Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.163

En fitness- og velværecenterkædes beslutning om at forbeholde træningslokaler for kvinder i visse af kædens træningscentre, fandtes ikke i strid med ligestillingsloven.

¬En mand klagede over, at en fitness- og velværecenterkæde havde forbeholdt træningslokaler i visse af kædens centre for kvinder.

Afdelingerne "Kun for kvinder" var etableret, fordi mange kvinder havde efterspurgt muligheden for at motionstræne, uden at der var mænd til stede.

Ligestillingsnævnet fandt, at ordningen ikke var i strid med ligestillingslovgivningen, idet § 6 i Ligestillingsministerens bekendtgørelse nr. 233 af 29. marts 2004, der foreskriver, at det uanset bestemmelsen i ligestillingslovens § 2 er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv., gav hjemmel til ordningen.

Sagen drejer sig om en klage over, at en fitness- og velværecenterkæde, indklagede, har forbeholdt træningslokaler til kvinder i visse kædens træningscentre.

¬¬ Sagsfremstilling

Ved mail af 17. oktober 2006 klagede klageren, en mand, til Ligestillingsnævnet over, at indklagede i nogle af kædens centre havde etableret faciliteter, der udelukkende var forbeholdt kvinder, selvom prisen for et medlemskab til kæden var ens for mænd og kvinder.

¬¬En folder udarbejdet af indklagede under overskriften "Kun for kvinder" havde så-ledes følgende ordlyd: ¬¬ ".

.

.

¬¬ Ønsker du at træne i lidt mindre og hyggelige omgivelser uden mandehørm - så er.

.

.

afdeling "Kun for kvinder" noget for dig!

.

.

.

¬¬ I den separate afdeling "Kun for Kvinder" med egene trænings- og omklædningsrum lægger vi vægt på træning og velvære i uformelle og afslappende omgivelser - kun for kvinder.

.

.

¬¬ Du er velkommen til at benytte resten af centret i hele åbningstiden.

.

.

¬¬ .

.

.".

¬¬Til den pågældende afdeling i dette center var der tilknyttet et omklædningsrum.

¬¬Velvære - og fitnesskæden bestod af i alt 23 motionscentre.

I 3 af disse var der afde-linger forbeholdt kvinder.

¬¬ Parternes påstande

Klageren ønsker en konstatering af, at konceptet "Kun for kvinder" er i strid med ligestillingslovgivningen.

¬¬ Indklagede påstår sig frifundet.

¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har til støtte for sin påstand anført, at mænd som følge af konceptet er af-skåret fra at benytte visse af centrets faciliteter, hvorfor mænd, til trods for at de beta-ler det samme i medlemskab, ikke har adgang til ensartede faciliteter.

¬¬Det gøre gældende, at den måde hvorpå indklagede annoncerer og praktiserer sit koncept på, herunder at kvinder ikke skal betale ekstra vederlag for benyttelsen af de nævnte faciliteter, samlet set understreger, at kæden har et ønske om at udøve ¬diskrimination som en del af et overordnet forretningskoncept.

¬¬Uanset, at kvinder og mænd har adgang til samme type af træningsfaciliteter, som f.eks. samme maskiner, råder centret kun over et begrænset areal og et begrænset antal maskiner.

Af denne grund har kvinder og mænd ikke adgang til samme træ-ningsfaciliteter, idet kvinder i spidsbelastningsperioder kan trække sig tilbage til "ro-lige omgivelser" med alle de personlige og praktiske fordele, dette måtte indebære.

De har således adgang til flere maskiner, mens mænd i disse perioder må affinde sig med at stå i kø ved de resterende maskiner, der er til rådighed i centret .

¬¬Det gøres endvidere gældende, at kvinder ligeledes opnår en fordel i at kunne vælge mellem to forskellige omklædningsrum i centret, når der til afdelingen "Kun for kvinder" er tilknyttet et separat omklædningsrum udover det omklædningsrum, der stilles til rådighed for kvinder, der benytter centrets fælles faciliteter .

