Offererstatningslovens § 6 a, egen skyld/accept af risiko, Nævnets j.nr. 14-520-05211

Offererstatningslovens § 6 a, egen skyld/accept af risiko, Nævnets j.nr. 14-520-05211

Ansøger og skadevolder havde kendt hinanden gennem mange år (årtier).

Efter en kontrovers den foregående dag opsøgte skadevolder, medbringende en hasselkæp, ansøger hos en fælles kvindelig bekendt.

Efter at skadevolder havde ødelagt glas og sprosser i hoveddøren med den medbragte kæp for at komme ind til ansøger, gik ansøger ud til skadevolder.

Her blev ansøger slået to gange over skulderen med kæppen.

Da skadevolder efterfølgende kastede kæppen fra sig, samlede ansøger den op og tildelte skadevolder et slag i hovedet med en syningskrævende flænge til følge.

Både skadevolder og ansøger blev efterfølgende sigtet for vold, men sigtelsen imod ansøger blev senere opgivet.

Skadevolder blev i retten dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 244, 266 og 291, stk. 1.

Retten lagde i forbindelse med strafudmålingen i formildende retning vægt på, at ansøger forud for episoden havde haft en konfronterende adfærd over for skadevolder, og at ansøger havde udøvet gengældelsesslag med kæppen imod skadevolders hoved.

Nævnet fandt ikke, at ansøgers erstatning skulle nedsættes på grund af udvist egen skyld.

Nævnet fandt således ikke, at de i dommen anførte formildende omstændigheder kunne føre til en erstatningsretlig nedsættelse.

Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på, at hændelser passeret dagen forinden, ikke i erstatningsretlig henseende kan berettige til et efterfølgende angreb, og at et efterfølgende slag ikke kan medføre egen skyld.