Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - fagretlig - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - fagretlig - ej medhold

J.

nr. 2013-6810-12644

Det var ikke forskelsbehandling på grund af køn, at et universitet havde meddelt en mandlig sanitør, at de anså hans hverv som fællestillidsrepræsentant for ophørt.

Klager havde skiftet forbund og var derfor ikke længere medlem af den forhandlingsberettigede organisation, der havde anmeldt ham som tillidsrepræsentant.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn som følge af, at det indklagede universitet anså klagers hverv som fællestillidsrepræsentant for ophørt pr. 1. juni 2013.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at det indklagede universitet anså klagers hverv som fællestillidsrepræsentant for ophørt pr. 1. juni 2013.

Sagsfremstilling

Klager, der er en mand, arbejder som rengøringsassistent på det indklagede universitet.

Klager var medlem af Serviceforbundet, og han var valgt som tillidsrepræsentant for Serviceforbundets medarbejdere.

Klager blev den 29. november 2010 valgt som fællestillidsrepræsentant for hele rengøringspersonalet.

Den 8. november 2011 meldte klager sig ud af Serviceforbundet og ind i 3F.

Klager fungerede som fællestillidsrepræsentant for rengøringspersonalet indtil den 31. maj 2013, hvor indklagede meddelte, at de anså klagers hverv for ophørt pr. 1. juni 2013.

Som begrundelse henviste indklagede til, at det i voldgiftsafgørelse FV2011.

0062 er slået fast, at kvindelige rengøringsassistenter skal ansættes under organisationsaftalen for rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede, indgået med 3F, mens mandlige rengøringsassistenter/sanitører skal ansættes under organisationsaftalen for sanitører, indgået med Serviceforbundet.

Universitetet henviste videre til, at det ikke er muligt at være tillidsrepræsentant for et andet område, end det område, som den pågældende medarbejder selv er ansat på.

Det er således heller ikke muligt at varetage et fællestillidserhverv, idet det er en forudsætning for at blive valgt som fællestillidsrepræsentant, at man er valgt som tillidsrepræsentant.

Ifølge den personaleadministrative vejledning ophører hvervet som tillidsrepræsentant, hvis tillidsrepræsentanten melder sig ud af den organisation, hvor vedkommende er overenskomstdækket.

Universitetet havde på den baggrund registreret klagers hverv som fællestillidsrepræsentant som ophørt pr. 1. juni 2013.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at den afgørelse, som indklagede har truffet i forhold til klager og hans hverv som fællestillidsrepræsentant, er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn.

Klagers formål er ikke at klage over det regelsæt, som siger, at mænd skal ansættes under én overenskomst, mens kvinder skal ansættes under en anden overenskomst, uanset at dette er et mærkeligt aftalesæt.

Klager ønsker derimod at klage over, at han er blevet udsat for en kønsdiskriminerende handling af en offentlig arbejdsgiver i forhold til den afgørelse, indklagede har truffet om ophør af klagers hverv som fællestillidsrepræsentant.

Der kan være historiske grunde til, at aftalerne på rengøringsområdet er sådan, at mænd skal være overenskomstdækket af Serviceforbundet, men uanset dette kan klager ikke se, at en faglig voldgiftsafgørelse kan stille sig over ligebehandlingsloven.

Klager kan heller ikke forstå, hvordan indklagede som offentlig institution kan træffe en afgørelse, der ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Klager har udbedt sig en klagevejledning af indklagede, men har ikke fået nogen.

Der er intet andet end kønnet til forskel på, om rengøringspersonalet arbejder inden for det ene eller det andet overenskomstområde.

Der kan ikke sondres mellem hvad mænd eller kvinder laver specifikt inden for rengøringsområdet på universitetet.

De to overenskomster er stort set identiske.

Klager ønsker, at den afgørelse, indklagede traf omkring ham den 31. maj 2013, kendes ugyldig.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Baggrunden for sagen var, at indklagede i en årrække har arbejdet på at forbedre de interne procedurer i forhold til registrering af tillidsbeskyttede medarbejdere på universitetet.

I den forbindelse gennemgik indklagede de anmeldelser om valg af tillidsrepræsentant, som universitetet har modtaget fra de faglige organisationer med henblik på sikring af dokumentation for korrekt anmeldelse og registrering af hvervet.

Dette er begrundet i behovet for at etablere tillid til universitetets registrering af medarbejderes tillidsbeskyttede hverv, et overblik over medarbejdere, som er bemyndiget til lokal forhandling på tjenestested/universitetet, et ønske om større gennemsigtighed for den enkelte medarbejder og ikke mindst et ønske om bedre at kunne sikre den enkelte tillidsbeskyttede medarbejders rettigheder som følge af hvervet.

Klager har i medfør af et cirkulære for tillidsrepræsentanter i staten og på baggrund af en anmeldelse fra Serviceforbundet varetaget et hverv som tillidsrepræsentant for sanitørerne indtil november 2011.

Som følge af hvervet som tillidsrepræsentant for sanitører har det været muligt for klager at blive valgt som fællestillidsrepræsentant den 29. november 2010 for både medarbejderne ansat under organisationsaftalen for rengøringsassistenter og for medarbejderne under organisationsaftalen for sanitører.

Dette er anmeldt af 3F overfor universitetet.

Klager har derved kunnet varetage et hverv som fællestillidsrepræsentant for begge faggrupper ved universitetet.

Som følge af et brev af 4. november 2011 fra Serviceforbundet, har indklagede registreret klagers hverv som tillidsrepræsentant som ophørt.

Klager havde fortsat sit hverv som både tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant for begge faggrupper på baggrund af en mundtlig aftale med en tidligere næstformand i Serviceforbundet.

Dette har dog ikke været anmeldt over for indklagede, og hvervet har derfor heller ikke været registreret i indklagedes systemer.

Indklagede konstaterede i forbindelse med samtlige anmeldelser og på baggrund af en grundig undersøgelse af sagen og regelgrundlaget, at klager ikke opfyldte forudsætningerne for varetagelse af hvervet som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant for rengøringsassistenterne på universitetet i medfør af cirkulæret om tillidsrepræsentanter i staten.

Indklagede meddelte derfor klager og 3F den 31. maj 2013, at hvervet som fællestillidsrepræsentant ophørte pr. 1. juni 2013, idet det ikke er muligt at repræsentere andre faggrupper, medmindre man er valgt og behørigt anmeldt som tillidsrepræsentant inden for den faggruppe man selv er ansat og organiseret under.

Som udgangspunkt har arbejdsmarkedets parter aftalt, at medarbejdere efter bemyndigelse kan agere på de faglig organisationers vegne i relation til varetagelse af et lokalt samarbejde mellem ledelse og de faglige organisationer.

Rammerne for dette samarbejde er fastlagt i cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten.

I henhold til funktionærlovens § 10 er det fastlagt, at funktionærer har en ret til at organisere sig og lade deres organisation repræsentere sig ved forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår.

I dansk retspraksis er det fastlagt, at arbejdsgiver, når medarbejderne er organiserede i flere forskellige faglige organisationer, kun er forpligtet til at forhandle med én organisation for hver personalegruppe.

Universitetet skal i den forbindelse henvise til den talrige retspraksis fra Arbejdsretten vedrørende opnåelse af forhandlings- og aftaleret for faglige organisationer og den kommenterede funktionærlov, 12. udg.

Funktionærlovens § 10 beskytter således medarbejderen mod påbud eller kontraktvilkår, der fastlægger, at medarbejderne ikke må organisere sig eller stå som medlem af en faglig organisation, herunder beskytter bestemmelsen mod afskedigelse med denne begrundelse.

Der er på statens område allerede indgået overenskomster om løn- og ansættelsesvilkår med en række organisationer.

Det er som element i disse overenskomster aftalt, at den faglige organisation, der har underskrevet aftalen, har forhandlings- og aftaleretten for medarbejderne.

Københavns Universitet har ikke i henhold til organisationsaftalerne ret til at forhandle med andre end den forhandlingsberettigede organisation.

Andre faglige organisationer kan for Arbejdsretten kræve ret til at forhandle og indgå deres egen organisationsaftale, men de kan ikke indtræde i rettigheder, der følger af bestemmelser, der er aftalt med en anden faglig organisation.

Den faglige voldgiftskendelse FV2011.

0062 er netop et eksempel på spørgsmålet om overenskomstmæssig dækning ved ansættelse i staten.

Indklagede har ikke truffet en afgørelse i henhold til forvaltningsloven.

Derimod er der tale om udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det er indklagedes opfattelse, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager på grund af køn, idet det ikke er muligt for klager at repræsentere andre personalegrupper på universitetet, uden at være anmeldt som tillidsrepræsentant af den faglige organisation, som er forhandlingsberettiget inden for det område, som han selv er ansat under.

Indklagede anbefaler, at sagen tages op med Finansministeriet, som er aftalepart i forhold til de regelsæt, som sagen er baseret på, og som indklagede følger efter instruktion af Finansministeriet via Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet efter ligebehandlingsloven.

Det fremgår heraf, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansatte på grund af køn.

Det er nævnets vurdering, at det forhold, at klager ikke længere kan varetage hvervet som fællestillidsrepræsentant, ikke er begrundet i klagers køn, men derimod i det forhold, at klager ikke længere er medlem af den forhandlingsberettigede organisation, der anmeldte ham som tillidsrepræsentant.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2013-6810-12644>