spekulant er, at der opkøbes værdier med henblik på at videresælge det pågældende aktiv med gevinst.

Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at [Klager 1] eller hans selskabers virksomhed primært har bestået i opkøb af ejendomme alene med henblik på at videresælge dem for at opnå en gevinst.

Pressenævnet finder herefter, at [Klager 1] ikke kunne betegnes som ”ejendoms spekulant” og DR har da også på dr.dk den 10. juli 2015 tilkendegivet, at det var en fejl at bruge betegnelsen i traileren.

Nævnet udtaler derfor kritik af DR for ikke at sikre, at [Klager 1] heller ikke i foromtalen blev betegnet som spekulant.

Henset til, at DR den 10. juli 2010 berigtigede forholdet på sin hjemmeside, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge DR offentliggørelse af kritikken efter medieansvarsloven § 49.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det også var i overensstemmelse med klagers eget ønske, at rettelsen kun skete på dr.dk og ikke på DR1.

Klagepunkt 3 – Forkerte oplysninger

Ifølge Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012 blev [Klager 1] personligt og en række af datterselskaberne erklæret konkurs den 27. august 2010.

Den 31. august 2010 blev [Selskab a] A/S og yderligere datterselskaber erklæret konkurs.

Ifølge kuratorernes redegørelse af 10. juli 2014 er der anmeldt krav i [Klager 1]s personlige konkursbo for 572,3 millioner kroner, mens boets aktiver er opgjort til 1,03 millioner kroner.

Ifølge [Klager 1] knytter hans personlige gæld sig navnlig til kautioner i [Selskab a]s koncern, men gælden er ikke en halv milliard, idet de anmeldte krav ikke er efterprøvet og derfor ikke kan sidestilles med den reelle gæld.

Da der er anmeldt krav på 572,3 millioner kr. i det personlige konkursbo, og da aktiverne efter det oplyste er beskedne, må der efter Pressenævnets opfattelse antages at være en meget betydelig personlig gæld.

Selv om denne muligvis ikke udgør et beløb, der fuldt ud svarer til de anmeldte krav, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at DR omtalte gælden som en gæld på en halv milliard kroner, uden at gøre opmærksom på, at de anmeldte krav ikke nødvendigvis var det samme som den reelle gæld.

Begrebet ”konefinten” benyttes i udsendelsen i forbindelse med beskrivelsen af, at [Klager 1] som direktør i en række selskaber umiddelbart før selskabernes konkurs overdrog aktiver til andre selskaber, som var ejet af ægtefællen, [Klager 2].

Det fremgår af Retten i Sønderborgs dom af 29. juni 2012, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S solgte selskabets værdipapirer og kort herefter disponerede over beløbet til fordel for nærtstående.

Ca. 400.000 kroner skulle ifølge dommen tilbagebetales, idet retten omstødte en betaling på 45.000 kr., der skulle tilgå [Klager 1]s datter, samt betalinger på ca. 350.000 kr. til [Selskab d] ApS (binavn [Selskab d] ApS i 2013).

På baggrund af dommen lægger Pressenævnet videre til grund, at [Klager 1] som direktør i [Selskab c] A/S den 23. december 2010 solgte [Selskab c] A/S’ eneste aktiv (en ejendom) til anpartsselskabet [Selskab d], som var ejet af [Selskab e] Holding ApS, der på daværende tidspunkt var ejet af [Klager 2].

Ifølge DRs oplysninger overførte [Klager 1] som direktør i koncernens selskaber i alt 56 ejendomme til selskaber ejet af [Klager 2].

Udtrykket ”konefinten” er anvendt som en vurdering af de handlinger, der er foretaget, og Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at udtrykket er misvisende.

Nævnet finder imidlertid, at det tydeligere kunne have fremgået af udsendelsen, at dommen ikke var endelig og indgik i et senere forlig.

Da det dog nævnes i udsendelsen, at sager om ejendomshandlerne endte i et forlig, og da DR gjorde opmærksom på forholdet på sin hjemmeside den 10. juli 2015, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke har kopi af bilag 112 til en stævning udtaget af EBH Bank A/S mod ledelsen i banken.

Nævnet har alene DRs oplysninger vedrørende indholdet.

De af DR oplyste forhold stemmer overens med oplysninger i [Selskab a] A/S’ og [Selskab b] A/S’ årsrapporter for 2005-2008.

På denne baggrund lægger Pressenævnet til grund, at Finansiel Stabilitet i bilaget omtaler konkursboerne [Selskab a] A/S og [Selskab b] A/S.

Oplysningerne i udsendelsen om, at [Klager 1]s selskaber og dermed [Klager 1], der var ejer af og direktør i selskaberne, indgår i forbindelse med stævningen i forbindelse med låneforhold, som burde være håndteret anderledes, må på denne baggrund efter Pressenævnets opfattelse anses for at være korrekte.

DR oplyser ikke, at [Klager 2] eller [Klager 1] eller deres selskaber er blandt de sagsøgte, hvilket da også ville være forkert.

