Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-913 Afskedigelse under sygefravær på grund af graviditet var i strid med ligebehandlingslovens § 9, hvorfor klageren blev tilkendt en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klageren, en kvinde, blev den 1. oktober 2002 ansat hos indklagede, en kommune, som støtte og kontaktperson for en borger i henhold til lov om social service § 73.

Den 17. oktober 2005 sygemeldte klageren sig og oplyste samtidig, at sygemeldingen skyldtes graviditetsbetinget sygdom.

Klageren meldte sig delvis rask i november 2005, men fik derefter ved brev af 15. november 2005 besked fra indklagede om, at hun skulle blive hjemme.

Ved brev af 14. december 2005 opsagde indklagede klagerens ansættelseskontrakt med 1 måneds varsel.

Begrundelsen herfor var, at borgeren, som klageren var støtteperson for, var blevet tilknyttet et amtsligt støtte- og aktivitetscenter, der udførte opgaver fra kommunen.

Klagerens faglige organisation fandt, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 9 og rettede henvendelse til indklagede.

Indklagede trak herefter opsigelsen tilbage og fremlagde i stedet på et møde med klageren og dennes faglige organisation en ”påtænkt opsigelse”.

Det fremgik heraf, at borgeren i november 2005 var overgået til at modtage støtte fra amtsligt støtte- og aktivitetscenter, samt at borgeren havde udtrykt ønske om at få støtte i et mindre antal timer og om, at det ikke længere skulle være klageren, der varetog støttefunktionen for ham.

Ved brev af 28. februar 2006 modtog klageren den ”påtænkte opsigelse”.

Indklagede indbragte sagen for Ligestillingsnævnet med krav om tilkendelse af en godtgørelse.

Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Nævnet lagde bl.a. vægt på, at den første mundtlige opsigelse fandt sted under en måned efter, at klageren havde meddelt indklagede, at hun var gravid og af den grund sygemeldte sig.

Nævnet fandt som følge heraf, at indklagede havde tilsidesat ligebehandlingslovens § 9, hvorfor klageren blev tilkendt en godtgørelse på 120.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Klagen drejer sig om opsigelse under sygemelding på grund af graviditet.

Klagen er den 22. marts 2006 indbragt for ligestillingsnævnet af en faglig organisation på vegne af et medlem (herefter betegnet klageren).

¬¬ Sagsfremstilling ¬Indklagede, en kommune, ansatte ved udateret ansættelseskontrakt klageren til at arbejde som støtte og kontaktperson for en borger i henhold til lov om social service § 73.

Ifølge ansættelseskontrakten var den gældende i perioden 1.10 2002 til 30.

11.

2002, og opsigelse kunne fra begge parter ske med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Arbejdstiden var aftalt til 20 timer ugentlig.

Ved et ansættelsesbrev af 20. marts 2003 bekræftede indklagede, at klagerens ansættelsesbrev var forlænget på ”de samme vilkår som hidtil”.

Det anføres bl.a. i brevet: ”Der sættes på nuværende tidspunkt ikke nogen dato for ophør af ordningen.

” ¬¬Det fremgår af ansættelseskontrakten, at klageren skulle fungere som støtteperson med det formål at støtte i vejledning og kontrol af økonomi, hjælp og kontrol til opretholdelse af et minimumskrav af oprydning og rengøring af bolig, hjælp til at løse og neddæmpe konflikter i forhold til naboer, pedel og bebyggelsen i øvrigt, hjælp til at overholde og deltage i nødvendige aftaler såsom tandlægebesøg, møder i kommunen og lignende.

¬¬Det fremgår af lønsedler for marts og april 2006, at klageren modtog en månedsløn på gennemsnitligt ca. 13.000 kr. ¬¬Den 17. oktober 2005 sygemeldte klageren sig og oplyste samtidig, at sygemeldingen skyldtes graviditetsbetinget sygdom.

Ca. 14 dage inde i sygemeldingen kontaktede indklagede klageren for at drøfte hvordan arbejdsopgaverne fremover skulle tilrettelægges.

¬¬Ifølge klageren meldte hun sig delvis rask midt i november 2005, men hun fik derefter mundtligt besked om, at hun var opsagt, da opgaven ikke længere var til stede.

¬¬Indklagede har ikke bestridt denne oplysning.

¬¬Ved brev af 15. november 2005 skrev en sektionsleder hos indklagede til klageren: ¬¬”… Først skal jeg beklage den usikkerhed, jeg har skabt omkring din ansættelse som støtteperson for [borgeren].

¬Du er fortsat ansat efter gældende ansættelsesbrev, vi er blevet opmærksomme på at du er gravid, og at der ikke er grundlag for at ændre i forholdene.

¬Da der er sket ændringer i timetallet for [borgeren], og vi har fået [et amtsligt støttecenter] til at dække timerne under din sygemelding, vil vi meget grene drøfte sagen med dig.

¬¬For at sikre størst mulig sikkerhed for dig, vil vi foreslå, at du bliver hjemme, selvom du er delvist raskmeldt.

Denne ordning har ikke tjenestemæssig betydning.

¬¬Vi vil indkalde dig til et møde d. 25. november kl.

10,00 … hvor også [klagerens faglige organisation] er indkaldt.

¬¬På mødet vil vi sammen med dig finde en løsning for dig, der er i overensstemmelse med dit ansættelsesforhold til [indklagede] kommune…” ¬Ved brev af 14. december 2005 opsagde indklagede klagerens ansættelseskontrakt med 1 måneds varsel, således at hun ophørte med udgangen af januar 2006.

Begrundelsen for opsigelsen var, at borgeren, som klageren var støtteperson for, var blevet tilknyttet et amtsligt støtte- og aktivitetscenter, der udførte opgaver for kommunen.

¬¬Ved brev af 20. december gjorde klagerens faglige organisation indsigelse imod opsigelsen, idet det bl.a. blev gjort gældende, at proceduren for opsigelsen ikke havde fulgt overenskomsten for hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv., samt at klageren ikke var blevet hørt, og endelig, at der var tale om en overtrædelse af ligebehandlingslovens bestemmelser, da klageren var gravid og denne graviditet havde haft betydning for indklagedes beslutning om afskedigelse.

¬¬Ved brev af 26. januar 2006 trak kommunen sin opsigelse tilbage og indkaldte samtidig til et møde, som blev afholdt den 31. januar 2006.

På mødet udleverede indklagede en ”påtænkt opsigelse” til klageren.

Det fremgår heraf bl.

a.

at borgeren i november 2005 var overgået til at modtage støtte fra et amtsligt støtte- og aktivitetscenter, samt at han havde udtrykt ønske om at få støtte i et mindre antal timer og om, at det ikke længere skulle være klageren, der varetog støttefunktionen for ham.

¬¬I et høringssvar vedrørende den påtænkte opsigelse anførte klageren bl.

a., at hun fandt det helt urimeligt, at konsekvensen af den graviditetsbetingede sygemelding uden yderligere tiltag endte med en opsigelse, at begrundelsen for opsigelsen hele tiden blev ændret, og at borgerens ikke overfor hende havde udtrykt ønske om ændring af støtteforholdene.

¬¬Ved brev af 28. februar 2006 modtog klageren en opsigelse med samme begrundelse som i den påtænkte opsigelse.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået en godtgørelse for at være afskediget i strid med ligebehandlingslovens § 9, jf. § 16, stk. 3.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært at godtgørelsen fastsættes i forhold til det reducerede støttebehov, borgeren nu har.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at hendes graviditet som altovervejende faktor har været årsag til opsigelsen.

Det var først, da hun sygemeldte sig, at indklagede begyndte at tale om arbejdsmangel.

¬¬Det er påfaldende, at borgeren ikke på noget tidspunkt har givet udtryk for utilfredshed med klageren eller at han ønsker en anden støtteperson, før hun blev gravid, Det er også påfaldende, at borgeren først ved klagerens graviditet skulle have fået behov for at få en mandlig støtteperson.

Endelig findes det påfaldende, at begrundelsen for afskedigelsen ændres undervejs i forløbet ¬¬Klageren har henvist til en udskrift fra et journalark fra kommunen over en samtale med borgeren 12. december 2005, hvoraf fremgår, at han spurgte om, hvornår klageren kom tilbage, og at han var ked af, at hun var blevet fritstillet.

¬¬ Indklagede har anført, at opsigelsen af klageren udelukkende skyldtes ændringer i behovet hos den borger, som klagerens støttede.

Den tildelte støtte sker med hjemmel i lov om social service § 73, hvorefter støtten skal tage udgangspunkt i borgerens funktionsniveau.

¬¬Borgeren havde i foråret 2005 flere gange over for en medarbejder oplyst, at han ikke længere ønskede klageren som støtteperson, men ønskede en mandlig støtteperson.

¬¬I brev af 27. juli 2006 har indklagede anført bl.

a.

: ¬”Det naturlige ophørstidspunkt for den form for ansættelse, er når borgerens behov ændres/bortfalder.

Den form for ansættelse er jo kendetegnet ved at pågældende specifikt er ansat som støtte-kontaktperson for en konkret borger i kommune, samtidig ikke har kollegaer og arbejder udelukkende på egen hånd.

Vi skal påpege at den ansættelse er den sidste af sin karakter i [indklagedes] kommune.

Stillingen som [klageren] varetog, eksisterer simpelthen ikke længere i [indklagede] Kommune….

¬… ¬Det er korrekt, at det i efteråret 2005, at [borgeren] flere gange overfor [en ansat i kommunen] har oplyst, at han ikke længere ønskede [klageren].

[Den ansatte i kommunen ] blev ansat i kommunen i sommeren 2005.

Han ville gerne have en støttemandlig person i det udviklingsforløb, han er i gang med.

¬… ¬Vi må fastholde, at vi ikke undervejs i sagen har ændret begrundelsen for opsigelsen.

¬.

…” ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at den første – mundtlige - opsigelse fandt sted under en måned efter, at klageren havde meddelt, at hun var gravid og af den grund sygemeldte sig.

Det lægges til grund, at klageren ikke før sin graviditet er blevet gjort bekendt med, at den pågældende borger ønskede en anden støtteperson, og at der ikke før klagerens oplysninger om, at hun var gravid, var taget skridt til en ændring af støtteforholdet.

Tværtimod tyder de foreliggende oplysninger på, at det var klagerens graviditetsbetingede fravær, der var den umiddelbare anledning til ændringen af støtteforholdet for den pågældende borger.

¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at indklagede har tilsidesat ligebehandlingslovens § 9.

Herefter tilkommer der klageren en godtgørelse, jf. lovens § 16, stk. 2, der fastsættes til et rundt beløb svarende til 9 måneders løn.

Det bemærkes herved, at nævnet ikke finder grundlag for at gå ud fra en lavere løn, end den, klageren modtog på opsigelsestidspunktet.

Godtgørelsen fastsættes herefter til 120.000 kr. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale 120.000 kr. til klageren med procesrente fra den 22. marts 2006, da sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.

¬

<2006-913>