Legislator Case Law & Legislation
W20151074125 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10741 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2015 10741 Valid

J.nr. E.

2.2.195

Det var i strid med ligestillingslovens § 2, at et afslag på en ansøgning om en stilling fra en kvinde blev begrundet med, at ansøgeren havde 4 børn.

Klageren, en kvinde, søgte i marts 2006 en stilling som akademisk sagsbehandler hos indklagede 1, en fond.

Klageren blev indkaldt til samtale sidst i marts måned og modtog den 10. april 2006 en mail fra det rekrutteringsfirma, der bistod indklagede med at udvælge ansøgerne, hvoraf det fremgik, at hun ikke var en af de 2 ansøgere, man ville gå videre med.

Af mailen fremgik det, at det ikke så meget skyldtes faglige hensyn, men ”mere af personlige hensyn til dig idet vi tror, at stillingen vil give dig stress- og samvittighedsproblemer m.h.t.

dine fire børn.

” ¬Klageren klagede ved mail af 19. maj 2006 over den ansættende virksomhed, indklagede 1, og det rekrutteringsfirma, der bistod i forbindelse med udvælgelsen af ansøgerne, indklagede 2, idet hun mente, at begrundelsen for frasortering af hende var i strid med ligestillingslovgivningen.

¬Indklagede 1 anførte overfor nævnet, at når indklagede 1 efter at have gennemført ansættelsessamtaler med de udvalgte kandidater i samarbejde med indklagede 2 valgte ikke at gå videre med klageren, var det fordi, hun ikke var i besiddelse af de kvalifikationer, som var nødvendige for at bestride stillingen ¬Indklagede 2 beklagede, at man ubevidst kom til at forskelsbehandle klageren, og undskyldte dette, men fastholdt, at de kandidater, der blev valgt til at gå videre bedre matchede den ønskede profil i jobbet.

¬Ligestillingsnævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at indklagede 1 havde nogen andel i den begrundelse for afslaget, som indklagede 2 meddelte klageren, hvorfor klagen ikke blev taget til følge overfor indklagede 1.

¬For så vidt angik klagen overfor indklagede 2, fandt nævnet, at det – i relation til mulighederne for at kunne udføre erhvervsarbejde – typisk anses som mere belastende for kvinder end for mænd at være forældre til mange børn.

På baggrund af begrundelsen for afslaget fandt nævnet herefter, at det havde spillet en rolle i ansættelsesproceduren, at klageren var mor til fire børn.

Indklagede 2 havde som følge heraf handlet i strid med ligestillingslovens § 2, og klagerens påstand om godtgørelse på 1 kr. blev herefter taget til følge.

¬

KEN#LOKDOK23 2015 10741 Valid

Klagen drejer sig om, at et afslag på en ansøgning om en stilling fra en kvinde er blevet begrundet med, at ansøgeren havde 4 børn.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren søgte i mats 2006 en stilling som akademisk sagsbehandler hos indklagede 1, en fond.

Klageren blev indkaldt til samtale sidst i marts måned og modtog den 10. april 2006 en mail fra det rekrutteringsfirma, der bistod indklagede med at udvælge ansøgerne, hvoraf det fremgik, at hun ikke var en af de 2 ansøgere, man ville gå videre med.

Af mailen fremgik det, at det ikke så meget skyldtes faglige hensyn, men ”mere af personlige hensyn til dig idet vi tror, at stillingen vil give dig stress- og samvittighedsproblemer m.h.t.

dine fire børn.

” ¬¬Klageren kontaktede sit faglige forbund, som har oplyst, at man ikke finder at kunne gå videre med sagen over for de indklagede parter.

Klageren har ved mail af 19. maj 2006 klaget til Ligestillingsnævnet over den ansættende virksomhed, indklagede 1, og det rekrutteringsfirma, der bistod i forbindelse med udvælgelsen af ansøgerne, indklagede 2.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at nævnet konstaterer, at begrundelsen for frasorteringen af hende til det ansøgte job er i strid med ligestillingslovgivningen, og hun påstår sig tilkendt en godtgørelse på 1 kr. herfor.

¬¬ De indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren mener, at de indklagede parter aldrig ville have begrundet et afslag til en mand på samme måde, som det skete over for hende.

Når klageren har foreholdt dette over for indklagede, har indklagede ikke gendrevet dette, men nærmest ud fra klagerens fortolkning erkendt, at det var den rigtige begrundelse for et afslag.

¬¬Når mænd har børn, gør det dem til hele mennesker og gode ledere, mens det åbenbart udelukker kvinderne fra de attraktive jobs.

¬¬Klageren betragter antallet af børn som irrelevant i forhold til hendes erhvervsmæssige evner.

¬¬ Indklagede 1 har anført, at når indklagede 1 efter at have gennemført ansættelsessamtaler med de udvalgte kandidater i samarbejde med indklagede 2 valgte ikke at gå videre med klageren, var det fordi hun ikke var i besiddelse af de kvalifikationer, som var nødvendige for at bestride stillingen.

Beslutningen har således intet at gøre med hendes familiemæssige forhold.

Klageren skulle, hvis hun var blevet ansat, have indgået i et team på 7 andre kvinder.

Stillingen (som projektkoordinator) blev besat med en medarbejder, der tidligere havde været tilknyttet indklagede som ekstern evaluator på et af fondens projekter.

¬¬Ved valget af denne ansøger blev der lagt vægt på, at den pågældende havde stærke kompetencer indenfor såvel skriftlig og mundtlig fremlæggelse, gode IT-kompetencer, var i stand til at tilføre arbejdsgruppen alternative erfaringer fra blandt andet et frivilligt job i en lektie café, samt havde en særdeles solid forankring i et sociologisk forskningsmiljø.

¬¬I forhold til dette var klagerens uddannelse og erfaring ikke tilsvarende på det videnskabelige og menneskelige plan.

¬¬ Indklagede 2 har beklaget, at man ubevidst er kommet til at forskelsbehandle klageren, og undskylder dette, men fastholder, at de kandidater der blev valgt til at gå videre bedre matchede den ønskede profil i jobbet.

Det afvises, at køn har betydning, når et job skal besættes, idet der alene ses på kvalifikationer og personlighed.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingsloven § 19 (lov nr. nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillings-nævnet behandle sager efter bl.

a.

lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barsel m.v. (ligebehandlingsloven).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

¬¬Vedr.

indklagede 1: ¬Ligestillingsnævnet finder det ikke sandsynliggjort, at indklagede 1 havde nogen andel i den begrundelse for afslaget, som indklagede 2 meddelte klageren.

Klagen tages herefter ikke til følge for så vidt angår indklagede 1.

¬¬Vedr.

indklagede 2: ¬Det fremgår udtrykkeligt af indklagede 2’s begrundelse for afslaget, at man havde lagt afgørende vægt på den omstændighed, at klageren havde fire børn.

¬¬Nævnet finder, at det – i relation til mulighederne for at kunne udføre erhvervsarbejde – typisk anses som mere belastende for kvinder end for mænd at være forældre til mange børn.

Herefter finder Ligestillingsnævnet det - efter den begrundelse for afslaget, som indklagede 2 meddelte klageren - ubetænkeligt at fastslå, at det ved afgørelsen af, hvor langt klageren nåede i ansættelsesproceduren ved besættelsen af den pågældende stilling spillede en rolle for indklagede 2, at hun var mor til fire børn, og at det ikke er videre sandsynligt, at en mand ville være blevet udskilt i ansættelsesforløbet med en tilsvarende begrundelse.

¬¬Nævnet finder derfor, at indklagede 2 har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 2, og klagerens påstand om en godtgørelse på 1 kr. tages herefter til følge.

¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen vedrørende indklagede 1 tages ikke til følge.

¬¬Indklagede 2 skal inden 14 dage fra dato betale klageren 1 kr. ¬

<E.

2.2.195>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →