Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.77

En kommunes praksis vedrørende hvilke af flere børn, der kan opnå pasningsplads i nærheden af deres hjem, fandtes ikke i strid med ligestillingsloven.

¬¬Klageren, en kvinde, klagede over en kommunes praksis, hvorefter et barns alder er afgørende for, hvilke af flere børn, der kan opnå pasningsplads i nærheden af deres hjem.

Klageren mente, at kommunen havde udøvet forskelsbehandling på grund af køn, når barnets far udnyttede sine muligheder for at afholde orlov fuldt ud, idet dette efter klagerens opfattelse medførte, at barnet typisk var yngre end de børn, hvis moderen havde udnyttet hele orlovsperioden.

Nævnet fandt ikke, at indklagedes praksis var i strid med ligestillingsloven.

Sagen drejer sig om klage over en kommunes visitationspolitik i forbindelse med flytning af børn i pasningstilbud.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde under uddannelse, valgte ikke at holde orlov i forbindelse med fødslen af sit barn, og barnets far afholdt derfor den fulde orlov efter de nye orlovsregler, hvilket betød, at han havde i alt 34 ugers orlov (2+32).

Efter afholdelse af orlov og ferie blev forældrene af indklagede tilbudt en pasningsplads til deres barn uden for det distrikt de boede i, idet der ikke var nogen ledige pladser i distriktet på det pågældende tidspunkt.

Forældrene blev skrevet op til en anden institutionsplads, en såkaldt flytteplads med det samme.

¬¬Kommunens visitationspraksis var sådan, at børnene, hvis der var flere ansøgere til en bestemt institution, fik tilbudt flytning efter deres alder.

Dvs. de ældste børn fik tilbudt plads først.

Klagerens barn har endnu ikke fået tilbudt en flytteplads, idet hun pga.

moderens manglende orlov er en af de yngste på visitationslisten.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at Ligestillingsnævnet statuerer, at kommunens visitationspolitik er i strid med ligestillingsloven.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har til støtte for sin påstand anført, at der er tale om forskelsbehandling af de forældre, hvor moderen ikke ønsker at udnytte sin orlov, men hvor det som i det foreliggende tilfælde er faderen alene, der tager orloven.

¬¬Det er stadig det mest almindelige, at moderen tager hovedparten af orloven, hvorfor børnene er ca. et år, når der bliver brug for en institutionsplads.

Med kommunens visitationspraksis med tildeling af pladser efter barnets alder vil børn, hvor det alene er faderen, der har taget orlov, således ikke komme i betragtning på ventelisten til særlige pladser.

¬¬Kommunens praksis er dermed i strid med det lovfæstede mainstreamingsprincip.

¬¬ Indklagede har til støtte for sin påstand redegjort for kommunens visitationsvejledning- og praksis.

Det fremgår heraf, at kommunen tilbyder plads til alle børn, når de er 30 uger gamle.

Forudsætningen er, at forældrene accepterer den plads, de får tilbudt uanset at denne ikke måtte lige nærmest deres bopæl.

Det er kun, hvis der er to eller flere børn, der bor i samme nærhed til en institutionsplads, at alderskriteriet vil være afgørende for placering i den bestemte plads.

¬¬Det afvises, at kommunens visitationspraksis er i strid med ligebehandlingslovens regler og principper, idet reglerne for visitation gælder for alle uanset køn og valg af adgang til fravær i forbindelse med fødsel, ligesom visitationen sker uden hensyn til de valg, forældrene har gjort efter ligebehandlingslovens regler om barselsorlov og uden hensyn til den orlovshavende forældres køn i øvrigt.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at indklagedes praksis, hvorefter børnenes alder er afgørende for, hvilke af flere børn, der kan opnå pasningsplads i nærheden af deres hjem, er i strid med ligestillingsloven.

¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes ¬¬Klagen tages ikke til følge.

¬

<E.

2.2.77>