Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.162
Afskedigelse under sygefravær i forbindelse med en fertilitetsbehandling var i strid med ligebehandlingslovens § 9, hvorfor klageren blev tilkendt en godtgørelse på 100.000 kr.
¬Klageren blev ansat hos indklagede som salgsassistent i august 2004.
I december 2004 orienterede klageren indklagede om, at hun skulle i gang med en fertilitetsbehandling.
I januar 2005 gennemgik klageren en lyskeoperation, hvorefter hun sygemeldte sig indtil midt i marts 2005.
Den 10. februar 2005 og igen den 18. februar 2005 spurgte indklagede om klageren kunne arbejde i uge 9 og 10, men klageren gentog begge gange, at hun ville være sygemeldt på grund af lyskeoperationen.
Desuden oplyste klageren indklagede om, at hun i samme uger skulle til fertilitetsbehandling.
Ved brev af 25. februar blev klageren opsagt.
Klageren gjorde gældende, at hun blev afskediget på grund af hendes sygefravær i forbindelse med hendes fertilitetsbehandling.
Indklagede gjorde gældende, at afskedigelsen skyldtes omsætningsnedgang, og at klageren var den medarbejder, der bedst kunne undværes.
Ligestillingsnævnet fandt, at afskedigelse på grund af sygefravær i forbindelse med en fertilitetsbehandling var omfattet af ligebehandlingslovens § 9, og at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16 a, hvorfor nævnet tilkendte klageren en godtgørelse på 100.000 kr.
Sagen handler om afskedigelse af en kvinde under fertilitetsbehandling.
¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren, en kvinde, blev ansat hos indklagede som salgsassistent i en butik den 9. august 2004.
Af ansættelseskontrakten fremgår, at HK’s overenskomstforhold var gældende for ansættelsesforholdet.
Lønnen blev aftalt til kr. 16.500 pr. måned.
¬¬I december 2004 blev klageren henvist til sygehus med henblik på fertilitetsbehand-ling.
Efter en samtale på sygehuset den 14. december 2004 orienterede klageren ind-klagede om, at hun skulle i gang med fertilitetsbehandlingen, hvilket kunne medføre fravær på grund af den indledende hormonbehandling.
¬¬Der blev herefter indgået aftale mellem indklagede og klageren i henhold til dagpen-gelovens § 28, hvilket indebar, at indklagede som arbejdsgiver ville modtage dag-pengerefusion fra 1. sygedag pga.
fertilitetsbehandlingen.
¬¬Den 25. januar 2005 gennemgik klageren en lyskeoperation for brok og blev på denne baggrund sygemeldt frem til udgangen af uge 10 midt i marts 2005, hvilket blev meddelt indklagede telefonisk den 28. januar 2005.
¬¬I brev af 10. februar 2005 spurgte indklagede klageren, om hun ville kunne arbejde i ugerne 9 og 10.
¬¬Den 11. februar 2005 gentog klageren telefonisk over for indklagede, at hun ville væ-re sygemeldt i ugerne 9 og 10, samt at hun i perioden 3.-13. marts 2005 skulle have udtaget æg i forbindelse med fertilitetsbehandlingen.
¬¬Ved brev af 18. februar 2005 spurgte indklagede på ny klageren, om hun kunne ar-bejde i uge 9 og 10.
I dette brev skrev indklagede endvidere, at ferieplanen for som-meren endnu ikke lå fast.
¬¬Ved brev af 20. februar 2005 skrev klageren til indklagede, at hun ville være syge-meldt i ugerne 9 og 10 efter en lyskeoperation, og at hun i samme uger skulle til ferti-litetsbehandling.
¬¬Ved brev af 25. februar 2005 modtog klageren en opsigelse fra indklagede med fra-trædelse den 31. maj 2005.
Af opsigelsen fremgik, at årsagen til opsigelsen var, at omsætningen hos indklagede var faldet.
¬¬Der har efterfølgende været korrespondance mellem parterne om opsigelsens lovlig-hed uden at de har kunnet nå til enighed, og ved klage af 13. oktober 2005 er sagen indbragt for Ligestillingsnævnet.
¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse efter ligebehandlingsloven for ube-rettiget opsigelse.
¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.
¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at der er en tæt tidsmæssig sammenhæng mellem hendes sy-gemelding og afskedigelsen.
Hun mener derfor, at afskedigelsen er sket pga.
hendes sygefravær i forbindelse med fertilitetsbehandling.
¬¬Hun afviser, at indklagedes begrundelse om omsætningsnedgangen er reel, idet ind-klagede under klagerens ansættelse havde ansat to yngre medarbejdere, der begge skulle arbejde mellem 7 og 12 timer ugentligt indtil hendes afskedigelse, hvorefter de har fået sat deres ugentlige timetal op til næsten fuld tid.
Endvidere havde indklage-de så sent som en uge forinden opsigelsen (ved brevet af 18. februar 2005) skrevet til klageren vedrørende lønforhandlinger, arbejdsplaner og ferieplaner.
Allerede den 18. februar 2005 burde omsætningsnedgangen være kendt, så argumentationen for opsi-gelsen en uge senere er ikke holdbar.
Klageren mener derfor, at opsigelsen skyldtes, at klageren den 20. februar 2005 sygemeldte sig på grund af fertilitetsbehandling.
¬¬ Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at indklagedes virksomhed er opdelt i tre afdelinger.
En sælger rideudstyr, den anden sælger hestesko, mens den tredje er en produktafdeling med gammelt jern og metal.
Det er afdelingen for he-stesko, der står for den primære omsætning.
I virksomheden er der beskæftiget to mænd (A1 og A2), hvoraf den ene er indehaveren, som er ansvarlig for rideudstyrs-butikken, mens den anden er ansvarlig for produktvarer og hestesko.
Desuden er der beskæftiget tre kvinder (A 3, A4 og A 5), hvoraf den ene vendte tilbage fra barsel ved årsskiftet 2005/06 og er ansat i afdelingen for hestesko, mens de to andre arbejder i udstyrsbutikken.
Dertil kommer et antal skolepiger, der er ansat på deltidsbasis i ri-deudstyrsbutikken.
¬¬Ved ansættelsen af klageren blev der lagt vægt på hendes branchekendskab og tidli-gere erfaring med salg af rideudstyr, mens hun ingen erfaring havde med kontorar-bejde eller med salg af hestesko.
¬¬Det bestrides, at opsigelsen er i strid med ligebehandlingsloven, idet den skete på et tidspunkt, hvor klageren var sygemeldt på grund af en lyskeoperation.
¬¬Der har fra 1. oktober 2004 til 30. september 2005 været et fald i omsætningen i virk-somhedens afdeling for produktvarer på ca. 47 pct. og et fald i bruttoomsætningen på ca. 40 pct. Tilsvarende er omsætningen for rideudstyr i samme periode faldet med ca. 10 pct. og bruttofortjenesten med 23,6 pct. Kun afdelingen for hestesko har haft en mindre omsætningsstigning, der skyldes prisstigninger på de enkelte varegrupper.
¬¬Det bestrides, at de deltidsansatte skolepiger har fået sat deres timetal op efter klage-rens ophør på arbejdspladsen.
Sammenlagt har to skolepiger arbejdet 14 timer mere ugentligt, end de gjorde, før klageren fratrådte.
¬¬Indklagedes valg af klageren som den i medarbejdergruppen, der skulle opsiges på grund af omsætningsnedgangen, er en prioritering af at bevare en medarbejdersam-mensætning, hvor alle kompetencer var bevaret.
Der blev her taget hensyn til, om medarbejderne kunne besætte weekend- og lukkevagter, hvilket klageren tidligere havde givet udtryk for, at hun ikke ønskede.
Derudover blev der taget hensyn til edb kvalifikationer, hvor en af skolepigerne besad væsentlig bedre kvalifikationer end klageren gjorde.
¬¬Derudover blev der taget hensyn til anciennitet, hvor klageren var den, der havde den korteste, og til, at en anden medarbejder af flere årsager, herunder at hun var gravid, ikke kunne afskediges.
¬¬Klageren har bestridt, at hun ikke kunne have varetaget andre funktioner i de øvrige afdelinger i virksomheden, herunder evt.
have varetaget barselsvikariat for A3, der var på barselsorlov i 2005 eller have varetaget priskalkulationer mv., idet hun havde indgående branchekendskab fra tidligere beskæftigelse.
Endvidere bestrides oplys-ningerne om skolepigernes og de øvrige deltidsansattes timetal, idet der blev ansat ekstra hjælp over sommeren 2005.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬I henhold til ligestillingslovens § 19, stk.1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. de-cember 2004) kan nævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter bl.
a.
ligebehandlingsloven (lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv.) ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
I retspraksis anses den periode, hvor en kvinde søger at blive gravid ved kunstig befrugtning for at være omfattet af ligebe-handlingslovens § 9, jf. højesteretsdommen refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, s.
603, hvori flertallet af Højesterets dommere bl.
a.
udtaler: ¬¬ ”Ligebehandlingslovens § 9 omhandler forbud blandt andet mod afskedigelser »på grund af graviditet«.
Efter formålet med bestemmelsen må den efter vores opfattelse forstås således, at den tillige omfatter forbud mod afskedigelser, som er begrundet i, at den afskedigede forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning.
Denne for-tolkning er da også lagt til grund i forarbejderne til lov nr. 440 af 7. juni 2001 om æn-dring af bl.a. ligebehandlingsloven.
” ¬¬Godtgørelsen i sagen blev derfor udmålt i henhold til ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 og 3, jf. § 9.
¬¬Ligestillingsnævnet finder herefter, at klageren i denne sag på tilsvarende måde er omfattet af reglen i ligebehandlingslovens § 9.
¬¬Ligebehandlingslovens § 16 a er sålydende: ¬¬ ”Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, 9 og 15, stk. 1, påviser faktiske omstæn-digheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskels-behandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
” ¬¬Indklagede modtog umiddelbart før opsigelsen af klageren et brev fra hende, hvoraf den fertilitetsbehandling, som indklagede i forvejen var orienteret om, skulle foregå i ugerne 9 og 10, hvor indklagede ønskede at gøre brug af hendes arbejdskraft.
I be-tragtning af denne tætte tidsmæssige sammenhæng mellem meddelelsen om fertili-tetsbehandling og afskedigelsen, finder nævnet, at klageren har påvist omstændig-heder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte for-skelsbehandling mod hende på grund af køn.
Nævnet finder ikke, at indklagede har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det bemærkes her-med, at indklagedes begrundelse for afskedigelsen ikke harmonerer med, at indkla-gede ugen forinden i brevet af 18. februar havde omtalt sommerferieplaner.
Det er ligeledes tillagt vægt, at nedgangen i omsætningen allerede var kendt i forbindelse med klagerens første sygemelding på grund af operationen i lysken.
¬¬Nævnet lægger herefter til grund, at indklagede har afskediget klageren i strid med ligebehandlingslovens § 9, hvorfor der tilkendes hende en godtgørelse, jf. ligebe-handlingslovens § 16, stk. 2.
¬¬Ligestillingsnævnet finder efter sagens omstændigheder, herunder den korte tid, klageren har været ansat, at godtgørelsen skal udgøre et rundt beløb svarende til 6 måneders løn.
Godtgørelsen fastsættes herefter til 100.000 kr. ¬¬Som følge af det anførte ¬¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 100.000 kr. med procesrente heraf fra den 14. oktober 2005, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.
<E.
2.2.162>