Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.140
Nævnet kunne ikke behandle en klage over opsigelse af en gravid kvinde, da en afgørelse af sagen nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet.
¬En kvinde, der i en periode havde arbejdet gratis for en virksomhed inden for film- og underholdningsbranchen, klagede over, at hendes graviditet var årsag til, at indklagede ikke ville udfærdige et ansættelsesbevis og til, at hun blev opsagt.
I december 2003 udarbejdede klageren et oplæg til en ansættelseskontrakt, der dog ikke blev tiltrådt af indklagede.
I december 2003 blev indklagede bekendt med klagerens graviditet.
Fra februar 2004 til 30. april 2004, hvor klageren blev opsagt, forhandlede klageren og indklagede om en kontrakt, uden det lykkedes at komme frem til et kontraktudkast, der kunne tiltrædes af begge parter.
Navnlig var de uenige om tiltrædelsestidspunktet, og om klageren var berettiget til løn med tilbagevirkende kraft.
Klageren gjorde gældende, at hun havde været ansat hos indklagede som kreativ konsulent fra den 21. oktober 2003, og at hun på intet tidspunkt skulle have givet udtryk for, at hun var villig til at arbejde på volontørbasis.
Indklagede gjorde gældende, at klageren først blev ansat den 1. februar, hvor man allerede var bekendt med klagerens graviditet.
Nævnet fandt, at en afklaring af det nærmere indhold af den stilling, klageren indtog i forhold til indklagede frem til 1. februar 2004, var nødvendig for at afgøre sagen.
En sådan afklaring fandtes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvorfor nævnet afviste klagen i henhold til ligestillingslovens § 20, stk.1.
Klagen drejer sig om opsigelse af en gravid kvinde.
¬¬ Sagsfremstilling ¬Indklagede, et aktieselskab, der driver virksomhed indenfor film- og underhold-ningsbranchen, oprettede i efteråret 2003 en konceptudviklingsafdeling på forsøgs-basis.
Klageren, en kvinde, blev tilknyttet afdelingen fra den 21. oktober 2003.
Det nærmere indhold af denne tilknytning er omtvistet, jf. parternes argumenter neden-for.
¬¬Der blev ikke fra starten af udarbejdet et ansættelsesbevis.
¬¬I december 2003 afleverede klageren til indklagede et oplæg til en ansættelseskon-trakt.
Dette oplæg blev ikke tiltrådt af indklagede, der blandt andet ikke var enig i, at klageren skulle have løn med tilbagevirkende kraft.
¬¬I december 2003 blev indklagede bekendt med at klageren var gravid.
¬¬Indklagede udarbejdede i stedet et andet udkast til ansættelseskontrakt, der blev sendt til klageren den 11. februar 2004.
I henhold til dette udkast blev klageren ansat som kreativ konsulent den 1. februar 2004 og var ikke berettiget til løn med tilbage-virkende kraft.
¬¬Udkastet blev ikke tiltrådt af klageren, men denne udarbejdede i stedet et revideret kontraktudkast, der blev fremsendt til indklagede den 24. marts 2004.
Det fremgår af dette reviderede kontraktudkast, at klageren blev ansat hos indklagede den 1. januar 2004.
¬¬Dette kontraktudkast blev ikke tiltrådt af indklagede.
Indklagede afleverede i stedet andet kontraktudkast til klageren den 30. april 2004, hvor det blev fastholdt, at til-trædelsestidspunktet for ansættelse som kreativ konsulent var den 1. februar 2004, således at klagerne skulle modtage løn fra dette tidspunkt.
Kontraktudkastet blev ligeledes ikke tiltrådt af klageren.
¬¬Den 30. april 2004 - samtidig med udleveringen af kontraktudkast til klageren - blev klageren opsagt.
Parternes påstande ¬ Klageren påstår sig tilkendt en godtgørelse på 360.000 kr. for afskedigelse i strid med ligebehandlingsloven.
¬¬ Indklagede påstår sagen afvist, subsidiært frifindelse og mere subsidiært betaling af et mindre beløn end påstået af klageren.
