Legislator Case Law & Legislation
W20151093125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00846

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10931 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00846

KEN#LOKDOK23 2015 10931 Valid

Afdøde var ikke rocker

Århus Stiftstidende bragte overskrift ”Rockerbegravelse med politi”.

Afdøde var imidlertid ikke selv rocker, men der var rockere til stede ved begravelsen.

Århus Stiftstidende præciserede forholdet, og Pressenævnet pålægger derfor ikke offentliggørelse af kritikken af overskriftens formulering.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Retlig interesse

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af klagernes afdøde søn.

Klagerne er ikke selv nævnt i artiklen, men de er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person.

Sagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

- Privatlivets fred

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at begravelsen kan være af almen interesse i Hørning, og nævnet finder ikke, at Århus Stiftstidende ved at omtale den afdøde person med navns nævnelse i sig selv har handlet i strid med god presseskik.

- Korrekt information og overskriften

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A.

1 og A.

6.

Pressenævnet finder, at overskriften ”Rockerbegravelse med politi” i artiklen bragt den 1. august 2015 fejlagtigt giver indtryk af, at afdøde var rocker.

Denne oplysning er ikke korrekt, og Århus Stiftstidende har erkendt, at dette var en fejl.

Nævnet udtaler derfor kritik af Århus Stiftstidende for overskriftens formulering.

På baggrund af klagerne og avisens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der var politi til stede i byen på tidspunktet for begravelsen.

Pressenævnet har imidlertid efter de foreliggende oplysninger ikke mulighed for at vurdere, om politiet var til stede i en sådan forbindelse med begravelsesoptoget, at situationen kunne opfattes således, at ”begravelsestoget […] blev overvåget af betjente på motorcykel”, som det anføres i artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for kritik på dette punkt.

Klagerne har i klagen til Pressenævnet fremsat krav om erstatning.

Hertil bemærkes, at dette spørgsmål henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet kan pålægge en redaktør at offentliggøre nævnets kritik.

Da Århus Stiftstidende allerede i en artikel offentliggjort den 15. august 2015 har oplyst, at afdøde ikke var rocker, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge avisen at offentliggøre nævnets kritik efter medieansvarslovens § 49.

Det forhold, at parterne ikke fik afstemt præciseringens ordlyd inden offentliggørelse, kan ikke føre til et andet resultat, da nævnet finder præciseringen dækkende.

KEN#LOKDOK23 2015 10931 Valid

K e n d e l s e

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Rocker-begravelse med politi” bragt i Århus Stiftstidende den 1. august 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] er forældre til afdøde [Person A].

1 Sagsfremstilling

Århus Stiftstidende bragte den 1. august 2015 notitsen ”Rocker-begravelse med politi” på avisens side 19 under lokalstoffet for Skanderborg.

Af teksten fremgik følgende

”HØRNING: Ved begravelsen af [Person A] fra Hørning Kirke torsdag klokken 13 deltog et meget stort antal HA-rockere på motorcykel og i store biler.

Begravelsestoget vakte nogen opsigt, blandt andet på grund af en meget dominerende fremtræden, der dog blev overvåget af betjente på motorcykel.

”

Århus Stiftstidende bragte den 15. august 2015 på side 43 under lokalstoffet for Skanderborg følgende

”PRÆCISERING

Han var ikke rocker

HØRNING: I avisen lørdag 1. august skrev vi om en begravelse dagen forinden i Hørning, hvor der deltog et stort antal rockere med rygmærker, ligesom der var politi tilstede.

Redaktionen vil gerne præcisere, at afdøde ikke var medlem af en rockersammenslutning.

”

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig anført, at deres søn ikke var rocker, og at omtalen af ham som sådan er ærekrænkende.

Familiens gode ry og omdømme er blevet ødelagt på grund af en usømmelig måde at håndtere en ganske almindelig bisættelse på.

I artiklen omtales klagernes søn ved navns nævnelse, og der lægges meget vægt på, at der var et stort antal rockere med meget dominerende fremtræden.

Nogle motorcykelfolk ville følge [Person A] på hans sidste rejse fra kirkegården til krematoriet, og nogle af disse bar vest, andre ikke.

Det berettiger imidlertid ikke til at kalde afdøde for rocker.

Det er en grov og ærekrænkende udtalelse.

Der var i øvrigt ikke tale om et usædvanligt begravelsesfølge, da det er meget almindeligt i mc-verdenen at følge rustvognen i respekt for den afdøde.

Artiklen har udløst nysgerrige spørgsmål i lokalsamfundet, og det har været meget ubehageligt at blive konfronteret med den slags på grund af en usand artikel.

Det er ifølge [Klager 1] og [Klager 2] ukorrekt, når det fremgår af artiklen, at begravelsestoget blev overvåget af betjente på motorcykel.

Der var ingen motorcykelbetjente med på turen.

En video af turen bekræfter det.

Der var derimod politi lokaliseret i byen, men det passer ikke med, at avisen hævder, at optoget blev overvåget af betjente på motorcykler.

Ifølge journalistens egen forklaring kom han tilfældigt forbi kirken og gik ind på kirkegården og blandede sig med gæsterne og talte med dem om, hvad der foregik.

