Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.185

Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at en gravid kvinde ikke blev ansat i en stilling som sygeplejerske, idet en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet.

Klageren, en kvinde, søgte i januar 2006 en stilling som sygeplejerske hos indklagede, Rigshospitalet.

Klageren anførte i sin ansøgning, at hun var gravid.

Klageren blev inviteret til jobsamtale den 24. januar 2006.

Der var tre ledige stillinger, hvortil der var indkaldt i alt seks ansøgere til samtale.

Efter samtalen fik klageren besked om, at hun ikke kunne forvente at blive ansat.

Da parternes forklaringer om forløbet under og efter jobsamtalen var præget af stærkt divergerende forklaringer om betydningen af klagerens graviditet, fandt Ligestillingsnævnet, at en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet, men måtte finde sted ved domstolene.

Sagen afvistes herefter i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Klagen drejer sig om afslag på en stilling som sygeplejerske til en gravid ansøger.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, ansøgte den 10. januar 2006 om at blive ansat i en stilling som sygeplejerske hos indklagede, Rigshospitalet.

¬¬I klagerens ansøgning er bl.

a.

anført: ¬¬”…Jeg mener dog, at jeg afslutningsvis bør gøre opmærksom på at jeg er gravid.

Jeg har trods denne omstændighed alligevel tilladt mig at søge stillingen, da jeg fandt jeres stillingsopslag yderst interessant, og naturligvis er meget interesseret i at vende tilbage efter barsel… ¬¬Ved mail af 21. januar 2006 inviterede indklagede klageren til en jobsamtale.

¬¬Klageren var til jobsamtale hos indklagede den 24. januar 2006 sammen med fem an-dre kandidater.

Der var 3 ledige stillinger, der skulle besættes af de seks kandidater.

Efter samtalen fik klagerens besked om, at hun ikke kunne forvente at blive ansat.

Forklaringer om forløbet under og efter jobsamtalen er præget af divergerende for-klaringer, jf. nedenfor under parternes argumentation.

¬¬ Parternes påstande

Klageren ønsker at nævnet konstaterer, at Rigshospitalet ved at afvise klageren til den ledige stilling som sygeplejerske på grund af hendes graviditet, har overtrådt forbudet mod forskelsbehandling på grund af køn.

Klageren ønsker sig tilkendt en godtgørelse herfor.

¬¬ Indklagede har påstået sig frifundet.

¬¬ Parternes anbringender og argumentation ¬ Klageren mener, at hendes graviditet var årsag til, at hun ikke blev ansat i stillingen som sygeplejerske hos indklagede og har anført, at samtalen den 24. januar 2006 for-løb fint, indtil en repræsentant for indklagede spurgte, hvornår klageren havde ter-min.

Klageren fortalte, at hun forventede nedkomst den 2. juni 2006, hvorefter ind-klagede oplyste hende om, at dette betød, at klageren ikke ville få tildelt jobbet.

Be-grundelsen herfor var, at hendes tid på afdelingen inden hendes afholdelse af barsel ville være for kort, idet man ligeledes skulle bruge tid og ressourcer på at oplære hende.

Indklagede forklarede overfor klageren, at man havde håbet på, at hun ikke var så langt henne i graviditeten, da man indkaldte hende til samtale.

¬¬Klageren har endvidere anført, at hun prøvede på at forklare, at hun var indstillet på at arbejde så lang tid ind i graviditetsperioden som muligt.

Til dette svarede indkla-gede, at det var naivt af klageren at tro, at dette var muligt, idet hun ikke havde væ-ret gravid før og derfor ikke var klar over, hvor besværet man i slutningen af en gra-viditet.

¬¬Hun fik ikke oplyst, at hun ikke opfyldte de kriterier, som i følge indklagede skulle være årsagen til, at hun ikke fik tilbudt jobbet, jf. straks nedenfor.

Tværtimod fik kla-geren efter jobsamtalen oplyst, at hun var mere end velkommen til at kontakte ind-klagede efter endt orlov, hvis hun på dette tidspunkt stadig var interesseret i en stil-ling.

Klageren har anført, at denne forklaring endvidere stemmer bedre overnes med, at hun fik afslag på stillingen under jobsamtalen, idet en vurdering af de af indkla-gede anførte kriterier ville have nødvendiggjort, at alle 8 ansættelsessamtaler på det-te tidspunkt havde været afholdt, samt at ansættelsesudvalget havde konfereret.

¬¬ Indklagede har gjort gældende, at man ved valget af hvem der skulle ansættes i de 3 ledige stillinger lagde vægt på følgende kriterier: ¬¬- At ansøgeren virkede forberedt ved ansættelsessamtalen ¬- Ansøgerens kendskab til det neurokirurgiske speciale ¬- Ansøgerens evne til at begrunde hvorfor hun søgte stillingen inden for netop dette speciale ¬- Ansøgerens evne til at fremhæve personlige kvalifikationer i forhold til stil-lingen ¬- Ansøgerens evne til at deltage aktivt i ansættelsessamtalen ¬- Erfaringer og udtalelser fra praktiksteder under uddannelsen til sygeplejer-ske ¬- Erhvervsarbejde før, under og efter uddannelsen som sygeplejerske ¬¬Indklagede har videre anført, at ansættelsesudvalget efter en samlet vurdering af de ovenfornævnte kriterier vurderede, at klageren ikke var blandt de tre bedst kvalifice-rede.

Ansættelsesudvalget oplevede under ansættelsessamtalen, at klageren mangle-de engagement, modenhed, selvstændighed og havde svært ved at sælge sig selv.

¬¬Det fremgik af klagerens ansøgning, at hun var gravid, hvorfor indklagede ville have undladt at indkalde hende til samtale, hvis man ikke ønskede at ansætte en gravid.

¬¬Grunden til, at ansættelsesudvalget allerede ved afslutningen af ansættelsessamtalen gav klageren besked om, at hun ikke fik stillingen, skyldes at samtalen forløb dårligt, og at det allerede på daværende tidspunkt var klart, at de øvrige ansøgere var klart bedre kvalificeret i forhold til de ovenfornævnte kriterier.

¬¬Indklagede har yderligere anført, at det må være en misforståelse, når klageren gør gældende, at indklagede oplyste, at hun var velkommen til at søge en stilling efter endt barselsorlov, hvis hun fortsat var interesseret.

Derimod fik klageren i overens-stemmelse med fast praksis oplyst, at hun var velkommen til at kontakte afdelingen, hvis hun efterfølgende har yderligere spørgsmål eller andet i relation til den ledige stilling.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 711 af 20. august 2002).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser, hvilket bl.a. indebærer, at en ar-bejdsgiver ikke må afvise at ansætte en kvindelig ansøger til en ledig stilling på grund af kvindens graviditet.

¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 20, at nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

¬¬Som det fremgår af parternes argumenter refereret ovenfor, er de oplysninger, som parterne har givet nævnet, indbyrdes stærkt modstridende med hensyn til forløbet af jobsamtalen den 24. januar 2006.

¬¬En afklaring heraf, der er af væsentlig betydning for en afgørelse af sagen, findes ik-ke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.

¬¬Ligestillingsnævnet afviser derfor klagen i henhold til ligestillingslovens § 20, således at det ¬¬ bestemmes: ¬¬Ligestillingsnævnet kan ikke behandle denne klage.

¬

<E.

2.2.185>