DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00873
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00873
Ingen egen drift-sag vedrørende sværdoverfald
Pressenævnet har afvist at behandle en sag af egen drift vedrørende to mindreårige elevers udtalelser til Ekstra Bladet efter sværdoverfaldet i Trollhättan, hvor en lærer og en elev blev dræbt.
Interviews af børn og unge efter voldelige episoder er et emne af væsentlig betydning, men i den konkrete sag afviste nævnet at behandle klagen.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og § 7, stk. 2 og stk. 3, i Pressenævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet), kan nævnet af egen drift tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig og principiel betydning.
Sagen optages til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer for.
De påklagede artikler og tv-klip på Ekstra Bladets netavis viser interviews af to elever, der var på den skole i Trollhättan i Sverige, hvor et sværdoverfald fandt sted.
En lærer og en skoleelev blev dræbt.
De svenske skoleelever, der fremgår af Ekstra Bladets omtale, har sandsynligvis ikke kendskab til omtalen i Danmark.
Tv-interviewet indsat til artiklen ”[Pigen] overlevede: Sådan snød hun sværdmanden” viser en 11-årig pige, der udtaler sig.
Det fremgår af klippet, at hun ikke har overværet den voldsomste del af episoden, men har befundet sig lukket inde i et klasseværelse.
Hun fremtræder fattet under interviewet.
Det fremgår af artiklen, at hendes far kommer til stede kort efter overfaldene.
Tv-interviewet indsat til artiklen ”Politiet: Angreb på skole var racistisk motiveret” viser en lidt ældre dreng, der også optræder forholdsvis fattet.
Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaverne at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme situationer.
Dette kan dog fraviges i tilfælde, hvor der er tale om større børn eller unge.
Det stiller imidlertid skærpede krav til mediets behandling af den unge, over for hvem der skal udvises størst muligt hensyn, idet mediet må tage højde for, at den mindreårige ikke i alle tilfælde kan ventes at være klar over virkningerne af sin offentlige fremtræden.
Pressenævnet finder, at spørgsmålet om interviews af børn i forbindelse med voldelige episoder er et emne af væsentlig betydning.
På baggrund af de påklagede artikler og videoklip lægger Pressenævnet til grund, at faderen til den 11-årige formentlig kunne have modsat sig, at interviewet blev bragt, og at pigen udtalte sig frivilligt og ikke fremstod stærkt påvirket af den voldelige episode.
Nævnet lægger videre til grund, at drengen var ældre end pigen og udtalte sig frivilligt, ligesom han heller ikke fremstod stærkt påvirket.
Pressenævnet finder herefter ikke, at den konkrete sag har en så væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.
Nævnet har også lagt vægt på, at optagelserne ikke virker krænkende for børnene.
Anmodningen afvises, og sagen behandles ikke.
Pressenævnet har tidligere omtalt kravene til samtykke.
Der henvises til Pressenævnets årsberetning for 2000, side 9, ”Omtale af mindreårige uden forældresamtykke” , Pressenævnets årsberetning 2009, side 19, ”Krav til samtykke” , og Pressenævnets årsberetning 2012, side 20, ”Eksponering af børn – samtykke fra forældre” .
Herudover henvises til nævnets folder ”Vejledning til ofre for forbrydelser” , der ligesom årsberetningerne er tilgængelig på pressenaevnet.dk under fanebladet ”Publikationer”.
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage en sag op til behandling af egen drift i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2.
Anmodningen vedrører ekstrabladet.dks omtale og offentliggørelse af videointerviews med svenske skolebørn.
Børnene udtaler sig til Ekstra Bladet efter at have været til stede på en skole i Sverige, hvor en mand angreb og dræbte en lærer og en elev.
Ekstrabladet.dk bragte den 22. oktober 2015 artiklen ”[Pigen] overlevede: Sådan snød hun sværdmanden” .
Af artiklen fremgår følgende
”11-årig flygtede ind i et klasseværelse, da sværdmand gik amok på skole i Sverige.
”TROLLHÄTTAN (Ekstra Bladet): Den 11-årige [Pigen] var på skolen, da gerningsmanden angreb.
Hun fortæller til Ekstra Bladet, at hun sammen med nogle klassekammerater flygtede ind i et klasseværelse, da det gik op for dem, at han var farlig.
Han var ude på gangen og havde en halloween-maske på, så vi troede ikke, han var ond, men så begyndte han at gå amok, så vi skyndte os ind i klassen, siger hun.