Det resulterede i artiklen.

[Klager 1] og [Klager 2] rettede den 14. august 2015 ca. kl.

16.30 henvendelse til redaktionschefen, hvor det blev aftalt, at han snarest efter samtalen skulle sende et udkast til præcisering på mail med henblik på deres godkendelse.

De modtog dog først mailen kl.

22.25, altså seks timer efter samtalen og på et tidspunkt, hvor avisen nærmest var i trykken.

Det blev ikke aftalt, at de skulle indsende forslag til præciseringen, da de mener, at dette må være redaktionschefens opgave.

I præciseringen nævnes det igen, at ”et stort antal rockere med rygmærke, ligesom der var politi tilstede”.

[Klager 1] og [Klager 2] mener sig endvidere berettiget til erstatning.

2.2 Århus Stiftstidendes synspunkter

Århus Stiftstidende har henvist til, at lokale medier har en vigtig opgave i samfundet ved hurtigt og præcist at fortælle, hvad der er sket, når lokale begivenheder vækker opsigt.

Dermed kan de hjælpe med at forebygge rygtedannelse og misforståelser i lokalsamfundet.

Århus Stiftstidende har om den konkrete sag oplyst, at der er tale om en note, avisen bragte i forbindelse med det meget usædvanlige begravelsesfølge, som kortvarigt prægede gadebilledet i Hørning den 30. juli i år, og som flere læsere efterlyste oplysninger om.

Det påstås i klagen, at journalisten skulle have blandet sig med begravelsesoptoget, hvilket ikke er korrekt.

Journalisten har beskrevet begravelsen og optoget på baggrund af vidneudsagn og en efterfølgende research.

Ifølge vidner var der færdselspoliti til stede.

Avisen har ikke forsøgt at få verificeret den oplysning hos færdselspolitiet, da der var flere vidner, der havde samstemmende oplysning desangående.

Århus Stiftstidende har erkendt, at det er en fejl, når ”Rockerbegravelse med politi” fremgår af rubrikken, idet dette har givet læserne det indtryk, at den navngivne afdøde var rocker.

Det havde man ikke belæg for at skrive.

Århus Stiftstidende blev først opmærksomme på fejlen den 14. august 2015, altså to uger senere, da afdødes mor henvendte sig for at klage over omtalen til avisen.

Redaktionschefen beklagede under samtalen overskriften og tilbød straks at bringe en præcisering i næste dags avis, hvortil afdødes mor svarede, at de ville have mere ud af det.

Hun specificerede ikke, hvad hun ville have ud af det, hvorfor redaktionschefen anmodede hende om at sende en specifikation af, hvad hun yderligere ønskede, således at han kunne returnere et forslag til en ekstra præcisering til hende med henblik på dialog herom.

Det er redaktionschefens opfattelse, at det var en klar aftale, da de afsluttede samtalen, men hun vendte aldrig tilbage.

Avisen bragte præciseringen i næste dags avis.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Janni Pedersen og Marianne Druedahl.

Retlig interesse

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af klagernes afdøde søn.

Klagerne er ikke selv nævnt i artiklen, men de er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person.

Sagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at begravelsen kan være af almen interesse i Hørning, og nævnet finder ikke, at Århus Stiftstidende ved at omtale den afdøde person med navns nævnelse i sig selv har handlet i strid med god presseskik.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Overskrifter skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkterne A.

1 og A.

6.

Pressenævnet finder, at overskriften ”Rockerbegravelse med politi” i artiklen bragt den 1. august 2015 fejlagtigt giver indtryk af, at afdøde var rocker.

Denne oplysning er ikke korrekt, og Århus Stiftstidende har erkendt, at dette var en fejl.

Nævnet udtaler derfor kritik af Århus Stiftstidende for overskriftens formulering.

På baggrund af klagerne og avisens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at der var politi til stede i byen på tidspunktet for begravelsen.

Pressenævnet har imidlertid efter de foreliggende oplysninger ikke mulighed for at vurdere, om politiet var til stede i en sådan forbindelse med begravelsesoptoget, at situationen kunne opfattes således, at ”begravelsestoget […] blev overvåget af betjente på motorcykel”, som det anføres i artiklen.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for kritik på dette punkt.

Klagerne har i klagen til Pressenævnet fremsat krav om erstatning.

Hertil bemærkes, at dette spørgsmål henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet kan pålægge en redaktør at offentliggøre nævnets kritik.

Da Århus Stiftstidende allerede i en artikel offentliggjort den 15. august 2015 har oplyst, at afdøde ikke var rocker, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at pålægge avisen at offentliggøre nævnets kritik efter medieansvarslovens § 49.

Det forhold, at parterne ikke fik afstemt præciseringens ordlyd inden offentliggørelse, kan ikke føre til et andet resultat, da nævnet finder præciseringen dækkende.

Afgjort den 27. oktober 2015

KEN#LOKDOK23 2015 10931 Valid

-

Privatlivets fred

KEN#LOKDOK23 2015 10931 Valid

-

Korrekt information og overskriften

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →