Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2006-60

Ikke godtgjort, at afskedigelse af gravid kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet.

Godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Klageren, en kvinde, blev den 10. januar 2005 ansat hos indklagede, en virksomhed indenfor tekstilindustrien, som "salgsbackup" (sælger).

Ved mail af 31. januar 2006 oplyste klageren indklagede, at hun var gravid og ca. 2 måneder henne i sin graviditet.

Ved brev af 31. marts 2006 opsagde indklagede klageren.

Baggrunden for opsigelsen var angiveligt manglende salgsresultater.

Klageren mente, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingslovens regler om afskedigelse på grund af graviditet og indbragte sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16, stk.4.

Nævnet lagde vægt på, at opsigelsen fandt sted kort tid efter, at indklagede var blevet gjort bekendt klagerens graviditet, og at klagerens arbejde ikke, før indklagede blev orienteret om graviditeten, havde givet anledning til kritik eller advarsler.

Nævnet lagde herefter til grund, at indklagede havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9 ved at afskedige klageren og tilkendte som følge heraf klageren en godtgørelse på 500.000 kr. - svarende til 12 måneders løn.

Ved godtgørelsesudmålingen lagde nævnet vægt på, at afskedigelsen måtte skønnes at have bragt klageren i en særlig vanskelig situation.

Sagsfremstilling ¬Klager, en kvinde, blev ansat som ”salgsbackup” (sælger) hos indklagede, en virksomhed indenfor tekstilindustrien, den 10. januar 2005.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at hendes hovedansvarsområde var gennemførelse af ”salgsbackup” på kunder i USA.

Klageren skulle bl.a. stå for den direkte markedsføring af selskabet på det amerikanske marked.

Såfremt indklagede i løbet af klagerens ansættelsesperiode oprettede et selskab med egen adresse i New York, ville dette blive klagerens arbejdssted.

¬¬Tidligere havde klageren været ansat hos indklagede i perioden 1999-2001 som elev.

¬¬Det fremgår af ansættelseskontrakten, at lønnen fra 10. januar 2005 til 30. april 2005 udgjorde 5.000 USD pr. måned og fra 1. maj 2005 udgjorde 6.000 USD pr. måned.

Hertil kom, at indklagede afholdt alle omkostninger til mobiltelefon, direkte telefonlinje, PC med farveprinter, rejse- og repræsentationsomkostninger.

Der blev endvidere ydet klageren boligtilskud.

¬¬I følge ansættelseskontrakten var retsgrundlaget for denne dansk lovgivning.

¬¬Ved en ændring af ansættelseskontrakten den 22. december 2005 blev lønnen ændret således, at den fra 1. januar 2006 udgjorde fast månedsløn på 4.000 USD.

Herudover tilkom der klageren en provision på 4 procent af dækningsbidraget, der skulle beregnes ud af den omsætning, der på årsbasis udgjorde mere end 3.000.000 kr. &Aelig;

ndringen medførte endvidere, at der fra den 1. januar 2006 ikke blev ydet klageren boligtilskud.

¬¬Ved mail af 31. januar 2006 oplyste klageren indklagede, at hun var gravid og ca. 2. måneder henne i sin graviditet.

Denne mail blev den 1. februar 2006 videresendt af indklagedes administrerende direktør til indklagedes HR-ansvarlige med anmodning om at vurdere mulighederne og omkostningerne ved at opsige klageren.

Det fremgår således af mailen: ¬¬”… vil du venligst undersøge hvilke muligheder og omkostninger der vil være såfremt vi siger [klageren] op.

¬¬Undersøg venligst om vi er underlagt dansk eller amerikansk retspraksis…”.

¬¬24. februar 2006 fandt en samtale sted mellem indklagede og klageren.

Indholdet af denne samtale er præget af divergerende opfattelser hos parterne, jf. parternes argumentation nedenfor.

¬¬Ved brev af 31. marts 2006 opsagde indklagede klageren.

Det fremgår af brevet: ¬¬”… Vi må desværre meddele dig, at du dags dato er opsagt med fratrædelse den 30. juni 2006.

