Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-65

Forskellig aflønning af værnepligtige mænd og kvinder på værnetingslignende vilkår var ikke omfattet af ligelønsloven, da forskelsbehandlingen beroede på grundlovens § 81, der alene omfatter mænd.

Klageren, en mand, klagede over, at han som ansat sprogofficerselev og værnepligtig menig i 2000 ikke oppebar samme løn, som de kvindelige rekrutter, der var ansat på værnepligtslignende vilkår.

Klageren oppebar en løn som værnepligtig på 4000 kr. om måneden, mens kvinderne oppebar løn som ansatte på ca. 18.000 kr. månedligt.

¬.

¬Nævnet tiltrådte klagerens opfattelse, hvorefter det forhold, at der var forskel på aflønningen for samme arbejde, indebar en forskelsbehandling på grund af køn.

Da denne forskelsbehandling imidlertid beroede på værnepligten, der efter grundlovens § 81 alene omfatter mænd, fandt hverken ligestillingsloven eller ligelønsloven anvendelse, hvorfor klagen ikke blev taget til følge.

Klageren, en mand, har klaget over, at han som ansat sprogofficerselev og værneplig-tig menig i 2000 ikke oppebar samme løn, som de kvindelige rekrutter, der var ansat på værnepligtslignende vilkår med samme arbejdsindsats.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Det fremgår af sagens akter, at klageren påbegyndte tjeneste på hærens sergentskole som sprogofficerselev den 1. august 2000.

På holdet var i alt 16 elever, hvoraf 10 var mænd, mens 6 var kvinder.

6 af mændene var værnepligtige, der havde meldt sig frivilligt, og 5 af kvinderne var frivillige ansat på værnepligtslignende vilkår.

Resten af holdet var af overordnet rang.

¬¬Klageren oppebar løn som værnepligtig ca. 4000 kr. om måneden, mens kvinderne oppebar løn som ansatte på ca. 18.000 kr. månedligt.

¬¬Klageren indgav klage herover til Ligestillingsnævnet.

¬¬Klagen blev modtaget i nævnets sekretariat 25. oktober 2004, men klageren blev ved brev af 28. oktober 2004 i henhold til ligestillingslovens § 19 henvist til at indbringe sagen for Forsvarsministeriet som den overordnede myndighed på området.

¬¬Forsvarsministeriet har truffet afgørelse i sagen den 28. april 2006, hvorefter klageren ved brev af 18. juni 2006 har indgivet klage til nævnet på ny.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt følgende påstande: ¬1.

Det statueres, at Forsvarsministeriet har overtrådt ligestillingslovens § 2 ¬2.

Der tilkendes klageren en godtgørelse, som fastsættes med udgangspunkt i for-skellen mellem månedslønnen for værnepligtige (i de første 4 måneder) i 2000 og månedslønnen for konstabler samme år.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at det er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, når værnepligtige mandlige sprogofficerer er blevet aflønnet lavere end kvindelige sprogofficerer ansat i Forsvaret på værnepligtslignende forhold, men aflønnet på konstabellignende vilkår.

¬¬Arbejdsindholdet og uddannelsen var identisk for både mænd og kvinder.

¬¬ Indklagede har anført at det var en fejl, at de kvindelige ansatte blev ansat på vær-nepligtslignende vilkår, men aflønnet som konstabler.

Denne fejlforvaltning af kvin-dernes løn er imidlertid alene et forhold mellem forsvaret og kvinderne, og sagen har derfor ikke indflydelse på klagerens lønforhold.

¬¬Indklagede har afvist, at lønforskellen er udtryk for ulovlig forskelsbehandling af kvinder og mænd.

Værnepligtige kan ikke karakteriseres som ansatte, der udfører et arbejde.

De værnepligtiges ydelser er ikke til forhandling, men fastsættes af For-svarsministeren.

Hjemlen til at indkalde mænd til værnepligtstjeneste findes i grund-lovens § 81 og omhandler ikke kvinder.

Med henblik på fremme af ligestilling blev lov om kvinder på værnepligtslignende vilkår vedtaget i 1997.

Løn- og ansættelses-vilkår er forhandlet med den forhandlingsberettigede organisation, hvilket er bag-grunden for, at løn- og ansættelsesvilkårene er anderledes end for værnepligtige.

¬¬Indklagede har oplyst, at der i forbindelse med indgåelsen af det seneste forsvarsfor-lig er indgået en aftale, der medfører, at kvinder og mænd har ens vilkår, idet mæn-dene ikke længere er værnepligtige under sprogofficersuddannelsen.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 2, stk. 1, i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004), skal enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

¬¬Efter § 1, stk. 1 i lov om ligeløn til mænd og kvinder (lovbekendtgørelse nr. 756 af 21. august 2003), må der ikke på grund af køn finde lønmæssig forskels-behandling sted i strid med loven.

¬¬Efter lovens § 1, stk. 3, skal enhver arbejdsgiver yde kvinder og mænd lige løn, her-under lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

¬¬Ligestillingsnævnet lægger efter det oplyste til grund, at de mandlige sprogofficerer, der var værnepligtige, og de kvinder, der var ansat på værnepligtslignede vilkår, havde ens arbejdsfunktioner og arbejdsvilkår, bortset fra aflønningen, som var væ-sentligt mere fordelagtig for den sidstnævnte end for den førstnævnte gruppe.

¬¬Selv om der i den konkrete sag var sket en fejladministration af lønnen til de kvinder, der var ansat på værnepligtslignende vilkår, således at de fik løn på konstabellig-nende vilkår, kan nævnet tiltræde klagernes opfattelse, hvorefter det forhold, at der var forskel på aflønningen på samme arbejde indebar en forskelsbehandling på grund af køn.

¬¬Da denne forskelsbehandling imidlertid beroede på værnepligten, der efter grundlo-vens § 81 alene omfatter mænd, finder hverken ligestillingsloven eller ligelønsloven efter nævnets opfattelse anvendelse i det foreliggende tilfælde.

¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.

<2006-65>