Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.1.27 ¬ Nævnet kunne ikke behandle en klage over manglende mulighed for forlængelse af et passivt hvilende medlemskab i en statsgaranteret pensionskasse som følge af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af graviditet/barsel, da indklagede havde imødekommet klagerens krav inden sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.
Klager, en kvinde, blev i maj 2002 opsagt som lærer på en idrætsefterskole med et års opsigelse.
Hun fratrådte herefter som lærer ved idrætsefterskolen den 31. maj 2003.
Den 9. juli 2003 fødte klageren og afholdt efterfølgende barselsorlov.
Efter endt barselsorlov afholdtes børnepasningsorlov med et andet barn frem til september 2004.
Herefter tilmeldtes klageren arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
Klageren blev atter gravid og sygemeldt i marts 2005 på grund af graviditetsbetinget sygdom.
Den 13. august 2005 fødte hun og afholdt herefter barselsorlov.
¬Klageren havde fået tilkendt passivt hvilende medlemskab i den pensionskasse hun var medlem af på fratrædelsestidspunktet den 31. maj 2003.
Det passivt hvilende medlemskab blev tilkendt hende for to perioder, først fra 1. juni 2003 til 31. maj 2004 og herefter fra 1. juni 2004 til 31. maj 2005.
Den 5. juni 2005 ansøgte klageren om en forlængelse af det passivt hvilende medlemskab for perioden 1. juni 2005 til 31. maj 2006, idet hun på dette tidspunkt var sygemeldt på grund af graviditet med forventet fødsel den 30. august 2005 og ønskede at afholde barselsorlov derefter.
På baggrund af en bestemmelse i pensionskassens vedtægter, hvorefter tilladelse til passivt hvilende medlemskab kun kunne gives for et tidsrum af i alt 2 år, meddelte pensionskassen ved brev af 12. august 2005 klageren, at man ikke kunne imødekomme hendes ansøgning om forlængelse af det passivt hvilende medlemskab, hvorfor klageren ville udtræde af pensionskassen og snarest få beregnet en opsat pension.
Klageren klagede over afslaget til pensionskassens styrelse, som ved brev af 15. september 2005 meddelte klageren, at man var enige om at tilkende hende passivt hvilende medlemskab for perioden 1. juni 2005 til 31. maj 2006 på grund af de i sagen særlige omstændigheder i forbindelse med fødsel og graviditet.
¬Til trods for imødekommelsen af klagerens anmodning, indbragte klageren sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 13. november 2005.
¬Ligestillingsnævnet fandt at klageren allerede havde fået medhold hos indklagede inden sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.
Da parternes uoverensstemmelse således allerede er bragt ud af verden, havde nævnet intet grundlag for at behandle klagen, hvorfor nævnet afviste klagen.
Klagen drejer sig om muligheden for forlængelse af et passivt hvilende medlemskab i en statsgaranteret pensionskasse som følge af fravær fra arbejdsmarkedet på grund af graviditet/barsel.
¬¬ Sagsfremstilling ¬Klager, en kvinde, blev i maj 2002 opsagt som lærer på en idrætsefterskole med et års opsigelse.
Hun fratrådte herefter som lærer ved idrætsefterskolen den 31. maj 2003.
Den 9. juli 2003 fødte klageren og afholdt efterfølgende barselsorlov.
Efter endt barselsorlov afholdtes børnepasningsorlov med et andet barn frem til september 2004.
Herefter tilmeldtes klageren arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
Klageren blev atter gravid og sygemeldt i marts 2005 på grund af graviditetsbetinget sygdom.
Den 13. august 2005 fødte hun og afholdt herefter barselsorlov.
¬¬Efter at klageren fratrådte stillingen som lærer på idrætsefterskolen den 31. maj 2003, fik hun efter ansøgning tilkendt passivt hvilende medlemskab i den pensionskasse, hun var medlem af på fratrædelsestidspunktet.
Passivt hvilende medlemskab blev tilkendt for to perioder, først fra 1. juni 2003 til 31. maj 2004 og herefter fra 1. juni 2004 til 31. maj 2005.
¬¬Den 5. juni 2005 ansøgte klageren om en forlængelse af det passivt hvilende medlemskab for perioden 1. juni 2005 til 31. maj 2006, idet hun på dette tidspunkt var sygemeldt på grund af graviditet med forventet fødsel den 30. august 2005 og ønskede at afholde barselsorlov derefter.
¬¬Efterlønskassen forelagde Personalestyrelsen, Finansministeriet klagerens ansøgning af 5. juni 2005.
Med henvisning til pensionskassen vedtægter (som er godkendt af Finansministeriet) svarede Personalestyrelsen ved brev af 11. august 2005, at vedtægterne kun gav hjemmel for at bevilge passivt hvilende medlemskab for ét år ad gangen og maksimalt for et tidsrum af i alt 2 år.
¬¬§ 5 i pensionskassens vedtægter har følgende ordlyd: ¬¬”§ 5.
Styrelsen kan tillade, at et medlem, der fratræder sin stilling, fordi vedkommende afskediges af en for den pågældende utilregnelig årsag og ikke overgår til anden beskæftigelse, forbliver medlem af pensionskassen.
¬¬Medlemmet betragtes i så fald som hvilende (passivt hvilende medlemskab) og har ret til at indtræde i sædvanligt medlemsforhold, såfremt vedkommende på ny opnår ansættelse i en stilling inden for pensionskassens område.
¬¬Stk. 2.
Styrelsen kan i forbindelse med lovfæstede orlovsordninger samt i specielle tilfælde og da med Finansministerens godkendelse tillade, at et medlem, der fratræder sin stilling under pensionskassens område, forbliver stående som passivt hvilende medlem af pensionskassen.
¬¬Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun gives for ét år ad gangen.
Tilladelse efter stk. 1 gives længst for et tidsrum af i alt 2 år.
” ¬¬På baggrund heraf meddelte pensionskassen ved brev af 12. august 2005 klageren, at man ikke kunne imødekomme hendes ansøgning om forlængelse af det passivt hvilende medlemskab, hvorfor klageren ville udtræde af pensionskassen og snarest få beregnet en opsat pension.
¬¬Klageren klagede over dette afslag ved brev af 18. august 2005 til pensionskassens styrelse, som ved brev af 15. september 2005 meddelte klageren, at man i styrelsen var enige om at tilkende klageren passivt hvilende medlemskab for perioden 1. juni 2005 til 31. maj 2006 på grund af de i sagen særlige omstændigheder i forbindelse med fødsel og graviditet.
¬¬Klageren indbragte sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 13. november 2005, og har - uanset, at indklagede har imødekommet hendes anmodning - fastholdt at hun ønsker, at nævnet tager stilling til hendes sag af principielle grunde.
¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren ønsker at få konstateret, at pensionskassens vedtægter er diskriminerende.
¬¬ Indklagede har påstået sig frifundet.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Indklagede omgjorde afslaget på klagerens anmodning om forlængelse af det passivt hvilende medlemskab, inden sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet, og klageren har altså fået medhold hos indklagede.
Da parternes uoverensstemmelse således allerede er bragt ud af verden, har nævnet intet grundlag for at behandle klagen, hvorfor ¬¬ bestemmes: ¬¬Denne klage afvises.
¬
<E.
2.1.27>