Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00836/2

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00836/2

Ikke kritik af DR for ensidig omtale

DR omtalte en episode på en skole, hvor skolelederen og to drenge var involveret.

En gruppe forældre var kritiske, hvorimod en gruppe forældre støttede op om skolederen og mente, at de i større omfang burde have været hørt i dækningen af episoden.

Skolelederen havde ikke selv klaget, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagens behandling

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen alene vurderes i forhold til omtalen af Forældregruppen, der i DRs dækning er omtalt som ”støtteforældrene”.

Nævnet tager således ikke stilling til forhold vedrørende skolelederen og drengene, herunder heller ikke til, hvorvidt episoden er korrekt beskrevet.

Der henvises til Pressenævnets kendelse af 20. oktober 2015 i afgørelse nr. 15-70-00836/1 vedrørende spørgsmålet om retlig interesse.

God presseskik

På baggrund af Folketingets Ombudsmands orientering af 13. april 2015 til [Skolen] lægger Pressenævnet til grund, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fandt skolelederens handlinger uacceptable, og at skolelederen var blevet sigtet af politiet for blufærdighedskrænkelse.

På baggrund af artiklen ”Politi dropper sigtelse mod omstridt skoleleder” af 26. juni 2015 bragt på dr.dk lægger Pressenævnet til grund, at sigtelsen for blufærdighedskrænkelse ikke førte til tiltale, da Fyns Politi vurderede, at skolelederen ikke kunne straffes for blufærdighedskrænkelse.

- Ensidig dækning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker videre, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

På baggrund af artiklerne og radioudsendelserne lægger Pressenævnet til grund, at DRs dækning bestod af udtalelser fra blandt andre Børns Vilkår, Danske Skoleelever og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der hovedsageligt var kritiske.

Næstformanden for bestyrelsen på [Skolen] og forældre til børn på skolen – både de kritiske og de positive forældre – har endvidere udtalt sig om deres holdning til sagen.

Derimod har skolelederen, som episoden navnlig omhandler, ikke ønsket at udtale sig.

Forældregruppen har anført, at DR i sin omtale af episoden har været ensidig i sit valg og fravalg af kilder.

Den kritiske forælder, [Kritisk forælder A], har blandt andre fået taletid, selv om hun politianmeldte skolelederen og tidligere er udtrådt af skolebestyrelsen efter uenighed om en legeplads.

Pressenævnet finder, at det allerede som følge af politianmeldelsen, som også blev omtalt af DR, måtte være klart for lytterne og læserne, at denne forælder kunne have en særlig personlig interesse i konflikten.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere DR for ikke at omtale en eventuel tidligere uoverensstemmelse mellem denne forælder og skoleledelsen.

På baggrund af artiklerne og radioindslagene lægger Pressenævnet til grund, at både de kritiske forældres og de positive forældres (Forældregruppens) synspunkter blev nævnt den 8., 9. og 19. januar 2015.

Hertil kommer, at de kritiske forældre omtales i en artikel den 17. januar 2015.

Artiklen ”[Skolen]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” af 19. januar 2015 og radioindslaget samme dag omhandler hovedsageligt de to kritiske forældres holdning til sagen.

De støttende forældre nævnes afslutningsvis i artiklen.

Her fremgår, at de fleste forældre bakker op om skolelederen, ligesom det oplyses, at DR har modtaget omkring 100 mails fra ”støtteforældrene”.

Undervejs i radioindslaget nævnte radioværterne de mange støttemails.

Til slut oplæste radioværten en mail fra moderen til den ene af de to drenge, episoden omhandler.

Nævnet finder, at værten oplæste det væsentlige i mailen.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at artiklerne har dækket både de kritiske og de positive holdninger til skolelederen, og at redaktørens valg og fravalg af informationer og interviews i dækningen ikke overskrider de vide rammer for redigering.

Det forhold, at kritikken af skolen kvantitativt er mere omfattende end de positive tilkendegivelser kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Forældregruppen ikke blev hørt eller inddraget i større omfang end sket.

Nævnet bemærker i den forbindelse også, at skolelederen ikke selv har ønsket at udtale sig og heller ikke har anmodet Forældregruppen om at udtale sig på sine vegne.

Pressenævnet finder videre, at det måtte være klart for lytterne, at omtalen den 20. januar 2015 var radioværternes satiriske kommentarer i forhold til omtalen af de mange støttemails dagen forinden.

Nævnet finder derfor heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere denne del af omtalen.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

[Klager 1] og ovenstående 44 forældre til børn på [Skolen] i Assens (Forældregruppen) har klaget til Pressenævnet over omtalen på dr.dk og DR P4 Fyn i perioden fra den 8. januar – 24. februar 2015 vedrørende en episode ved skolens morgensamling, idet forældrene mener, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet tog ved kendelse af 20. oktober 2015 stilling til, i hvilket omfang klagen skal behandles i forhold til Forældregruppen.

Der henvises til afgørelse nr. 15-70-00836/1.

1 Sagsfremstilling

Episoden ved [Skolen]s morgensamling er beskrevet første gang af DR Fyn den 8. januar 2015 kl.

05.30 på dr.dk/nyheder/regionale/fyn.

Af artiklen ”Skoleleder klædte børn af ved morgensamling” fremgår følgende

”[…]

En morgensamling på privatskolen [Skolen] i Assens 17. december endte med, at to drenge fra de yngste klasser blev klædt af og udstillet af skolens leder, [Skolelederen].

Ifølge to vidner, som var til stede ved morgensamlingen, klædte skolelederen de to drenge af som en del af underholdningen.

Underholdningen indebar også, at skolelederen sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af med en saks.

[…]

Undskyldningen har dog ikke været tilstrækkelig for flere forældre, som har henvendt sig til Børns Vilkår om sagen.

[…]

Børns Vilkår har anbefalet, at forældrene melder hændelsen til politiet og klager til Undervisningsministeriet, som fører tilsyn med, hvad der foregår på landets skoler.

”

Samme dag kl.

06.13 omtalte DR P4 Fyn i et radioindslag episoden.

Næstformand for bestyrelsen på [Skolen], [Næstformanden], og leder Bente Boserup fra Børns Vilkår udtalte sig om episoden.

Dr.dk bragte den 8. januar 2015 kl.

13.15 artiklen ”Skole-elever: Drenge blev ydmyget af leder” .

Kl.

13.50 bragte dr.dk artiklen ”Børns Vilkår har meldt skolelederen fra [Skolen] til politiet” .

Af artiklen fremgår det, at organisationen Børns Vilkår havde politianmeldt skolelederen og anbefalede forældrene at gøre det samme.

Yderligere bragte dr.dk kl.

14.32 artiklen ”Ministerium går ind i sag om kontroversiel morgensamling” .

Om eftermiddagen bragte P4 Fyn et radioindslag vedrørende de eventuelle konsekvenser, episoden kunne medføre for [Skolen].

I den forbindelse blev politiets og Undervisningsministeriets rolle i sagen omtalt.

Af indslaget fremgår

”Radiovært 1: Ja, og så kigger vi også lidt på de forældre, som rent faktisk stadig bakker op om skolelederen, fordi der er jo også en anden side af sagen, hvor der er mange forældre, der siger, at: Vi bakker selvfølgelig ikke op om denne her hændelse, men skolelederen er en god skoleleder.

Og de ser gerne, at han fortsætter.

Radiovært 2 : Det var en smutter, synes de?

Radiovært 1 : Ja, og de kan se på deres børn, at de er så glade, at de synes, han skal fortsætte.

De bakker ikke op om hændelsen – det skal jeg selvfølgelig understrege, men de synes, han skal have lov at fortsætte.

