Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - sprog - kommuner - uddannelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - sprog - kommuner - uddannelse - ej medhold

J.nr. 2500170-09

Det var ikke strid med loven om etnisk ligebehandling, at en kommune krævede forældrebetaling for modersmålsundervisningen i arabisk for børn i 6.-9. klasse.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med forældrebetaling for modersmålsundervisning i arabisk for børn i 6.-9. klasse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med loven om etnisk ligebehandling, at kommunen kræver forældrebetaling for modersmålsundervisningen i arabisk for børn i 6.-9. klasse.

Sagsfremstilling

Kommunen har tidligere haft et tilbud om gratis modersmålsundervisning for alle kommunens tosprogede børn.

I juni 2008 besluttede kommunen at indføre forældrebetaling for modersmålsundervisning for elever i 6.-9. klasse, der ikke er omfattet af bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland.

Efter denne bekendtgørelse har kommunerne kun pligt til at tilbyde gratis modersmålsundervisning til undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmark bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde samt undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog.

Kommunen har stadig gratis modersmålsundervisning for alle børn i 1.-5. klasse.

Der er klaget over, at kommunen kræver forældrebetaling for modersmålsundervisning i arabisk for elever i 6.-9. klasse.

Der er til brug for Ligebehandlingsnævnets behandling af sagen indhentet en udtalelse fra Undervisningsministeriet om bekendtgørelsen om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland.

Det fremgår af udtalelsen fra Undervisningsministeriet, at det følger af bekendtgørelsen, at kommunerne er forpligtede til at tilbyde modersmålsundervisning til børn, der bliver forsørget af forældre fra et EU/EØS-land, eller fra et hjem, hvor talesproget er færøsk eller grønlandsk.

Der gælder ikke en tilsvarende pligt i forhold til andre børn.

Bekendtgørelsen har hjemmel i folkeskoleloven, og det fremgår af lovbemærkningerne hertil, at kommunernes pligt til at tilbyde modersmålsundervisning omfatter børn, der bliver forsørget af forældre fra et EU/EØS-land, eller fra et hjem, hvor talesproget er færøsk eller grønlandsk, men ikke andre børn.

Undervisningsministeriet henviser til, at de særlige regler om modersmålsundervisning til børn, der bliver forsørget af forældre fra et EU/EØS-land, har baggrund i Rådets direktiv 77/486/EØF af 25. juli 1977 om skolegang for børn af migrantarbejdstagere.

Formålet med direktivet er at fremme den frie bevægelighed af arbejdskraft mellem EU/EØS-landene ved at tilvejebringe en undervisning, som forbereder arbejdstagernes børn på eventuel tilbagevenden til forældrenes oprindelsesland gennem modersmålsundervisning.

Reglerne bidrager dermed til det indre markeds effektive virkning til økonomisk gavn for alle medlemslandene.

Grunden til, at færøske og grønlandske børn er omfattet af retten til modersmålsundervisning, er at sikre danske statsborgeres mobilitet inden for Rigsfællesskabet, der både omfatter områder, hvor færøsk og grønlandsk er officielle sprog, og områder, hvor der kun tales dansk.

Undervisningsministeriet henviser videre til, at de nævnte grunde for at give ret til modersmålsundervisning ikke gør sig gældende for andre tosprogede børn.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at forskellen mellem de tilbud, der gives til de to grupper af børn, er baseret på saglige og objektive kriterier og proportional i forhold til det legitime formål, som reglerne forfølger.

Det fremgår videre af udtalelsen fra Undervisningsministeriet, at kommunerne har mulighed for at tilbyde modersmålsundervisning ud over det af loven krævede, og at kommunerne kan kræve betaling for en sådan undervisning.

Hvis en kommune tilbyder gratis modersmålsundervisning ud over det af loven krævede til visse grupper af børn, men ikke til andre, skal sondringen mellem de elever, der tilbydes gratis undervisning, og de børn, der ikke får et sådant tilbud, være baseret på objektive og saglige kriterier.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at hun er udsat for diskrimination og forskelsbehandling, fordi hun skal betale for sine børns modersmålsundervisning i arabisk, mens undervisningen er gratis for børn fra EU og EØS-lande.

Klager mener, at hvis loven gør det muligt at forskelsbehandle, så må loven ændres.

Indklagede påstår, at der ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling, idet kommunen efter loven kun er forpligtet til at tilbyde gratis modersmålsundervisning til undervisningspligtige børn, som forsørges af en i Danmarks bosiddende person, der er statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der er omfattet af aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og undervisningspligtige børn, i hvis hjem færøsk eller grønlandsk benyttes som talesprog.

Indklagede har valgt at give gratis modersmålsundervisning til alle børn fra 1.-5. klasse, uanset om de er omfattet af den lovpligtige undervisning, men har indført forældrebetaling for elever fra 6.-9. klasse, som ikke er omfattet af den lovpligtige undervisning.

Kommunen henholder sig i øvrigt til, at klagen vedrører den nationale lovgivning om modersmålsundervisning, som hører under Undervisningsministeriet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Loven om etnisk ligebehandling forbyder forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, herunder på uddannelsesområdet.

Det fremgår udtrykkeligt af det EU-direktiv, hvis regler den danske lov gennemfører, at forbuddet ikke omfatter forskelsbehandling på grund af nationalitet, det vil sige statsborgerskab, og det samme er udtrykkeligt fastslået i lovens forarbejder.

Noget andet gælder kun, hvis anvendelsen af et nationalitetskrav er udtryk for indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Den forskelsbehandling, der klages over i den foreliggende sag, har sin baggrund i det forhold, at den indklagede kommune efter de gældende regler på området har pligt til at tilbyde vederlagsfri modersmålsundervisning til børn af statsborgere i EU´s medlemsstater og i de europæiske stater, der knyttet til EU gennem den såkaldte EØS-aftale.

Denne pligt har blandt andet sin baggrund i et EU-direktiv, hvis formål er at fremme den frie bevægelighed for arbejdstagere, der er statsborgere i EU´s medlemsstater.

De to grupper, der behandles forskelligt i den foreliggende sag, er således på den ene side gruppen af statsborgere i EU/EØS-lande og på den anden side gruppen af statsborgere i alle andre lande.

Denne forskellige behandling har sin forklaring i EU´s formål, der blandt andet er af skabe snævre forbindelser mellem medlemsstaterne og deres statsborgere.

Den forskellige behandling har således sit grundlag i de berørte personers nationalitet - deres statsborgerskab - og er ikke relateret hverken direkte eller indirekte til deres race eller etniske oprindelse.

Pligten til at betale for modersmålsundervisning gælder således alle statsborgere i lande uden for EU/EØS-området uden hensyn til pågældendes race eller etniske oprindelse.

Der er således ikke tale om forskelsbehandling, der er i strid med loven om etnisk ligebehandling.

Klagen tages derfor ikke til følge.

<2500170-09>