Baggrunden for opsigelsen er manglende salgsresultater…” ¬¬Ved brev af 19. april 2006 rettede klagerens advokat henvendelse til indklagede med krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven for uberettiget afskedigelse.

Da indklagede ikke svarede på denne henvendelse, indbragte klageren sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 2. maj 2006.

¬¬Efter sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet, har der været afholdt et mæglingsmøde mellem parterne, uden der blev opnået en forligsmæssig løsning mellem parterne.

Ved brev af 29. juni 2006 anmodede klageren derfor Ligestillingsnævnet om at fremme sagen.

¬¬ Parternes påstande

Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

¬¬ Indklagede har påstået sig frifundet.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at beslutningen om at afskedige hende var begrundet i hendes graviditet, hvorfor hun er berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3.

¬¬Det bestrides, at den rigtige begrundelse for opsigelsen var manglende salgsresultater.

Til støtte herfor har klageren gjort gældende, at hun gennem sin ansættelse ydede en betydelig arbejdsindsats og opnåede positive resultater, hvilket bekræftes af, at indklagede valgte at iværksætte yderligere tiltag i forhold til det amerikanske marked.

¬¬I overensstemmelse hermed har klageren på intet tidspunkt modtaget advarsel, endsige påtale for sin indsats forud for sin orientering om graviditeten.

I den forbindelse bestrider klageren, jf. indklagedes argumentation nedenfor, at ændringen i klagerens vederlæggelse, aftalt i december 2005, i form af overgang fra en ren fast løn til delvis provisionsbaseret løn var udtryk for indklagedes manglende tilfredshed med klagerens indsats.

Det gøres gældende, at indklagede motiverede ændringen med, at klageren set i lyset af den forventede omsætning kunne påregne i de mindste en løn svarende til den hidtidige.

&Aelig;

ndringen var således ikke en konsekvens af ”en alvorlig samtale” og alternativ til en opsigelse.

¬¬For så vidt angår indklagedes sammenligning af klageren med en anden medarbejder i samme stilling, jf. indklagedes argumentation nedenfor, bestrider klageren rigtigheden af disse oplysninger.

Klageren modtog således først i august 2005 egen kollektion og prisliste, hvilket var af helt afgørende betydning for, at hun kunne påbegynde kundebesøg med at fremvise kollektioner m.v. Efterfølgende har klageren haft en lang række prøveordre samt tillige flere produktionsordre.

¬¬Ved vurderingen af den anden medarbejders kundekontakter anfører klageren endvidere, at hun, efter at hun havde orienteret om sin graviditet, erfarede, at indklagede havde indgivet instruks til den samarbejdspartner, der forestod umiddelbar modtagelse af telefoniske henvendelser fra kunder på det amerikanske marked, om, at enhver kundehenvendelse skulle videregives til den anden medarbejder.

¬¬Indklagedes manglende vilje til at understøtte klagerens salgsbestræbelser efter meddelelsen om hendes graviditet, illustreres tillige af det forhold, at klageren umiddelbart efter orienteringen om hendes graviditet erfarede, at hun som den eneste af selskabets medarbejdere med væsentlig ansvar for det amerikanske marked blev udelukket fra at deltage på en messe i Las Vegas.

¬¬For så vidt angår indklagedes bemærkninger om en af klagerens realiseret omsætning i 2006 på 22.025 USD i forhold til den væsentligt højere estimeret omsætning, jf. indklagedes argumentation nedenfor, anfører klageren, at dette skal ses i sammenhæng med kundernes sædvanlige rutiner.

Produktionsordre fra kunderne til brug for efterårskollektionen afgives typisk i april/maj måned i forhold til selskabets sælgere.

Når der henses til, at klageren blev fritstillet med virkning fra den 31. marts 2006 og de ovenfornævnte allerede i februar gennemførte tiltag med henblik på at vanskeliggøre klagerens salgsbestræbelser, bestrides grundlaget for indklagedes kritik.

¬¬Det anføres, at samtlige de fem navngivne kunder, som dannede grundlag for den estimerede omsætning i 2006, på tidspunktet for opsigelsen og fritstillingen klageren havde afgivet prøveodre eller såvel prøveordre som produktionsordrer hos indklagede.

På baggrund heraf kunne der forventes en betydelig omsætning.

Hertil kommer, at indklagede på grund af tidspres selv afslog en betydelig ordre fra en stor og potentielt væsentlig kunde (kunde 1), samt at klageren selv måtte afvise en ordre fra en stor virksomhed (kunde 2), som følge af, at indklagede ikke kunne levere den lovede kvalitet.

¬¬Endvidere anfører klageren, at hun samme dag, som hun blev opsagt, modtog en mail fra en anden af de navngivne kunder (kunde 3), der oplyste, at man havde afgivet ordre hos kundens producent på indklagedes artikler.

Det er klagerens skøn, at denne ordre alene repræsenterede en omsætning på over 100.000 USD.

¬¬Klageren bestrider således både rigtigheden af indklagedes opgørelse af klagerens omsætning og grundlaget for indklagedes kritik af klageren.

¬¬Klageren gør gældende, at opsigelsen er sket, således at indklagede ved opsigelsen unddrager sig hendes krav på løn i forbindelse med orlov efter barsel, idet samtlige medarbejdere hos indklagede ydes fuld løn i forbindelse med orlov i en periode af op til 24 uger.

Dette underbygges af den administrerende direktørs mail af 1. februar 2006 til den HR-ansvarlige hos indklagede, jf. sagsfremstillingen ovenfor.

¬¬Indklagede har som ikke løftet den omvendte bevisbyrde, der påhviler indklagede.

¬¬Som følge heraf anfører klageren, at hun er berettiget til en godtgørelse på minimum 12 måneders løn, idet nævnet i forbindelse med den beløbsmæssige opgørelse bør lægge vægt på, at det må anses for en skærpende omstændighed, at afskedigelsen er sket med henblik på at unddrage sig betaling af løn i forbindelse med retten til afholdelse af orlov.

Hertil kommer, at klageren som følge af den meddelte opsigelse har set sig nødsaget til at afbryde sit ophold i USA med henblik på tilbagevenden til Danmark, således at klageren herved er påført betydelige ekstra omkostninger til flytning m.v. Endelig peger klageren på ancienniteten.

¬¬Klageren anfører, at den månedlige løn skal opgøres på baggrund af kontrakten, der var gældende indtil 31. december 2005, idet hun ved accepten af den nye kontrakt kunne påregne i det mindste en løn svarende til den hidtidige.

Månedslønnen bør i overensstemmelse hermed opgøres som 6.000 USD med tillæg af fri telefon på 250 kr. samt boligtilskud på 950 USD.

Månedslønnen kan herefter opgøres til 42.578,98 kr., hvorfor krav om godtgørelse på 510.947,76 kr. gøres gældende.

¬¬ Indklagede har anført, at beslutningen om at afskedige klageren ikke var begrundet i klagerens graviditet, men i manglende salgsresultater.

¬¬Til støtte herfor anfører indklagede, at der allerede i efteråret 2005 tegnede sig et klart billede af, at klageren ikke formåede at opdyrke det kolossalt store amerikanske marked.

Grunden til, at indklagede ikke opsagde klageren på dette tidspunkt, skyldtes, at klageren ved mail af 22. november 2005 fremsendte en liste over 14 navngivne potentielle kunder i 2006, og ved mail af samme dato estimerede en omsætning på 5 navngivne kunder på 395.000 USD.

¬¬Ved et møde i december 2005 blev det dog aftalt, at indklagede fra den 1. januar 2006 skulle overgå til at aflønne klageren med en kombineret løn bestående af en månedlig fast løn samt en provisionsbaseret løn – frem for et fast månedligt vederlag, jf. sagsfremstillingen ovenfor.

Det gøres gældende, at det var det manglende salg, der nødvendiggjorde en regulering af lønnen.

¬¬Til trods for den estimerede omsætning på 395.000 USD var der ultimo februar 2006 kun realiseret en omsætning på 22.025 USD.

Indklagede anfører, at dette skal ses i forhold til en medarbejder i samme stilling, der i samme periode havde en 4 gange så stor omsætning, nemlig 84.017 USD.

Endvidere havde denne medarbejder haft kunderelaterede aktiviteter i forhold til 22 kunder med tilbud, tilbud og produktionsordre, tilbud og prøveordre, tilbud og prøver til godkendelse og kollektionsfremvisninger.

¬¬Indklagede anfører endvidere, at klageren og indklagedes direktør den 24. februar 2006 havde en ”alvorlig samtale” omkring det manglende salg.

¬¬Indklagede kunne ikke konstatere nogen positiv udvikling i salget efter dette møde, hvorfor opsigelsen den 31. marts 2006 var en direkte opfølgning af den under mødet og ved mail af 27. februar 2006 fremførte kritik.

¬¬I forbindelse med klagerens bemærkninger om indklagedes afslag på en stor ordre fra kunde 1, jf. klagerens argumentation ovenfor, gør indklagede gældende, at der var tale om en uformel forespørgsel fra kunden, som indklagede straks tilkendegav, at man ikke kunne efterkomme på grund af de tidsmæssige krav, der blev stillet til levering.

Efterfølgende har man ikke registreret en skriftlig ordre fra den pågældende kunde.

¬¬For så vidt angår klagerens bemærkninger om at måtte afvise en ordre fra kunde 2 som følge af, at indklagede ikke kunne levere den lovede kvalitet, anfører indklagede, at prisen på tilbudet var baseret på den kvalitet, som indklagedes leverandør præsenterede for indklagede.

Denne kvalitet lå dog langt fra kundens ønsker, og det har efterfølgende ikke været muligt at fremskaffe det ønskede materiale.

¬¬Det bestrides at, at indklagede skulle have modtaget en ordre fra kunde 3, jf. klagerens argumentation ovenfor.

¬¬Indklagede bestrider at skulle have indgivet instruks til den samarbejdspartner, der forestod umiddelbar modtagelse af telefoniske henvendelser fra kunder på det amerikanske marked, om ikke at henvise kunder til klageren, jf. klagerens argumentation ovenfor.

Indklagede tilkendegav ved mail af 8. december 2005 overfor samarbejdspartneren, at alle opkald skulle viderestilles til den person, der blev spurgt efter, og al post og faxer skulle videresendes til rette vedkommende.

Alle modtagne telefonbeskeder og faxer skulle, hvis intet navn var angivet, videresendes til den anden medarbejder i samme stilling, mens post, der blev modtaget på samme måde, skulle videresendes til klageren.

¬¬Får så vidt angår messen i Las Vegas, gøres det gældende, at beslutningen om, hvem der skulle deltage på denne, blev truffet i december 2005 – altså før indklagede blev orienteret om klagerens graviditet.

Det anføres endvidere, at indklagede ikke skulle udstille på denne, hvorfor det forhold, at klageren ikke deltog på messen, ikke har haft nogen betydning for klagerens omsætning.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter bl.a. lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har herved lagt vægt på, at opsigelsen fandt sted kort tid efter, at indklagede var blevet gjort bekendt med klagerens graviditet, og at klagerens arbejde ikke, før indklagede var blevet orienteret om graviditeten, havde givet anledning til kritik eller advarsler.

¬¬Endvidere ses det af indklagedes interne mailkorrespondance, at klagerens oplysning om, at hun var gravid, straks gav anledning til, at indklagede undersøgte de retlige og økonomiske konsekvenser af en opsigelse af klageren.

¬¬Nævnet lægger herefter til grund, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9 ved at afskedige klageren, og at der derfor skal tilkendes klageren en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2.

¬¬Ligestillingsnævnet finder efter sagens omstændigheder, herunder at afskedigelsen af klageren skønnes at have bragt klageren i en særlig vanskelig situation, at godtgørelsen skal udgøre et rundt beløb svarende til 12 måneders løn, idet den månedsløn, der skal danne grundlag for beregningen, findes at kunne opgøres som påstået af klageren.

Godtgørelsen fastsættes herefter til 500.000 kr. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 500.000 kr. med procesrente heraf fra den 2. maj 2006, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.

<2006-60>