Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

J.

nr. 2014-6810-32132

En værkmester, der led af gigt, blev afskediget fra et statsfængsel.

Han var op til afskedigelsen blev flyttet til en ny afdeling på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Han blev herefter sygemeldt på ubestemt tid på grund af stress.

Nævnet fandt, at værkmesteren ikke havde dokumenteret et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet lagde vægt på, at der alene forelå en udtalelse fra egen læge, og at han, trods tilbud herom, ikke var mødt op til udredning på reumatologisk afdeling.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på baggrund af handicap i forbindelse med, at klager blev opsagt fra sin stilling som værkmester.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Afskedigelsen af klager var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager, der er uddannet landmand og landbrugsmekaniker, blev den 1. november 2007 tjenestemandsansat som værkmester ved det indklagede statsfængsel.

Klager sygemeldte sig den 29. januar 2013.

Klager og ledelsen hos indklagede mødtes til en samtale den 27. februar 2013, hvorunder klager oplyste, at han ikke kunne varetage sit arbejde inden for skov- og landbrugsområdet på grund af gigt i hænder og fødder.

Klagers læge vurderede i mulighedserklæring af 4. marts 2013, at klager havde behov for aflastning i forhold til manuelt arbejde på grund af gigt.

Det fremgår af erklæringen, at indklagede havde oplyst blandt andet, at

"Problemer med kolde ting af stål og jern.

Hævede hænder vanskeliggør arbejdet med værktøj + reservedele.

Ømme hænder der smerter ved arbejdet som mekaniker."

og

"2) Utryghed ved at arbejde alene-ansat, uden kollega i nærheden.

3) Bliver stresset, hvis han skal vejlede indsatte omkring Skov- og landbrug".

Egen læge vurderede, at der ville være behov for ændrede arbejdsfunktioner de næste par år.

Beskæftigelseslederen hos indklagede udarbejdede den 14. marts 2013 et notet vedrørende midlertidigt "skånearbejde" for klager, der havde genoptaget arbejdet.

Det fremgik heraf, at klager var indstillet på at arbejde, men ikke var i stand til at udføre mere fysisk krævende arbejdsopgaver.

Klager skulle ifølge notatet i perioden fra 4. marts 2013 til den 30. april 2013 arbejde i en skånepost med midlertidigt ændrede vilkår som følge af gigt i hænder og fødder, der påvirkede klager psykisk.

Skåneposten var beskrevet således

"

Samarbejdsvanskeligheder i klagers afdeling førte den 8. juli 2013 til, at der blev afholdt et møde, hvori klager, klagers kollega, indklagedes arbejdsmiljørepræsentant og klagers daglige leder deltog.

Parterne fremlagde deres synspunkter omkring samarbejdsvanskelighederne.

Dagen efter, den 9. juli 2013, blev klager flyttet fra skov- og landbrugsområdet til et montageværksted.

Klager sygemeldte sig den 19. september 2013 og oplyste i forbindelse hermed, at ændringen af arbejdsstedet påvirkede ham.

Han vendte tilbage til arbejdspladsen den 29. september 2013.

Umiddelbart efter årsskiftet 2013/2014 foretog indklagede en sammenlægning af to montageværksteder.

Klager skulle herefter gøre tjeneste på flere af indklagedes værksteder.

Klagers arbejdstitel blev ændret fra værkmester til afløsningsværkmester.

Den 27. januar 2014 sygemeldte klager sig efter den første dag i den nye funktion, hvor han skulle være beskæftiget i et trævareværksted.

Årsagen til sygemeldingen var klagers gigt i hænder og fødder, som angiveligt blev forværret på grund af klagers usikkerhedsfølelse forbundet med de nye arbejdsopgaver.

Indklagede indhentede som følge heraf en friattest.

Klagers læge oplyste, at klager var sygemeldt på ubestemt tid, foreløbig en måned.

Klager og indklagedes personale- og sikkerhedskonsulent mødtes den 6. februar 2014.

