Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.137

Nævnet fandt ikke, at en kvindelig ph.d. - studerende havde ret til at få ansættelsesperioden forlænget på grund af graviditet.

Klageren, en kvinde, blev ved brev af 30. april ansat som ph.d.-studerende hos indklagede, Rigshospitalet, for perioden 1. april 2002 - 31. marts 2005.

Det blev i ansættelsesbrevet angivet, at ansættelsen ophørte uden særligt varsel ved ansættelsesperiodens udløb.

Forskningsprojektet var for hovedparten finansieret af en ekstern fondsbevilger.

Ved brev af 22. marts 2004 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid med forventet nedkomst den 31. august 2004.

Klageren søgte i denne forbindelse om forlængelse af ansættelsesperioden.

Indklagede meddelte først klageren, at man ikke kunne imødekomme hendes ansøgning om at forlænge hendes ansættelsesperiode, da det ikke var muligt at få yderligere finansiering ved fondsmidler.

Senere tilbød indklagede at forlænge ansættelsesperioden delvis, hvilket blev begrundet med en sparet lønudgift under klagerens forældreorlov uden løn samt en dagpengerefusion.

Klageren fastholdt imidlertid, at indklagede skulle forlænge ansættelsen, så forlængelsen svarede til graviditets- og barselsfraværet.

Ligestillingsnævnet fandt, at hverken ligestillingsloven eller ligebehandlingsloven gav grundlag for at pålægge indklagede at forlænge den tidsbegrænsede ansættelse ud over ansættelsesperioden.

Klagen blev af den grund ikke taget til følge.

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en kvinde, der var tidsbegrænset ansat som Ph.d. studerende, havde ret til at få ansættelsesperioden forlænget på grund af graviditet.

¬¬ Sagsfremstilling

Klageren, der er kvinde, blev ved brev af 30. april 2002 ansat som ph.d.-studerende hos indklagede, Rigshospitalet for perioden 1. april 2002 til 31. marts 2005.

Ansættelsesforholdet var reguleret af "Fællesoverenskomst for akademikere i Hovedstadens Sygehusfællesskab 2002" og "Organisationsaftale for andet akademisk personale i Hovedstadens Sygehusfællesskab 2002".

Det var i ansættelsesbrevet angivet, at ansættelsen ophørte uden særligt varsel ved ansættelsesperiodens udløb.

¬¬§ 13, stk. 3, nr. 3, i Organisationsaftale for andet akademisk personale lyder således: ¬¬ "Ved fravær på grund af barsel eller adoptionsorlov kan ansættelsesperioden efter ansøgning forlænges svarende til fraværsperiodens længde, dog højst 32 uger.

Ligeledes kan ansættelsesperioden forlænges ved længerevarende sygdom, når denne påviselig har forsinket studiet".

¬¬Forskningsprojektet var for hovedparten finansieret af en ekstern fondsbevilger.

¬¬Ved brev af 22. marts 2004 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid med forventet nedkomst den 31. august 2004.

Hun ansøgte i brevet om forlængelse af om ansættelsesperioden som Ph.d.-studerende.

Hun oplyste, at hun ønskede at påbegynde sin barselsorlov med fuld løn 8 uger før den forventede fødsel og til 24 uger efter den forventede fødsel.

Herefter ønskedes orloven efterfulgt af en dagpengebaseret barselsorlov i 22 uger.

¬¬Indklagede meddelte klageren, at man ikke kunne imødekomme hendes ansøgning om at forlænge hendes ansættelsesperiode ud over de oprindeligt fastsatte dato for ophør den 31. marts 2005.

¬¬Ved brev af 13. maj 2004 anmodede klagerens faglige organisation indklagede om at efterkomme klagerens begæring om forlængelse af hendes ansættelse som Ph.d.-studerende.

¬¬Ved brev af 15. juni 2004 meddelte indklagede klagerens faglige organisation, at muligheden for en forlængelse af ansættelsesforholdet skulle drøftes med indklagedes ledelse, og at man derfor snarest muligt ville vende tilbage.

Dette skete ved brev af 2. juli 2004, hvoraf det fremgik, at der ikke var mulighed for yderligere finansiering ved fondsmidler, og at indklagede heller ikke så sig i stand til at dække lønudgifterne i forbindelse med en forlængelse.

Af økonomiske årsager var det derfor ikke muligt at forlænge klagerens ansættelse udover det allerede aftalte.

¬¬Ved brev af 3. august 2004 meddelte indklagede dog, at man kunne tilbyde klageren en forlængelse af hendes ansættelse i perioden 1. april 2005 - 30. november 2005.

Begrundelsen herfor var en sparet lønudgift under klagerens forældreorlov uden løn samt den dagpengerefusion, som indklagede ville modtage under den lønbaserede orlovsperiode.

Forlængelsen var betinget af, at klageren afholdt 22 ugers forældreorlov uden løn.

¬¬Klagerens faglige organisation svarede ved brev af 20. august 2004, at man anså det for at være yderst kritisabelt, at indklagede valgte at trække klagerens løn fra den eksterne fondskonto, efter som indklagede i henhold til Fællesoverenskomst for akademikere i Hovedstadens Sygehusfællesskab 2002 var forpligtiget til at afholde midlerne til lønnen under den lønbaserede barselsorlov.

