Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.0044

En beslutning om ikke at genansætte en kvinde, der var på barselsorlov, og som tidligere uden afbrydelse havde været genansat 17 gange i tidsbegrænsede ansættelser, blev i relation til ligestillingsloven sidestillet med en afskedigelse.

Godtgørelse svarende til et års løn.

¬¬Klageren havde været beskæftiget i 17 år som kvotalønnet timelærer hos indklagede, en handelsskole.

Klageren havde været ansat for et år ad gangen fra den 1. august til den 30. juni det følgende år.

Den 22. januar 2002 nedkom klageren med et barn og var derefter på barselsorlov.

Den 27. maj 2002 meddelte indklagede, at man ikke kunne tilbyde klageren ansættelse pr. 1. august 2002.

Nævnet fandt ikke, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at den manglende genansættelse af klageren ikke var begrundet i hendes barselsorlov, da indklagede tidligere havde tilkendegivet, at alle timelærere ville blive genansat.

Godtgørelsen fastsat til 290.000 kr., svarende til et års løn.

Sagen drejer sig om manglende genansættelse som kvotalønnet timelærer på en handelsskole af en kvinde på barsel.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren havde forinden klagens indgivelse været beskæftiget i 17 år som kvotalønnet timelærer hos indklagede, der er en handelsskole.

¬¬Klageren havde som kvotalønnede timelærer været ansat for et år ad gangen og ansættelsesforholdet varede fra 1. august til 30. juni det følgende år, hvor ansættelsesforholdet uden yderligere varsel ophørte.

¬¬Seneste ansættelsesperiode var i henhold til ansættelsesbrev af 17. august 2001 fra den 1. august 2001 til den 30. juni 2002.

Den 22. januar 2002 nedkom klageren med et barn og var derefter på barselsorlov.

Ved brev af 27. maj 2002 meddelte indklagede, at man ikke kunne tilbyde klageren ansættelse pr. 1. august 2002.

I brevet angives årsagen til dette at være: ¬¬".

.

.

at beskæftigelsessituationen efter skolens skøn vil blive forringet markant indenfor dit kompetenceområde i andet halvår fa 2002 og fremover på grund af, at der bliver indført brugerbetaling på HE-kurser og HG-kurser pr. 1. juli 2002.

¬¬Brugerbetalingen bliver indført med det formål at begrænse skolernes aktivitet indenfor IT-kurser." ¬¬Et referat af et personalemøde den 22. april 2002 indeholder bl.

a.

følgende under "Budget": ¬¬"De planlagte aktiviteter viser, at der er brug for alle lærere i næste periode".

¬¬Klageren var den eneste af de 7 kvotalønnede timelærere, der underviste som IT-lærere, der ikke blev tilbudt genansættelse pr. 1. august 2002.

¬¬Af de øvrige nævnte 6 IT-lærere var der kun én, hvis første ansættelse lå forud for klagerens første ansættelse.

¬¬Klagerens faglige organisation har ikke hjemmel til at foretage faglig voldgift i sagen, hvorfor den er indbragt for Ligestillingsnævnet ved brev af 3. marts 2003.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at der tilkendes hende en godtgørelse.

¬¬ Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har bl.a. gjort gældende, at den manglende genansættelse må sidestilles med en opsigelse under henvisning til de mange gange, hun er blevet genansat tidligere, og at det forhold, at hun ikke blev tilbudt genansættelse skyldes, at hun var på barselsorlov.

¬¬Den begrundelse for ikke at genansætte hende, som indklagede har anført, er ikke den reelle, idet den ligeså godt ville kunne finde anvendelse på en række af hendes kolleger, der er blevet genansat.

Tværtimod mener klageren, at hun har bedre kompetencer end de øvrige kvotalønnede timelærere, fordi hun som den eneste har gennemført en pædagogisk relevant uddannelse.

¬¬Hun anfører til de påstande og begrundelser, der er fremført af indklagede for at hun ikke blev genansat, at der aldrig har været klager eller kritik af hendes undervisning, og at hun mener sig fuldt ud kompetent til at varetage de kurser, der skulle udbydes det følgende efterår, bl.a. har hun, kort før hun gik på barsel, varetaget et rent virksomhedshold (hold, der består af elever fra samme virksomhed).

¬¬Hun har derudover fungeret som faggruppeleder i ca. 4 år og hun har i sin undervisning været beskæftiget med HE-kurser (handelsskolernes efteruddannelse) ¬¬Hun mener ikke, at hendes CV er opdateret, hvorfor indklagede ikke er i besiddelse af opdateret viden om hendes kompetencer.

Hun gør således gældende, at hun løbende har udviklet sin viden og har varetaget en række forskellige kurser indenfor data og IT undervisning mv. Hun gør gældende, at der først på et personalemøde i november 2003 blev præsenteret en strategiplan om skolens fremtid og ønsker om i højere grad at varetage kurser for erhvervslivet uden offentlig støtte.