Klager oplyste under mødet, at fraværet skyldtes hans gigt, der blev forværret som følge af konflikter på arbejdspladsen.

Den 5. marts 2014 sendte indklagede en kopi af sygedaglisten til klager sammen med notater over samtaler mellem klager og indklagede.

På daværende tidspunkt havde klager været fraværende i 52 dage inden for de seneste 12 måneder.

Klager svarede den 11. marts 2014, at gigtlidelsen var forværret på grund af stress relateret til arbejdets tilrettelæggelse.

Klagers læge afgav den 14. marts 2014 en skriftlig udtalelse til brug for indklagede forlæggelse af en sag for Nævnet for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager (Helbredsnævnet).

I forhold til klagers gigtsygdom oplyste lægen, at

I forhold til klagers psykiske tilstand oplyste lægen blandt andet

"

Februar 2013: Flere episoder på arbejdet har tæret på ham .

.

.

September 2013: Gnidninger og misforståelser på arbejdet.

Har forsøgt at tale med ledelsen, men finder ikke forståelse .

.

.

Februar 2014: Bliver flyttet rundt på institutionen og har svært ved at klare dette, bliver urolig, og spekulerer, føler sig svigtet af ledelsen.

Har fået svært ved at deltage i større sociale aktiviteter som tidligere, bliver hurtig træt, sover meget uroligt.

Glemsom i nogle situationer.

Sygemeldes "på ubestemt tid".

Anmeldelse som arbejdsbetinget lidelse.

/arbejdsbetinget stress-reaktion/

Aldrig behandlet med depressionsmedicin."

Den 2. april 2014 forelagde indklagede spørgsmålet om eventuel afsked og pensionering på grund af helbredsmæssig utjenstdygtighed for Helbredsnævnet.

En speciallæge i psykiatri stillede den 6. juni 2014 diagnosen depressiv belastningsreaktion.

Den 22. oktober 2014 vurderede Helbredsnævnet, at klager var utjenstdygtig i stillingen som værkmester.

Det blev samtidig vurderet, at hans erhvervsevne i ethvert erhverv ikke var nedsat til halvdelen eller derunder.

Den 6. november 2014 blev klager meddelt påtænkt opsigelse af stillingen som værkmester.

Klager gjorde indsigelse mod afskedigelsen den 6. december 2014.

Klager blev afskediget den 19. januar 2015 med tre måneders opsigelsesvarsel efter tjenestemandsloven.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev forskelsbehandlet under ansættelsen og senere blev afskediget på grund af sit handicap.

Klager har nedlagt påstand om en godtgørelse svarende til ni måneders løn.

Der er flere forhold omkring indklagedes beskrivelse af hændelsesforløbet frem til afskedigelsen, som klager ikke kan genkende, og enkelte oplysninger er direkte forkerte.

Klager har altid været glad for sit arbejde og arbejdspladsen.

Klagers gigt i hænder og fødder er lægeligt diagnosticeret.

Symptomerne startede i 2010, men blev kraftigt forværret i 2013.

Forværringen skyldtes stresspåvirkningerne fra ansættelsesforholdet hos indklagede.

Han er af den grund omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven.

Indklagedes manglende tilpasningsforpligtigelse under ansættelsen, de to sygemeldinger og afskedigelsen, skyldes klagers handicap, som blev udløst af påvirkninger fra ansættelsesforholdet hos indklagede.

Klager var på tidspunktet for afskedigelsen sygemeldt på grund af gigtsygdommen, der var reaktiveret som følge af de psykiske gener, der opstod på arbejdspladsen.

Den pludselige flytning i juli 2013 fra skov- og landsbrugsområdet til montageområdet, indklagedes brudte løfter samt udefinerede arbejdsopgaver i nye afdelinger er tilsammen årsagen til sygemeldingerne og den efterfølgende afskedigelse.

Klager er ikke i tvivl om, at han blev flyttet fra skov- og landbrugsområdet til montageafdelingen på grund af samarbejdsvanskeligheder mellem en kollega og klager.

Forholdene i afdelingen var voldsomme og problemfyldte for klager, og han udviklede som følge heraf de psykiske gener, der forværrede hans gigt i hænder og fødder.

På skov- og landbrugsområdet fik klager ansvaret for opgaver, der burde have været varetaget af hans kollega, hvilket medførte problemer mellem de to medarbejdere.

Klager oplevede også, at medarbejdere hos indklagede mødte op på arbejdet i beruset tilstand, hvilket klager tog afstand fra.

Dette var også med til at forværre samarbejdet i afdelingen, som påvirkede klager psykisk.

Sygemeldingen i januar 2014 var foranlediget af, at han ved sammenlægningen af de to montageafdelinger oplevede for mange interne forflytninger, ligesom han blev pålagt at udføre mange arbejdsopgaver, hvis udførelse der havde været stor usikkerhed omkring.

Klager kontaktede adskillige gange flere ledende medarbejdere, hvor han redegjorde for stigende problemer med gigten, der blev forværret af de psykiske påvirkninger på arbejdspladsen.

Klager bad blandt andet indklagede om råd og vejledning til at definere sine arbejdsopgaver som afløserværkmester, da sammenlægningen havde medført et skift fra at have været værkmester til at være afløserværkmester.

Klager anmodede også i den forbindelse om en begrundelse for, hvorfor han tidligere var blevet flyttet fra skov- og landbrugsområdet.

Klager oplevede, at indklagede ikke var lydhør.

Klager mener, at indklagede ikke i tilstrækkeligt omfang har været indstillet på at oplære klager eller tilpasse arbejdsopgaver til klagers funktionsnedsættelse.

I stedet for at tilrettelægge arbejdet så klager kunne varetage et arbejde hos indklagede, valgte indklagede at flytte klager fra afdeling til afdeling, for til sidst at finde en stilling til klager uden indhold.

Klager mener, at sagsforløbet vidner om indklagedes manglende ønske om at finde en løsning til fastholdelse af klager.

Klager har ikke på noget tidspunkt fået en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor han skulle flyttes rund mellem forskellige afdelinger, når han overfor ledelsen havde påpeget, at hver flytning var med til at forværre gigten i hænder og fødder.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen ikke kan betragtes som forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har ikke haft grund til at betragte klager som handicappet, hverken under ansættelsen eller på tidspunktet for afskedigelsen.

Hvis nævnet lægger til grund, at klager på tidspunktet for afskedigelsen var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, gøres det gældende, at indklagedes dispositioner i forhold til klager er truffet ud fra saglige hensyn.

Indklagede har taget de fornødne, hensigtsmæssige og forholdsmæssige hensyn til klager.

Indklagede har inden for driftens rammer forsøgt at fastholde klager i en stilling hos indklagede.

Dette ses ved, at indklagede i videst mulige udstrækning under ansættelsen forsøgte at imødekomme klagers særlige behov i forhold til gigt i hænder og fødder.

Klager er håndværksmæssigt fagligt kompetent, men er samtidig en udfordret medarbejde, der ofte har svært ved at forstå helheden i opgavevaretagelsen, og som har svært ved at føle sig tryg omkring de indsatte.

Indklagede var opmærksom på klagers stigende problemer med at være alene med de indsatte.

Af den grund blev klager fritaget fra arbejdsopgaver, hvor der var tæt samarbejde med de indsatte.

Klager varetog derfor ikke weekendarbejde på kvægbruget.

Tilsvarende måtte klagers daglige leder ofte stille sig til rådighed i arbejdstiden og i fritiden, for at imødekomme klagers behov for at få vendt tingene og for at opnå forståelse for arbejdstilrettelæggelsen.

Indklagede har også i stigende grad fundet det nødvendigt at afværge sammenstød mellem klager og klagers kolleger, som typisk var foranlediget af klagers udtalte humørudsving samt klagers manglende evne til at agere ud over egne behov.