Under henvisning hertil anmodede den faglige organisation indklagede om at forlænge ansættelsen med yderligere 19. uger, samt at tage hensyn til afvikling af omsorgsdage og tilgodehavende ferie.

¬¬Ved brev af 5. oktober fastholdt indklagede, at man af økonomiske årsager ikke anså sig i stand til at forlænge ansættelsen ud over den 30. november 2004.

¬¬Klagerens faglige organisation indbragte sagen for Ligestillingsnævnet ved brev af 3. maj 2005.

¬¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at forlænge ansættelsesperioden med en periode svarende til graviditets- og barselsfraværet, subsidiært at der betales en godtgørelse af betydelig størrelse til klageren.

Indklagede har påstået sig frifundet.

¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren har anført bl.

a., at indklagede har været forpligtet til at forlænge ansættelsesperioden med en periode svarende til fraværet på grund af graviditet og barsel.

Ved at nægte dette har indklagede overtrådt ligebehandlingslovens § 3, idet klageren ikke kan færdiggøre sit Ph.d.-studie på grund af graviditet ¬¬Det anføres videre, at indklagede er ansættelsesmyndighed og som sådan ikke med henvisning til den eksterne finansiering af Ph.d.-studiet kan give klageren ringere vilkår end andre ansatte.

I den forbindelse har klageren henvist til Ligestillingsnævnets afgørelser 24/2004 og 19/2004.

¬¬Indklagedes praktisering af organisationsaftalens "kan-bestemmelse" får en kønsskæv effekt, hvorfor den må fortolkes eller administreres i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet.

¬¬Indklagede burde have overtaget de økonomiske forpligtigelser på det tidspunkt klageren overgik til barsel, hvorved der ville være fuld dækning i fondsbevillingen til dækning af lønnen til klageren, mens hun udførte arbejde på Ph.d-projektet, som således også kunne færdiggøres.

¬¬Det gøres endvidere gældende, at praksis på Statens område med samme aftaler som de ovenfornævnte overenskomster er, at forlængelser af Ph.d.-studier som følge af barselsorlov sker med udgangspunkt i tidspunktet for orlovens afslutning.

¬¬ Indklagede har afvist, at der er tale om en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 3.

¬¬Indklagede bestrider ikke at være ansættelsesmyndigheden, men det er indklagedes opfattelse, at man, under hensyntagen til den tidsbegrænsede ansættelse, ikke er forpligtiget til at forlænge ansættelsen yderligere eller tillægge klageren andre ydelser ud over ansættelsesperioden.

Der henvises i denne forbindelse til Ligestillingsnævnets afgørelse 13/2001.

¬¬Til støtte for herfor anføres, at ansættelsesperioden i henhold til § 13, stk.2 i Organisationsaftale for andet akademisk personale i Hovedstadens Sygehusfællesskab 2002 er begrænset til 3 år, og at § 13, stk.3, nr. 3 udelukkende er en "kan-bestemmelse", hvorfor ansættelsesmyndigheden må foretage en vurdering af ansøgningen med henblik på en stillingtagen til, om en forlængelse kan imødekommes.

Bestemmelsen medfører ikke, at en arbejdsgiver er forpligtet til at forlænge ansættelsesforholdet som følge af graviditet og barsel.

¬¬Indklagede har anført, at man har tilbudt klageren en forlængelse fra den 1. april 2005 til den 30. november 2005, dvs. en forlængelse på i alt 34 ½ uge, under forudsætning af, at klageren afholdt 22 ugers forældreorlov uden løn, som hun har ansøgt om.

Denne forlængelse var mulig, fordi der var resterende lønmidler fra forskningskontoen, som ikke var benyttet i forbindelse med klagerens orlov uden løn samt en dagpengerefusion, som fonden har modtaget i forbindelse med barselsorloven med løn.

Grunden til, at det ikke var muligt at forlænge ansættelsen ud over den 11. november 2005, er, at de finansielle midler ikke var til rådighed - hverken hos fondsindehaveren eller hos indklagede.

Af denne grund har ingen andre medarbejdere overtaget klagerens arbejdsopgaver i hendes fravær, ligesom projektet ikke vil blive videreført efter klagerens fratræden.

¬¬For så vidt angår klagerens henvisning til Statens praksis med hensyn til at forlænge Ph.d.-studier som følge af barselsorlov, har indklagede gjort gældende, at denne praksis administreres med baggrund i en central barselspulje i Staten, der kan finansiere yderligere forlængelse af et ansættelsesforhold.

Der er først med virkning pr. 1.1.2007 etableret en central barselsfond i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

¬¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Klagerens ansættelse som Ph.d.-studerende var tidsbegrænset og udløb uden varsel den 31. marts 2005.

Hverken ligestillingsloven eller ligebehandlingsloven ses at give grundlag for at pålægge indklagede at forlænge den tidsbegrænsede ansættelse ud over ansættelsesperioden.

¬¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.

¬

<E.

2.2.137>