Legislator Case Law & Legislation
W20151074325 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10743 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2015 10743 Valid

J.nr. 2006-28

Klage over ministeren for ligestilling ikke taget til følge, idet indklagede efter klagens indgivelse havde imødekommet klagerens ønske om at optage links til organisationer, der varetager mænds interesser, og idet nævnet ikke fandt, at indklagede havde prioriteret sine opgaver på en sådan måde, at der forelå en overtrædelse af ligestillingslovgivningen

Klageren, en mand, klagede til Ligestillingsnævnet over, at der på ligestillingsministerens hjemmeside www.lige.dk ikke var links til hjemmesider og organisationer, som kunne hjælpe nødstedte mænd, og han opregnede i klagen en række links, der burde fremgå af hjemmesiden.

Klageren gjorde gældende, at de manglende links var et udtryk for manglende håndtering af ligestillingsproblemer for mænd, og at minister for ligestilling skal have fokus på kønsmæssigt oplevede problemer set fra begge køns side.

¬Indklagede meddelte som svar herpå, at Ligestillingsafdelingen på den angivne foranledning ville sørge for, at de af klageren forslåede links blev optaget på hjemmesiden, såfremt de pågældende organisationer ønskede at blive optaget på hjemmesiden.

Endvidere redegjorde indklagede for områder, hvor der var arbejdet med ligestilling og mænd i de senere år.

¬Ligestillingsnævnet konstaterede, at indklagede havde imødekommet klagerens ønske om at optage links til organisationer, der varetager mænds interesser.

På baggrund af indklagedes redegørelse om sine indsatsområder, fandt nævnet endvidere ikke, at indklagede havde prioriteret sine opgaver på en sådan måde, at der forelå en overtrædelse af nogen bestemmelse i den pågældende lovgivning om forbud mod diskrimination på grundlag af køn.

KEN#LOKDOK23 2015 10743 Valid

Klagen drejer sig om, hvorvidt ministeren for ligestillings hjemmeside diskriminerer mænd ved ikke at have links til hjemmesider og organisationer, der varetager mænds interesser.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en mand har ved email af 2. februar 2006 klaget til Ligestillingsnævnet over, at der på ligestillingsministerens hjemmeside www.lige.dk ikke er links til hjemmesider og organisationer, som kunne hjælpe nødstedte mænd, og han opregnede i klagen en række links, der burde fremgå af hjemmesiden.

¬¬Som svar herpå har indklagede ved brev af 4. april 2006 meddelt, at Ligestillingsafdelingen på den givne foranledning vil sørge for, at de af klageren foreslåede links optages på hjemmesiden www.lige.dk.

Afdelingen vil forinden høre de pågældende, om de ønsker optagelse på hjemmesiden.

¬.

¬Klageren har herefter ved email af 1. maj 2006 erklæret sig tilfreds med, at Ligestillingsafdelingen vil sørge for, at de nævnte links optages på hjemmesiden, såfremt de pågældende ønsker optagelse.

¬¬ Klageren har tilføjet, at ¬¬”…Selvom der ikke er indkommet forslag til denne type links, ej heller fra mænd, så fritager det ikke Ministeriet for at have fokus på kønsmæssigt oplevede problemer SET FRA BEGGE KØNS SIDE.

Denne mangel på håndtering af ligestillingsproblemer for mænd skinner klart igennem på ministeriets hjemmeside.

Der fokuseres på kvinder og kvinders ligestillings kamp (- og bliv endelig ved med det), men fokus er ensidigt og eksisterer ikke set med mande øjne.

¬Jeg vil gerne opfordre ligestillingsministeriet til at finde ud af, om der findes problemer blandt mænd, som ministeriet bør tage sig af.

¬¬Det sker ikke i dag.

Kvinder hjælpes, der foretages undersøgelser, men mænd hjælpes ikke, der foretages ingen undersøgelser.

¬¬Derfor ønsker jeg at ligestillingsnævnet behandler sagen også som jeg nævnte i min anmodning til nævnet.

¬¬Ellers må jeg jo betragte mig som forskelsbehandlet på grund af køn.

¬¬Det kan da ikke være rigtigt at ligestillingsnævnet og ligestillingsministeriet ikke vil behandle min sag, vel?

¬¬Jeg forventer derfor at der i denne sag ikke blot optages nogle nye links, men at ligestillingsnævnet foretager en konkret afgørelse, som afstedkommer at disse links undersøges og indsættes på ministeriets hjemmeside, samt at afgørelsen præsenteres på Ligestillingsnævnets hjemmeside, på lige fod med øvrige afgørelser…” ¬¬ Indklagede har svaret følgende herpå i brev af 31. maj 2006: ¬”I brev af 5. maj 2006 beder Ligestillingsnævnet om bemærkninger til en klage fra Mikael Sørensen over ministeren for ligestilling.

Klageren mener, at der hovedsagelig fokuseres på kvinders ligestillingskamp og opfordrer til at finde ud af, om der findes problemer blandt mænd, som ministeriet bør tage sig af ¬¬I den anledning skal afdelingen oplyse følgende eksempler, hvor mænds problemer er taget op til overvejelse i de senere år: ¬¬Det er klart, at ligestilling handler om både kvinder og mænds muligheder for at gøre sig gældende i samfundet, på arbejdsmarkedet og i familien.

Det bemærkes også, at hver minister har ansvaret for ligestilling inden for ministeriets område.

¬¬Ligestillingsloven omfatter både kvinder og mænd, og arbejdet med kønsmainstreaming-strategien indebærer, at både kvinder og mænds specifikke forhold inddrages.

Dette vil for eksempel kunne være aktuelt ved udarbejdelse af lovforslag, hvor der er pligt til at se på, om lovforslag har virkning især for det ene køn og i så fald at foretage en ligestillingsvurdering.

Der er også påbegyndt et arbejde, hvor statens budgetter analyseres, for eksempel for at undersøge om bevillinger til ældres aktiviteter benyttes af begge køn.

I en ny undersøgelse konkluderes, at aktivitetstilbud til ældre i dag appellerer mere til kvinder end til mænd.

¬¬Ministeren for ligestilling har de sidste år sat fokus på mænds brug af orlov og der er udgivet en pjece med oplysninger til mænd for at gøre opmærksom på retten til at dele orlov mellem mor og far.

Ministeren vil i løbet af i år sætte debat i gang på arbejdspladserne for at forbedre mænds mulighed for netop at gøre brug af de fleksible orlovsmuligheder.

En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet har vist, at arbejdspladskulturen har stor betydning for, om mænd tager orlov eller ej.

Derfor er oplysning og debat på arbejdspladserne vigtig.

¬¬Ministeren er opmærksom på, at de fleste danskere arbejder i dag i brancher eller på arbejdspladser, hvor der er en overvægt af det ene køn.

Ministeren vil i år sætte ind for at få flere mænd ind i omsorgsfagene.

Det skal tjene flere formål;

det giver mænd flere jobmuligheder, det sender et signal til kommende generationer om, at både mænd og kvinder kan tage sig af omsorgsopgaverne og det skaber bedre arbejdspladser, når der er både kvinder og mænd i personalegruppen.

Ministeren har udstedt en bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling (af 29. marts 2004), hvorefter der under visse betingelser kan annonceres med opfordring til, at det underrepræsenterede køn søger en vis type stillinger.

Ligestillingsafdelingen er bekendt med, at børneinstitutioner anvender bekendtgørelsen med henblik på at få flere mandlige ansøgere.

¬¬Sidste år lancerede regeringen en handlingsplan for at fjerne kønsbarrierer for etniske minoriteters adgang til job, uddannelse og fritid.

Der er mere end 50 konkrete aktiviteter, som skal afvikles over de næste 4 år.

Som optakt til handlingsplanen er der en storstilet oplysningskampagne i gang om borgerrettigheder.

Indtil nu har kampagnen især været henvendt til kvinder fra etniske minoriteter, men nu bliver kampagnen også tilrettet mænd.

¬¬Som udgangspunkt handler forældremyndighed og samvær ikke om ligestilling, men om barnets tarv.

Alligevel oplever nogle mænd i praksis at blive klemt i systemet efter en skilsmisse.

De mange nye familieformer og nutidens fædres øgede deltagelse i omsorgen for deres børn rykker ved de faste forestillinger om, at ”mor nok er bedst”.

Samtidig vil en udligning af den tid, forældrene i praksis bruger på børneomsorg nok også kunne spille ind på forældremyndighedssagerne, så øget ligestilling i familien vil smitte af på familiemønstret og vurderingen af barnets tarv.

Familieministeren har nedsat et udvalg, der skal overveje reglerne om forældremyndighed og samvær m.v. ¬¬På ministerens hjemmeside, www.lige.dk er et særligt ikon/site ”European Fatherhood”, hvor der ligger en værktøjskasse om mænd og orlov, link til DRs tv-programmer Den Nordiske Mand, en undersøgelse fra Rigshospitalet om nybagte fædre samt projekter om mænd og ligestilling fra Belgien og Slovenien.

Informationerne er i vidt omfang på engelsk, fordi der er tale om et EU-projekt, men erfaringerne fra det projekt bliver brugt til debat på arbejdspladser i efteråret om og med mænd om ligestilling.

¬¬Ministeren har uddelt ”Mandeprisen 2004” til Henrik Munkholm, som driver rådgivning for voldelige mænd, ”Mandeprisen 2005” til TDC for deres projekt ”Fars Kram” og vil også i 2006 uddele en pris til en mand, der har gjort et særligt stykke arbejde for at fremme ligestilling ¬¬I perspektiv- og handlingsplanen, der ligger på hjemmesiden, kan man læse, at der er holdt møder, konferencer mv. om ligestilling med en særlig mandevinkel, og at ligestillingsministeren deltager i internationalt samarbejde og har været med til at sætte fokus på mænd i ligestillingsarbejdet, herunder i Nordisk Ministerråd, EU og FN.

¬¬Som det fremgår af ovenstående har ministeren for ligestilling fokus på mænds ligestillingsproblemer.

Fokus vil selvfølgelig ændres og skifte på baggrund af den offentlige debat og de aktuelle spørgsmål, der rejses i debatten.

” ¬¬¬Ved mail af 25. august 2006 har klageren anført bl.a. følgende: ¬”….

¬¬Jeg er stadig uenig med ministeren.

¬¬Der er stadig mangel på fokus på de problemer som mænd har i forbindelse med skilsmisser og mænds overgang til weekendfar.

¬¬Senest ser vi en mand blive idømt 16 år for mordet på sine børn.

¬¬Jeg synes at dette er tragisk og det er i virkeligheden et stærkt signal, der påpeger at mænd har problemer.

¬¬Uanset hvad ministeren mener, så lukkes øjnene i ministeriet, for de mange alvorlige problemer der er ude i samfundet.

¬¬Inderst inde føler jeg at ministeren må have en "meget dårlig smag i munden" ved at lukke øjnene herfor.

” ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Indklagede har imødekommet klagerens ønske om, at indklagede har links til hjemmesider og organisationer, der varetager mænds interesser.

¬¬Efter indklagedes foran gengivne redegørelse finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har prioriteret sine opgaver på en sådan måde, at der foreligger overtrædelse af nogen bestemmelse i den gældende lovgivning om forbud mod diskrimination på grundlag af køn.

¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.

¬

<2006-28>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →