Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.131
Arbejdsformidlingens undladelse af at henvise en mandlig kandidat til samtale med en virksomhed med den begrundelse, at virksomheden ønskede kvindelige kandidater, var en overtrædelse af ligestillingslovens § 2.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse på 50.000 kr.
Klageren, en mand, rettede den 2. november 2003 henvendelse til Arbejdsformidlingen på baggrund af et jobopslag, hvor der søgtes en vikar for en industrilaborant.
Klageren blev afvist med den begrundelse, at virksomheden kun ønskede at få anvist kvindelige ansøgere til stillingen.
Ved brev af 18. marts 2005 klagede klageren over Arbejdsformidlingen.
Ved brev modtaget af Ligestillingsnævnet den 25. juli 2005 klagede klageren tillige over den virksomhed, der var ordreafgiver, idet klageren mente, at virksomheden ligeledes havde overtrådt ligebehandlingslovens ved at have anmodet Arbejdsformidlingen om at registrere, at virksomheden foretrak kvinder i 30 érne.
Under sagen erkendte Arbejdsformidlingen begrundelsen for afvisningen, mens virksomheden bestred at have anmodet Arbejdsformidlingen om at registrere, at virksomheden foretrak kvindelige ansøgere.
Ligestillingsnævnet fandt, at Arbejdsformidlingen havde overtrådt ligestillingsloven og tilkendte klageren en godtgørelse på 50.000 kr. Nævnet fandt, at klagen over virksomheden kun kunne afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for nævnet.
Nævnet afviste derfor klagen over virksomheden i medfør af ligestillingslovens § 20, stk.1.
Klagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdsgiver har anmodet AF Storkøbenhavn om kun at få anvist kvinder til et vikariat, og i bekræftende fald, om klageren - en mand, der var interesseret i at søge stillingen - skal tilkendes i godtgørelse i den anledning.
Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt AF- Storkøbenhavn skal betale klageren en godtgørelse for et erkendt brud på ligestillingslovgivningen, der bestod i, at AF- Storkøbenhavn undlod at henvise klageren til samtale med virksomheden med den begrundelse, at virksomheden kun ønskede kvindelige kandidater, og ved at AF- Storkøbenhavn internt havde registreret, at virksomheden kun ønskede at ansætte kvinder.
¬ Sagsfremstilling ¬Klageren rettede den 2. november 2003 henvendelse til AF(Arbejdsformidlingen) Storkøbenhavn på baggrund af et jobopslag på www.jobnet.dk, hvor der søgtes en vikar for en industrilaborant.
Klageren, der er uddannet laborant og laboratorietekniker, har anført, at han blev afvist af AF med den begrundelse, at virksomheden kun ønskede at få anvist en kvindelig ansøger til stillingen.
¬¬Ved mail af 4. november 2003 klagede klageren til AF- Storkøbenhavn over forskelsbehandling på grund af køn.
¬¬Ved brev af 9. januar 2004 erkendte AF- Storkøbenhavn begivenhedsforløbet som beskrevet af klageren og beklagede situationen.
Samtidig blev det tilkendegivet, at der i jobordren i AF's edb-system ikke var registreret, at virksomheden udelukkende ønskede kvindelige ansøgere.
Det blev anført, at fejlen skyldtes, at den pågældende medarbejder, der afviste at henvise klageren, var bekendt med, at der i virksomheden i forvejen kun var kvindelige laboranter.
¬¬Ved brev modtaget af Arbejdsmarkedsstyrelse den 24. marts 2004 klagede klageren til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som den 14. april 2004 videresendte klagen og en samtidig begæring om aktindsigt til AF - Storkøbenhavn med henblik på, om AF - Storkøbenhavn traf afgørelse som 1. instans.
¬¬Den 27. april efterkom AF - Storkøbenhavn delvis begæringen om aktindsigt, idet der dog ikke blev givet aktindsigt i jobordren.
Ved brev modtaget i AF - Storkøbenhavn den 24. maj 2004 anmodede klageren om aktindsigt i jobordren, der blev delvis imødekommet ved brev af 2. juni 2004.
Jobordren indeholdt ekstraherende oplysninger om arbejdsgiveren.
¬¬Ved mail af 12. og 26. august 2004 rettede klageren henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som ved breve af 19. og 27. august 2004 til klageren gav klageren medhold i at Arbejdsformidlingens behandling af klagerens sag havde været kritisabel.
¬¬Ved mail af 4. september 2004 klagede klageren igen til Arbejdsmarkedsstyrelsen over AF - Storkøbenhavns manglende overholdelse af forvaltningslovens regler, idet klageren mente, at der ikke var blevet taget stilling hertil af Arbejdsmarkedsstyrelsen ved første klage.
¬¬Ved brev af 10. november tilkendegav Arbejdsmarkedsstyrelsen, at det var yderst kritisabelt, at klageren ikke havde fået aktindsigt i hele jobordren.
Fuld aktindsigt blev efter korrespondance mellem klageren og AF - Storkøbenhavn givet den.
21. januar 2005.
¬¬AF - Storkøbenhavn har ved brev af 4. maj 2005 tilkendegivet overfor Ligestillingsnævnet, at det er korrekt, at AF - Storkøbenhavn afviste at henvise klageren til en samtale om stillingen som industrilaborant, idet den pågældende virksomhed kun ønskede kvindelige kandidater.
Endvidere erkendes i brevet, at det i AF - Storkøbenhavns edb-system var registreret, at virksomheden foretrak kvinder i begyndelsen af 30-erne.
¬¬Under sagsbehandlingen i nævnet har klageren ved brev modtaget af Ligestillingsnævnets sekretariat den 25. juli 2005 tillige klaget over den virksomhed, der var ordreafgiver, idet klageren mener, at virksomheden ligeledes har overtrådt ligebehandlingsloven ved at have anmodet AF - Storkøbenhavn om at registrere, at virksomheden foretrak kvinder i 30-erne.
¬¬Ved mailkorrespondance mellem klageren og virksomheden umiddelbart forud for klagen over virksomheden til Ligestillingsnævnet har parterne drøftet hændelsesforløbet uden være blevet enige om de faktuelle forhold.
¬¬Klageren har ved mail af 16. marts 2005 og brev af 12. april 2005 klaget til Ligestillingsnævnet over AF (Arbejdsformidlingen)- Storkøbenhavn.
¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren påstår sig tilkendt en godtgørelse fra AF - Storkøbenhavn og fra virksomheden for de begåede brud på ligestillingslovgivningen.
¬¬ AF - Storkøbenhavn har erkendt at have tilsidesat ligebehandlingsloven, men har ikke udtalt sig om påstanden om en godtgørelse.
¬¬ Den indklagede virksomhed har påstået frifindelse.
¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har for så vidt angår AF - Storkøbenhavn anført bl.
a.
, at AF - Storkøbenhavn har formidlet et job, der udelukkende henvendte sig til det ene køn, og at hans rettigheder derved er krænket, idet han er velkvalificeret på lige fod med andre ansøgere, da han er uddannet laboratorietekniker og har arbejdet som laborant i farve/lak - branchen i mange år.
¬¬Han har under en telefonsamtale med en ansat hos AF - Storkøbenhavn fået oplyst, at man ikke kunne henvise ham til samtalen, da virksomheden kun ønskede kvindelige kandidater.
¬¬Det ovenfor nævnte hændelsesforløb og de sagsbehandlingsfejl, der er blevet begået af AF - Storkøbenhavn med hensyn til anmodningen om aktindsigt er efter klagerens opfattelse en skærpende omstændighed, der skal tages med i betragtning ved udmåling af godtgørelsen, idet indklagede mod bedre vidende har forsøgt at holde den registrerede jobordre skjult fra klageren.
¬¬Klageren har for så vidt angår virksomheden anført, at denne har anmodet AF - Storkøbenhavn om at kun at få anvist kvindelige kandidater til vikariatet som industrilaborant.
¬¬Til støtte herfor har klageren henvist til et brev af 28. juni fra AF - Storkøbenhavn til klageren, hvori det er anført ¬¬".
.
.
AF.
.
.
beklaget den hændelse De var ude for.
.
.
vedrørende et jobopslag, der i strid med reglerne - efter et arbejdsgiverønske - var forbeholdt kvinder.
.
.".
¬¬Det gøres gældende, at det er uden betydning, at det er AF - Storkøbenhavn, der har stået for udvælgelsen af kandidater og lavet den omtalte registrering.
