Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

Sagen er efterfølgende afgjort ved retten i Glostrup.

¬J .nr. E.

2.2.175 ¬ Det var i strid med ligebehandlingslovens § 9, at et firma ændrede en kvindelig medarbejders stilling under hendes afholdelse af barsels- og forældreorlov.

&Aelig;

ndringen sidestillet med en afskedigelse.

Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 250.000 kr. – svarende til 9 måneders løn.

Klageren, en kvinde, klagede over, at hun var blevet afskediget under afholdelse af hendes barselsorlov, idet væsentlige ændringer i hendes ansættelsesforhold måtte sidestilles hermed.

¬Klageren blev ansat hos indklagede, et firma, der sælger maling, den 1. marts 1996.

Klageren accepterede herefter en stilling som butikschef, som hun tiltrådte den 1. november 1997.

Den 1. januar 2002 tiltrådte klageren en stilling som slagskonsulent med opsøgende salg til malermestre.

I april 2004 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid, og klageren og indklagede blev herefter enige om, at klageren med virkning fra 5. maj 2005 skulle overflyttes til et job som distriktschef, som var midlertidigt ledig som følge af, at den fungerende distriktschef var blevet langtidssygemeldt.

Den månedlige løn var 27.195 kr. + bilordning mv. Under barselorloven raskmeldte den sygemeldte distriktschef sig og genindtrådte i sin tidlige stilling, hvorfor klageren fik meddelelse om, at hun med virkning fra 17. september 2005 skulle fungere som slagskonsulent, samt at hendes løn fra den 1. april 2006 ville blive reguleret til 20.500 kr. månedligt.

¬Indklagede gjorde bl.a. gældende, at ændringerne ikke skyldtes klagerens graviditet, men kollegas tilbagevenden til stillingen, og at tidsbegrænsning af stillingen som distriktschef var meddelt klageren ved ansættelsen.

¬Ligestillingsnævnet fandt, at ændringerne måtte sidestilles med en afskedigelse i forbindelse med tilbud om ansættelse i en ny stilling.

Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden i ligebehandlingslovens § 16, stk.4, hvorfor indklagede havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Nævnet tilkendte klageren i godtgørelse på 250.000 kr

Sagen drejer sig ændring af en medarbejders stilling under afholdelse af barsels- og forældreorlov.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev ansat som butiksassistent hos indklagede, et firma, der sæl-ger maling, den 1. marts 1996.

Klageren blev tilbudt en stilling som butikschef, som hun accepterede og tiltrådte den 1. november 1997.

Den 1. januar 2002 tiltrådte klage-ren stilling som ansat som salgskonsulent med opsøgende salg til malermestre.

Dem månedlige løn var aftalt til 25.000 kr. pr. måned.

Til stillingen var endvidere tilknyt-tet en bilordning, bonusordning og fri telefon.

¬¬Ved en personalesamtale i april måned 2004 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid.

Ved en opfølgningssamtale i maj måned 2004 blev klageren og indklage-de enige om, at klageren med virkning fra 5. maj 2004 skulle overflyttes til et job som distriktschef frem til hendes barselsorlov ultimo august 2004.

Denne stilling var mid-lertidig ledig, idet den fungerende distriktschef var langtidssygemeldt og forvente-des at vende tilbage til stillingen ved eventuel raskmelding.

¬¬Af brev af 3. maj 2004 angående ændringer i ansættelsesforholdet som følge af over-flytning til jobbet som distriktschef, fremgår det: ¬¬ ”… Vi kan på nuværende tidspunkt ikke præcist sige, hvilket job du vender til efter din barsel, men mulighederne ligger inden for … distriktschef, butikschef eller assi-stent i … ¬¬ Indtil udgangen af din barselsperiode vil din gage og øvrige ansættelsesforhold for-blive uændrede.

Herefter vil ansættelsesforholdende blive taget op til vurdering igen, og alle ændringer vil ske med funktionærlovens varsel…”.

¬¬Den sygemeldte distriktschef raskmeldte sig og genindtrådte i sin tidligere stilling som distriktschef, mens klageren var på barsel.

¬¬Under barselsorloven modtog klageren som følge heraf et brev af 29. juli 2005 om hendes ansættelsesforhold ved tilbagevenden fra graviditet.

Det fremgår af dette brev: ¬¬ ”… må vi desværre meddele dig, at muligheden for tilbagevenden som konsulent … er bortfaldet, eftersom … er raskmeldt efter længere tids sygdom.