Parternes argumentation
Klageren anfører, at klagerens graviditet dels har været årsag til, at indklagede ikke ville udfærdige et ansættelsesbevis, der svarede til parternes aftale om ansættelses-tidspunkt mv., dels har været årsag til opsigelse af klageren.
¬¬Det gøres gældende, at klageren har været ansat hos indklagede som kreativ konsu-lent fra den 21. oktober 2003.
¬¬Til støtte herfor anføres, at klageren på sin første arbejdsdag fik et skrivebord og en computer stillet til rådighed, ligesom hun fik tildelt en e-mailadresse.
Hun arbejde dagligt fra kl.
9.30 - 16.30.
Hun deltog fra starten i eksterne møder og fremstod udad-til som almindelig ansat hos indklagede.
Endvidere bidrog klageren med betydelig erfaring og kontakter, som indklagede drog nytte af.
¬¬Det gøres endvidere gældende, at klageren under arbejdet med et projekt i november 2003 blev opfordret af indklagede til at udarbejde et oplæg til ansættelseskontrakt, ligesom muligheden for løn med tilbagevirkende kraft blev diskuteret, idet indkla-gede gjorde klageren opmærksom på, at der ikke ville kunne afsættes penge til ekstra lønudbetalinger for regnskabsåret 2003.
¬¬Det bestrides, at klageren skulle have givet udtryk for, at hun var indstillet på at ar-bejde på volontørbasis.
Klageren var indforstået med, at lønudbetalingerne ikke fandt sted i 2003 forudsat, at der skete en betaling i 2004 af den optjente løn.
¬¬I efteråret 2003 pågik en lang række konstruktive møder mellem indklagede og kla-geren.
På baggrund heraf afleverende klageren et første udkast til ansættelseskon-trakt den 4. december 2004.
Efter at klageren havde oplyst indklagede om sin gravi-ditet, gik enhver drøftelse om ansættelse i stå, og en ansættelseskontrakt blev først udleveret i forbindelse med opsigelse af klageren den 30. april 2004.
Opsigelsen og den sene udlevering af en ansættelseskontrakt skyldes derfor klagerens graviditet.
Navnlig var eventuelle samarbejdsproblemer med afdelingslederen ikke den reelle grund for opsigelsen.
¬¬Det gøres gældende, at indklagede har bevisbyrden for at, at afskedigelsen og den sene formalisering af ansættelsesforholdet ikke var begrundet i klagerens graviditet.
Indklagede har ikke løftet denne bevisbyrde, hvorfor klageren har ret til en godtgø-relse.
¬¬Det bestrides, at klager har udvist passivitet, ligesom det bestrides, at en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer er nødvendig for at afgøre sagen.
¬¬ Indklagede har afvist at have opsagt klageren som følge af hendes graviditet.
¬¬Til støtte herfor anføres, at konceptudviklingsafdelingen i efteråret 2003 blev oprettet på forsøgsbasis, og at afdelingens videre eksistens afhang af udviklingen af salgspo-tentialet.
Indklagede havde derfor hverken behov for eller planer om at ansætte yder-ligere medarbejdere i afdelingen i 2003.
Da ansættelse var udelukket, påbegyndte klageren at komme i afdelingen som volontør uden formel aftale herom med indkla-gede.
¬¬Indklagede bestrider ikke, at indklagedes marketingsdirektør i efteråret 2003 havde drøftet klagerens mulighed for at opnå ansættelse, men anfører, at man gjorde det klart for klageren, at muligheden herfor afhang af udviklingen i afdelingens omsæt-ning.
Man gjorde samtidig klageren opmærksom på, at hun stadig var velkommen til at være på virksomheden som volontør på ulønnet basis.
¬¬Når klageren som volontør fik tildelt skrivebord og computer mv., skyldes det, at man ønsker at vise, at man værdsætter folk, der ønsker at arbejde ulønnet og på vo-lontørbasis, hvorfor man lader disse volontører indgå så vidt muligt i dagligdagen.