Under hensyn til, at [Selskab a] A/S efterfølgende har vist sig ude af stand til at betale sine kreditorer, finder nævnet heller ikke, at udtalelsen i udsendelsen, om at ”lånene til [Klager 1] blev af advokater fremhævet som nogle af de mest lemfældige” , kan anses for at være uden dækning i de faktiske forhold.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

Pressenævnet finder, at udsagnet ” Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer i økonomien i et af sine selskaber” indeholder en faktisk oplysning, der kunne efterprøves.

Ifølge DR kunne man ikke identificere, hvilket af [Klager 1]s selskaber, der ifølge det anonymiserede bilag 112 skulle have haft problemer i økonomien i 2005.

DR har heller ikke efter udsendelsen kunnet identificere, hvilket selskab der angiveligt skulle have haft økonomiske problemer allerede i 2005.

Det har derfor heller ikke været muligt for DR at fastslå, at det var et af [Klager 1]s selskaber, bilag 112 henviste til i den forbindelse.

Pressenævnet finder herefter, at DR burde have undladt at bringe beskyldningen om økonomiske problemer, og nævnet udtaler kritik af DR for den manglende dokumentation.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det betyder, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Da det er revisoren, og ikke [Klager 2] og [Klager 1], der ifølge udsendelsen skulle have godkendt [Klager 1]s og hans selskabers ”samlede egenkapital til cirka 250 millioner kroner”, og da [Klager 2] og [Klager 1] ikke har dokumenteret at kunne klage på vegne af revisoren, vurderes klagepunktet ikke i forhold til omtalen af revisor.

Vedrørende [Klager 1] oplyser DR i udsendelsen, at han skulle have lavet et notat om sin egen og sine selskabers formue, der i notatet anslås til 250 millioner kroner, og at revisor havde godkendt notatet.

Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke eventuelle notater der kan være tale om, og om oplysningerne om [Klager 1]s og hans selskabers økonomi heri måtte være gengivet korrekte.

Dette klagepunkt behandles derfor ikke, men nævnet bemærker, at [Klager 1] i udsendelsen dog er citeret for at udtale, at ”alt [var] foregået efter bogen”.

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt datterselskaberne i koncernen kunne undergives en betalingsstandsning afgøres efter konkursloven.

Spørgsmålet om forståelsen af konkurslovens regler henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets område.

Klagepunktet behandles således alene i relation til de vejledende regler for god presseskik.

I udsendelsen fremgår blandt andet følgende vedrørende betalingsstandsningen

”Advokaterne stillede én betingelse.

[Klager 1] skulle indvilge i, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber.

De ville sikre, at han ikke kunne flytte rundt med værdierne i selskaberne.

Den betingelse havde [Klager 1] angiveligt sagt ja til at skrive under på og lægge frem i skifteretten.

Men da tilsynsadvokaterne mødte op i skifteretten, fik de sig en overraskelse.

”

Pressenævnet finder med udtrykket ”angiveligt”, at det fremgår af udsendelsen, at det ikke er dokumenteret, at [Klager 1] havde lovet at medvirke til, at betalingsstandsningen omfattede alle hans selskaber.

Nævnet finder videre, at det fremgår af udsendelsen, at det var tilsynets forventning, at [Klager 1] underskrev.

Det omtales ikke i udsendelsen, hvorvidt det var i strid med lovgivningen at undlade at underskrive.

Endvidere omtales handler vedrørende salget af ejendomme til [Klager 2]s selskaber i udsendelsen som ”hemmelige”.

Ifølge DR var én af de tre tilsynsadvokater bekendt med aftalen, mens [Klager 1] har oplyst, at overdragelsesaftalerne var betinget af kreditorernes tiltræden (og derved ikke endelige), og at aftalerne derfor ikke kunne anses for hemmelige.

Sådan som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt selskabernes panthavere og øvrige kreditorer var eller først senere blev behørigt informeret om aftalerne, ligesom nævnet ikke har mulighed for at vurdere, om aftalerne var i overensstemmelse med forudsætningerne mv. for betalingsstandsningen.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne tage stilling til, om det var urigtigt at betegne handlerne som ”hemmelige”.

Nævnet tager derfor ikke stilling til dette punkt i klagen.

DR har den 10. juli 2015 på dr.dk tilkendegivet, at DR ikke havde belæg for i udsendelsen at udtale sig om [Klager 2]s private økonomi, og at DR alene burde have forholdt sig til økonomien i hendes selskaber.

Pressenævnet finder det i overensstemmelse hermed ikke dokumenteret, at [Klager 2] end ikke ”havde til at betale for de krævede dokumenter”, således som det udtales i udsendelsen, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af DR for uden dækning at udtale sig om [Klager 2]s personlige formueforhold.

DR gjorde som nævnt opmærksom på fejlen på sin hjemmeside den 10. juli 2015, hvilket skete, da [Klager 1] oplyste, at de ikke også ønskede, at DR offentliggjorde en beklagelse på tv.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge DR offentliggørelse af kritikken efter medieansvarslovens § 49 på DR1.

Genmæle – klagepunkt 4

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

[Klager 1] har anført, at DR bør imødekomme hans krav om genmæle i forhold til fejlagtige oplysninger.

