Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. 2007-2616
Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et diskotek opkrævede højere entrépriser for mænd end for kvinder.
¬En mand klagede over, at et diskotek hver fredag gav gratis adgang til kvinder, mens entréprisen for mænd er 60 kr. Ved et konkret arrangement d. 3. maj 2007 skulle kvinder betale 100 kr. for entré og fri bar, mens mænd skulle betale 280 kr. for samme ydelse.
¬Ligestillingsnævnet fandt, at diskoteket havde overtrådt ligestillingslovens § 2, hvorefter det ikke er tilladt at forskelsbehandle mænd og kvinder inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med entrépriser til et diskotek.
¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en mand, har klaget over, at et diskotek ved to forskellige arrangementer har overtrådt ligestillingsloven.
Det ene arrangement afholdes hver fredag, hvor diskoteket annoncerer med ”Fri indgang for Ladies mellem 23.00-01.00.
Ladies vil modtage nogle fantastiske overraskelser.
Efter kl.
01.00 betales der 60 kr. for indgangen.
Gents: 60 kr. for indgangen”.
Ved det andet arrangement, der blev afholdt den 3. maj 2007, annonceredes med ”Total fri bar!
!
!
!
!
på [indklagede].
Alle drinks og øl… Piger 100 kr. Drenge 280 kr.”.
¬¬Klagen er indbragt for nævnet ved mail af 27. april 2007.
¬¬Indklagede har ikke svaret på to anmodninger fra Ligestillingsnævnets sekretariat om at kommentere sagen.
¬¬ Parternes bemærkninger: ¬ Klageren ønsker at nævnet fastslår, at opkrævningen af de pågældende entrépriser er i strid med ligestillingsloven.
¬¬Klageren har ikke oplyst overfor sekretariatet, hvorvidt han har deltaget som betalende gæst ved et af de afholdte arrangementer.
¬¬ Indklagede har som anført ikke svaret på sekretariatets henvendelser.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion : ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2.
¬¬Efter ligestillingslovens § 2, er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.
¬¬Nævnet finder, at indklagede har overtrådt denne bestemmelse ved at opkræve 60 kr. i entré for mandlige gæster mellem kl.
23.00 og 01.00 om fredagen, mens kvindelige gæster i samme tidsrum ikke blev opkrævet betaling for entré.
Nævnet finder ligeledes, at indklagede ved arrangementet afholdt den 3. maj 2007 har overtrådt bestemmelsen ved at opkræve 100 kr. for entré og fri bar for kvindelige gæster, mens mandlige gæster blev opkrævet 280 kr. for entré og fri bar.
¬¬Ligestillingsloven er efter sagens anlæg blevet ændret ved lov nr. 434 af 11. maj 2007.
&Aelig;
ndringen har ikke betydning for nævnets afgørelse, idet sagen blev indbragt for nævnet før lovændringen.
¬¬Herefter ¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at indklagede ved de påklagede arrangementer opkrævede entrépriser, der var højere for mænd end for kvinder.
¬
<2007-2616>