Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-567

Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at en kvindes hovedtørklæde var årsag til, at hun ikke blev ansat i en stilling som phoner.

¬Klageren, en kvinde, søgte en stilling som phoner hos indklagede, et distributionsfirma, og blev indkaldt til personlig samtale den 7. juni 2006 for at tale om jobbet.

Klageren bar under samtalen tørklæde.

Efter samtalen var klageren af den opfattelse, at hun var blevet tilbudt jobbet med start allerede den efterfølgende søndag.

Ved mail af 8. januar 2006 meddelte indklagede, at man alligevel ikke kunne tilbyde klageren ansættelse, idet der var ansættelsesstop, men at man gerne ville gemme hendes ansøgning.

Ved mail af 9. juni 2006 ansøgte klageren fra en anden mailadresse og under et andet navn end sit eget om ansættelse i den stilling, hun havde været til samtale om.

Indklagede besvarede denne henvendelse med, at hun var velkommen til at møde op hos indklagede og tale om stillingen.

¬Klageren gjorde over for nævnet gældende, at grunden til, at hun ikke blev ansat, var, at hun bar tørklæde til ansættelsessamtalen.

Da det alene er kvinder, der bærer tørklæde, var der tale om forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede påstod sig frifundet.

¬Ligestillingsnævnet fandt ikke grundlag for at betvivle indklagedes oplysning om, at der var gennemført ansættelsesstop, uden at den pågældende medarbejder under samtalen med klageren var orienteret herom.

Nævnet lagde efter indklagedes oplysning til grund, at indklagede var interesseret i, at klagerens navn indgik i puljen af mulige ansøgere, ligesom nævnet ikke kunne afvise, at den person, som klageren efterfølgende udgav sig for at være, blev indkaldt til samtale med henblik på at kunne optages i indklagedes pulje med ansøgere.

Af disse grunde fandt nævnet det ikke sandsynliggjort, at klagerens hovedbeklædning var årsag til, at hun ikke blev ansat, hvorfor klagen allerede af den grund ikke blev taget til følge.

Klagen drejer sig om afslag på ansættelse til en kvinde, der bærer tørklæde.

¬¬ Sagsfremstilling ¬ Klageren , en kvinde, har klaget over, at indklagede - et distributionsfirma - har afslået at ansætte hende efter en ansættelsessamtale, hvor hun bar tørklæde.

¬¬Klageren havde ved mail af 3. juni 2006 svaret på en annonce på nettet og havde ansøgt om at komme i betragtning til en stilling som phoner hos indklagede.

Arbejdet indebar telefonisk rutinekontrol af indklagedes kvalitet, således at der blev fulgt op på, om distributionen var sket korrekt.

Typisk er phonerne ansat 6-7 timer ugentligt.

¬¬Den 6. juni 2006 blev klageren kontaktet af indklagede, der oplyste, at man gerne ville se klageren til en personlig samtale.

Den 7. juni 2006 mødtes klageren og hendes mand med en teamleder hos indklagede for at tale om jobbet.

Klageren bar under samtalen tørklæde.

Klageren fik opfattelsen af, at hun blev tilbudt jobbet med start allerede den efterfølgende søndag kl.

10.

¬¬Ved mail af 8, juni 2006 meddelte indklagede, at man alligevel ikke kunne tilbyde klageren ansættelse, da der var ansættelsesstop, men at man gerne ville gemme hendes ansøgning til evt.

senere brug.

¬¬Ved mail af 9. juni 2006 ansøgte klageren fra en anden mailadresse og under et andet navn end sit eget om ansættelse i den stilling hun havde været til samtale om.

Samme dag besvarede teamlederen hos indklagede denne henvendelse og skrev følgende: ¬¬"Hej [det opdigtede navn] ¬Du er velkommen til at komme herud og tale med mig;

så kan jeg forklare dig nærmere.

Hvornår passer det dig?

.

.

." ¬¬Klageren har indbragt sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 8. september 2006.

¬¬Klageren har samtidig indgivet en klage til Klagekomiteen for Etnisk Ligestilling over det samme forhold.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse, idet hun har gjort gældende, at afvisningen af hende er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse ¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren mener, at grunden til at hun efterfølgende fik at vide, at hun alligevel ikke kunne blive ansat, var, at hun bærer tørklæde, og da det alene er kvinder, der bærer tørklæde, er det et udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

¬¬Klageren undrer sig over, at indklagede indkaldte en anden ansøger med et danskklingende navn dagen efter, at hun havde fået oplyst, at grunden til, at hun alligevel ikke kunne blive ansat i stillingen var, at der var ansættelsesstop.

¬¬ Indklagede har anført, at der er hyppig udskiftning blandt phonerne, og at man derfor løbende annoncerer efter nye på nettet.

Det er normal procedure at indkalde ansøgere, også selv om der i perioder er ansættelsesstop.

Ansøgerne kommer så i en pulje, som man til enhver tid har emner til de job, der bliver ledige.

Phonerne har et opsigelsesvarsel på en uge, og derfor er det vigtigt at have en pulje at tage af.

Dette er baggrunden for, at den person, som klageren den 9. juni 2006 udgav sig for at være, blev indkaldt til samtale med henblik på at undersøge, om den pågældende kunne være et emne til indklagedes pulje af ansøgere, selv om indklagedes medarbejder på dette tidspunkt vidste, at der var ansættelsesstop i virksomheden.

¬¬Når klageren under samtalen den 8. juni 2006 blev stillet i udsigt, at hun kunne starte i jobbet skyldtes det, at teamlederen ikke var informeret om, at ledelsen havde besluttet at indføre ansættelsesstop i virksomheden.

Derfor skrev hun den 8. juni 2007 til klageren for at høre, om hun måtte gemme hendes ansøgning.

¬¬Indklagede har mange ansatte i virksomheden med anden etnisk baggrund end dansk i mange forskellige jobfunktioner og bestrider, at det forhold, at klageren er af anden etnisk oprindelse end dansk, er baggrunden for at hun ikke fik jobbet.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬Klageren har ikke anført nogen konkret omstændighed, der tyder på, at det skulle være hendes hovedbeklædning, der bevirkede, at hun ikke - som hun havde fået indtrykket af - blev ansat straks efter ansættelsessamtalen, men i stedet spurgt, om hun ville på en venteliste.

Nævnet finder heller ikke i det i øvrigt fremkomne holdpunkter herfor.

¬¬Nævnet bemærker herved, at indklagede har oplyst, at der var stor udskiftning blandt phonerne ansat hos indklagede, og at indklagede derfor regelmæssigt annoncerede efter phonere, og at man havde en pulje af mulige ansøgere at tage fra, når der var vakancer.

¬¬Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at betvivle indklagedes oplysning om, at der var gennemført ansættelsesstop i juni måned, uden at den pågældende medarbejder var orienteret herom under samtalen med klageren, og det lægges efter indklagedes oplysninger til grund, at indklagede var interesseret i, at klagerens navn indgik i puljen af mulige ansøgere.

¬¬Nævnet kan heller ikke afvise, at den person, som klageren efterfølgende udgav sig for at være, var indkaldt med henblik på evt.

at kunne optages i indklagedes pulje af ansøgere.

¬¬Efter det således anførte finder nævnet det ikke sandsynliggjort, at klagerens hovedbeklædning var årsag til, at hun ikke blev ansat hos indklagede efter ansættelsessamtalen.

Allerede af den grund kan nævnet ikke statuere, at klageren har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

¬¬Som følge heraf ¬¬ b e s t e m m e s: ¬¬Klagen kan ikke tages til følge.

<2006-567>