Under henvisning til oplysningerne gengivet under god presseskik, finder Pressenævnet, at omtalen af [Klager 1] som ”ejendomsspekulant” (vedrørende klagepunkt 2) og omtalen af, at [Klager 2] ikke ”havde til at betale for de krævede dokumenter” (vedrørende klagepunkt 3g) ikke er dokumenteret som utvivlsomt korrekte af DR.

Da de samtidig er egnet til at påføre klagerne skade af betydning, er [Klager 2] og [Klager 1] som udgangspunkt berettiget til et genmæle heroverfor.

Da DR den 10. juli 2015 berigtigede forholdene på dr.dk i overensstemmelse med klagernes ønske, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for, at DR på ny skal offentliggøre oplysninger om klagepunkt 2 og 3g.

På baggrund af kuratorredegørelsen af 10. juli 2014 finder Pressenævnet, at udsagnet om, at [Klager 1] havde en personlig gæld på en halv milliard kroner (vedrørende klagepunkt 3a) må anses for korrekt.

Klager er ikke berettiget til et genmæle vedrørende denne oplysning.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at ” Allerede i 2005 havde [Klager 1] problemer i økonomien i et af sine selskaber” (vedrørende klagepunkt 3d), ikke er dokumenteret som faktisk korrekt.

Da den samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager 1] berettiget til at få bragt et genmæle.

Under hensyn til klagers eget ønske over for DR om alene at få offentliggjort en rettelse på dr.dk, pålægger Pressenævnet også alene offentliggørelse af genmælet på dr.dk.

Vedrørende oplysningerne om, at [Klager 1] skulle have lavet et notat ” der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat ” (vedrørende klagepunkt 3e) har nævnet som anført ovenfor under god presseskik ikke fundet at kunne tage stilling på grund af manglende dokumentation.

Da [Klager 1] i udsendelsen er citeret for at sige, at ”alt [var] foregået efter bogen”, finder nævnet ikke, at udsagnet ” der viste, at hans selskaber og egen formue havde en samlet værdi af en kvart milliard kroner før skat ” er egnet til at påføre ham en sådan skade af betydning, at [Klager 1] er berettiget til et genmæle vedrørende dette klagepunkt.

Pressenævnet finder, at DRs brug af udtrykkene ” konefinten ”, ”trick”, ”hemmelige handler” og ”for næsen af kreditorerne” vedrørende [Klager 1]s overdragelse af ejendomme og aktiver samt udtrykket ” lemfældige ” som betegnelse for EBH Bank A/S’ långivning er udtryk for vurderinger af de pågældende forhold (vedrørende klagepunkterne 3b-c og 3f).

Da der således er tale om vurderinger og ikke faktiske oplysninger, er der ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle vedrørende disse klagepunkter.

[Klager 1] er herefter berettiget til at få bragt et genmæle vedrørende de økonomiske forhold i 2005 (klagepunkt 3d).

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af dr.dk at offentliggøre følgende

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer DR

[underrubrik]

Uden dokumentation udtalte DR, at et af [Klager 1]s selskaber havde økonomiske problemer i 2005.

[brødtekst]

I udsendelsen ”Finanskrisen forfra – Business as usual” fra februar 2015 omtalte DR [Klager 1]s selskaber i Stolelyngen-koncernen.

I den forbindelse havde DR fået aktindsigt i EBH Banks stævning mod bankens tidligere ledelse.

DR havde i den forbindelse fået udleveret et anonymiseret bilag til stævningen.

Bilaget henviste ifølge DR til [Klager 1]s selskaber.

DR refererede på denne baggrund, at der ifølge bilaget var økonomiske problemer i et selskab i 2005.

DR har imidlertid hverken før eller efter udsendelsen kunnet dokumentere, hvilket ét af [Klager 1]s selskaber, der skulle have haft problemer i 2005.

Pressenævnet kritiserer DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på dr.dk på de sider, hvor den forkerte omtale har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede udsendelse, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede udsendelsen har været tilgængelig.

Endelig skal genmælet indarbejdes i artiklen ”Fejl i programmet Finanskrisen forfra”, eller der skal oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten, så læseren bliver bekendt med samtlige fejl i programmet på én gang.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 24. november 2015

-

Ad klagepunkt 2

-

Ad klagepunkt 3

a)

Personlig gæld på en halv milliard kroner

b)

”Konefinten”

b)

Stævningens bilag 112

b)

Økonomien i 2005

f)

Betalingsstandsningen

f)

[Klager 2]s formueforhold

a)

Personlig gæld på en halv milliard kroner

a)

”Konefinten”

a)

Stævningens bilag 112

a)

Økonomien i 2005

b)

Revisorens notat

b)

Betalingsstandsning

b)

[Klager 2]s formueforhold

a)

Personlig gæld på en halv milliard kroner

a)

”Konefinten”

a)

Stævningens bilag 112

a)

Økonomien i 2005

a)

Revisorens notat

a)

Betalingsstandsning

a)

[Klager 2]s formueforhold