Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00841

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00841

I orden med kritisk lederartikel

Viborg Stifts Folkeblad var kritisk over for klager i avisens lederartikel ”[Klager] ude på overdrevet”.

Klager havde selv deltaget i den offentlige debat, ligesom kommunen var i færd med at undersøge, om der var grundlag for at iværksætte en undersøgelse vedrørende klagers tavshedspligt.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af lederen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Netavisen Viborg-folkeblad.dk

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at hjemmesider skal anmeldes til nævnet for at være omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Da viborg-folkeblad.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven, er netavisen ikke omfattet af nævnets kompetence, og klagen behandles derfor alene i relation til artiklen i printversionen Viborg Stifts Folkeblad.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Som udgangspunkt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.

1 og A.

3.

Klagen vedrører imidlertid en lederartikel, hvor der i lighed med, hvad der gælder for andre debatindlæg, tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Tavshedspligt

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke omtalte navngivne journalister i sit læserbrev af 28. maj 2015 i Skive Folkeblad.

Journalist [Person B] blev således først nævnt i hendes ægtefælle [Person A]s læserbrev af 29. maj 2015 med kommentarer til [Klager] læserbrev.

Henvisningen på forsiden til lederen inde i avisen havde overskriften ”Skive-politiker, som stiller op til Folketinget, er under mistanke for at lække fortrolige oplysninger om kritisk journalist”.

I Viborg Stifts Folkeblads lederartikel fremgår udsagnet ”mange har fået den tanke, at hans ubegrundede påstande kan bunde i oplysninger, han har af fortrolig art fra sit politiske arbejde”.

På baggrund af oplysningerne i [Klager]s eget debatindlæg i Skive Folkeblad sætter avisen spørgsmålstegn ved, om det er en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Pressenævnet finder, at lederartiklen klart fremstår som avisens subjektive holdning til klagers debatindlæg og avisens gengivelse af den efterfølgende debat.

Nævnet har lagt vægt på, at afsnittet fra [Klager]s debatindlæg gengives, så læseren har mulighed for at se, hvad debatindlægget henviser til, og at [Klager] ikke nævnte nogen personer ved navn i sit indlæg.

Hertil kommer, at lederen blev offentliggjort den 4. juni 2015 og dermed forud for Skive Kommunes notat af 5. juni 2015 om, hvorvidt der var grundlag for at undersøge nærmere, om der var sket overtrædelser af tavshedspligten i forbindelse med [Klager]s læserbrev.

Der var således på tidspunktet for offentliggørelse af lederen en undersøgelse i gang vedrørende spørgsmålet om overtrædelse af tavshedspligten.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere de nævnte udtalelser i overskriften på forsiden og i lederen.

Overbetaling

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad har Skive Kommune anmodet Statsforvaltningen om at undersøge, hvorvidt kommunens honorering af personer med tilknytning til udviklingsprojekter i Skive Kommune er i overensstemmelse med det præsterede arbejde.

I lederen står, at ”pengene angiveligt har flydt rigeligt ukritisk til konsulenter og andre – også byrådsmedlemmer” .

[Klager] er byrådsmedlem og eneste navngivne person i lederartiklen, ligesom han ifølge lederen har følt sig ” hårdt ramt af pressedækningen ”.

Pressenævnet finder, at udsagnet indeholder en beskyldning om, at nogle byrådsmedlemmer har modtaget en betaling, der overstiger værdien af det arbejde, der er præsteret.

Uanset, at der er tale om en beskyldning, der blandt andet kan omfatte [Klager], der er medlem af byrådet, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Viborg Stifts Folkeblad for ikke at lade [Klager] kommentere beskyldningen inden offentliggørelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at beskyldningen ikke udtrykkeligt angår [Klager], men mere ubestemt ”byrådsmedlemmer”, at avisen anfører, at der ”angiveligt” har flydt penge rigeligt ukritisk, ligesom det fremgår af lederen, at Skive Byråd har bedt Statsforvaltningen vurdere, om der er foregået noget kritisabelt eller ulovligt.

Pressenævnet finder på denne baggrund og under hensyn til de vide rammer for frisproget i en leder ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af avisen.

Bogprojekt

På baggrund af avisens gengivelse af samtalen mellem [Klager] og en journalist til et pressemøde, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere lederen for at gengive ordvekslingen, således at det anføres i denne, at [Klager] skulle have ”antydet, at journalisten laver sorte penge på et bogprojekt.

”

- Videregivelse af oplysninger om klagen til Pressenævnet

Det fremgår af sagen, at [Person A], der er journalist på Viborg Stifts Folkeblad, ved en mail af 19. august 2015 fremsendte akter vedrørende klagen fra [Klager] til medlemmer af byrådet.

Pressenævnet lægger til grund, at mailen vedrører nærværende sag, da det i overskriften på den af klagers advokat fremsendte mail fra journalisten fremgår ”Pressenævnets sag 15-70-00841”.

Pressenævnets behandling af, hvorvidt et medie har handlet i strid med god presseskik, omfatter også mediets handlemåde, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1.

Den pågældende mail er imidlertid sendt efter offentliggørelsen af den påklagede leder og vedrører ikke denne, men klagen til nævnet.

Allerede af den grund finder nævnet ikke grundlag for at behandle klagen over denne fremsendelse.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at avisen har tilsidesat god presseskik.

Nævnet udtaler ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad.

[Klager] har ved advokat Knud Borup Jensen klaget over lederartiklen “DF’er ude på overdrevet” bragt den 4. juni 2015 i Viborg Stifts Folkeblad og på www.viborg-folkeblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen behandles sammen med sag nr. 15-70-00824, [Klager] mod Skive Folkeblad, der også vedrører omtale af [Klager]s læserbrev ”Dagbladsproblematikken” af 28. maj 2015 i Skive Folkeblad.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen af den påklagede leder bragte Skive Folkeblad den 28. maj 2015 [Klager]s læserbrev ”Dagbladsproblematikken”.

Af læserbrevet fremgår blandt andet følgende

”[…]

Når jeg nu skriver om emnet igen, er det grundet bekymringer omkring journalisterne på udviklingsprojekterne i Skive Folkeblad, er de nu helt loyale over for det, de skriver om?

Min bekymring opstod, da en politisk ven viste mig en Facebook-side, her skriver en journalist, og jeg citerer: ”hm 791 bilag, og så ud at tale med en sladderhank, derefter klar til Skive Festival” .

Se dette var et af de hårde opslag på Facebook, måske ikke særlig intelligent, og hvor må sladderhanken føle sig nedværdiget.

Og nu til mine bekymringer.

Hvordan kan man skrive til en embedsmand og til vores borgmester en søndag, og også kræve svar samme dag for derefter at klippe i svarene, og tilpasse dem artiklerne i Skive Folkeblad, sådan at Skive Kommune og politikere stilles i et dårligt lys?

Kunne det tænkes, der er et had til Skive Kommune, hvis man har en pårørende, der ikke får den hjælp, man synes der skal til.

Her tænker jeg på, det kunne være i socialafdelingen eller ældre, men man kunne jo også have et barn, som man synes skulle hjælpes mere end den hjælp, der tilbydes i dag?

Her håber jeg så, at chefredaktøren tager de ting med de ansatte, og måske tager dem fra at skrive om sager, de selv har interesse i at mistænkeliggøre.

[…]

[Klager],

viceborgmester,

[Adresse] ”

Dagen efter fik [Person A] optaget læserbrevet ”At skyde budbringeren” i Skive Folkeblad .

Det fremgår af sagen, at [Person A], der er journalist på Viborg Stifts Folkeblad, er gift med [Person B], der er journalist på Skive Folkeblad.

Med henvisning til ovenstående afsnit i [Klager]s læserbrev skriver han blandt andet

”[…]

Kun den ene af de to journalister har – via sit ægteskab med mig – ældre slægtninge i kommunen.

Kun den ene er mor – min ægtefælle.

Så adressen for [Klager]s angreb er helt entydig.

Og jeg skal da gerne sige det højt, som viceborgmesteren ”smagfuldt” nøjes med at antyde: Et af vores børn har nogle medfødte problemer, som gør, at vi desværre er afhængige af bistand fra det offentlige.

[…]”

Viborg Stifts Folkeblad bragte den 4. juni 2015 en forsidehenvisning til lederen med følgende ordlyd

“KANDIDAT.

Skive-politiker, som stiller op til Folketinget, er under mistanke for at lække fortrolige oplysninger om kritisk journalist.

”

På side 8 bragte avisen lederartiklen “DF’er ude på overdrevet”

“Det er ikke kun i fodboldforbundet FIFA, at mennesker med mulighed for det har en tendens til at ville tilgodese sig selv.

Det sker hver eneste dag og på mange niveauer - naturligvis også i lokalsamfund som Skive og Viborg.

Det var konstant og vedvarende solidt journalistisk arbejde i mange år, som til sidst indhentede de bundkorrupte topbosser i FIFA.

Den sag, jeg kommer til at nævne her, kan på ingen måde sammenlignes med Skive-sagen, som nu vil blive omtalt.

Men på ét punkt er der alligevel en sammenhæng, nemlig når det kommer til værdien af og respekten for, at vi også lokalt skal have journalistisk stærke mediehuse.

Det har Skive Kommune i form af Skive Folkeblad.

Her har en sag om forbrug af store tocifrede millionbeløb til lokale udviklingsprojekter skabt røre, fordi pengene angiveligt har flydt rigeligt ukritisk til konsulenter og andre - også byrådsmedlemmer.

Skive Folkeblad har via muligheden for aktindsigt afdækket nogle kritisable forhold, som har presset byrådet til at bede Statsforvaltningen vurdere, om der er foregået noget kritisabelt eller endda ulovligt.

Viceborgmester [Klager] fra Dansk Folkeparti har følt sig så hårdt ramt af pressedækningen, at han er gået til ekstrem adfærd.

Først tager han ordet på et pressemøde og angriber den journalist fra Skive Folkeblad, som dækker mødet.

Vel at mærke i et personligt angreb, hvor det bliver antydet, at journalisten laver sorte penge på et bogprojekt.

Dernæst skriver han direkte i et læserbrev i Skive Folkeblad følgende

»Kunne det tænkes, der er et had til Skive Kommune, hvis man har pårørende, der ikke får den hjælp, man synes, der skal til.

Her tænker jeg på, det kunne være i socialafdelingen eller ældre, men man kunne jo også have et barn, som man synes skulle hjælpes mere end den hjælp, der tilbydes i dag.«

Journalisten har et barn med handicap.

[Klager] er formand for socialudvalget i Skive Kommune, og mange har fået den tanke, at hans ubegrundede påstande kan bunde i oplysninger, han har af fortrolig art fra sit politiske arbejde.

Det er rart at se, at samtlige andre partier i byrådet med borgmesteren i spidsen lægger afstand til [Klager]s adfærd, også selvom nogle af dem også er omfattet af den »negative« omtale.

Det vidner om en trods alt stærk demokratiopfattelse i Skive Byråd.

[Klager] stiller op til Folketinget i Viborg Vest-kredsen.

”

Under lederartiklen henviste avisen til muligheden for at debattere på netavisen

“DELTAG I DEBATTEN

VIBORG-FOLKEBLAD.

DK/LEDER

Hvad mener du?

Du er meget velkommen til at kommentere avisens leder.

”

Artiklen er samme dag offentliggjort på viborg-folkeblad.dk.

I et notat af 5. juni 2015 fra Skive Byrådssekretariat oplyser sekretariatet, at man har undersøgt, om der var anledning til at undersøge, om der var sket overtrædelser af tavshedspligten i forbindelse med [Klager]s læserbrev i Skive Folkeblad.

Af notatet fremgår bl.a. følgende

”Efter aftale med borgmesteren er det vurderet, hvorvidt der er anledning til at få undersøgt nærmere, om der er sket overtrædelser af tavshedspligten i forbindelse med et læserbrev, [Klager] har skrevet i maj 2015, hvor der er oplysninger, som naturligt kan opfattes således, at det vedrører én til to journalister ved Skive Folkeblad.

[…]

[Klager] er ikke formand for et udvalg, der arbejder med sager vedrørende borgere under 18 år, så han kan ikke via sin formandspost [i Social- og Ældreudvalget] have fået oplysninger om børn.

Kommunen har i øvrigt et sådant niveau for delegation, så der sjældent er konkrete sager vedrørende borgere på dagsordenen i et stående udvalg.

[Klager] er blevet spurgt om, hvor han har oplysninger fra.

Han har meddelt ”Jeg kan oplyse jeg ikke har fået oplysninger på [Person B] eller familie, jeg aner ikke hvordan jeg skulle få det, hverken af forvaltning eller af byrådsmedlemmer.