¬¬Samlet set er der tale om, at kvinder opnår nogle fordele og bekvemmeligheder, når de har mulighed for at træne i en særlig afdeling i centret.

¬¬Klageren har endvidere anført, at der ikke kan dokumenteres, at kvinder skulle have et større behov for separate afdelinger forbeholdt kvinder.

Hvis kvinder ved visse træningsøvelser i "intime stillinger" skulle have behov for ikke at blive overværet af mænd, kunne centret give kvinder mulighed for dette ved at forbeholde et par timer om ugen til disse øvelser.

Men ved permanent at have forbeholdt en særlig afdeling for kvinder, er indklagede gået for langt.

¬¬Klageren anerkender, at det er normalt, der oprettes specielle hold for gravide, gigt-patienter og børn og en speciel afdeling for overvægtige, men mener ikke, at denne praksis kan begrunde tilladeligheden i en afdeling kun for kvinder.

Medlemskab af slankeafdelingen koster ekstra, og for de andre personkategorier er der alene tale om holdundervisning.

Et medlemskab burde på linje hermed således også koste ekstra for kvinder, der ønsker at benytte afdelingen "Kun for kvinder".

¬¬ Indklagede bestrider ikke, at der i visse af velvære- og fitnesskædens centre udover de almindelige træningsfaciliteter er etableret særlige afdelinger for kvinder og seni-or - og slankeafdelinger, og at der i tilknytning til disse afdelinger er separate om-klædningsfaciliteter.

¬¬Det gøres gældende, at afdelingen "Kun for kvinder" er etableret, fordi mange kvin-der efterspurgte muligheden for at motionstræne, uden at der var mænd til stede.

I modsætning hertil har der ikke været nogen efterspørgsel efter en afdeling kun for mænd.

¬¬Indklagede har ikke overtrådt ligestillingslovens § 2, idet der i denne sag hverken er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Mænd har i den resterende del af centret mulighed for at træne på de samme motionsmaskiner som kvinder, og de har ret til at benytte de samme hold som kvinder, og mænd er ikke afskåret fra at benytte centrenes faciliteter i det tidsrum, hvor afdelingen "Kun for kvinder" har åbent.

¬¬Det gøres gældende, at selvom Ligestillingsnævnet skulle komme frem til, at der er tale om diskriminering af mænd, er denne diskrimination sagligt og objektivt be-grundet, idet nogle kvinder kan have behov for at motionere uden at blive overværet af mænd.

Nogle kvinder føler endvidere, at træningen i forskellige stillinger er en intim situation på linje med omklædning.

Dette svarer til de særlige behov og hen-syn, der skal tages til gravide, gigtpatienter etc., hvorfor der ligeledes er etableret særlige hold for disse grupper.

¬¬Endvidere gøres gældende, at § 6 i bekendtgørelse nr. 223 af 29. marts 2004 om initia-tiver til fremme af ligestilling foreskriver, at det er tilladt at etablere hold og under-visning mv. for det ene køn inden for idræt.

I den forbindelse henvises til Ligestil-lingsnævnets afgørelse 17/2004, hvorefter en kommunes beslutning om at udvide den ugentlige åbningstid med en time kun for kvinder ikke var i strid med ligestillingslo-vens § 2, da bekendtgørelsen hjemlede ordningen.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬I henhold til ligestillingslovens § 19, stk.1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. de-cember 2004) kan nævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter lovens § 2.

¬¬Efter denne bestemmelse er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

¬¬Det følger imidlertid af § 6 i Ligestillingsministerens bekendtgørelse nr. 233 af 29. marts 2004), at det uanset bestemmelsen i ligestillingslovens § 2 er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv. ¬¬Ligestillingsnævnet finder, at denne bestemmelse giver hjemmel til den ordning, som klagen vedrører.

Herefter er ordningen ikke i strid med ligestillingslovgivningen, hvorfor det ¬¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.

¬

<E.

2.2.163>