Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00856

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00856

Links til andre artikler var ok

Jyllands-Posten.dk havde indsat links til andre artikler, der beskrev andre byggesager, end den byggesag som der var klaget over.

Bygherren klagede, fordi han mente, at linkene fremstod som mellemrubrikker i den påklagede artikel og derved gav et forkert indtryk af omtalen i artiklen.

Pressenævnet fandt ikke, at linkene skulle læses som mellemrubrikker, og udtalte ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

- Links til andre artikler

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

6.

I Jyllands-Postens netartikel var overskrifter til andre artikler indsat som links.

Ved at klikke på det indsatte link (overskriften til en anden artikel) blev læseren ført direkte videre til en anden artikel.

Ét af linkene vedrører samme byggesag som den påklagede artikel, mens de tre andre links henviser til artikler omhandlende andre byggesager eller generelle overvejelser i kommunen vedrørende byggesager.

Linkene i artiklen ”Bygherre skal skrælle top af villa” er understreget og indsat i artiklens tekst i grøn skriftfarve, mens den øvrige del af artiklen er i sort skrift.

Pressenævnet finder herefter ikke, at linkene fremstår på sådan måde, at de læses som mellemrubrikker til den påklagede artikel, idet layout’et blandt andet viser, at der er tale om links.

Det er videre almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler på denne måde.

Idet der lægges afgørende vægt på, at linkene ikke kan opfattes som en del af den påklagede artikel, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at indsætte linkene.

- Artiklens tone

[Klager] har herudover klaget over, at artiklen skulle have en nedladende tone, men har ikke uddybet, hvori denne skulle bestå.

De faktuelle oplysninger i artiklen er ikke bestridt.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere artiklens indhold.

Nævnet udtaler ikke kritik af Jyllands-Posten.

[Klager] har klaget over artiklen ”Bygherre skal skrælle toppen af villa” bragt i Jyllands-Postens printudgave og artiklen ”Bygherre skal skrælle top af villa” bragt i avisens netudgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Jyllands-Posten.dk bragte den 1. september 2015 artiklen ”Bygherre skal skrælle top af villa” .

Af artiklen fremgår følgende

”Et flertal i teknisk udvalg mener, at de 35 centimeter, som er bygget for højt på eksklusiv villa i politisk stormvejr, skal kappes af igen.

Teknisk udvalg i Aarhus Kommune har besluttet, at [Klager] skal skære 35 cm af den villa, som han er ved at opføre på [Vejnavn] i [By].

»Det er et spørgsmål om, at vi har noget planlægning og nogle regler, som det er nødvendigt bliver fulgt.

Ellers fungerer det jo ikke i praksis,« siger Peter Hegner Bonfils (EL), der er medlem af teknisk udvalg.

Bøder og smøl [link til lederartikel af 18. august 2015, der henviser til omtale i avisen mandag den 17. august 2015 (der vedrører en anden byggesag)]

Byggeriet af villaen har ligget stille i snart to år pga.

den politiske storm, som begyndte med en anmeldelse fra naboerne om, at lokalplanen blev brudt, og at byggeriet var for højt.

Byråd godkender ikke for højt hus [link til artikel af 7. maj 2015 vedrørende samme byggesag]

Bygherren [Klager] bad kommunen om dispensation for den ekstra højde, fordi det ville blive uforholdsmæssigt dyrt at ændre konstruktionen.

1,5 mio. kr. lød beregningen på.

Rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), var lydhør overfor at give dispensation til et revideret byggeprojekt, der skulle reducere etagearealet, som også var for stort ifht.

de 250 kvm i to etager plus garage i kælderniveau, som lokalplanen for [Vejnavn] tillader.

Men der var altså ønske om dispensation for de 35 cm ekstra i højden.

Byråd: Hårdere straffe til byggesyndere [link til artikel af 16. august 2015 vedrørende en andre byggesager og generel omtale af byggesager]

Men ved fremstillingen for byrådet kom Kristian Würtz i strid modvind fra samtlige partier.

Frygten blandt byrådpolitikerne var, at en dispensation ville blive en glidebane for fremtidige lempelser, og det samme gjaldt for flertallet ved det efterfølgende møde i teknisk udvalg.