Alle mine oplysninger stammer fra Facebook eller folkemunde.

[…]”

Kommunen konkluderer afslutningsvis, at der ikke bør foretages yderligere med hensyn til at få undersøgt, hvorvidt [Klager] eller andre i forvaltningen har overtrådt regler om tavshedspligt.

[Person A], journalist ved Viborg Stifts Folkeblad, sendte en e-mail af 16. juli 2015 til Skive Byråd, hvoraf bl.a. følgende fremgår

”[…]

I øvrigt er jeg nødsaget til at korrigere kommunens notat af 5. juni 2015, da det er behæftet med en ganske graverende fejl.

Vores barn er født 20. maj 1997 – og var derfor, også på tidspunktet for viceborgmesterens læserbrev, fyldt 18 år og således omfattet af såvel de udvalg som den forvaltning, der har ham som politisk formand.

”

[Person A] sendte i en mail af 19. august 2015 videre dokumenter vedrørende klagen til Pressenævnet til Skive Byråd.

Mailen vedrører ”Pressenævnets sag 15-70-00841”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Advokat Knud Borup Jensen har oplyst, at [Klager] er medlem af Skive Byråd samt formand for Social- og Ældreudvalget og viceborgmester i Skive Kommune.

[Klager] er desuden bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening, og han har været opstillet som folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Viborg Vest-kredsen.

Advokaten har påpeget, at lederen er bragt under valgkampen.

Tavshedspligt

Til indholdet af lederartiklen har advokaten blandt andet anført, at overskriften er tendentiøs.

Det anføres, at en Skive-politiker er under mistanke for at lække fortrolige oplysninger.

Når man indrykker en sådan meddelelse på forsiden, må man naturligvis som ansvarshavende redaktør foretage de nødvendige undersøgelser af, hvorvidt der kan være tale om fortrolige oplysninger og undersøge, om der er sket nogen form for læk af disse oplysninger.

Af lederen fremgår det, at ”mange har fået den tanke, at han ubegrundede påstande kan bunde i oplysninger, han har af fortrolig art fra sit politiske arbejde”.

Skive Kommune har klart udtalt, at [Klager] ikke kan komme i besiddelse af nogen form for oplysning af den nævnte art.

Dette forhold burde Viborg Stifts Folkeblad naturligvis have undersøgt, inden man postulerede det i lederen.

Avisens citat fra debatindlægget ”Dagbladsproblematikken” i Skive Folkeblad den 28. maj 2015 viser, at [Klager] ikke henviser til nogen konkret sag, men anfører eksempler på tænkte situationer, hvor man kan have et misforhold til Skive Kommune.

Uanset Skive Kommunes erklæring af 5. juni 2015 sås der i avisen tvivl om, hvorvidt der stadig kan være tale om en overtrædelse.

Det er klart dokumenteret, at [Klager] ikke har søgt oplysninger om Skive Folkeblad-journalisten i Skive Kommunes Kultur- og Familieforvaltning i forbindelse med sit læserbrev 28. maj 2015.

Det er også tvivlsomt, om man skal søge i denne forvaltning, allerede fordi ”barnet” var fyldt 18 år.

Når lederen læses, kan man se, at indholdet bygger på artiklerne i Skive Folkeblad.

Skive Folkeblad er således blevet anvendt kritikløst som kilde.

Viborg Stifts Folkeblad må selv foretage de nødvendige undersøgelser.

Overbetaling

I forsidehenvisningen omtales byrådsmedlem [Klager].

Af lederen fremgår blandt andet følgende: “her har en sag om forbrug af store tocifrede millionbeløb til lokale udviklingsprojekter skabt røre, fordi pengene angiveligt har flydt rigeligt ukritisk til konsulenter og andre - også byrådsmedlemmer.

” Avisen burde have konkretiseret, de byrådsmedlemmer der var tale om, når man henviser til [Klager] på forsiden.

Forholdet har intet med overskriften at gøre.

I lederen beskrives det ikke, hvem de er.

Derved hænges samtlige byrådsmedlemmer ud.

Advokat Knud Borup Jensen anmodede ved brev af 3. juli 2015 Viborg Stifts Folkeblad om navnene på de byrådsmedlemmer, som avisen mener, har modtaget penge.

Dette har avisen ikke villet oplyse.