- Vores lærer låste døren og sørgede for, han ikke kunne komme ind.
Vi er meget taknemmelige, for han reddede måske vores liv.
Vi kunne høre skud uden for, siger hun.
Hendes far, som bor i nærheden, hørte om episoden og løb i badesandaler ned på skolen, som ligger i en ghetto med mange indvandrere.
Men først efter et par timer fik [Pigen] og klassekammeraterne af politiet lov til at komme ud.
- Vi er så lettet over, der ikke skete min datter noget.
Jeg tør ikke sende mig datter i skole igen, før der kommer permanente vagter, siger [Pigen]s far.
”
Til artiklen var indsat en video (på 51 sekunder), hvor [Pigen] besvarede spørgsmål fra forskellige journalister.
Spørgsmålene og svarene var på svensk.
Nedenstående er Pressenævnets danske oversættelse
”[Pigen] : Læreren var død.
Han slog ham ihjel.
Der var blod over alt.
Journalist : Der var blod over alt.
Så du manden skade [det er vanskeligt at høre, om det er ”skade” eller ”skære”] nogen?
[Pigen] : Jeg så det ikke, men jeg så hans sorte tøj og ansigtet [viser en maske med hænderne].
Og hans sværd hang her [peger på siden af hoften].
Journalist : Hørte han musik?
[Pigen] : Hørte han musik?
Nej.
Journalist : Så du manden skade [det er vanskeligt at høre, om journalisten spørger ”skade” eller ”skære” nogen.
] nogen?
[Pigen] : Nej, jeg så han bankede [hun illustrerer, hvordan overfaldsmanden banker på en dør med sværdet].
Journalist : På nogen personer?
[Pigen] : Nej.
”
Ekstrabladet.dk bragte den 23. oktober 2015 artiklen ”Politiet: Angreb på skole var racistisk motiveret” .
Af artiklen fremgår følgende
”Svensk politi betegner nu torsdagens angreb på skole som en hadforbrydelse.
Da en 21-årig mand torsdag formiddag gik amok på en skole og dræbte to mennesker i Trollhättan i Sverige, var det med et brændende had som motivation.
Det bekræfter svensk politi nu ifølge Aftonbladet.
[…]
Her hentyder politiets talsmand til, at den 21-årige mands ofre udelukkende er personer, der har anden etnisk herkomst end svensk.
Han ønsker ikke at uddybe, præcis hvilke fund, politiet har gjort i mandens lejlighed, men de gjorte fund har overbevist politiet om, at der er tale om en hadforbrydelse.
Bekræfter ikke identitet ¬ En 20-årig hjælpelærer og en 15-årig elev har mistet livet i mandens hadske angreb.
Derudover er en 11-årig elev og en anden lærer fortsat indlagt på hospitalet, hvor de torsdag kæmpede for deres liv.
[…]
Skudt af politiet¬ […]
Den 20-årige hjælpelærer [Lærer] blev erklæret død på skolen, mens den 15-årige [Elev] afgik ved døden på hospitalet, efter at personalet i flere timer forgæves havde kæmpet for hans liv, efter han var blevet hugget ned med sværdet.
”
Til artiklen var indsat en video (på 1 minut og 48 sekunder), hvor skoleeleven [Drengen] besvarede spørgsmål på engelsk fra flere forskellige personer
“[Drengen] (om gerningsmandens udseende) : It was a long man.
He had a mask like Star Wars and a long sword and he was.
Person spørger : What did you see?
[Drengen] : Yeah, I saw.
It was with my math [leder efter ordet på engelsk] teacher.
Person spørger videre : He put it in him [det sidste ord er vanskeligt at høre]?
Journalist : He injured your teacher?
[Drengen] : Yeah.
Journalist : What happened to your teacher?
[Drengen] : He is in the hospital now.
Journalist : Hvordan så mannen ut?
[Drengen] (på engelsk igen) : He was long and he had a mask and he.
Yeah, he was black.
Black.
And sword.
A long sword.
Journalist : Did he say anything?
[Drengen] : No, no, he didn’t say.
He had like, and he had music.
He had music on like rock music.
Journalist : He listened to rock music?
[Drengen] : Yes, he listened to rock music.
Journalist : Okay.
And he didn’t say anything?
[Drengen] : No, no, we didn’t hear him.
Journalist : Okay, he just came in the room?
