Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-904

Det var i strid med ligebehandlingslovens § 2, at et afslag på en ansøgning om en stilling fra en kvinde blev begrundet med, at man valgte en mand til stillingen for at opnå en bedre kønsmæssig overensstemmelse mellem beboere og personale.

Klageren, en kvinde, blev ansat som assistent på et amtsligt center den 1. august 2004.

Fra 1. september 2004 til 30. april 2005 blev hendes arbejdstid forhøjet fra 8 timer ugentligt til 30 timer ugentligt, og ved brev af 28. september 2005 blev arbejdstiden på ny med virkning fra 1. september 2005 til 30. april 2006 forhøjet til 30 timer ugentligt.

Hun genansattes pr. 1. maj 2005 med 30 timer pr. uge indtil 30. april 2006.

Begge gange, hun fik sit timeantal forhøjet, skete det efter opslag af en tidsbegrænset stilling.

Ved udgangen af seneste periode blev 30-timers-stillingen opslået som en fast stilling.

Klageren søgte stillingen, men blev ikke ansat.

Indklagede begrundede afslaget på ansøgningen med, at indklagede blandt en række lige kvalificerede ansøgere valgte en mand til stillingen for at opnå en bedre kønsmæssig overensstemmelse mellem beboere og personale.

Klageren faglige organisation indbragte på klagerens vegne sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 11. maj 2006, idet klageren anførte, at det var i strid med ligebehandlingsloven, at klageren blev udelukket fra at komme i betragtning til stillingen på grund af hendes køn.

¬Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde behandlet kvinder og mænd lige i den konkrete ansættelsessituation, idet man valgte at ansætte en mand i hvert fald til dels på grund af hans køn.

Indklagede havde som følge heraf tilsidesat ligebehandlingslovens § 2, hvorfor klageren blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Sagen drejer sig om afslag på en ansøgning fra en kvindelig vikar om at blive ansat i en fast stilling, der blev besat med en mandlig ansøger.

¬¬ Sagsfremstilling

Klageren, en kvinde, blev ansat som assistent på et amtsligt center for autister den 1. august 2004.

Hendes arbejdstid var aftalt til 8 timer ugentligt.

Fra 1. september 2004 til 30. april 2005 blev hendes arbejdstid forhøjet til 30 timer ugentligt, og ved brev af 28. september blev arbejdstiden på ny med virkning fra 1. september 2005 til 30. april 2006 forhøjet til 30 timer ugentligt.

Hun genansattes pr. 1. maj 2005 med 30 timer pr. uge indtil 30. april 2006.

Klageren modtog i perioderne med 30 timers arbejdsuge en løn på knap 17.000 kr. månedligt.

Begge gange, hun fik sit timetal forhøjet, skete det efter opslag af en tidsbegrænset stilling.

Ved udgangen af seneste periode blev 30-timer-stillingen opslået som en fast stilling.

Klageren søgte stillingen, men blev ikke ansat.

Indklagede begrundede dette med, at indklagede blandt en række lige kvalificerede ansøgere valgte en mand til stillingen for at opnå en bedre kønsmæssig overensstemmelse mellem beboere og personale.

Det er oplyst, at 7 ud af stedets 8 beboere er mænd, mens der kun var én mand i personalegruppen, inden stillingen blev opslået som fast stilling.

¬¬Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet den 11. maj 2006.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren finder at det er i strid med ligebehandlingsloven, at klageren blev udelukket fra at komme i betragtning til stillingen på grund af hendes køn, og ønsker fastsat en godtgørelse herfor.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren mener, at hun ikke har fået den opslåede stilling, alene fordi hun er en (gravid) kvinde, idet indklagede havde oplyst, at man ønskede en bedre kønsmæssig fordeling i personalegruppen.

Hun har søgt i alt 3 af de 7 ledige stillinger ved centeret.

De tre stillinger var alle placeret i den gruppe, hvor hun arbejdede, og den stilling, hun klager over ikke at have fået, var den stilling, som hun havde vikarieret i 1½ år forinden.