Skive Folkeblad har udsat [Klager] for en meget alvorlig hetz.

Statsforvaltningen har ikke fundet anledning til at påtale noget kritisabelt forhold.

Bogprojekt

Viborg Stifts Folkeblad har i lederen skrevet, at [Klager] tog ordet på et pressemøde og angreb den journalist fra Skive Folkeblad, der dækkede mødet, og at der var tale om ”et personligt angreb, hvor det bliver antydet, at journalisten laver sorte penge på et bogprojekt.

”

Der foreligger ikke nogen dokumentation for, at [Klager] har antydet det, og avisen ses ikke at have forholdt sig kildekritisk eller foretaget andre undersøgelser ud over, hvad man kunne læse i Skive Folkeblad.

Kildekritik og forelæggelse

Viborg Stifts Folkeblads interesse i sagen kan skyldes, at ”den kritiske journalist”, der omtaltes i Skive Folkeblad, er gift med en journalist på Viborg Stifts Folkeblad.

Lederen burde ikke varetage journalisters personlige forhold uden at indhente en udtalelse fra den, man chikanerer ved omtalen.

Viborg Stifts Folkeblad burde endvidere have forelagt oplysningerne for [Klager].

Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt at indsætte standardsætningen “Hvad mener du?

Du er meget velkommen til at kommentere avisens leder.

”

Advokat Knud Borup Andersen har endelig fremlagt dokumentation for, at journalist [Person A] fra Viborg Stifts Folkeblad har videresendt materiale vedrørende [Klager] til samtlige byrådsmedlemmer i Skive Byråd, herunder [Klager]s klage til Pressenævnet.

Det må anses for et forsøg på at chikanere [Klager] mest muligt.

2.2 Viborg Stifts Folkeblads synspunkter

Viborg Stifts Folkeblad har understreget, at den påklagede leder ikke er en journalistisk artikel.

En lederartikel er kendetegnet ved, at det er en reflekterende artikel, der tager stilling til et aktuelt emne.

Det er en lederartikels særkende, at den er subjektiv og udtrykker en holdning til for eksempel en aktuel debat.

Det er derfor helt legalt, at en leder tager stilling til en aktuel debat i Skive Folkeblad.

Tavshedspligt

Det er ikke tendentiøst at anføre, at “Skive-politiker er under mistanke for at lække fortrolige oplysninger om kritisk journalist” .

Dette er netop baggrunden for, at adskillige borgere og politikere har rejst en debat i Skive om, hvorvidt det er tilfældet.

Skive Byråd lod efterfølgende en intern jurist vurdere sagen, og Statsforvaltningen blev inddraget.

Debatten har været løbende og ivrig med talrige indlæg i Skive Folkeblad og TV MidtVest.

Der henvises til artiklerne i Pressenævnets sag nr. 15-70-00824.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Viborg Stifts Folkeblad burde have undersøgt, om der var tale om et læk af fortrolige oplysninger, henvises der til, at lederen ikke er en journalistisk artikel.

Lederen udtrykker en holdning til vigtigheden af, at stærke, lokale medier skaber debat om forhold som dette.

Avisen har refereret til debatten med brug af ordet “angiveligt”, netop fordi det ikke er dokumenteret.

Overbetaling

[Klager] har både på et kommunalt pressemøde, på byrådsmøder og i Skive Folkeblad gået kraftigt i rette med Skive Folkeblad og avisens journalist for den kritiske dækning af honorarer i forbindelse med udviklingsprojekterne.

Der står intet sted i lederen, at [Klager] skulle have modtaget penge.

Hvem, der modtog honorarerne, er uvedkommende for lederens budskab.

Der står heller intet sted, at der uretmæssigt (ulovligt) skulle være udbetalt penge til politikere.

Der står: “Her har en sag om store tocifrede millionbeløb til udviklingsprojekter skabt røre, fordi pengene angiveligt har flydt rigeligt ukritisk til konsulenter og andre - også byrådsmedlemmer.

”

Bogprojekt

Lederskribenten har henvist til en offentliggjort video fra et pressemøde, hvor [Klager] uden for dagsorden henvendte sig til Skive Folkeblad journalist på følgende måde

“ Borgmesteren : Så var det [Klager].

[Klager] (DF) : Jamen, [Person B], jeg vil da gerne svare dig på det spørgsmål, du kommer med.