[Drengen] : Yeah, he just come in the room with sword and run [resten kan ikke høres].
Journalist : He was attacking only the teacher?
[Drengen] : No, attacking all of us.
Journalist : The teacher was hurt?
[Drengen] : Yeah, he was hurt.
Journalist : Where?
[[Drengen] peger mod skolebygningen for at udpege lokalet.
]
Journalist : Yeah, but where on the body was he hurt?
[Drengen] : I think here [peger på højre side af torso].
Journalist : Here?
Okay and how did the teacher react?
[Drengen] : I didn’t saw.
I ran to my class.
So, cause the man run after us.
I didn’t see anything.
I just saw he attacked him, my teacher, here [peger på siden af torso].
Ekstra Bladet : You all ran away?
[Drengen] : Yeah, me and my friends we all ran.
”
[Klager]har til støtte for anmodningen bl.a. konstateret, at han ikke har retlig interesse, og anført, at han finder det uetisk at interviewe traumatiserede børn for derefter at lægge interviewet på nettet.
[Klager]stiller sig tvivlende over for, at børnenes forældre har givet tilladelse til, dels at børnene blev interviewet, og dels at interviewene blev vist på nettet.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Jesper Rothe, Inger Bach, Dorthe Carlsen, Lene Sarup, Ulrik Holmstrup, Marianne Druedahl og John Meinert Jacobsen.
I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og § 7, stk. 2 og stk. 3, i Pressenævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet), kan nævnet af egen drift tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig og principiel betydning.
Sagen optages til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer for.
De påklagede artikler og tv-klip på Ekstra Bladets netavis viser interviews af to elever, der var på den skole i Trollhättan i Sverige, hvor et sværdoverfald fandt sted.
En lærer og en skoleelev blev dræbt.
De svenske skoleelever, der fremgår af Ekstra Bladets omtale, har sandsynligvis ikke kendskab til omtalen i Danmark.
Tv-interviewet indsat til artiklen ”[Pigen] overlevede: Sådan snød hun sværdmanden” viser en 11-årig pige, der udtaler sig.
Det fremgår af klippet, at hun ikke har overværet den voldsomste del af episoden, men har befundet sig lukket inde i et klasseværelse.
Hun fremtræder fattet under interviewet.
Det fremgår af artiklen, at hendes far kommer til stede kort efter overfaldene.
Tv-interviewet indsat til artiklen ”Politiet: Angreb på skole var racistisk motiveret” viser en lidt ældre dreng, der også optræder forholdsvis fattet.
Pressenævnet bemærker, at det som udgangspunkt kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaverne at offentliggøre navne og billeder af børn i følsomme situationer.
Dette kan dog fraviges i tilfælde, hvor der er tale om større børn eller unge.
Det stiller imidlertid skærpede krav til mediets behandling af den unge, over for hvem der skal udvises størst muligt hensyn, idet mediet må tage højde for, at den mindreårige ikke i alle tilfælde kan ventes at være klar over virkningerne af sin offentlige fremtræden.
Pressenævnet finder, at spørgsmålet om interviews af børn i forbindelse med voldelige episoder er et emne af væsentlig betydning.
På baggrund af de påklagede artikler og videoklip lægger Pressenævnet til grund, at faderen til den 11-årige formentlig kunne have modsat sig, at interviewet blev bragt, og at pigen udtalte sig frivilligt og ikke fremstod stærkt påvirket af den voldelige episode.
Nævnet lægger videre til grund, at drengen var ældre end pigen og udtalte sig frivilligt, ligesom han heller ikke fremstod stærkt påvirket.
Pressenævnet finder herefter ikke, at den konkrete sag har en så væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.
Nævnet har også lagt vægt på, at optagelserne ikke virker krænkende for børnene.
Anmodningen afvises, og sagen behandles ikke.
Pressenævnet har tidligere omtalt kravene til samtykke.
Der henvises til Pressenævnets årsberetning for 2000, side 9, ”Omtale af mindreårige uden forældresamtykke” , Pressenævnets årsberetning 2009, side 19, ”Krav til samtykke” , og Pressenævnets årsberetning 2012, side 20, ”Eksponering af børn – samtykke fra forældre” .
Herudover henvises til nævnets folder ”Vejledning til ofre for forbrydelser” , der ligesom årsberetningerne er tilgængelig på pressenaevnet.dk under fanebladet ”Publikationer”.
Afgjort den 23. november 2015