Bortset fra Venstre, som tog forbehold for en drøftelse i gruppen, mener partierne, at de ekstra 35 cm skal fjernes igen.

Desuden var der flertal for, at det skal tinglyses på ejendommen, at enkelte af lokalerne ikke må anvendes til beboelse.

Entreprenørfirma kan trodse loven gang på gang [link til artikel af 10. august 2015 vedrørende andre byggesager og generel omtale af byggesager]

Peter Hegner Bonfils (EL) understreger sin tilfredshed med udvalgets beslutning.

»Det er nødvendigt med en fysisk lovliggørelse.

Ango Winther (socialdemokratisk næstformand i teknisk udvalg, red.) har formuleret det meget fint: ”Aarhus Kommune skal ikke være et sted, hvor det bliver lettere at få tilgivelse end tilladelse”,« siger han.

Bygherre [Klager], har ikke ønsket at kommentere mødets udfald.

”

De i artiklen indsatte links fører læseren videre til andre artikler vedrørende byggesager i kommunen.

Kun artiklen ”Byråd godkender ikke for højt hus” vedrører den konkrete sag.

Linkene fremstår i artiklen med understregning og grøn skrift, mens brødteksten er sort.

Avisens printudgave, Jyllands-Posten, bragte den 2. september 2015 artiklen under overskriften ”Bygherre skal skrælle toppen af villa”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har navnlig anført, at der i netartiklen er indsat links til blandt andet to andre artikler med overskrifterne ”Entreprenørfirma kan trodse loven gang på gang” og ”Bøder og smøl” .

Disse artikler har intet med hans byggesag at gøre.

Linkene til artiklerne er placeret som mellemrubrikker i artiklen og antyder dermed, at det samme er tilfældet for hans sag.

Klager har henvist til punkt A.

6 i de vejledende regler og anført, at overskrifter og mellemrubrikker skal have dækning i artiklen.

Overskrifterne på de to artikler, der ikke har noget med hans byggesag at gøre, indgår i den påklagede artikel for at peppe den op.

[Klager] har herudover anført, at begge artikler indholdsmæssigt er skrevet i en særdeles nedladende tone.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har anført, at artiklen er udtryk for et grundigt og korrekt journalistisk arbejde.

Der ses ikke at være nogen uoverensstemmelse mellem overskrift, mellemrubrikker og indhold.

Det er almindelig praksis på de netbaserede medier at yde læserne den service at linke til beslægtede eller relaterede emner uden dermed at postulere en direkte sammenhæng, endsige årsagssammenhæng, mellem de enkelte artikler.

En sådan service kan efter Jyllands-Postens opfattelse ikke udgøre en tilsidesættelse af god presseskik.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

- Links til andre artikler

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

6.

I Jyllands-Postens netartikel var overskrifter til andre artikler indsat som links.

Ved at klikke på det indsatte link (overskriften til en anden artikel) blev læseren ført direkte videre til en anden artikel.

Ét af linkene vedrører samme byggesag som den påklagede artikel, mens de tre andre links henviser til artikler omhandlende andre byggesager eller generelle overvejelser i kommunen vedrørende byggesager.

Linkene i artiklen ”Bygherre skal skrælle top af villa” er understreget og indsat i artiklens tekst i grøn skriftfarve, mens den øvrige del af artiklen er i sort skrift.

Pressenævnet finder herefter ikke, at linkene fremstår på sådan måde, at de læses som mellemrubrikker til den påklagede artikel, idet layout’et blandt andet viser, at der er tale om links.

Det er videre almindelig praksis på internettet, at netaviser henviser til andre artikler på denne måde.

Idet der lægges afgørende vægt på, at linkene ikke kan opfattes som en del af den påklagede artikel, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at indsætte linkene.

- Artiklens tone

[Klager] har herudover klaget over, at artiklen skulle have en nedladende tone, men har ikke uddybet, hvori denne skulle bestå.

De faktuelle oplysninger i artiklen er ikke bestridt.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere artiklens indhold.

Nævnet udtaler ikke kritik af Jyllands-Posten.

Afgjort den 24. november 2015