Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-66/E.

2.2.199

Ikke godtgjort, at afskedigelse af en gravid kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet.

Godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

Klageren, en kvinde, blev den 17. januar 2005 ansat hos indklagede, en personligt ejet helsekostforretning, i en stilling som butiksassistent.

Den 3. oktober 2005 orienterede klageren indklagede og de andre medarbejdere om, at hun var gravid.

Ved brev af 27. oktober 2005 blev klageren opsagt til fratrædelse den 31. januar 2006, idet indklagede som begrundelse for opsigelsen henviste til helsekostforretningens økonomiske situation.

Klagerens faglige organisation rettede ved brev af 11. januar 2006 henvendelse til indklagede med opfordring til at redegøre nærmere for årsagen til opsigelsen, samt til at dokumentere, at opsigelsen ikke var begrundet i klagerens graviditet.

¬¬Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Nævnet lagde vægt på, at afskedigelsen skete umiddelbart efter, at klageren havde oplyste overfor indklagede, at hun var gravid, og at det ikke var godtgjort, at den omsætningsnedgang, som indklagede var udsat for, nødvendiggjorde en afskedigelse af klageren.

Nævnet fandt herefter, at indklagede havde overtrådt ligebehandlingslovens § 9 og tilkendte klageren en godtgørelse svarende til 9 måneders løn

Klagen drejer sig afskedigelse af en gravid kvinde.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, blev den 17. januar 2005 ansat hos indklagede, en personligt ejet helsekostforretning, i en stilling som butiksassistent.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at denne stilling var tidsbegrænset, således at den ophørte den 17. april 2005.

Arbejdstiden var aftalt til ca. 28 timer ugentligt, og lønnen udgjorde 107,50 kr. pr. time.

¬¬Efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse fortsatte klageren i stillingen som butiksassistent på nye ansættelsesvilkår.

Det fremgår således af ansættelseskontrakt af 2. maj 2005, at klageren siden 17. april 2005 var ansat i løbende ansættelse, dvs. ikke tidsbegrænset ansættelse, og at den ugentlige arbejdstid var aftalt til 37 timer.

Lønnen udgjorde fra dette tidspunkt 17.200 kr. pr. måned.

¬¬Den 3. oktober 2005 orienterede klageren indklagede og de andre medarbejdere om, at hun var gravid og havde termin den 7. maj 2006.

Indklagedes reaktion over denne nyhed er præget af divergerende opfattelser mellem parterne, jf. parternes argumenter nedenfor.

¬¬Ved brev af 27. oktober 2005 blev klageren opsagt til fratrædelse den 31. januar 2006.

Det fremgår af brevet: ¬¬”Det er med beklagelse, at vi på grund af [indklagedes] økonomiske situation er nødsaget til at opsige dig i den stilling som butiksassistent med fratrædelse pr. 31. januar 2005”.

¬Klageren kontaktede sin faglige organisation, da hun mente, at opsigelsen var begrundet i hendes graviditet.

Ved brev af 11. januar 2006 rettede hendes faglige organisation henvendelse til indklagede med opfordring til at redegøre nærmere for årsagen til opsigelsen, samt til at dokumentere, at opsigelsen ikke var begrundet i klagerens graviditet.

Ved brev af 7. april 2006 afviste indklagedes faglige organisation, at graviditeten var grunden til opsigelsen af klageren.

¬¬Der blev herefter aftalt, at sagen den 2. maj 2005 skulle forhandles på et møde mellem parterne og deres faglige organisationer.

Da indklagedes faglige organisation ved brev af 25. april aflyste mødet, har klagerens faglige organisation på dennes vegne indbragt sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 19. juni 2006.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren påstår sig tilkendt en godtgørelse for afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven.

¬¬ Indklagede påstår sig frifundet, subsidiært, at godtgørelsen fastsættes ud fra klagerens korte anciennitet.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren anfører, at opsigelsen er foretaget i strid med ligebehandlingslovens § 9, og at hun som følge heraf er berettiget til en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, st.

2 og 3.

¬¬Eftersom klageren blev opsagt, mens hun var gravid, gøres det gældende, at det i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk.4 påhviler indklagede at godtgøre, at opsigelsen ikke er begrundet heri.

Klageren mener ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

¬¬Klageren bestrider, at opsigelsen er begrundet i virksomhedens økonomiske forhold i forbindelse med et i perioden april/maj 2005 påbegyndt større byfornyelsesprojekt foran virksomheden, jf. indklagedes argumentation nedenfor, idet dette byfornyelsesprojekt ikke fandt sted foran klagerens arbejdssted, men alene fandt sted foran en anden forretning ejet af indklagede.

Klagerens arbejdssted vendte ud mod et torv byfornyelsesprojektet ikke omfattede, og der var ikke direkte adgang til forretningen fra den gade, hvor byfornyelsen fandt sted.

Klageren har som støtte for dette argument henvist til virksomhedens adresse samt et kort over virksomhedens placering på virksomhedens hjemmeside.

¬¬Klageren gør endvidere på baggrund af en korrespondance, der fandt sted mellem parterne før sagen blev indbragt for nævnet, gældende, at anvendelse af SIFU-princippet (”sidst ind først ud”), jf. indklagedes argumentation nedenfor, ikke er anvendeligt og i særdeleshed ikke er anvendeligt i forbindelse med fyringen af en gravid kvinde.

¬¬Klageren bestrider endvidere at være den medarbejder af de i alt 3 tilbageværende medarbejdere, der ud fra en samlet vurdering bedst kunne undværes.

I den forbindelse gør klageren gældende, at det ikke er korrekt, at medarbejder 2, jf. indklagedes argumentation nedenfor, havde fem års anciennitet og var faguddannet.

Medarbejder 2 havde to års anciennitet og var ikke egentlig faguddannet, men havde alene gennemført de alternative uddannelser til zoneterapeut og homøopat og havde tidligere arbejdet som svejser.

¬¬I modsætning hertil har klageren en faglig uddannelse som butiksassistent og en alternativ uddannelse som kostvejleder, ligesom hun har arbejdet i butik i mere end tolv år som assistent, førstedame og butikschef.

På denne baggrund anfører klageren, at hun i hvert fald var mere kompetent end medarbejder 2.

¬¬Det gøres gældende, at den af indklagede fremlagte utrykte dom fra Østre Landsret, jf. indklagedes argumentation nedenfor, er uden relevante lighedspunkter med nærværende sag, idet klageren i nærværende sag i hvert fald har bedre forudsætninger for at udføre arbejdet end medarbejder 2.

¬¬Det bestrides, at klageren umiddelbart efter afskedigelsen skulle have udtrykt forståelse for indklagedes økonomiske situation og behovet for at foretage afskedigelser jf. indklagedes argumentation nedenfor, idet hun ikke havde indblik i indklagedes økonomi.

¬¬ Indklagede bestrider, at have opsagt klageren som følge af hendes graviditet.

¬¬Opsigelsen af klageren var begrundet i, at indklagede i 2005 udviklede alvorlige økonomiske problemer, idet der på grund af byfornyelse havde været en markant indtægtsnedgang, der gjorde sig gældende for alle forretninger i området.

Byfornyelsesprojektet blev opstartet i maj 2005.

¬¬Indklagede bestrider, at byfornyelsen ikke berørte klagerens arbejdssted og henviser i den forbindelse til en artikel fra et lokalt dagblad, hvoraf fremgår, at flere butikker har oplevet omsætningsnedgang i forbindelse med anlægsarbejdet og har været nødt til at afskedige personale.

¬¬Indklagede gør endvidere gældende, at klageren umiddelbart efter afskedigelsen af hende tilkendegav overfor der øvrige personale, at hun var bekendt med indklagedes økonomiske situation og havde forståelse for, at indklagede var nødt til at afskedige.