Du vil derfor med virkning fra 17. september 2005 skulle fungere som salgsassistent… ¬¬ Din gage vil de første par måneder forblive uændret, hvorefter den pr. 1. april 2006 vil blive reguleret til kr. 20.500,00 månedligt… ¬¬ … vil din bilordning og din telefonordning ophøre pr. 17. september 2005, ligesom du bedes returnerer din bærbare pc og øvrige effekter tilhørende…”.

¬¬Ved brev af juni 2005 fremgår det, at den månedlige løn pr. 1. juli 2005 var 27.195 kr. + bilordning.

¬¬Klageren ønskede ikke at tiltræde stillingen som salgsassistent efter endt barsel, hvil-ket klagerens faglige organisation orienterede indklagede om ved brev af 19. august 2005.

¬¬Under efterfølgende forhandlinger mellem parternes faglige organisationer tilbød indklagede klageren et job som butikschef i en anden forretning, hvilket klageren afslog.

Endvidere blev den sygemeldte distriktschef efter tilbagevenden atter lang-tidssygemeldt, hvorfor klageren blev tilbudt at genindtræde i stillingen som di-striktschef.

Dette blev ligeledes afslået af klageren.

¬¬Da det ikke lykkedes parterne opnå en løsning af tvisten, har klagerens faglige orga-nisation ved brev af 4. januar 2006 rettet henvendelse til Ligestillingsnævnet, med anmodning om, at Ligestillingsnævnet træffer afgørelse i sagen.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse svarende til 373.449,00 kr. som følge af uberettiget afskedigelse i henhold til ligebehandlingslovens § 9.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært afvisning.

¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren har anført, at brevet af 25. juli 2005 reelt havde karakter af en afskedigelse, idet der var tale om væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet.

Da ændringerne indtrådte under hendes barselorlov, finder klageren, at hun blev afskediget i strid med ligebehandlingslovens § 9 og derfor skal tilkendes en passende godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3 svarende til 12 måneders løn, idet indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk.4.

¬¬Til støtte for dette synspunkt er blandt andet gjort gældende, at indklagede ikke er kommet med en rimelig begrundelse for opsigelsen af klageren.

I forbindelse med opsigelsen blev det meddelt klageren, at der kun var mulighed for at blive ansat som butiksassistent.

Klageren kunne dog umiddelbart i forlængelse af denne meddelelse konstatere, at indklagede annoncerede efter en butikschef til anden forretning, som lå 90 km.

fra klagerens bopæl.

¬¬For så vidt angår indklagedes anbringende om, at klageren skulle have leveret en utilfredsstillende arbejdspræstation gennem en periode i sit arbejde som salgskonsu-lent (januar 2002 – maj 2004), jf. indklagedes argumentation, har klageren bemærket, at denne på intet tidspunkt i denne periode modtog advarsel, klager eller påtaler.

Endvidere er der ikke på anden vis blevet tilkendegivet overfor klager, at det af hen-de udførte arbejde var utilfredsstillende.

¬¬Klageren bestrider ikke efterfølgende at have afvist at modtage andre stillinger til-budt af indklagede efterfølgende - herunder stillingen som butikschef for en anden butik.

Klageren begrunder dette med, at tilliden til indklagede var brudt, og at hun frygtede en efterfølgende opsigelse på andet grundlag.

¬¬Klageren bestrider, at sagen ikke skulle kunne behandles af Ligestillingsnævnet, da sagen ikke kræver yderligere bevisførelse.

¬¬ Indklagede har anført, at stillingsændringen for klageren ikke har været begrundet i hendes graviditet eller orlov.

&Aelig;

ndringen var begrundet i objektive forhold, nemlig en kollegas mulige tilbagevenden fra arbejde.

Dette var endvidere tydeligt meddelt klageren som et vilkår ved hendes ansættelse som distriktschef, jf. sagsfremstillingen ovenfor.

Det gøres derfor gældende, at indklagede har løftet bevisbyrden i ligebe-handlingslovens § 16, stk.4.

¬¬Til støtte for herfor har indklagede anført, at indklagede, efter at have vurderet ud-viklingen gennem en periode i foråret 2004, havde konstateret, at klageren ikke leve-de op til virksomhedens forventninger i stillingen som salgskonsulent.