Klager sygemeldte sig den 29. januar 2013.

Han forklarede, at han var angrebet af gigt i blandt andre fingre og hænder, og at det gik ham på psykisk.

Klagers psykiske gener opstod således på grund af en forværring af gigtproblemerne.

I forbindelse med forflyttelsen i juli 2013 fra skov- og landbrugsområdet til montageværkstedet, oplevede ledende værkmester på montageværkstedet, at klager var tydeligt frustreret over forflyttelsen.

De øvrige værkmestre gav klager særlig ro til at finde sig på plads i den nye stilling, og tog også store hensyn til ham i arbejdstilrettelæggelsen.

Indklagede er ikke enig med klager i, at forflyttelsen skete uden nærmere begrundelse.

Indklagedes beskæftigelsesleder, økonomichefen og viceinspektøren redegjorde ved flere samtaler med klager for baggrunden for at ændre klagers arbejdsområde, hvilket dog tilsyneladende ikke har påvirket klagers forståelse heraf.

Indklagedes landbrugsleder havde før klagers forflyttelse til montageværkstedet ved flere lejligheder igennem årene talt med klager om hans til tider skiftende humør.

Desuden var samarbejdsproblemerne i skov-og landbrugsområdet mellem klager og en anden kollega i juli 2013 kommet så vidt, at klagers kollega ønskede at blive forflyttet til en anden afdeling.

Trods adskillige forsøg kunne klager ikke se, hvordan deres samarbejde kunne fungere fremover.

Parterne mødtes for at løse problemerne, hvilket ikke lykkedes.

Med udgangspunkt i at tilgodese indklagedes aktuelle og fremtidige kompetence, blev klager overflyttet til montageværkstederne.

I forbindelse med sammenlægningen af fængslets to montageværksteder ved årsskiftet 2013/2014, gav klager udtryk for, at han var positivt indstillet på at prøve noget nyt.

Sammenlægningen medførte, at klager fremover ville arbejde skiftevis mellem flere værksteder.

Klager blev dog sygemeldt den 27. januar 2014.

Ved et møde kort tid herefter mellem klager og indklagedes personale- og sikkerhedskonsulent oplyste klager, at hans gigt i hænder og fødder var forværret som følge af samarbejdskonflikten i landbrugsområdet, og at de efterfølgende ændrede arbejdssteder påvirkede ham psykisk.

Dette gav sig udtryk ved lav tolerancetærskel og konfliktrisiko.

Klager oplyste på mødet, at han var kommet frem til, at han ikke magtede kravene på arbejdspladsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap på arbejdsmarkedet.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver hverken direkte eller indirekte må udsætte en medarbejder for forskelsbehandling som følge af handicap.

Det betyder blandt andet, at arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.

Tilsvarende må en arbejdsgiver ikke lægt vægt på medarbejderens handicap i forbindelse med afskedigelse.

Nævnet finder, at klager ikke har dokumenteret et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der alene foreligger en udtalelse fra egen læge, og at klager trods tilbud herom ikke er mødt op til undersøgelse med henblik på nærmere udredning på reumatologisk ambulatorium.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Han arbejder på fuld tid

-

Han passer forefaldende praktiske opgaver

-

Han deltager ikke i fysiske aktiviteter, herunder magtanvendelse m.v.

-

Han reagerer ikke på alarmopkald

-

Han har kun begrænset arbejdsledelse overfor de indsatte

-

Tilladelsen er givet indtil videre"

-

Klagers gigtsygdom startede i 2010

-

Klager blev sat i behandling i 2011

-

I januar 2012 blussede ledlidelsen og behandlingen blev intensiveret

-

I februar 2013 blussede gigten op samtidig med at klager blev psykisk og socialt presset

-

Klager blev re-henvist til reumatologisk ambulatorium, men mødte ikke op.

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7a om delt bevisbyrde