Det er jo ikke bekvemt at sidde her.

Det er heller ikke bekvemt at være med i sådan en sag.

Det ord kan jeg slet ikke forstå, hvor I finder henne.

[Person B] : Så find selv på et andet.

[Klager] : Ja, det kan vi godt.

Vi har virkelig arbejdet med det her.

Vi har virkelig undersøgt en masse ting.

Jeg vil sige til dig – nu citerer du jo selv fra lukkede møder – jeg har også fået en mail, hvorpå du postulerer, at du ikke har fået honorar for at holde et foredrag.

Men din mand har åbenbart en stor ordre inde i Selde.

[Person B] : Nej, han forærede en bog til en familie i Selde.

[Klager] : Han har foræret en bog til en familie i Selde, som han ingen honorar fik for eller?

[Person B] : Det var en gave.

[Klager] : Det var en gave fra din mands familie til borgerne i Selde?

[Person B] : Det var en gave fra min mand til nogen i Selde.

Jeg synes ikke, jeg er relevant i den her sammenhæng.

Jeg passer mit arbejde, jeg er ikke politisk valgt, jeg har ikke noget mandat.

[Klager] : Jo, jo, jo, jo, du har jo selv ligesom hvis.

Det er bare for at forklare.

Vi skal have tillid til dig, [Person B], at du sender en mail ud om, at du ikke har modtaget noget honorar.

Det er jo den mistillid, du selv stiller til os, at vi er bekvemmelige og at vi ikke vil undersøge sagen.

[Person B] : Det er slet ikke mig, det handler om.

[Klager] : Hvad er det så, vi taler om, [Person B]?

Du har selv haft behov for at sende en mail rundt.

Vi har virkelig ikke haft det bekvemt med det her.

Men det er klart, at når vi får sådan en mail, så har jeg også undersøgt det.

Hvorfor kommer det her rundt?

Og det synes jeg da ikke er fair, at det kommer rundt, hvis der ikke er noget i det.

Men jeg er også nødt til at stole på, at [Person B] har højst - højst - sandsynligt ikke fået noget, for jeg har ikke set noget bilag i det her.

[Person B] : Du er velkommen til at kigge i min B-indkomst.

”

Det er således dokumenteret, at [Klager] personligt angreb journalisten ved at antyde, at hun tjener penge på et bogprojekt.

Kildekritik og forelæggelse

Der kan ikke stilles krav om forelæggelse i forbindelse med lederartikler.

[Klager] er en erfaren politiker, som har deltaget i en holdningspræget debat, som han selv i noget omfang satte gang i med sit læserbrev i Skive Folkeblad og ved angrebet på Skive Folkeblads journalist på pressemødet.

Han må derfor som offentlig person kunne forvente, at sådan en lederartikel er en naturlig del af den efterfølgende debat.

På intet sted i lederartiklen varetages den omtalte journalists personlige forhold.

Viborg Stifts Folkeblad skriver lederartikler, som er vedkommende for Viborg-læserne.

Viborg Stifts Folkeblad har orienteret medarbejderne på avisen om den verserende Pressenævnssag.

Avisens journalist har af egen drift orienteret byrådet efterfølgende.

Det er et forhold, der er Viborg Stifts Folkeblad uvedkommende, da der ikke er fortrolighed knyttet til sager ved Pressenævnet.

Orienteringen af byrådet om Pressenævnets sag har ikke relevans for nævnets vurdering, da henvendelsen ikke er beskrevet i avisen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Janni Pedersen og Marianne Druedahl.

Netavisen Viborg-folkeblad.dk

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at hjemmesider skal anmeldes til nævnet for at være omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3.

Da viborg-folkeblad.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven, er netavisen ikke omfattet af nævnets kompetence, og klagen behandles derfor alene i relation til artiklen i printversionen Viborg Stifts Folkeblad.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Som udgangspunkt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.

1 og A.

3.

Klagen vedrører imidlertid en lederartikel, hvor der i lighed med, hvad der gælder for andre debatindlæg, tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Tavshedspligt

Pressenævnet bemærker, at [Klager] ikke omtalte navngivne journalister i sit læserbrev af 28. maj 2015 i Skive Folkeblad.

Journalist [Person B] blev således først nævnt i hendes ægtefælle [Person A]s læserbrev af 29. maj 2015 med kommentarer til [Klager] læserbrev.

Henvisningen på forsiden til lederen inde i avisen havde overskriften ”Skive-politiker, som stiller op til Folketinget, er under mistanke for at lække fortrolige oplysninger om kritisk journalist”.

I Viborg Stifts Folkeblads lederartikel fremgår udsagnet ”mange har fået den tanke, at hans ubegrundede påstande kan bunde i oplysninger, han har af fortrolig art fra sit politiske arbejde”.

På baggrund af oplysningerne i [Klager]s eget debatindlæg i Skive Folkeblad sætter avisen spørgsmålstegn ved, om det er en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Pressenævnet finder, at lederartiklen klart fremstår som avisens subjektive holdning til klagers debatindlæg og avisens gengivelse af den efterfølgende debat.

Nævnet har lagt vægt på, at afsnittet fra [Klager]s debatindlæg gengives, så læseren har mulighed for at se, hvad debatindlægget henviser til, og at [Klager] ikke nævnte nogen personer ved navn i sit indlæg.

Hertil kommer, at lederen blev offentliggjort den 4. juni 2015 og dermed forud for Skive Kommunes notat af 5. juni 2015 om, hvorvidt der var grundlag for at undersøge nærmere, om der var sket overtrædelser af tavshedspligten i forbindelse med [Klager]s læserbrev.

Der var således på tidspunktet for offentliggørelse af lederen en undersøgelse i gang vedrørende spørgsmålet om overtrædelse af tavshedspligten.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere de nævnte udtalelser i overskriften på forsiden og i lederen.

Overbetaling

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad har Skive Kommune anmodet Statsforvaltningen om at undersøge, hvorvidt kommunens honorering af personer med tilknytning til udviklingsprojekter i Skive Kommune er i overensstemmelse med det præsterede arbejde.

I lederen står, at ”pengene angiveligt har flydt rigeligt ukritisk til konsulenter og andre – også byrådsmedlemmer” .

[Klager] er byrådsmedlem og eneste navngivne person i lederartiklen, ligesom han ifølge lederen har følt sig ” hårdt ramt af pressedækningen ”.

Pressenævnet finder, at udsagnet indeholder en beskyldning om, at nogle byrådsmedlemmer har modtaget en betaling, der overstiger værdien af det arbejde, der er præsteret.

Uanset, at der er tale om en beskyldning, der blandt andet kan omfatte [Klager], der er medlem af byrådet, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Viborg Stifts Folkeblad for ikke at lade [Klager] kommentere beskyldningen inden offentliggørelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at beskyldningen ikke udtrykkeligt angår [Klager], men mere ubestemt ”byrådsmedlemmer”, at avisen anfører, at der ”angiveligt” har flydt penge rigeligt ukritisk, ligesom det fremgår af lederen, at Skive Byråd har bedt Statsforvaltningen vurdere, om der er foregået noget kritisabelt eller ulovligt.

Pressenævnet finder på denne baggrund og under hensyn til de vide rammer for frisproget i en leder ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af avisen.

Bogprojekt

På baggrund af avisens gengivelse af samtalen mellem [Klager] og en journalist til et pressemøde, finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere lederen for at gengive ordvekslingen, således at det anføres i denne, at [Klager] skulle have ”antydet, at journalisten laver sorte penge på et bogprojekt.

”

Det fremgår af sagen, at [Person A], der er journalist på Viborg Stifts Folkeblad, ved en mail af 19. august 2015 fremsendte akter vedrørende klagen fra [Klager] til medlemmer af byrådet.

Pressenævnet lægger til grund, at mailen vedrører nærværende sag, da det i overskriften på den af klagers advokat fremsendte mail fra journalisten fremgår ”Pressenævnets sag 15-70-00841”.

Pressenævnets behandling af, hvorvidt et medie har handlet i strid med god presseskik, omfatter også mediets handlemåde, jf. medieansvarslovens § 34, stk. 1.

Den pågældende mail er imidlertid sendt efter offentliggørelsen af den påklagede leder og vedrører ikke denne, men klagen til nævnet.

Allerede af den grund finder nævnet ikke grundlag for at behandle klagen over denne fremsendelse.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at avisen har tilsidesat god presseskik.

Nævnet udtaler ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad.

Afgjort den 27. oktober 2015

-

Videregivelse af oplysninger om klagen til Pressenævnet