På baggrund heraf ville indklagede ved en personalesamtale i april 2004 have opfordret indklage-de til at søge væk fra virksomheden, og meddelt at hun i modsat fald ville blive op-sagt i august 2004.

Imidlertid indledte klageren mødet med at oplyse om hendes gra-viditet, hvorfor indklagede fandt det upassende at gennemfører den planlagte dags-orden.

Indklagede fortalte alligevel klageren om den oprindelige hensigt med mødet, og man blev enige om, at indklagede i stedet skulle finde et andet job til klageren.

¬¬Det var på denne baggrund, at klageren blev tilbudt jobbet som distriktschef, og der var ikke tale om en forfremmelse.

Stillingen havde karakter af et vikariat, hvis tids-mæssige udstrækning var afhængig af den sygemeldtes kollegas tilbagevenden.

¬¬Efter den sygemeldtes kollegas tilbagevenden foretog indklagede en vurdering af, hvilke andre jobmuligheder, der eksisterede indenfor virksomheden, men måtte kon-statere, at der ikke var et ledigt job inden for rimelig afstand, der svarede til jobbet som distriktschef, hvorfor virksomheden tilbød klageren et ledig job som salgsassi-stent.

Det bestrides ikke af indklagede, at der var tale om en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet, men en sådan mulig ændring blev klageren imidlertid allerede bekendt med ved hendes midlertidige ansættelse som distriktschef.

¬¬Det bestrides ikke af indklagede, at man i samme periode, som da indklagede tilbød klageren en stilling som salgsassistent, havde en ledig stilling som butikschef i en anden forretning.

Imidlertid havde indklagede ingen forventning om, at klageren ville være interesseret i en stilling så geografisk fjern fra den stilling, hun forudgåen-de havde bestridt.

Det må ligge betydeligt uden for virksomhedens forpligtelse i rela-tion til ligebehandlingsloven at skulle tilbyde en stilling, der ligger 65 km væk fra det sted, hvor vedkommende forudgående har været beskæftiget og ca. 90 km.

væk fra medarbejderens bopæl.

¬¬Indklagede tilbød dog klageren stillingen, da man blev opmærksom på, at klageren var interesseret i denne.

Da den raskmeldte distriktschef atter blev langtidssyge-meldt, tilbød man endvidere klageren at genindtræde i stillingen som distriktschef.

¬¬Indklagede har endvidere anført, at der eksisterer en betydelig uenighed mellem par-terne om det faktiske forløb, således at sagen forudsætter en bevisførelse, der gør den uegnet til afgørelse i Ligestillingsnævnet.

Af denne grund gøres det gældende, at Ligestillingsnævnet bør afvise at behandle sagen.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter ligestillingslovens § 19 kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.

¬¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at foreligger en sådan usikkerhed omkring de fakti-ske forhold, at sagen ikke kan behandles af nævnet, hvorfor indklagedes påstand om afvisning ikke tages til følge.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har været fraværende efter § 7 (barsels- og forældreorlov) eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold, jf. li-gebehandlingslovens § 16, stk. 4.

¬¬Det er ubestridt af indklagede, at det tilbud om beskæftigelse efter barselsorloven, der blev tilbudt klageren under hendes barselsorlov, indebar en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet.

Nævnet finder herefter, at forholdet må sidestilles med en afskedigelse i forbindelse med tilbud om ansættelse i en ny stilling.

Det forhold, at der var taget højde for en evt.

stillingsændring i forbindelse med ansættelsen af kla-geren i den midlertidige stilling som distriktschef kan ikke føre til andet resultat, i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor indklagede var bekendt med klagerens graviditet, da indklagede indgik aftalen med klageren om den midlertidige ansættelse.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet bevisbyrden efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

¬¬Nævnet lægger herefter til grund, at indklagede har handlet i strid med ligebehand-lingslovens § 9, og at der derfor skal tilkendes klageren en godtgørelse jf. ligebehand-lingslovens § 16, stk. 2.

¬¬Ligestillingsnævnet finder efter sagens omstændigheder, herunder den tid, klageren havde været ansat som salgskonsulent, at godtgørelsen skal udgøre et rundt beløb svarende til 9 måneders løn.

Godtgørelsen fastsættes herefter til 250.000 kr. ¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 250.000 kr. med procesrente heraf fra den 4. januar 2006, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.

¬

<E.

2.2.175>