¬¬Indklagede anfører, at han havde drevet den helsekostforretning, hvor klageren var ansat, samt en tilstødende osteforretning.

Begge virksomheder havde økonomiske vanskeligheder, hvorfor indklagede solgte osteforretningen i september 2005 for herved at kunne overføre de frigivne midler til helseforretningen.

Til trods herfor optrådte der ikke nogen forbedring af indklagedes økonomiske situation, hvorfor indklagede blev nødt til at foretage omkostningsbesparelser.

Forud for afskedigelsen af klager havde indklagede således afskediget en anden medarbejder, der blev vurderet som den mindst kompetente medarbejder.

Da dette ikke var tilstrækkeligt, valgte indklagede efterfølgende at afskedige klageren, idet hun blev vurderet som værende den mindst kompetente af de tilbageværende tre medarbejdere.

¬¬Det anføres, at den ene af de to medarbejdere (medarbejder 1) havde 15 års anciennitet og dermed en betydelig viden på området.

Den anden medarbejder (medarbejder 2) havde 5 års anciennitet og var faguddannet.

Klageren havde heroverfor alene ca. 9 måneders anciennitet og havde ikke tidligere været beskæftiget indenfor det faglige område, idet hun tidligere solgte tøj.

Klagers kompetence har været indenfor kost og vitaminer, og det er indklagedes opfattelse, at indklagede selv kunne dække dette arbejdsområde ind, idet indklagede i flere år netop har været beskæftiget indenfor dette område.

¬¬For så vidt angår klagerens bemærkninger om medarbejder 2´s kompetencer, anfører indklagede, at siden medarbejder 2 for 19 år siden var beskæftiget som svejser, har hun været beskæftiget som zoneterapeut med egen klinik i flere år og har været indehaver af et motionscenter, hvor hun har rådgivet om kost og vitaminer.

Herudover er medarbejder 2 uddannet som Reiki Healer og har drevet forretning med salg af krystaller mv. Medarbejder 2 har på denne baggrund været med til tilføre indklagedes forretning en række nye produkter indenfor krystaller og healing og virker desuden i indklagedes forretning som healer.

¬¬Indklagede henviser til en utrykt dom fra Østre Landsret af 18. december 2003, i hvilken Østre Landsret fandt, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at afskedigelsen af en gravid kvinde alene var begrundet i virksomhedens økonomi og en vurdering af de enkelte medarbejderes kvalifikationer i jobbet.

Dommen viser efter indklagedes opfattelse, at en gravid medarbejder endvidere kan afskediges, når det skønnes, at den blivende medarbejders kompetencer er nødvendige for virksomhedens fortsatte drift.

¬¬I denne sag har medarbejder 2 netop kompetencer, som hverken indklagede eller klager er i besiddelse af.

Indklagede besidder derimod samme kompetencer omkring kostvejleding som klager, hvorfor denne del af forretningens drift vil kunne dækkes ind efter afskedigelsen af klageren.

¬¬Det bestrides, at der er sket en anvendelse af SIFU-princippet i strid med lovgivningen, idet der har været tale om en vurdering af de enkelte medarbejderes faglige kvalifikationer.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at afskedigelsen af klageren er sket umiddelbart efter, at hun oplyste overfor indklagede, at hun var gravid, og at det - som sagen foreligger oplyst - ikke er godtgjort, at den omsætningsnedgang, som indklagede var udsat for, nødvendiggjorde en afskedigelse af klageren.

¬¬Nævnet finder herefter, at indklagede har overtrådt ligebehandlingslovens § 9 og pålægger herefter indklagede at betale en godtgørelse, der fastsættes til et rundt beløb svarende til 9 måneders løn.

¬¬Herefter ¬

bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 150.000 kr. med procesrente heraf fra den 19. juni 2006, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.

<2006-66/E.

2.2.199>