¬¬Det er endvidere helt meningsløst og nærmest absurd at forestille sig, at AF- Storkøbenhavn helt af egen drift og uden nogen opfordring finder på, at jobbet skal være forbeholdt kvinder.
¬¬ Indklagede, AF - Storkøbenhavn har - som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor - erkendt, at det er korrekt, at AF - Storkøbenhavn afviste at henvise klageren til en samtale om stillingen som industrilaborant, idet den pågældende virksomhed kun ønskede kvindelige kandidater.
Endvidere erkendes det, at det i AF - Storkøbenhavns edb-system var registreret, at virksomheden foretrak kvinder i begyndelsen af 30´erne.
¬¬AF - Storkøbenhavn har videre gjort gældende, at der ikke var tale om, at man mod bedre vidende forsøgte at holde jobordren skjult, men at der var tale om sagsbehandlingsfejl og en misforståelse af forvaltningslovens regler om aktindsigt.
Som følge af sagen er der blevet taget initiativ til endnu en gennemgang af ligebehandlingsloven, formidlingsproceduren er blevet strammet op i den pågældende afdeling, og man har taget kontakt til ombudsmandsinstitutionen for at få gennemgået forvaltningslovens regler om aktindsigt.
¬¬ Den indklagede virksomhed har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at man på intet tidspunkt har meddelt AF - Storkøbenhavn, at man kun ønskede at ansætte kvindelige laboranter.
Indklagede har flere gange tidligere haft mænd ansat både i produktionen og i laboratorierne.
¬¬Det gøres gældende, at man ikke på noget tidspunkt er blevet kontaktet af AF - Storkøbenhavn i anledning klagerens klage, hvorfor AF - Storkøbenhavns redegørelser etc., således alene er udarbejdet på baggrund af AF- Storkøbenhavns eget materiale.
¬¬Endvidere gøres det gældende, at klageren ikke har påvist faktiske omstændigheder, der kan give anledning til at formode, at virksomheden har udøvet forskelsbehandling på grund af køn.
Det er derfor klageren, der skal påvise, at virksomheden har udøvet forskelsbehandling på grund af køn.
Dette har klageren ikke gjort.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬I henhold til ligestillingslovens § 19, stk.1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan nævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter § 2 samt efter lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse, i det omfang det følger af de nævnte love.
¬¬Nævnet finder, at klagen over AF Storkøbenhavn skal bedømmes efter ligestillingslovens § 2, hvorefter enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige indenfor offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.
¬¬I § 2 i Arbejdsministeriets (nu Beskæftigelsesministeriets) cirkulære nr. 105 af 27. juni 1978 om ligebehandlingsloven udtrykkeligt anført, at ligebehandlingsloven medfører, at der i forbindelse med formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere ikke kan ske videregivelse af oplysning om eventuelle ønsker fra arbejdsgivere om ansøgninger af et bestemt køn.
¬¬Nævnet finder, at klagen over virksomheden skal behandles som en klage over en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 2, hvorefter enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved bl.a. ansættelser.
¬¬AF - Storkøbenhavn har erkendt, at man afviste at henvise klageren til en samtale om stillingen som industrilaborant, idet den pågældende virksomhed kun ønskede kvindelige kandidater.
Endvidere er det erkendt, at det i AF - Storkøbenhavns edb-system var registreret, at virksomheden foretrak kvinder i begyndelsen af 30´erne.
¬¬Ligestillingsnævnet finder derfor, at AF - Storkøbenhavn har overtrådt ligestillingslovens § 2.
¬¬Nævnet finder, at denne overtrædelse af ligestillingsloven er af en sådan alvorlig karakter, at den må føre til, at der tilkendes klageren en godtgørelse efter ligestillingslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Efter et skøn over sagens omstændigheder fastsættes godtgørelsen til 50.000 kr. ¬¬Med hensyn til klagen over virksomheden finder nævnet, at sagen kun kan afgøres efter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Det fremgår af forarbejderne til ligestillingsloven, at en sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, men må ske ved domstolene.
Nævnet afviser derefter klagen over virksomheden i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser sager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.
¬¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬AF-Storkøbenhavn skal inden 14 dage betale klageren en godtgørelse på 50.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 16. marts 2005, da sagen blev indbragt for nævnet.
¬¬Nævnet kan ikke behandle klagen over virksomheden.
¬
<E.
2.2.131>