Hun finder, at hendes kvalifikationer er lige så gode som den mand, der fik stillingen, samt at hun derudover har konkret erfaring med arbejdet med beboergruppen.

¬¬Det bestrides, at der ved planlægningen af vagter blev taget hensyn til f.eks. at der skulle være mænd de dage, hvor der var besøg i svømmehallen, hvor beboerne skulle have hjælp i omklædningsrummet.

¬¬ Indklagede har anført, at klageren og den person, som blev ansat formelt set var lige kvalificerede, idet de begge havde erfaring som pædagoger fra henholdsvis 2004 og 2003 og begge havde arbejdet med udviklingshæmmede.

Klageren er lidt yngre end den person, der blev ansat.

¬¬I brev af 1. juni 2006 har indklagede anført: ¬”Ansættelsen er sket ud fra en samlet vurdering af de faktiske oplysninger om ansøgerne sammenholdt med de konkrete behov, som beboer- og personalegruppen har.

¬¬Beboergruppen består af 8 personer, hvoraf de 7 er mænd.

Stillingen er dog primært tilknyttet en levegruppe bestående af 4 mandlige beboere.

Beboergruppens sammensætning gør, at det rent praktisk er hensigtsmæssigt at få flere mænd ansat, når beboerne uden for afdelingen – eksempelvis under ture til offentlige stede, ferieophold osv. skal have hjælp til toiletbesøg, omklædning i svømmehal mv., således at sådanne arrangementer mv. ikke må aflyses som følge af den ene mandlige ansattes fravær.

Dette har af den grund tidligere været nødvendigt.

Det er ikke hensigtsmæssigt at aflyse arrangementer mv. for beboerne, da personer med autisme har svært ved at håndtere ændringer i en på forhånd tilrettelagt struktur, og derfor skal sådanne ændringer søges begrænset i videst muligt omfang.

Disse forhold har vægtet højt ved afgørelsen af, hvilken ansøger blandt de lige kvalificerede, man ønskede ansat.

¬Personalegruppen bestod før ansættelsen af 4 kvindelige pædagoger i 50-erne og 1 mandlig pædagog sidst i 40-erne og en kvindelig ergoterapeut i 20-erne.

Ønsket om en mere ligelig fordeling af antal mænd har indgået i den samlede vurdering med henblik på at opnår en mere dynamik i personalegruppen til gavn for beboerne.

¬¬Den mere subjektive vurdering af ansøgeres personlighed, som naturligvis også har fundet sted, er ud fra en helhedsvurdering faldet ud til fordel for den person, som ansattes…” ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser, hvilket bl.a. indebærer, at en arbejdsgiver ikke må afvise at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af vedkommendes køn.

¬¬Indklagede har bl.

a.

begrundet afslaget til klageren med, at man valgte en mand til stillingen for at opnå en bedre kønsmæssig overensstemmelse mellem beboere og personale.

Ligestillingsnævnet finder herefter, at indklagede ikke har behandlet mænd og kvinder lige i den konkrete ansættelsessituation, idet man har valgt at ansætte en mand i hvert fald til dels på grund af hans køn.

Uanset om ønsket om at ansætte en mand har været sagligt begrundet i de forhold, som er anført af indklagede, kan dette ikke medføre, at ligebehandlingsloven ikke finder anvendelse.

Nævnet finder herefter, at klagerens ret til ligebehandling i en ansættelsessituation er krænket og tilkender i medfør af ligebehandlingslovens § 14 en godtgørelse, der fastsættes til 25.000 kr. ¬¬Det bemærkes herved, at indklagede har adgang til at søge dispensation fra reglen i ligebehandlingslovens § 2 efter lovens § 13, stk.1, hvorefter ressortministeren kan fravige bestemmelserne i lovens §§ 2-6, hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dette krav står i rimeligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet.

¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren en godtgørelse på 25.000 kr. med procesrente fra 15. maj 2006, da klagen blev indbragt for nævnet.

<2006-904>