¬¬Efter klageren ved årsskiftet 2003/2004 atter en gang havde anmodet om fast ansæt-telse i virksomheden, blev der indgået mundtlig aftale om, at klageren fra den 1. fe-bruar 2004 kunne tiltræde en stilling som kreativ konsulent og fra dette tidspunkt af modtage løn.
¬¬Det gøres således gældende, at begrundelsen for opsigelse af klageren den 30. april 2004 ikke var klageren graviditet, idet man allerede var bekendt med hendes gravidi-tet, da man ansatte hende den 1. februar 2004.
¬¬Opsigelsen den 30. april 2004 skyldtes samarbejdsproblemer i den nyoprettede kon-ceptudviklingsafdeling.
Klageren tilkendegav i februar måned 2004, at hun havde vanskeligt ved at samarbejde med afdelingslederen og anmodede i som følge heraf om i stedet at referere direkte til marketingsdirektøren.
¬¬På denne baggrund blev der i marts måned 2004 afholdt en række mæglingsmøder med klageren, afdelingslederen, marketingsdirektøren m.fl. med henblik på at bi-lægge konflikten.
Under møderne viste det sig umuligt at løse samarbejdsproble-merne, hvorfor indklagede så sig nødsaget til at træffe en beslutning.
Afgørende blev, at afdelingslederen havde mest anciennitet, at han havde startet afdelingen og besad de bedste kvalifikationer til at udvikle afdelingen.
Samlet set anså indklagede derfor afdelingslederen for bedre egnet og mest oplagt til at forblive ansat end klage-ren.
¬¬Indklagede har gjort gældende at Ligestillingsnævnet bør afvise sagen.
Til støtte her-for anføres for det første, at indklagede ved brev af 16. november 2004 afviste, at kla-geren var berettiget til en godtgørelse efter ligebehandlingsloven.
Klageren har siden denne afvisning, før sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet, forholdt sig passivt ved ikke at fremkomme med supplerende oplysninger til brevet af 16. november 2004, og først rejser sagen for ligestillingsnævnet den 17. maj 2005, hvorfor der var opstået en berettiget forventning hos indklagede om, at klageren ikke ønskede at vi-dereføre sagen.
Af denne grund må klageren anses for at have fortabt muligheden for at påtale kravet på grund af passivitet.
For det andet gøres det gældende, at par-ternes opfattelse af sagens faktiske omstændigheder er stærkt divergerende, hvorfor det vil være nødvendigt med bevisførelse i form af parts - og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted ved nævnet.
¬¬Såfremt Ligestillingsnævnet skulle finde, at klagerens graviditet har haft betydning for opsigelsen, gør indklagede gældende, at klagerens påstand om godtgørelse på 360.000 kr. er ganske uden proportioner, når der henses til klagerens begrænsede ansættelsestid.
Godtgørelsen bør derfor fastsættes til et mindre beløb.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 711 af 20. august 2002).
¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
¬¬Ligestillingsnævnet finder, at parternes oplysninger om forløbet og det nærmere indhold af den stilling klageren indtog i forhold til indklagede i perioden 21. oktober 2003 til 1. februar 2004 bærer præg at stærkt modstridende opfattelser, særligt om, hvorvidt det var aftalt, at klageren skulle arbejde som volontør på ulønnet basis.
¬¬En afklaring af dette spørgsmål er nødvendig for en afgørelse af sagen, idet en afkla-ring af ansættelsestidspunktet, herunder hvorvidt indklagede var bekendt med kla-gerens graviditet på dette tidspunkt, er afgørende for en vurdering af indklagedes mulighed for at løfte bevisbyrden jf. § 16, stk. 4.
En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en så-dan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.
Sagen er herefter ikke egnet til behandling ved nævnet.
¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 20, stk. 1, at nævnet afviser klager, der ikke skøn-nes egnet til behandling ved nævnet.
¬¬Nævnet afviser derfor at behandle sagen i medfør af denne bestemmelse.
¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Ligestillingsnævnet kan ikke behandle denne klage.
<E.
2.2.140>