DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00836/1
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00836/1
45 forældre er delvist klageberettigede
En forældregruppe klagede over DRs kritiske omtale af en episode på en skole.
Pressenævnet finder, at de kan få deres klage behandlet i relation til spørgsmålet om, hvorvidt DR i videre omfang burde have inddraget deres (positive) holdninger i dækningen.
Klagepunkterne vedrørende de to drenge og skolelederen, der var involveret i episoden, behandles derimod ikke, da klagen ikke er indgivet på deres vegne.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Pressenævnet har modtaget fuldmagter fra 45 forældre i gruppen omtalt som ”Forældregruppen”.
I fuldmagterne gives tilladelse fra forældrene til at klage til Pressenævnet på egne vegne.
Der ses ikke at være givet fuldmagt fra forælderen [Forælder B] til, at klagen også kan omfatte forhold vedrørende [Forælder B]s dreng, der er den ene af de to drenge, som episoden på skolen vedrører.
Klagen ses heller ikke at være indgivet på vegne af skolelederen eller skolens bestyrelse.
Der er således ikke indgivet klage fra nogen, der har retlig interesse i DR’s fremstilling af episoden på [Skolen] i 2014.
Forældregruppens klage vedrørende fremstillingen af denne episode behandles derfor ikke.
De klagepunkter, der vedrører drengene og skolelederen, herunder beskrivelsen af episoden, afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Det kan ikke udelukkes, at omtalen af ”støtteforældrene” i DRs dækning indebærer, at personer med nær tilknytning til det omtalte lokalområde vil kunne identificere de omtalte ”støtteforældre”, herunder de enkelte klagere.
Nævnet finder herefter, at de enkelte forældre i forældregruppen må anses for nævnt på en sådan måde, at de har retlig interesse i, at sagen realitetsbehandles, for så vidt angår omtalen af denne forældregruppe og spørgsmålet om, hvorvidt DR i videre omfang burde have inddraget forældregruppens/støtteforældrenes holdninger i omtalen.
Sagen behandles som sag nr. 15-70-00836/2.
[Forælder A] har i henhold til fuldmagter fra ovenstående forældre til børn på [Skolen] i Assens (Forældregruppen) klaget til Pressenævnet over, at DR Fyn og DR P4 i perioden fra den 8. januar – 4. februar 2015 bragte henholdsvis 13 artikler og 9 radioudsendelser om en episode ved [Skolen]s morgensamling den 17. december 2014 samt en rettelse den 21. april 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 21. juli 2015.
Denne kendelse angår alene spørgsmålet om, hvorvidt forældregruppen har retlig interesse og dermed er klageberettiget.
1 Sagsfremstilling
Selve episoden er beskrevet første gang af DR Fyn, da DR Fyn den 8. januar 2015 kl.
05.30 på dr.dk/nyheder/regionale/fyn bragte artiklen ”Skoleleder klædte børn af ved morgensamling”, hvoraf følgende fremgik
”[…]
En morgensamling på privatskolen [Skolen] i Assens 17. december endte med, at to drenge fra de yngste klasser blev klædt af og udstillet af skolens leder, [Skoleleder].
Ifølge to vidner, som var til stede ved morgensamlingen, klædte skolelederen de to drenge af som en del af underholdningen.
Underholdningen indebar også, at skolelederen sagde, at han ville klippe drengenes tissemænd af med en saks.
[…]”
Den øvrige omtale vedrører lignende beskrivelser af episoden og debat omkring episoden, hvor blandt andet Børns Vilkår, formanden for Danske Skoleelever og forældre til børn på skolen m.fl. indgår.
Klagen vedrører videre artiklerne på dr.dk
”Skole-elever: Drenge blev ydmyget af leder” , ”Børns Vilkår har meldt skolelederen fra [Skolen] til politiet” og ”Ministerium går ind i sag om kontroversiel morgensamling” af 8. januar, ”Børns Vilkår og elever vil have børneombudsmand efter skoleledersag” af 9. januar, ”Næstformand: Skoleleder har fået skriftlig advarsel efter morgensamling” af 13. januar, ”Video dokumenterer omstridt morgensamling på skole i Assens” af 17. januar, ”[Skole]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang” af 19. januar, ”Ministerium: Uacceptabel opførsel af skoleleder” af 21. januar, ”Politiet vil afhøre flere i [Skole]sagen” af 26. januar, ”Styrelsen beder [Skolen] om endnu en redegørelse” og ”Styrelse: Hvad gik forud for afklædning af elever?
” af 30. januar, ”[Skole]sagen: Bestyrelsen løj om advarsel til skoleleder” af 4. februar samt rettelsen ”Rettelse til historie om [Skolen]” af 21. april 2015.
Klagen vedrører endvidere radioindslag på P4 Fyn i perioden den 8. januar – 24. februar 2015.
Skolens bestyrelse klagede ved mail af 19. marts 2015 til DR over dækningen.
DRs afgørelse af 21. april 2015 på denne klage er ikke indbragt for Pressenævnet.
Forældregruppen har klaget til DR den 31. marts 2015.
DR afviste ved mail af 28. april 2015 klagen.
Forældregruppen klagede herefter til Pressenævnet ved mail af 20. juli 2015.
Af fuldmagterne til [Forælder A] fremgår følgende ordlyd
” […]
Jeg giver fuldmagt til: [Forælder A]
Adresse: [adresse]
Telefonnummer: [telefonnummer]
Han må på mine vegne indsende klage til Pressenævnet over DR for deres dækning af sagen omkring [Skolen] (være min ”partsrepræsentant”), som vi mener DR bl.a. har valgt at dække meget ensidigt.
[…]”
2 Parternes synspunkter
2.1 Forældregruppens synspunkter
Episoden på skolen forårsagede to grupperinger af forældre, en lille gruppe, som anmeldte skolelederen til politiet og krævede hans afgang (de såkaldte ’kritiske forældre’) samt en større gruppe bestående af hundredvis af forældre (de såkaldte ’støtteforældre’), som bakkede op om skolen og skolelederen.
Nærværende klagere er en gruppe af forældre, herunder [Forælder B], som er mor til den ene af de omtalte drenge i samtlige artikler på dr.dk samt radioindslag på P4 Fyn.
[Skolen] er en privatskole.
En privatskole er i høj grad forældrenes skole.
Det er forældrene som reelt har ansvaret for skolen, og deres medbestemmelse går langt ud over det normale.
Sagens omfang og DRs vinkel kan potentielt have stor skadevirkning for en lille privatskole.
Skolen har været potentielt lukningstruet, hvilket ville gå ud over eleverne på skolen og dermed også forældrene.
Skolens forældre har derfor som helhed en særlig stor interesse i at værne om skoles gode navn og ry.
Forældregruppen udgør en stor gruppe af forældre til børn på [Skolen].
Til spørgsmålet om retlig interesse har [Forælder A] på vegne af Forældregruppen blandt andet anført, at en af forældrene i Forældregruppen er mor til den ene af de to drenge, som samtlige af DRs artikler og radioindslag omhandler.
Forældregruppen består af en stor gruppe af forældre, som støtter skolelederen på [Skolen].
Forældregruppen nævnes direkte i artiklen ” Børns Vilkår og elever vil have børneombudsmænd efter skoleledersag ” af 9. januar 2015, hvoraf det fremgår
”Forældre på [Skolen] i Assens holdt torsdag aften møde om sagen, og skolens leder, [Skoleleder], har fortsat opbakning fra forældre og bestyrelsen”
Det samme gør sig gældende for artiklen ”[Skole]sagen: To forældre kræver skolelederens afgang ” af 19. januar 2015, hvoraf det fremgår
”[…]
De fleste forældre bakker op om skolelederen.
Der er også forældre, som fortsat bakker op om skolelederen på [Skolen].
DR Fyn har søndag modtaget omkring 100 mails, hvor forældrene argumenterer for, at DR Fyn skal undlade at fortælle mere om sagen.
Ifølge forældrene, som bakker op om skolelederen, skader sagen børnene på skolen.
Derudover mener forældrene, at alle nu bør overlade sagen til politiet og styrelsen.
”
DR har været i korrespondance med adskillige forældre, herunder haft en massiv udveksling af mails med forældre – hundrede mails på en aften, hvor DR svarede tilbage på en del.
Korrespondancen nævnes også i DRs dækning.
Disse forældre er blevet refereret til som en gruppe, men ikke individuelt med navns nævnelse.
DR bør ikke bevidst kunne spekulere i, hvem der skal have retlig interesse ved bevidst at undlade at nævne personer (ved navns nævnelse) i sin dækning.
Nogle forældre har desuden haft telefonsamtaler med DR dog uden, at DR har anvendt uddrag fra disse i artiklerne.
Forældregruppen er således blevet en del af historien.
Det giver ikke mening at tale om, at forældrene skulle have organiseret sig i en forening eller lignende, når der er tale om en sag, som er opstået ’ad hoc’.
Til indholdet af medieomtalen har forældregruppen i sin klage til DR af 31. marts 2015 opsummerende anført
”[…]
Klagerne er af den overbevisning, at ovenstående gennemgang har vist, at DRs dækning af episoden på [Skolen] har været for ensidig.
DR undlader ligeledes at inddrage væsentlige nuancer og fakta.
Endvidere mener klagerne, at det er et problem, at ’støtteforældre’ ikke også får taletid, og dermed mulighed for at opponere imod de kritiske forældre samt muligheden for at begrunde deres støtte til skolelederen.
Der bliver endvidere inddraget fakta, som er decideret forkerte, misvisende eller manipulerende, og som yderligere har en skadevoldende effekt på dels skolelederen, men også på skolen som helhed.
Det er kritisabelt, specielt henset til, at der er tale om en privatskole, som er afhængig af det økonomiske fundament, at de skal kunne tiltrække nye elever.
[…]”
Klagen til Pressenævnet indeholder lignende klagepunkter.
2.2 DRs synspunkter
Til spørgsmålet om retlig interesse har DR navnlig anført, at klager er en forældregruppe, der støtter op om omkring skolelederen.
Forældregruppen er ikke omtalt eller identificeret på en sådan måde i DRs dækning af sagen, at Forældregruppen efter DRs opfattelse har den fornødne retlige interesse i sagen.
Det anses ikke for at være tilstrækkeligt, at skolen, hvorpå forældregruppens børn går, er omtalt i dækningen.
Herudover er det DRs opfattelse, at en sammenslutning af forældre, der ikke har dokumenteret en form for organisering på objektivt grundlag, men alene er knyttet sammen på baggrund af, at alle i sammenslutningen støtter op om skolelederen, ikke kan give retlig interesse i sagen.
DR henstiller således til, at sagen afvises.
3 Pressenævnets formand udtaler
Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Pressenævnet har modtaget fuldmagter fra 45 forældre i gruppen omtalt som ”Forældregruppen”.
I fuldmagterne gives tilladelse fra forældrene til at klage til Pressenævnet på egne vegne.
Der ses ikke at være givet fuldmagt fra forælderen [Forælder B] til, at klagen også kan omfatte forhold vedrørende [Forælder B]s dreng, der er den ene af de to drenge, som episoden på skolen vedrører.
Klagen ses heller ikke at være indgivet på vegne af skolelederen eller skolens bestyrelse.
Der er således ikke indgivet klage fra nogen, der har retlig interesse i DR’s fremstilling af episoden på [Skolen] i 2014.
Forældregruppens klage vedrørende fremstillingen af denne episode behandles derfor ikke.
De klagepunkter, der vedrører drengene og skolelederen, herunder beskrivelsen af episoden, afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
Det kan ikke udelukkes, at omtalen af ”støtteforældrene” i DRs dækning indebærer, at personer med nær tilknytning til det omtalte lokalområde vil kunne identificere de omtalte ”støtteforældre”, herunder de enkelte klagere.
Nævnet finder herefter, at de enkelte forældre i forældregruppen må anses for nævnt på en sådan måde, at de har retlig interesse i, at sagen realitetsbehandles, for så vidt angår omtalen af denne forældregruppe og spørgsmålet om, hvorvidt DR i videre omfang burde have inddraget forældregruppens/støtteforældrenes holdninger i omtalen.
Sagen behandles som sag nr. 15-70-00836/2.
Afgjort den 20. oktober 2015