Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2007-1482

Nævnet kunne ikke behandle en klage om ændring af en kvindelig medarbejders stillingsindhold efter endt barselsorlov, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet.

¬Klageren, en kvinde, blev den 1. april 1999 ansat i marketingsafdelingen hos den indklagede virksomhed.

Ved mail af 2. august 2004 orienterede klageren indklagede om, at hun var gravid.

Ved klagerens tilbagevenden efter barsel mente hun, at hun havde fået væsentligt ændrede arbejdsopgaver, idet bl.a. alle ledelsesmæssige opgaver, efter hun kom tilbage, enten var placeret hos chefen eller hos to nye medarbejdere.

Klageren gjorde derfor gældende, at der var tale om en opsigelse i forbindelse med tilbud om en ny stilling og påstod sig tilkendt en godtgørelse.

Indklagede påstod sig frifundet og anførte bl.a. til støtte herfor, at klageren ikke tidligere havde indtaget en lederstilling.

Der var tale om objektive driftsmæssige ændringer, der kun havde mindre betydning for klagerens stilling, og som ikke havde sammenhæng med klagerens afholdelse af barselsorlov.

¬Nævnet fandt, at parterne i sagen havde givet forskellige forklaringer på, hvad klagerens stillingsindhold dækkede før og efter afholdelsen af barselsorloven.

En afklaring af stillingsindholdet var nødvendigt for at nævnet kunne træffe afgørelse i sagen.

Nævnet fandt, at en sådan afklaring nødvendiggjorde en bevisførelse i form af part- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet, hvorfor nævnet ikke kunne behandle sagen.

Klagen handler om, hvorvidt der er sket væsentlige ændringer i en kvindelig medarbejders stillingsindhold efter hendes barselsorlov.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren (en kvinde) blev den 1. april 1999 ansat i markedstingafdelingen i den indklagede virksomhed.

Det fremgår af ansættelsesaftalen, at klageren skulle deltage i produktionsstyringen og koordinere tegnestueopgaverne.

¬¬Ved mail af 2. august 2004 orienterede klageren indklagede om, at hun var gravid med forventet termin 25. januar 2005, sådan at hendes orlov skulle starte 23. december 2004.

¬¬Ved klagerens tilbagekomst efter barsel i december 2005 mente hun, at hun havde fået væsentligt ændrede arbejdsopgaver.

Klagerens forbund rettede derfor ved brev af 30. oktober 2006 henvendelse til indklagede.

Det fremgår heraf, at forbundet mener, at klagerens stillingsindhold "i al væsentlighed er "tømt" for selvstændige og kvalificerede opgaver.

.

.

og at en eller flere personer, der blev ansat under [klagerens] barsel til at udføre hendes funktioner, fortsat er ansat" ¬¬Det fremgår af henvendelsen fra forbundet, at klageren mener, at ligebehandlingsloven er overtrådt.

¬¬Ved brev af 6. november 2006 svarede indklagedes arbejdsgiverorganisation, at det bestrides, at der er sket så væsentlige ændringer i klageren stillingsindhold, at det kan sammenlignes med en opsigelse.

De ændringer, der er sket i løbet af det år, som klageren har været tilbage efter barsel, er led i en naturlig udvikling og har intet at gøre med klagerens forhold.

Det bestrides endvidere, at klageren var ansat til at udføre ledelsesmæssige funktioner.

¬¬Klageren blev sygemeldt fra den 9. november 2006.

¬¬Ved forligsmøde den 11. december 2006 blev en fratrædelsesordning drøftet, uden at parterne nåede til enighed.

De er ingen overenskomst på området.

Klageren opsagde sit job den 31. januar 2007.

¬¬Klagerens forbund indbragte sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 4. marts 2007.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har gjort gældende, at der har foreligget en sådan ændring i hendes ansættelsesforhold, at der har været tale om en opsigelse i forbindelse med et tilbud om en ny stilling, hvorfor der nedlægges påstand om en godtgørelse jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Subsidiært påstås en godtgørelse efter § 15, stk. 1, jf. §§ 2-4, jf. § 16 a.

