Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.186

Det var i strid med ligebehandlingslovens § 2, at Rigshospitalet undlod at indkalde en kvinde til en ansættelsessamtale, fordi hun i ansøgningen havde oplyst, at hun var gravid.

Klageren, en kvinde, søgte ved skriftlig ansøgning den 18. januar 2006 en stilling som sygeplejerske hos indklagede, Rigshospitalet.

Det fremgik af klagerens ansøgning, at hun var gravid.

Klageren blev ikke indkaldt til ansættelsessamtale, men modtog ved mail af 23. januar 2006 afslag på ansættelse i den søgte stilling.

Indklagede takkede klageren i mailen for, at hun havde været ærlig omkring sin graviditet, men anførte, at man havde brug for en sygeplejerske nu og her.

Det fremgik endvidere af mailen, at klageren var velkommen til at søge en stilling igen efter endt barselsorlov.

Klageren rettede den 5. februar henvendelse til Ligestillingsnævnet, idet hun mente, at hun ikke blev ansat i stillingen på grund af hendes graviditet.

Indklagede gjorde gældende, at man valgte den bedst kvalificerede ansøger.

¬Ligestillingsnævnet fandt det godtgjort, at baggrunden for, at klageren ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale var, at hun var gravid.

Indklagede havde herefter overtrådt ligebehandlingslovens § 2, og nævnet tilkendte som følge heraf klageren en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om afslag på en stilling som sygeplejerske til en gravid ansøger.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, søgte ved skriftlig ansøgning den 18. januar 2006 en stilling som sygeplejerske hos indklagede, Rigshospitalet.

¬¬I jobansøgningen gjorde klageren opmærksom på, at hun var gravid.

Det fremgår af klagerens ansøgning: ¬¬” ¬… ¬¬Jeg mener dog, at jeg afslutningsvis bør gøre opmærksom på at jeg er gravid.

Jeg har trods denne omstændighed alligevel tilladt mig at søge stillingen, da jeg fandt jeres stillingsopslag yderst interessant, og naturligvis er meget interesseret i at vende tilbage efter endt barsel.

¬¬…” ¬¬Klageren blev ikke indkaldt til ansættelsessamtale, men modtog ved mail af 23. januar 2006 afslag på ansættelse i den søgte stilling.

Det fremgår af mailen: ¬¬”… jeg beklager men vi har meget behov for sygepl.

nu og her, derfor takker jeg nej til tilbudet.

Tak fordi du er så ærlig at sige at du er gravid.

Hvis du efter din orlov skulle have lyst er du velkommen til at søge igen…”.

¬¬Ved brev af 5. februar indbragte klageren sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren ønsker at nævnet konstaterer, at indklagede ved at afvise klageren til den ledige stilling som sygeplejerske på grund af hendes graviditet, har overtrådt forbudet mod kønsdiskrimination.

Klageren ønsker sig tilkendt en godtgørelse herfor.

¬¬ Indklagede har påstået sig frifundet.

¬¬ Parternes anbringender og argumentation ¬ Klageren mener, at hendes graviditet var årsag til, at hun ikke blev ansat i stillingen som sygeplejerske hos indklagede.

¬¬Klageren anfører, at det er i strid med forbudet mod kønsdiskrimination, at indklagede lagde til grund, at klageren på grund af hendes graviditet ikke ville kunne opfylde deres akutte behov for sygeplejersker, idet det er forbudt at afvise en ansøger med direkte henvisning til deres graviditet.

¬¬Det gøres gældende, at klagerens graviditet ikke var til hinder for, at hun kunne opfylde indklagedes behov for sygepleje, da hun trods graviditeten kunne have gennemført oplæringsperioden på to måneder hos indklagede og efterfølgende fungere som selvstændig sygeplejerske.

¬¬Det bestrides, at afslaget skyldtes, at hun ikke havde gastroenterologisk specialkundskab, jf. nedenfor, idet hun i afslaget blev opfordret til at søge igen efter endt orlov, selvom hendes kvalifikationer på dette tidspunkt ville være uændrede.

¬¬ Indklagede har gjort gældende, at man valgte den bedst kvalificerede ansøger til den ledige stilling.

Man lagde vægt på følgende kriterier: ¬¬- At ansøgeren have kommunikative kvalifikationer, der betød, at man kan forvente at vedkommende sprogligt kunne gøre sig forståelig for patienten og selv forstå, hvad patienten sagde.

¬- At ansøgeren udviste engagement i forhold til at gå ind og lære indklagedes speciale, tage imod den introduktionsperiode, der bliver tilbudt og derefter bruger denne læring ved at være engageret tilstede i afdelingen for at passe patienter og være en del af et arbejdsfællesskab.

¬- At ansøgeren havde gastroenterologisk specialkundskab fra tidligere ansættelser.

Dette var ikke et ultimativt krav, men afdelingen ville foretrække en person med specialkundskab.

¬- At ansøgeren i sin ansøgning udstrålede personlighed, modenhed og samtidig udstrålede et personligt overskud.

¬¬Indklagede modtog fire ansøgninger til stillingen, og to af ansøgerne blev i forhold til den konkrete stilling indkaldt til ansættelsessamtale.

Den person, der fik tilbudt stillingen, havde kendskab til gastroenterologi fra sin praktikperiode og havde ved samtalen vist sig at besidde alle de ovenfornævnte kvalifikationer samt øvrige ønskede personlige og faglige kvalifikationer.

¬¬De to resterende ansøgere, herunder klageren, blev ikke indkaldt til samtale, idet indklagede vurderede, at deres kvalifikationer ikke stemte overens med indklagedes krav til kvalifikationer.

Indklagede beklager, at afslaget til klageren ikke blev formuleret på en sådan måde, at denne begrundelse for afslaget fremstod klart.

¬¬Indklagede anfører, at man tidligere har ansat en gravid kvinde med nært forestående fødsel, fordi vedkommende havde de ønskede kvalifikationer til en stilling.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬I henhold til ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

¬Ved mail af 23. januar 2006 til klageren begrundede man afslaget på den ansøgte stillingen med, at den pågældende afdeling havde meget behov for sygeplejersker nu og her, og man takkede klageren for at være så ærlig at sige, at klageren var gravid, og tilkendegav hende, at hun var velkommen til at søge igen efter sin orlov.

¬¬Nævnet finder det herefter godtgjort, at baggrunden for, at klageren ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale var, at hun var gravid.

¬¬Indklagede har herefter overtrådt ligebehandlingslovens § 2.

¬¬I medfør af lovens § 14 tilkendes der herefter klageren en godtgørelse, der fastsættes til 25.000 kr., således at det ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage fra dato betale klageren en godtgørelse på 25.000 kr. med procesrente fra den 6. februar 2006, da klagen blev modtaget i Ligestillingsnævnet.

¬

<E.

2.2.186>