[…]”

[…]

Radiovært 2 : […] Både myndigheder, forældre og Børns Vilkår kritiserer skoleleder [Skolelederen] for hans opførsel ved en morgensamling i december.

Her afklædte han to drenge foran resten af skolen, men midt i stormen, er der støtte til [Skolelederen].

Skolebestyrelsen har hele tiden erklæret sin opbakning, og det gør en forælder nu også.

[Klager 2], der er far til et barn på skolen, har i aften arrangeret et støttearrangement til fordel for den kritiserede skoleleder.

[Klager 2], far til et barn på skolen : Jamen, jeg håber, vi får en god snak om de forskellige sider, der er af denne her sag, og at vi kan få snakket om, hvordan vi får bakket [Skolelederen] op og får bestyrelsen bakket op i, at det er den rigtige beslutning og får hørt lidt om, hvordan vi lige ser, hvordan vi kommer videre herfra.

Det er vigtigt, vi får snakket om det her nu, og vi tager afstand fra den episode, der har været, men vi bakker stadig op om [Skolelederen] som skoleinspektør.

Radiovært 2 : [Klager 2], altså, far til et barn på [Skolen], som i aften har indkaldt til et støttearrangement for den kritiserede skoleleder.

”

Den 9. januar 2015 kl.

06.08 bragte DR P4 Fyn et radioindslag, der omtalte støtteforældrenes opbakning og børns klagemuligheder i sådanne situationer.

Af indslaget fremgår

”Radiovært 1: Opbakning til skolen fra forældrene – en historie vi også følger tæt her fredag morgen på P4.

[…]

Radiovært 2 : Ja, for omkring 230 forældre deltog i aftes i et møde på [Skolen] i Assens.

Mødet var indkaldt efter, at sagen om skolens leder, der havde afklædt to elever foran hele skolen, kom frem i går.

På mødet var der udbredt opbakning til både skolelederen og skolens bestyrelse, fortæller talsperson [Klager 2] umiddelbart efter, at mødet var slut.

[Klager 2]: Det gik rigtig godt.

Der er stor opbakning til det, og det er en fælles front.

Altså, vi står sammen.

Vi bakker op om bestyrelsen, og vi bakker op om [Skolelederen].

Radiovært 2: Og på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske, så svarer [Klager 2]

[Klager 2]: Ja, det lader vi være op til bestyrelsen, fordi bestyrelsen har argumenteret over for os, hvad der er blevet gjort, og nu lader vi dem få arbejdsro til at håndtere det her.

Det har været jul.

Det har været nytår.

Nu får de lov at lave det stykke arbejde, de skal.

Radiovært 2 : Skolelederen [Skolelederen] blev i går politianmeldt af en forælder for sin grænseoverskridende adfærd.

[…]

Radiovært 1 : […] men på mødet i aftes var der stor opbakning til skolelederen, fortæller mødets talsmand [Klager 2].

[Klager 2] : Folk bakker op om tingene, der er selvfølgelig også nogle, der ser kritisk på nogle punkter og som mangler nogle svar, og det har vi fuld tillid til, at bestyrelsen kommer med.

Interviewer : Er der slet ikke nogen af jer forældre, der tænker, at det her, det burde ikke ske på jeres skole?

[Klager 2] : Jo, helt sikkert, vi tager også afstand for den episode, der har været, men vi synes ikke, at det skal have lov til at ødelægge det fremragende arbejde, han laver, [Skolelederen], for skolen.

Vi tager afstand fra den episode, der har været.

Det var dumt, men heller ikke mere end det.

Radiovært 1 : Undervisningsministeriet er gået ind i sagen og har bedt skolens bestyrelse om en redegørelse.

[Klager 2] er tryg ved, at både politi og ministerium tager over.

[…]

Radiovært 1 : En anden forælder og talsmand fra mødet, [Forælder C], synes også, at det er den rigtige udvikling i sagen.

[Forælder C] : Jeg har som min makker her fuldstændig tillid til, at de myndigheder, der nu er kommet ind i sagen behandler sagen objektivt, og som den skal behandles.

De får selvfølgelig indsigt i helt konkret, hvad der er foregået, hvad der er gjort fra bestyrelsens side og så videre.

Og det har jeg fuld tiltro til, at det skal de nok klare.

[…]”

Den 9. januar 2015 kl.

08.28 blev artiklen ”Børns Vilkår og elever vil have børneombudsmand efter skoleledersag” bragt.

Af den fremgår det blandt andet, at

”Forældre på [Skolen] i Assens holdt torsdag aften møde om sagen, og skolens leder, [Skolelederen], har fortsat opbakning fra forældre og bestyrelsen.

”

Den 12. januar 2015 kl.

15.10 bragte DR P4 Fyn endnu et radioindslag, hvor radioværten refererede en udtalelse fra lokalpolitiet i Assens om, at politiet havde modtaget en anmeldelse vedrørende skolelederen på [Skolen].

Indslaget indeholdt også et interview med næstformanden for skolebestyrelsen, [Næstformanden].

Han oplyste blandt andet, at

”[Næstformanden] : […] Vi står også med en forældregruppe, som vi får en opbakning fra, fordi de selvfølgelig kan se ind i den problematik.

”

Den 13. januar 2015 bragte dr.dk artiklen ”Næstformand: Skoleleder har fået skriftlig advarsel efter morgensamling”.

Den 17. januar 2015 blev artiklen ”Video dokumenterer omstridt morgensamling på skole i Assens” bragt.

En forælder, [Klager 3], sendte den 18. januar 2015 en mail til DR, hvoraf følgende blandt andet fremgår

”[…] Snakken kører jo vores lille by, og da jeg i dag var i Assens Arena, gik rygterne på, at der igen har været henvendelse til DR.

Et eller andet med, at nogle stykker ønsker skoleleder [Skolelederen] smidt ud.

Da jeg som forælder til to på [Skolen] også har en mening om denne sag, vil jeg gerne stille mig til rådighed, hvis der igen skal snakkes med forældre.

Hvis rygterne taler sandt, om hvem der har henvendt sig, ved jeg, at de ikke var med til stormødet med forældre torsdag den 8. januar.

Der var langt over 80 % af børnene på [Skolen] repræsenteret på det møde.

Jeg var selv med til mødet, og kender derfor hvad det store flertal mener i denne sag.

Der var ingen med fra bestyrelsen til dette møde, og da det vil være fuldstændig uhørt, hvis bestyrelsen går ud og udtaler sig yderligere i denne sag, før der er kommet en afklaring fra politiet og undervisningsministeriet, stiller jeg mig som nævnt til rådighed.

[…]”

En anden af forældrene, [Klager 4], og DR havde den 18.-19. januar 2015 en mailkorrespondance vedrørende en kommende radioudsendelse.

[Klager 4] stiller spørgsmål ved DRs motiv og vinkling.

DR svarede 19. januar 2015 kl.

0.34 følgende

”1) Interviews til historierne mandag morgen blev gennemført og klippet søndag formiddag, langt før jeres koordinerede aktion, da bestyrelsen takkede nej til det genmæle, de blev tilbudt.

Disse interviews bliver der dermed ikke ændret på.

2) Jeg kan stadig ikke se, at en tidligere skærmydsel ugyldiggør det synspunkt, at en skriftlig advarsel er for lidt som sanktion.

Det er et ret enkelt og klart synspunkt, som hvem som helst i realiteten kunne komme med, og som alverdens motiver vel ikke ændre på, som en helt reel holdning, man kan have?

3) Jeg er chokeret over, at der stadig tales om episoden som spøgefuld og blæst op, når skolen har bekræftet udlægningen i DR, taget klar afstand fra hændelsen og uddelt en skriftlig advarsel – og når skolelederen selv har undskyldt.

Disse direkte involverede organer mener selv, der er sket en fejl, så hvordan bliver forældre ude fra ved med at insistere på, at det er der ikke?

[…]

5) Hvis der er en meningsfuld historie om indskrivningen i skolen, så hører vi da gerne den og vurdere den redaktionelt.

Men den ændrer heller ikke ved episoden, advarslen eller det faktum, at nogle ikke mener sanktionen er nok.

6) Idéen om at et stort flertal kan indføre et bredt ”forbud” mod overhovedet at omtale deres skole virker helt fremmed på mig som publicist og dansker.

[…]”

Senere i korrespondancen kl.

02.34 skriver [Klager 4]

”Vi er vel ca. 600 forældre som mener dette, og ca. 7 som er utilfredse.

”

Han tilbyder, at

”gennemgå samtlige afsnit i redegørelsen [til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen] med dig, for at give dig min mening om, hvordan den skal forstås og sættes i kontekst, ud fra mit kendskab til dagligdagen på skolen.

”

DR P4 Fyn bragte næste morgen den 19. januar 2015 kl.

06.13 et radioindslag, der blandt andet indeholder interviews med forælderen [Kritisk forælder A], som anmeldte skolelederen til politiet.

Af indslaget fremgår

”[…]

[Kritisk forælder A] , forælder : Når man har gjort noget, der i det omfang er forkert, så må man trække sig.

Radiovært 1 : Og [Kritisk forælder A] bakkes op af [Kritisk forælder B], som var til stede til julearrangementet den dag i december.

[Kritisk forælder B], forælder : Jeg står uforstående over for, at lederen er fortsat og eventuelt kan fortsætte.

Det forstår jeg ikke.

Radiovært 1 : Hvis ikke skolelederen stopper, vil forældrene i sidste konsekvens overveje at tage deres børn ud af skolen.

Der er også forældre, der fortsat bakker op om skolelederen på [Skolen], og de mener i en stribe mails, vi har modtaget på næsten samme tid i aftes, at vi her på P4 Fyn skal lade være med at fortælle mere om sagen.

Hverken skoleleder eller bestyrelse ønsker at udtale sig.

[…]

Radiovært 2 : Og så skal vi have fat i dagens mailstorm.

Storm - det er ikke for meget sagt, for omkring hundrede støttemails er siden i aftes eller rettere, mere præcist, på et bestemt tidspunkt i aftes væltet ind i DR Nyheders mailboks.

Radiovært 1 : Og det er rigtigt mange mails.

Det har vi ikke fået før, så mange mails.

Og det er altså støttemails, som siger, at

Vi støtter op om skolen i Assens, vi støtter op om lederen, [Skolelederen].

Ja, der er godt nok mange.

Radiovært 2: […] og der står noget i retning af, at de er trætte af et mindretal af forældrene skal have lov igen til at ramme medierne og altså også P4, og derfor håber vi, at du i aften vil finde tid til at skrive en mail med din holdning til altså, nyheder@dr.dk […]

Radiovært 1 : Og den, den er der.

Det er en mailstorm.

Altså, hundrede mails.

Det er da til at føle på.

Der står stort set det samme i mailene.

Det, der er mange, der lægger vægt på, det er, at nu skal børnene have fred.

Altså, nu skal livet ligesom gå videre, ikke.

Radiovært 2 : Lad skolen, børnene og så videre i fred, og så støtter vi i øvrigt helt op om både [Skolen] og lederen.

[…] [Kritisk forælder A], mor til to børn på 5. klassetrin forklarer

[Kritisk forælder A] : Jeg forsøgte at få afklaret over for bestyrelsen ved at tale med dem og ved at tale med andre forældre at få klarlagt, hvad der var sket, og det blev ved med at nage mig hen over julen og endte med, at jeg ringede til tilsynsførende på skolen og havde en drøftelse med ham.

Han kunne ikke svare, hvorpå jeg så ringede til Børns Vilkår.

Deres klare anbefaling var en anmeldelse.

Efter længere overvejelser fik jeg det klare billede gennem snakken med den tilsynsførende, med skolen, skoledirektøren i Assens Kommune og Børns Vilkår, at der var kun én, der kunne svare på spørgsmålet i hvilket omfang, der var sket noget forkert, og det var en ekspert som politiet eller en instans, der kunne svare på det, og det var politiet.

Radiovært 3 : Så, kan man kalde det en slags panik over, at ingen kunne komme med klar tale om, hvad der var sket.

Så bad du politiet tage sig af og komme med en forklaring?

[Kritisk forælder A] : Nej, det var ikke nogen panik.

Det var grundige overvejelser, og det var ikke særlig morsomt.

For jeg synes, at det er en af de mest ensomme beslutninger, jeg har taget nogensinde, men jeg kunne ikke.

[…]

Radiovært 3 : Men kan det ikke virke lidt voldsomt at gå til politiet og anmelde dem for noget, du ikke har set og ikke helt kan få klarhed over, hvad er?

Bare fordi, det måske vil være en genvej til at få rygtesnak bekræftet, eller hvordan?

[Kritisk forælder A] : Jamen, det er lige præcis det, der er pointen.

Jeg har intet ønske om at få rygtesnak bekræftet.

Tværtimod afdækket.

At få grundlaget undersøgt for, hvorvidt der er grundlag for en anmeldelse.

Altså, det vil sige, jeg er meget forsigtig i mit synspunkt.

Nemlig, at det er vigtigt, at det er eksperter, det er kyndige.

Det er fagfolk, der vurderer det her, og det er ikke en bestyrelse, der består af murere, bankfolk, revisorer eller andre bag et skrivebord, som har en helt anden faglighed i sig.

Det er ikke en professionel bestyrelse, og hverken jeg eller andre forældre på skolen er heller ikke professionelle i det her.

Hvis vi var det, så er vi alle parter i sagen.

Vi har ikke nogen uvildighed i sig, og det har politiet.

Så det er deres saglighed, det er deres faglighed og deres uvildighed, der gør, at det efter længere overvejelser og drøftelser med diverse instanser er blevet klart, at der er kun én instans, der kan afgøre det her.

Det er også en måde at få afvæbnet på, omfanget af alvoren.

Det vil sige, hvis politiet siger, at der grundlag for en sigtelse.

Jamen, så er den sag jo klar.

Radiovært 3 : Men bliver det ikke svært at drive skole i Danmark, hvis hver eneste gang en forældre synes, at der er foregået noget skævt eller uhensigtsmæssigt eller usjovt til underholdningen, så skal politiet ind og lave en vurdering af, om det var okay.

[Kritisk forælder A] : Jo, men det er heller ikke hver eneste gang.

Radiovært 3 : Hvis du har mistanke nok om, at der kan være foregået noget til, at vi er nødt til at gå i politistørrelse på en afklaring.

Hvad er så grunden til, at dine børn stadig går på skolen?

[Kritisk forælder A] : Jamen, det er fordi, det handler om konsekvenser.

Hvem skal bære konsekvenserne for det her.

Det mener jeg ikke, at mine børn skal.

Radiovært 3 : Men kommer de ikke til det, hvis de går på en skole, som du ikke stoler på.

[Kritisk forælder A]: Jo altså, som udgangspunkt kan man sige, at alene det, at det er sket, og det efterhånden er begyndt at blive klart, at det ikke afspejler en enkeltstående begivenhed, men repræsenterer en form for kultur, så er det svært og se, hvordan de skal kunne blive i den kultur.

[…]

Radiovært 2 : Det har til gengæld rigtig mange andre, sådan på et tidspunkt i aftes.

Der indløb der omkring hundrede mails.

En mailstorm har vi kaldt det lidt tidligere på morgenen.

Med massiv støtte til skolelederen fra en stor flok af forældre på [Skolen] i Assens.

[…]

Radiovært 1 : Der er også forældre, som fortsat bakker op om skolelederen på [Skolen], og de mener i en lang række mails, vi har modtaget på næsten samme tid i aftes, at vi her på P4 Fyn skal lade være med at fortælle mere om sagen, og i øvrigt, så bakker de skolelederen op.

[…]”

Radioudsendelsen fortsætter med, at forælderen [Kritisk forælder B] fortæller, at hun var for chokeret til at gribe ind

”Radiovært 3 : I skolens udlægning af episoden, der bliver der lagt vægt på, at det var under stor tilslutning.

Der var hujende klappen, og det var bare almindelig julestemning og hygge.

Du var i salen.

Var det sådan, du oplevede det?

[Kritisk forælder B] : Det er meget svært at sige, hvor mange der, der lo, og hvor mange der sad i chokerede – ligesom stilhed.

Det er meget svært at udtale sig om, fordi det sker meget hurtigt, og jeg tror også, at der er noget, der hedder nervøs latter.

Jeg tror også, at nogle af udbruddene kan være begrundet med, at folk var overrasket eller chokeret eller forbavset ligeså meget som, at de har synes, det var sjovt eller hyggeligt.

Jeg tror ikke, at de fleste synes, at det var sjovt eller hyggeligt.

Radiovært 3 : Et af de spørgsmål, der har meldt sig efter denne her episode er blevet velbeskrevet.

Det har været: Hvorfor var der ikke nogen der griber ind?

Hvorfor er der ikke nogen, der når at sige fra?

Hvorfor sagde du ikke fra, da du var i salen?

[…]

Radiovært 3 : Hvis det hele er så forfærdeligt, hvorfor går dit barn så stadig på skolen?

[Kritisk forælder B] : Fordi, der er en pris for et barn at betale, når de skal flytte skole, og børnene har jo ikke gjort noget forkert.

Det er jo de voksne, der må tage konsekvensen af de ting, der er sket.

[…]

Radiovært 3 : Men de betaler vel også pris ved at blive i noget, som du er utryg ved på deres vegne.

[Kritisk forælder B] : Fuldstændig enig.

Radiovært 3 : Så, hvad for en pris er værst?

[Kritisk forælder B] : I den yderste konsekvens, så kan barnet ikke fortsætte på skolen.

Men jeg mener jo stadigvæk, at de voksne må stå til ansvar for det, der er sket.

Radiovært 2 : [Kritisk forælder B] ønsker nu, at skolelederen forlader sin stilling.

Det skrev hun sammen med en anden forælder [Kritisk forælder A], som vi hørte lidt tidligere i morges, direkte til skolens ledelse i et brev i går, søndag.

[…]

Radiovært 1: Over hundrede forældre har henvendt sig og sagt, for børnene, for skolen og skolelederens skyld, så skal vi ikke beskæftige os mere med den.

”

Udsendelsen fortsætter med interview med [Kritisk forælder A], der mener, at det bør være skolelederen, der skal tage konsekvensen og trække sig og ikke børnene, der skal skifte skole.

Til værtens spørgsmål, om hun ikke er ”med på en stemning”, afviser hun.

Udsendelsen fortsætter

”Radiovært 1 : Lederen bør gå af.

Sådan siger to forældre til børn på [Skolen] i Assens […].

Lederen har dog fortsat stor opbakning fremgår det af en lang række mails, vi her på redaktionen har modtaget på nogenlunde samme tid i aftes […].

Radiovært 2 : […] og så har vi jo […] på et bestemt tidspunkt i går aftes modtaget omkring hundrede mails – støttemails, som alle sammen handler om, at vi skal lade skolelederen være i fred og børnene.

Radiovært 1 : Støtter op om skolen og skolelederen.

Radiovært 2 : Og så er der lige kommet en sms her fra et forældrepar, der skriver

”Vi er et forældrepar, som har haft børn på [Skolen] i 20 år.

Vi har brug for at tilkendegive, at [Kritisk forælder A] og de andre såkaldte ’kritiske’ forældre ikke står alene.

Med venlig hilsen [navne slettet af Pressenævnet]”

Radiovært 1 : Og tidligere på morgenen skrev [Klager 5] til os, som forælder til det ene barn, der stod på scenen

”Den 17/12 tager jeg kraftigt afstand fra, at min søn har været påvirket af den episode, som desværre stadig fylder så meget hos en lille del af forældrene.

Min søn er ked af al den medieomtale, der har været, og nu igen fylder hans hverdag.

Vi var kommet videre, før vi gik på juleferie.

Der har været dialog og sat ord på situationen, og vi ønsker kun, at vi får vores hverdag tilbage, og at [Skolelederen] fortsætter som leder, da han er en meget vellidt mand med et stort hjerte.

Min søn er glad for skolen.

”

Samme morgen kl.

07.34 bragte dr.dk artiklen ”[Skolen]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” , hvoraf fremgår blandt andet følgende

”De to forældre har sendt et brev til skolelederen på [Skolen], hvor de opfordrer ham til at gå af.

Andre forældre mener, at alle bør overlade sagen til myndighederne.

[…]

Forældrene har søndag sendt et brev til skolelederen, hvori de opfordrer ham til at trække sig.

[…]

Afgang er nødvendig

- Når man har gjort noget, som i det omfang er forkert, så må man trække sig.

Det er ikke ønsket, men nødvendigt.

Hvis han har en solid dømmekraft, så bør han kunne se, at det her ikke går, siger [Kritisk forælder A], som også har meldt sagen til politiet, til DR Fyn.

Hun bakkes op af [Kritisk forælder B], som var med til julearrangementet 17. december.

Hun forstår ikke, at skolelederen kun har modtaget en skriftlig advarsel efter hændelsen.

[…]

De voksnes ansvar

Hvis ikke skolelederen stopper, vil forældrene overveje at tage deres børn ud af skolen.

Men de afviser begge, at de burde have trukket deres børn ud på grund af utilfredshed med lederen.

[…]

De fleste forældre bakker op om skolelederen

Der er også forældre, som fortsat bakker op om skolelederen på [Skolen].

DR Fyn har søndag modtaget omkring 100 mails, hvor forældrene argumenterer for, at DR Fyn skal undlade at sende mere om sagen.

Ifølge forældrene, som bakker op om skolelederen, skader sagen børnene på skolen.

Derudover mener forældrene, at alle nu bør overlade sagen til politiet og styrelsen.

[…]”

Den 19. januar 2015 om eftermiddagen gentog DR P4 Fyn i et radioindslag, at [Kritisk forælder B], som den ene af to forældre, havde skrevet til skolens ledelse.

Herefter genudsendes interviewet fra radioudsendelsen om morgenen (3 minutter og 5 sekunder).

Den 20. januar 2015 om morgenen bragte DR P4 Fyn yderligere et radioindslag, hvoraf det fremgår

”[…]

Radiovært 1 : Han [Kronprinsen] er jo faktisk blevet overhalet af [Skolen] i Assens, der kom jo.

Radiovært 2 : Det må vi heller ikke sige mere om.

Radiovært 1 : Omkring de hundrede henvendelser i går aftes, der sagde: Nu må I ikke snakke mere om det.

Radiovært 2 : Nej.

Radiovært 1 : Slut, så.

Radiovært 2 : Så de forældre, der er kritiske, de skal ikke lyttes på.

De skal holde op.

Radiovært 1 : Det er altså mange mennesker, mange mennesker man skal spørge, inden man laver radio ikk’.

Altså, der er dels.

Der er dels redaktøren her på radioen og kollegerne og så videre,

så der også lige pludselig en masse lyttere, man skal til at spørge.

Radiovært 2 : Ja.

Radiovært 1 : Må vi snakke om det her i dag?

Altså, her senere i dag, der skal der jo faktisk.

Der skal der jo faktisk være et møde i Assens mellem nogle af kritikerne af [Skolen] og så selve skolen, hvor der er nogle forskellige ting, de lige skal have snakket igennem.

Jeg ved ikke, må vi fortælle det, eller?

Radiovært 2 : Det kommer an på, hvem vi spørger.

”

Om eftermiddagen den 20. januar 2015 oplyste DR P4 Fyn, at der samme aften ville blive afholdt et møde mellem forældre og skolebestyrelsen med henblik på at få klarhed over, hvordan skolen ville sikre, at noget lignende ikke gentog sig.

Dagen efter den 21. januar 2015 fortalte DR P4 Fyn om sanktionerne over for skolelederen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens afgørelse i sagen.

Samme dag bragte dr.dk artiklen ”Ministerium: Uacceptabel opførsel af skoleleder” .

En forælder, [Klager 3], skrev den 22. januar 2015 kl.

07.08 blandt andet følgende til DR

”[…]

Nu kom så redegørelsen.

På ovennævnte skala fra 1‐100 ligger svaret et sted under 10!

Det tager I slet ikke fat i.

Svaret bakker op om bestyrelsens håndtering (dog for sen henvendelse til tilsynsførende) og bakker dermed også op om det flertallet af forældre har sagt.

Det forholder I jer heller ikke til.

I tager heller ikke fat i det helt essentielle, det I selv slog stort op, nemlig at ministeriet IKKE tager skolens tilskud.

Det er jo en fed POSITIV historie.

NEJ.

I vælger kun at koncentrere jer om det, at "Det er en uacceptabel adfærd", og dermed kører I videre på historien (der ikke er der) og "sangen" fra de to forældre, der har klaget.

I vælger IGEN at skærpe retorikken og beklikke intentionen i skolelederens ageren.

[…]

Når det hele er overstået, formentlig i næste uge, kommer jeg MEGET gerne i studiet, og snakker med DIG om mediernes behandling af historien.

[…]”

Dr.dk bragte herudover artiklerne ”Politiet vil afhøre flere i [Skolen]sagen” af 26. januar 2015 , ”Styrelsen beder [Skolen] om endnu en redegørelse” og ”Styrelse: Hvad gik forud for afklædning af elever?

” af 30. januar 2015 , ”[Skolen]sagen: Bestyrelsen løj om advarsel til skoleleder” af 4. februar 2015 .

DR P4 Fyn bragte yderligere radioindslag den 24. februar 2015 .

Heri omtales episoden den 17. december 2014 og en forudgående episode den 15. december 2014, hvor skolelederen som led i underholdningen kiggede efter en nissehue i en drengs bukser.

Af indslaget fremgår blandt andet

”[…] Radiovært 2 : […] [Kritisk forælder B] er en af de forældre på skolen, som offentligt har kritiseret nissehuelegen den 17. december.

Heller ikke episoden den 15. december er hun glad for.

[Kritisk forælder B] : For mig er det fuldkommen unødvendigt, at man som led i juleunderholdning med børn begynder og kigge i bukselindinger eller gemme nissehuer i bukser eller trække bukserne af børn.

[…]

Radiovært 1 : [Kritisk forælder B], der er mor til […] en tidligere elev, men har trukket barnet ud af skolen efter de her episoder.

Hun taler om, at det er uacceptabelt, at man gør sådan noget.

[…]

[Kritisk forælder B] : For mig er sagen langt større end den individuelle skoleleder og den skole i Assens.

Altså, sagen er principiel og skal undersøges helt til, til grunden omkring er det lovligt og opføre sig sådan i skolemedfør.

I nogen form for skoleregi i Danmark.

Er det lovligt?

Er der nogen tvivl om det, så skal det undersøges.

Og så eventuelt, skal loven laves om?

Så for mig er det langt større end [Skolen] nu.

[…]”

[Klager 3] skrev den 24. februar 2015 kl.

11.13 igen til DR.

Af mailen fremgår blandt andet følgende

”Jeg kan høre i radioen, at I igen har givet taletid til [Kritisk forælder A] vedr.

[Skolen] i Assens.

Du har tidligere fortalt mig, at I kun snakker med folk, der er "part" i sagen.

Hvad er der kommet af nyt, som hun er part i?

Hvornår lader I en forælder, der har en helt anden opfattelse af tingene komme til?

Hvorfor har I på intet tidspunkt konfronteret [Kritisk forælder A] med det faktum, at hun selv har siddet i bestyrelsen for skolen, men forlod denne i utide?

[…]”

DR svarede samme dag

”1) [Kritisk forælder A] er nævnt med navns nævnelse i skolens skriftlige redegørelse til ministeriet.

Skolen selv anser hende altså for at være en afgørende part, nærmest den væsentligste part i forhold til redegørelsen.

Ergo.

2) Støtteforældre har haft taletid og det er flere gange blevet nævnt, at der er en stor støttegruppe, ligesom den sjove mailaktion for at DR skulle censurere tidligere historier også gav taletid til støttende forældre.

3) Hvilken betydning har [Kritisk forælder A]s tidligere arbejde i bestyrelsen for episoderne i december?

‐‐ Kan du selv høre det tossede i den måde at argumentere?

”[Skolelederen] har ikke gjort noget forkert, fordi … øh… noget med en legeplads for nogle år siden, som en forælder fortalte mig om ude på parkeringspladsen.

”‐ Og hvad så?

[…]”

Folketingets Ombudsmand sendte sit brev af 13. april 2015 til Undervisningsministeriet, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, til [Skolen] til orientering.

Pressenævnet har ikke afgørelsen fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, men af ombudsmandens brev til Undervisningsministeriet fremgår blandt andet

”[…] Af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens brev af 9. marts 2015 til bestyrelsen fremgår, at styrelsen efter modtagelsen af bestyrelsens redegørelse af 4. februar 2015 og bestyrelsens kommentarer til fire henvendelser, som styrelsen modtog, ikke har fundet anledning til at foretage sig yderligere.

Styrelsen har derfor afsluttet sit tilsyn med [Skolen].

Jeg har noteret mig, at styrelsen i forlængelse af et brev af 21. januar 2015 til bestyrelsen har gentaget, at den finder skolelederens handlinger uacceptable.

Jeg har desuden noteret mig, at styrelsen fortsat har fundet anledning til at kritisere, at skolens forældrevalgte tilsynsførende ikke blev orienteret på et tidligere tidspunkt end den 5. januar 2015, og at bestyrelsen ikke svarede korrekt på den tilsynsførendes spørgsmål den 5. januar 2015 om, hvorvidt skolelederen havde modtaget en skriftlig advarsel.

Det fremgår endvidere, at Fyns Politi har rejst sigtelse mod skolelederen for blufærdighedskrænkelse i forbindelse med sagen.

Jeg har på baggrund af oplysningerne i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens brev af 9. marts 2015 med bilag besluttet, at jeg på det foreliggende grundlag ikke foretager mig yderligere i sagen om hændelsen til morgensamlingen i december 2014 på [Skolen].

[…]”

Dr.dk bragte den 21. april 2015 følgende

”Rettelse til historie om [Skolen]

DR Fyn bragte onsdag den 4/2 artiklen "[Skolen]sagen: Bestyrelse løj om advarsel til skoleleder".

I artiklen er der en passus om, at skolens bestyrelse skulle have givet forkerte oplysninger til Undervisningsministeriet i en redegørelse om sagen.

Dette er ikke korrekt, og denne passus er derfor fjernet fra artiklen.

Den rettede artikel kan læses i sin fulde længde her: [link til artiklen]

Vi beklager fejlen.

”

2 Parternes synspunkter

2.1 Forældregruppens synspunkter

Ensidig dækning

[Klager 1] har på vegne af Forældregruppen anført, at DR har givet taletid til en kritisk gruppe af forældre, men ikke til den gruppe af forældre, der støttede op om skolen, skolebestyrelsen og skolelederen.

’Støtteforældrene’ fik dermed hverken mulighed for at opponere imod de forældre, der var kritiske over for skolelederen, eller begrunde deres egen støtte til skolelederen.

Når DR henviser til skolens talsmand, er der tale om talsmanden for bestyrelsen, næstformand [Næstformanden].

Bestyrelsen repræsenterer alle forældre.

I den givne sag er der tale om en splittet forældregruppe.

Man kan derfor ikke udlede af det faktum, at næstformanden i bestyrelsen har fået taletid, at ’støtteforældrene’ også har fået taletid, da han jo repræsenterer alle forældre.

[Næstformanden] har også kun skitseret hændelsesforløbet, men har naturligvis ikke valgt side.

Tværtimod har han som del af bestyrelsen været med til at give skolelederen en skriftlig advarsel.

DR har generelt ikke vist interesse for at beskrive sagen fra alle sider, men alene dækket alle de negative ting, der har været i sagen, så der er kommet en helt speciel vinkel på historien.

Det til trods for, at DR var i besiddelse af skolebestyrelsens redegørelse til Undervisningsministeriet.

DR meldte sig på banen hver gang, der var noget negativt at skrive, men fandt eksempelvis ikke anledning til at skrive, at Folketingets Ombudsmand efter en gennemgang af sagen ikke fandt anledning til at gå videre med sagen.

Hele DRs dækning af sagen fremstår som værende partisk og usaglig.

Uanset, at DR ikke har skabt historien, har de ”kastet brænde på bålet” og været med til at udvikle historien i flere forskellige retninger.

DR har selv kontaktet Børns Vilkår og Danske Skoleelevers formand.

Til omtalen de enkelte dage har Forældregruppen navnlig henvist til følgende eksempler vedrørende den ensidige dækning i forhold til forældrene

Omtalen 9. januar 2015

Den 8. januar 2015 blev journalisterne afvist i at deltage på et stormøde for skolens forældre.

Forældrene indvilligede efterfølgende i at udtale sig, men var målløse over de sparsomme to linjer, der var blevet dedikeret i den lange artikel ”Børns Vilkår og elever vil have børneombudsmand efter skoleledersag” den 9. januar 2015.

DR konstaterede blot, at skolelederen fortsat havde opbakning, men ikke begrundelsen herfor.

For at dække historien fra en mere positiv vinkel, forudsætter det, at der kommer en begrundelse for opbakningen.

Omtalen 19. januar 2015

Den 19. januar 2015 udtalte to kritiske forældre sig i radioen.

Den anden gruppe af forældre forsøgte forgæves på også at få taletid i det pågældende indslag for derved at repræsentere en modpol til de kritiske forældre.

Søndag den 18. januar 2015 tilbød en støtteforælder at stille op i programmet dagen efter som modpol.

DR afviste imidlertid, da han 1) ikke var at betragte som part i sagen, og 2) ikke kunne vide, hvad de to kritiske forældre ville sige.

Af DRs mailsvar viste det sig efterfølgende, at det pågældende interview var gennemført og klippet søndag formiddag.

Ud over de to kritiske forældre læses en kritisk mail fra et andet forældrepar op.

De mange mails fra ”de øvrige forældre” latterliggøres.

At DR blot konstaterer, at der var over hundrede støttemails, er ikke det samme som reel taletid.

[Klager 5], mor til den ene af drengene på scenen, sendte en mail, som kun delvist blev læst op.

Den fulde ordlyd af mailen er følgende

”Som forældre til det ene barn der stod på scenen d 17/12-14, tager jeg kraftigt afstand til at min søn har været påvirket af den episode, som desværre stadig fylder så meget hos et lille mindre tal af forældre.

Min søn er ked af alt den medie omtale der har været og nu igen vil fylde i hans hverdag.

Vi var kommet videre før vi gik på Juleferie, der har været dialog og sat ord på situationen og vi ønsker kun at vi får vores hverdag tilbage, og at [Skolelederen] fortsætter som Leder da han er en meget vellidt mand med et stort hjerte.

Min søn er glad for skolen, [Skolelederen] og alt hvad [Skolen] står for.

Et mindre tal af forældre må ikke ødelægge det, da deres stemmer bliver hørt på de sociale medier.

Der er en grund til at så mange forældre bakker op om [Skolelederen], det er fordi vi alle er mennesker og alle kan begå en fejl.

Hvis vi som forældre kan se fremad, hvorfor kan de andre få så ikke?

De må og skal IKKE ødelægge vores andet hjem, som [Skolen] er for mange.

”

Ikke i en eneste af DRs artikler nævnes det, at moderen, [Klager 5], støtter op om skolelederen.

Sms-opfordringen til forældrene lød: ”Håber I vil finde tid til allerede i aften at skrive en mail med din holdning til: nyhed@dr.dk”.

Det virker derfor mærkeligt, at DR-værterne i radioprogrammet hævder, at samtlige forældre skulle have bedt DR undlade at fortælle mere om sagen, når opfordringen var at fortælle deres holdning.

Forældregruppen har ikke på noget tidspunkt anfægtet, om medierne burde beskæftige sig med sagen.

Dét, der er blevet opponeret imod, er den alt for ensidige dækning fra DRs side.

DRs subjektive negative holdning til sagen har skinnet igennem DRs mailsvar.

Der henvises til følgende uddrag af svar fra DR

”Det må kunne gøres bedre… så, allernådigt: Har det herskende flertal besluttet, hvad vores medie må sende i morgen?

Eller skal jeg henvende mig til Nordkorea for den næste instruks om, hvad statsradiofonien må sende, så der ikke kommer unødige meningsudvekslinger, fremmede holdninger (puhbad!

) eller anden uro i befolkningen?

”, og

”Vi kan naturligvis ikke censurere udsendelser, fordi en given debat er til gene for en gruppe.

Den slags hører normalt bananstater til.

”

Forældregruppen undrer sig over DRs arrogante retorik, ”den sjove mailaktion”.

DR har ikke forstået, at der er tale om over 100 frustrerede forældre, som forsøger at råbe DR op, og når de gør det, så bliver de både latterliggjort i radioen samt af DRs journalister.

DRs kilde, landskabsarkitekt [Kritisk forælder A], som politianmeldte skolelederen, kan have haft en personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Hun sad tidligere i bestyrelsen, men forlod denne efter en intern uenighed om en ny legeplads til skolen, som hun havde et oplæg til.

Det endte med, at skolelederen valgte en anden arkitekt til arbejdet.

DR har ikke undersøgt eller taget højde for denne tidligere konflikt i deres dækning af sagen, selv om DR er blevet gjort opmærksom på problemet af flere ”støtteforældre”, og burde have udvist varsomhed over for hende som kilde.

[Kritisk forælder A] var ikke til stede ved morgensamlingen og var således ikke vidne til episoden, men kan alene betragtes som kilde.

En forælder opfordrede i mail af 19. januar 2015 kl.

00.18 DR til at spørge til [Kritisk forælder A]s motiv.

Hertil svarede DR: ”Jeg kender hverken hendes eller dit motiv”.

I artiklen ”[Skolen]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” står der, at

”DR Fyn har søndag modtaget omkring 100 mails, hvor forældre argumenterer for, at DR Fyn skal undlade at fortælle mere om sagen” (klagernes fremhævelse).

Igen forsøger DR at fordreje ordene.

Dét, forældrene søger, er noget saglighed, noget objektivitet og balance i DRs dækning.

Den ensidige dækning har skadet skolen.

Den ensidige dækning falder også skadeligt tilbage på ’støtteforældrene’, idet folk i lokalsamfundet ikke forstår, hvorfor man støtter op om sådan en skoleleder.

Assens er en lille by, hvor man ved, hvis børn går på hvilken skolen.

Endvidere konkluderer en af radioværterne den 20. januar 2015 , at ”de forældre, der er kritiske, dem skal der ikke lyttes på - de skal holde op”.

Det udsagn undrer klagerne, specielt da DR netop kun bringer noget fra de kritiske forældre.

En forælder har ved en mail af 19. januar 2015 kl.

02.34 tilbudt at sætte sig ned og gennemgå redegørelsen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen sammen med DR.

Alligevel får DR det i indslaget den 21. januar 2015 det til at lyde som om, skolebestyrelsen har sikret sig, at dette ikke skulle ske igen ved, at skolelederen har fået mindre kontakt med børnene.

Tværtimod står det netop i redegørelsen på side 7, at der er truffet foranstaltninger, så arbejdspresset mindskes på skolelederen.

(Forældregruppen har fremlagt [Skolen]s bestyrelses ”Redegørelse til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen” af 14. januar 2015 samt en uddybende (udateret) redegørelse til styrelsen).

Det undrer klagerne, hvorfor DR undlader at fortælle om det.

Tværtimod fremstår det som om, DR bevidst tilbageholder dette faktum for netop at fastholde den vinkel på historien, som de gerne vil have, og får det til at lyde mere fordækt som om, det er meningen, at skolelederen ikke må have kontakt med børnene længere.

Når DR bevidst undlader at fortælle om begrundelsen for disse foranstaltninger, fremstår DRs dækning igen alt for ensidig.

I artiklen ”Ministerium: uacceptabel opførsel af skoleleder” burde DR igen have citeret mailen fra [Klager 5], idet hun skriver, at hun tager kraftig afstand fra, at hendes søn skulle have været påvirket af episoden.

Det kan ligeledes nævnes, at såfremt DR havde formået at dække sagen objektivt fra begge sider, ville den gode journalist have fulgt op på egne tidligere artikler og understreget, at skolen hverken mister sit tilskud eller sættes under et skærpet tilsyn.

En forælder påpeger også dette synspunkt over for DR i en mail af 22. januar 2015 kl.

07.08.

I artiklen ”Styrelse: hvad gik forud for afklædning af elever?

” den 30. januar 2015 burde det have været nævnt, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens yderligere interesse var baseret på endnu en skrivelse fra en kritisk forælder til Undervisningsministeriet.

Undervisningsministeriet er forpligtet til at handle på sådanne skrivelser.

En forælder skriver den 24. februar 2015 kl.

11.13 til DR, idet han erfarer, at der igen bliver givet solotaletid til DRs egen kilde, [Kritisk forælder A], og stiller spørgsmålstegn ved hendes deltagelse i den pågældende radioudsendelse.

DR har tidligere oplyst forælderen, at DR kun taler med folk, der kan betragtes som værende part i sagen.

Den pågældende forælder efterspørger igen, hvornår DR vil lade andre end de kritiske forældre komme til orde.

DR svarer kl.

11.27

”[Kritisk forælder A] er nævnt med navn nævnelse i skolens skriftlige redegørelse til ministeriet.

Skolen selv anser hende altså for at være en afgørende part, nærmest den væsentligste part i forhold til redegørelsen.

Ergo”.

[Kritisk forælder A] er nævnt på følgende måde i redegørelsen

”Bestyrelsen er bekendt med, at én forælder, [Kritisk forælder A] , er af en anden opfattelse.

Vi vil derfor uddybe et par situationer fra skoledagen” (klagernes fremhævelse).

I betragtning af, at der netop kun er tale om én forælder, i henhold til redegørelsen, havde det været passende at få en modpol til [Kritisk forælder A] i studiet.

For at vise, hvor mange artikler DR har bragt om sagen, har Forældregruppen herudover henvist til artiklerne ”Omstridt skoleleder lavede flere jule-lege med elever” af 23. februar 2015 , ”Børns Vilkår: Skoleleders julelege er alvorlige” af 24. februar 2015 , ”Fyringsfrygt: Lærerne på [Skolen] vil ikke tale” af 25. februar 2015 , ”Ministerium kritiserer igen skoleleder og bestyrelse” 9. marts 2015 , ”Politi dropper sigtelse mod omstridt skoleleder” og ”Børns Vilkår: Ministeriet bør beskytte børn mod ydmygelse” samt radioindslag sendt på DR P4 Fyn den 26. juni 2015.

Forældregruppen har videre henvist til artiklen ”Nissehue-sagen: Politi dropper sag mod omstridt skoleleder” bragt på tv2.

dk den 26. juni 2015.

Forældregruppen har alene fået taletid til at konstatere, at 1) der har været afholdt et stormøde, hvor der var opbakning til skolelederen og bestyrelsen, samt 2) en konstatering af, at DR har modtaget over 100 støttemails.

DR har kun haft de kritiske forældre inde til interviews, og det generelle billede af hele episoden kan derved ikke blive andet end unuanceret.

Forældregruppen mener på baggrund af ovenstående, at DR har overtrådt god presseskik.

2.2 DRs synspunkter

DR har indledningsvis gjort opmærksom på, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har udtalt kritik af såvel skolelederens optræden som skolebestyrelsens håndtering af sagen.

Sagen er ikke skabt af DR, men dækket intensivt, fordi DR mener, at grundspørgsmålet om, hvad en skoleleder kan tillade sig er relevant.

Ensidig dækning

DR har anført, at det var skolens bestyrelse, der fra start havde ansvar for at håndtere sagen.

Den blev i første omgang håndteret bag lukkede døre internt på skolen, men kom til myndighedernes og pressens kendskab, fordi en gruppe forældre ikke var tilfredse med den sagsbehandling, der var sket.

DR har således i dækningen haft den opfattelse, at sagen havde tre hovedaktører, nemlig skolelederen, bestyrelsen og de utilfredse forældre, hvorfor DR konsekvent har søgt forelæggelse for disse parter.

DR har dækket den løbende udvikling i sagen og har omtalt de begivenheder, der opstod i sagen.

Skolelederen ønskede ikke at medvirke, hvorimod skolens næstformand [Næstformanden] stillede op til interview.

DR var bevidst om, at der på skolen var en stor gruppe af forældre, som bakkede op om skolelederen og bestyrelsen.

Disse forældre var ikke organiseret i et formaliseret netværk med officielle kontaktpersoner, og DR har derfor ikke set dem som en selvstændig hovedaktør med nye synspunkter i debatten, men derimod som en støttegruppe til bestyrelsen, som DR har givet mulighed for at tale deres sag.

DR har i dækningen ikke forsøgt at skjule det faktum, at skolens bestyrelse og et flertal af forældrene/Forældregruppen bakkede op om skolelederen, og har bragt Forældregruppens synspunkter, hvor det var relevant for historien.

Forældregruppen udsættes ikke for kritik i DR’s dækning af episoden, og DR har derfor ikke været forpligtet til at forelægge over for klager, jf. de vejledende regler for god presseskik, punkt A.

3.

DR hørte Forældregruppen og bragte deres synspunkter for at få dækket historien bedst muligt.

Til omtalen de enkelte dage har DR anført følgende

Omtalen 9. januar 2015

Den 9. januar 2015, dagen efter at DR første gang omtalte historien, oplyste DR i radioen, at der dagen forinden havde været forældremøde på [Skolen], hvor der var stor opbakning til skolelederen og bestyrelsen.

I den forbindelse talte DR med talspersonen for forældrerådet, [Klager 2], og en anden forælder, [Forælder C], der støttede op om skolelederen.

Her gav DR således Forældregruppen/”støtteforældrene” mulighed for at udtale sig.

”Støtteforældrene” blev desuden nævnt i to af de tretten artikler om episoden.

Første gang var i artiklen ”Børns vilkår og elever vil have børneombudsmand efter skoleledersag” af 9. januar 2015, hvor DR omtalte stormødet på skolen den 8. januar og opbakningen fra forældrene.

Omtalen 19. januar 2015

Den anden gang Forældregruppen blev nævnt i en artikel var i artiklen ”[Skolen]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” af 19. januar 2015, hvori DR oplyste, at et flertal af forældrene på skolen fortsat bakkede op om skolelederen, og at de mente, at sagen burde overlades til myndighederne.

I den forbindelse nævnte DR igen de mange mails, DR havde modtaget fra ”støtteforældrene”.

I radioen den 19. januar 2015 talte DR med de to forældre, der ønskede skolelederens afgang.

Den ene af disse forældre, [Kritisk forælder A], havde tilmed politianmeldt skolelederen.

Deres forklaringer var derfor af relevans for historien.

I interviewet forklarer de deres bevæggrunde for at eskalere situationen og hvorfor sagen er principiel, men de bliver også spurgt ind til, hvorfor de ikke bare tager deres børn ud af skolen, hvis de er så utilfredse med skolens leder.

I forbindelse med indslaget giver DR skolebestyrelsen mulighed for at kommentere på den konkrete sag.

Denne mulighed benytter bestyrelsen sig ikke af.

I stedet spredes rygtet om en ny ”historie”, og DR modtager en række mails fra forældre, der opfordrer til, at DR ikke omtaler sagen yderligere.

I den forbindelse oplyste DR loyalt, at DR aftenen forinden havde modtaget omkring hundrede støttemails fra forældre, der støttede op omkring skolelederen.

Det gennemgående i disse mails var, at børnene skulle have fred, og at der støttes op om skolen og skolelederen (DR har fremlagt to mails af 18. januar 2015 som eksempler på indholdet).

Disse budskaber orienterede DR loyalt lytteren om.

I løbet af morgenen blev der læst op fra en mail fra [Klager 5], der er mor til en af de to drenge, der blev kaldt op på scenen af skolelederen.

Den vigtigste del af mailens budskab blev læst op.

Når DR ikke giver yderligere taletid til ”støtteforældrene”, er det fordi det er håndteringen af sagen, der her er til debat – og ikke en debat for eller imod skolelederen eller skolen.

Derfor er det også de konkret involverede, der skal svare/indgå i diskussionerne.

DR har erkendt, at retorikken i mailsvarene kunne virke unødig hård.

Det er dog ikke et udtryk for, at DR har været forudindtaget eller havde valgt side i denne sag.

Sammenfattende er det DRs opfattelse, at Forældregruppen har fået taletid og mulighed for at begrunde støtten til skolelederen, hvor det har været relevant for historien.

Dækningen af episoden kan ikke siges at have været ensidig.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup, John Meinert Jacobsen.

Klagens behandling

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen alene vurderes i forhold til omtalen af Forældregruppen, der i DRs dækning er omtalt som ”støtteforældrene”.

Nævnet tager således ikke stilling til forhold vedrørende skolelederen og drengene, herunder heller ikke til, hvorvidt episoden er korrekt beskrevet.

Der henvises til Pressenævnets kendelse af 20. oktober 2015 i afgørelse nr. 15-70-00836/1 vedrørende spørgsmålet om retlig interesse.

God presseskik

På baggrund af Folketingets Ombudsmands orientering af 13. april 2015 til [Skolen] lægger Pressenævnet til grund, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fandt skolelederens handlinger uacceptable, og at skolelederen var blevet sigtet af politiet for blufærdighedskrænkelse.

På baggrund af artiklen ”Politi dropper sigtelse mod omstridt skoleleder” af 26. juni 2015 bragt på dr.dk lægger Pressenævnet til grund, at sigtelsen for blufærdighedskrænkelse ikke førte til tiltale, da Fyns Politi vurderede, at skolelederen ikke kunne straffes for blufærdighedskrænkelse.

- Ensidig dækning

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker videre, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

På baggrund af artiklerne og radioudsendelserne lægger Pressenævnet til grund, at DRs dækning bestod af udtalelser fra blandt andre Børns Vilkår, Danske Skoleelever og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der hovedsageligt var kritiske.

Næstformanden for bestyrelsen på [Skolen] og forældre til børn på skolen – både de kritiske og de positive forældre – har endvidere udtalt sig om deres holdning til sagen.

Derimod har skolelederen, som episoden navnlig omhandler, ikke ønsket at udtale sig.

Forældregruppen har anført, at DR i sin omtale af episoden har været ensidig i sit valg og fravalg af kilder.

Den kritiske forælder, [Kritisk forælder A], har blandt andre fået taletid, selv om hun politianmeldte skolelederen og tidligere er udtrådt af skolebestyrelsen efter uenighed om en legeplads.

Pressenævnet finder, at det allerede som følge af politianmeldelsen, som også blev omtalt af DR, måtte være klart for lytterne og læserne, at denne forælder kunne have en særlig personlig interesse i konflikten.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere DR for ikke at omtale en eventuel tidligere uoverensstemmelse mellem denne forælder og skoleledelsen.

På baggrund af artiklerne og radioindslagene lægger Pressenævnet til grund, at både de kritiske forældres og de positive forældres (Forældregruppens) synspunkter blev nævnt den 8., 9. og 19. januar 2015.

Hertil kommer, at de kritiske forældre omtales i en artikel den 17. januar 2015.

Artiklen ”[Skolen]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” af 19. januar 2015 og radioindslaget samme dag omhandler hovedsageligt de to kritiske forældres holdning til sagen.

De støttende forældre nævnes afslutningsvis i artiklen.

Her fremgår, at de fleste forældre bakker op om skolelederen, ligesom det oplyses, at DR har modtaget omkring 100 mails fra ”støtteforældrene”.

Undervejs i radioindslaget nævnte radioværterne de mange støttemails.

Til slut oplæste radioværten en mail fra moderen til den ene af de to drenge, episoden omhandler.

Nævnet finder, at værten oplæste det væsentlige i mailen.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at artiklerne har dækket både de kritiske og de positive holdninger til skolelederen, og at redaktørens valg og fravalg af informationer og interviews i dækningen ikke overskrider de vide rammer for redigering.

Det forhold, at kritikken af skolen kvantitativt er mere omfattende end de positive tilkendegivelser kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at Forældregruppen ikke blev hørt eller inddraget i større omfang end sket.

Nævnet bemærker i den forbindelse også, at skolelederen ikke selv har ønsket at udtale sig og heller ikke har anmodet Forældregruppen om at udtale sig på sine vegne.

Pressenævnet finder videre, at det måtte være klart for lytterne, at omtalen den 20. januar 2015 var radioværternes satiriske kommentarer i forhold til omtalen af de mange støttemails dagen forinden.

Nævnet finder derfor heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere denne del af omtalen.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

Afgjort den 25. november 2015