¬¬ Indklagede har påstået afvisning.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at hun før barselorloven havde den fulde daglige ledelse af en afdeling bestående af 7 grafikere.

Jobbet bestod blandt andet i koordinering og viderebehandling af marketingmateriale til 25 datterselskaber, igangsættelse og opfølgning af alle danske kampagner, udsendelse af pressemeddelelser, forbindelsesled mellem marketing, produktion, administration, sælgere og eksterne leverandører, tilbudsindhentning, oversættelser og korrekturlæsning.

¬¬Nogle måneder inden afholdelse af barselsorloven blev der ansat to yderligere medarbejdere, der til dels skulle varetage klagerens opgaver, dels stå for udbygning af marketingsafdelingen.

¬¬Efter afholdelse af barselsorloven blev kun en lille del af de hidtidige opgaver tillagt klageren, f.eks. blev kontakten til kun 6 ud af de 25 datterselskaber kun delvist overdraget klageren, mens de nyansatte medarbejdere stod for resten af kontakterne, og i høj grad bestred de øvrige opgaver, hun havde bestridt før sin barselsorlov.

¬¬Alle ledelsesmæssige opgaver var nu placeret enten hos chefen eller de to nyansatte.

Dette medførte en del kaos og øgede forsinkelser og udgifter.

Klageren følte ikke at hun kunne komme til orde med forslag, eller at hun fik en reel mulighed for på ny at bygge en relevant stilling op, der modsvarede hendes erfaring på området.

Det var vanskeligt at vise, at hun kunne udføre sit arbejde på samme niveau som tidligere, idet alle tiltag blev stoppet af hendes chef, der var overordentlig kritisk overfor hendes måde at løse opgaverne på.

¬¬ Indklagede har bestridt, at klageren har indtaget en lederstilling, idet det stillingsindhold, der fremgår af ansættelseskontrakten, svarer til det, som klageren har udført.

Klageren har i sin funktion som produktionskoordinator udført en række opgaver, som hun har haft et selvstændigt ansvar for.

Dette betyder ikke, at klageren har haft noget ledelsesansvar.

Klageren har ikke på noget tidspunkt foretaget ledelsesmæssige beslutninger i forhold til den grafiske medarbejdergruppe eksempelvis vedrørende afdelingens struktur, ansættelser, tildeling af ferie mv. ¬¬I forbindelse med, at klageren gik på barsel stoppede en anden medarbejder i afdelingen.

Det betød, at der blev ansat to nye medarbejdere, mens en tredje blev overflyttet fra en anden afdeling, da arbejdsmængden steg betydeligt under klagerens barsel.

Før klageren gik på barsel, var de enkelte koordinatorers opgaver funktionsbestemte, således at man hver især varetog egne specifikke områder.

Denne opdeling blev ændret under klagerens barsel, men der er tale om en generel driftsmæssig begrundet omstrukturering, der alene i mindre omfang ændrede klagerens arbejdsopgaver.

¬¬Det bestrides derfor at de objektive driftsmæssige ændringer, der har haft mindre betydning for klagerens stilling, har haft nogen sammenhæng med klagerens barselsorlov.

Endvidere har indklagede først efter at klageren har været tilbage på jobbet i 10 måneder, modtaget henvendelse fra klagerens forbund om de ændrede arbejdsopgaver.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002) og nævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang det følger af disse love.

¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 8 a har forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barselslovens §§ 6-14 ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville være berettiget til undre deres fravær.

¬¬Klageren mener at der er sket en sådan ændring i hendes stillingsindhold, at det kan sidestilles med en afskedigelse.

¬¬Parterne har i sagen givet forskellige forklaringer på, hvad klagerens stillingsindhold dækkede før og efter afholdelsen af barselsorloven.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en ændring i stillingsindholdet, der kan sidestilles med en afskedigelse, eller som indebærer en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 8 a, kan efter nævnets opfattelse kun afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingsloven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet.

Derfor ¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Nævnet kan ikke behandle denne klage.

¬

<2007-1482>