¬¬Der er fortsat mange timer, som klageren selv mener, at hun vil være egnet til at varetage, og at der blev rent faktisk i efteråret 2002 afholdt ITA-kurser, som klageren før havde undervist i, og hvor undervisningen blev varetaget af en udefrakommende lærer.

¬¬ Indklagede har til støtte for sin påstand om, at sagen afvises gjort gældende, at sagen ikke kan afgøres uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

¬¬Til støtte for påstanden om frifindelse har indklagede bl.a. gjort gældende, at klageren ikke har noget retskrav på genansættelse, og at der derfor ikke er tale om en opsigelse, idet ansættelsesforholdet automatisk ophørte ved udløbet af den aftalte ansættelsesperiode.

¬¬Retningslinierne for løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved erhvervsskolerne er fulgt.

I den forbindelse henvises til lov nr. 370 af 25. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse, hvorefter reglen i § 5, stk. 2 er slækket i forhold til for f.eks. erhvervsskoler.

I forarbejderne til denne bestemmelse henvises der til, at det for de konkrete ansættelsesforhold er vanskeligt at angive objektive begrundelser for forlængelse af tidsbegrænsede ansættelsesforhold, fordi behovet for at kunne forlænge ansættelsesforholdene afhænger af sektorens særlige karakter og struktur.

¬¬Det bestrides, at den manglende genansættelse skyldes klagerens graviditet.

¬¬Det forhold, at der pr. 1. juli 2002 blev indført et loft over IT-kurser og indført egenbetaling medførte en nedgang i aktiviteter på det område, hvor klageren havde sin kompetence til at undervise, hvorimod der i højere grad skulle satses på virksomhedsrettede kurser.

Den manglende genansættelse skal ses på denne baggrund, idet det har været nødvendigt med tilpasning i lærergruppen, da prognosen for timer vedrørende katalogkurser for 1. halvår for 2002 var budgetteret 984 timer, hvoraf der blev realiseret 476 timer, mens der for 2. halvår for 2002 var budgetteret med 936 timer og realiseret 240 timer.

¬¬Det er indklagedes vurdering, at klageren ikke har kompetencer til at undervise på rene virksomhedshold, forstået som hold, hvor alle kursisterne kommer fra samme virksomhed og får skræddersyet et særligt kursus.

Dette kræver evne til at kunne gå i dialog med kursister og virksomhedsrepræsentanter mht.

tilrettelæggelse og afvikling af kurser.

Klageren har aldrig ønsket at undervise på virksomhedstilpassede hold på de årlige ønskesedler til fagfordelingen.

¬¬I forhold til tre af de kvotalønnede timelærere, der underviser i IT, hvoraf én tillige er studievejleder, er klageren den mindst egnede til at undervise på sådanne kurser.

¬¬De andre tre timelærere har alle stor erfaring i at undervise i IT på virksomhedstilpassede kurser.

¬¬Det bestrides, at klagerens CV ikke er blevet ajourført, idet dette senest er sket i efteråret 2000.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven.

¬¬Nævnet finder, at de foreliggende skriftlige oplysninger giver et tilstrækkeligt grundlag for en afgørelse af sagen.

Nævnet tager derfor ikke indklagedes påstand om afvisning til følge.

¬¬Nævnet lægger til grund, at beslutningen om ikke at genansætte klageren er sket under hendes barselsorlov.

I betragtning af, at klageren i de foregående 16 år hvert år er blevet genansat i august, efter at ansættelsesperioden formelt var ophørt i juni, finder nævnet, at beslutningen om ikke at genansætte hende - i hvert fald i relation til ligebehandlingsloven - ganske må sidestilles med en afskedigelse.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, kan der ydes en godtgørelse, såfremt en lønmodtager afskediges i strid med lovens § 9, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Godtgørelsen skal fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

¬¬Nævnet har herved lagt til grund, at klageren som den eneste ud af en gruppe på 7 timelønnede kvotalærere, der underviste i IT, ikke blev genansat, samt at det på et tidligere tidspunkt var tilkendegivet, at alle timelærere ville blive genansat.

Hertil kommer, at det ikke findes dokumenteret, at ændringerne i indklagedes kursusudbud indebar, at indklagede ikke længere kunne gøre brug af klagerens arbejdskraft efter barselsorlovens udløb.

¬¬Under hensyntagen til klagerens anciennitet fastsættes godtgørelsen til et rundt beløb svarende til et års løn, hvilken i følge lønseddel fra december 2001 var 289.474,- kr. Godtgørelsen fastsættes derfor til 290.000 kr. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage til klageren betale 290.000,- kr. med procesrente heraf fra sagens modtagelse i Ligestillingsnævnet den 3. marts 2003.

¬

<E.

2.2.0044>