Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.152

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en kvindelig medarbejder ikke fik del i en årlig lønforhøjelse, mens hun var på barselsorlov.

Klageren, en kvinde, blev ansat som udlejningsassistent hos indklagede, et biludlejningsfirma, med virkning fra den 1. oktober 1998.

Med virkning fra den 25. januar 2000 blev klagerens kontrakt fornyet.

Af denne kontrakt fremgik, at klageren var omfattet af en nærmere bestemt bonusordning.

Ved mail fra indklagede af 28. december 2004 var det meldt ud, at den årlige bonus ville udgøre en inflationsbaseret regulering på ca. 1.8 % - 2 %.

Klageren blev gravid i 2004 og skulle på barselsorlov i 2005.

Klageren modtog ikke, som i de foregående år, en lønstigning på 2 %, mens hun var på barsel.

Klageren gjorde gældende, at den manglende lønstigning skyldtes hun var på barsel.

Indklagede gjorde bl.a. gældende, at den skyldtes, at der var blevet foretaget en individuel vurdering af klagerens og de øvrige medarbejderes arbejdsindsats i 2004, og at arbejdsindsatsen for klagerens vedkommende havde været svingende i 2004.

Ligestillingsnævnet fandt, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling, og at indklagede ikke havde løftet den bevisbyrde, der herefter påhvilede denne efter ligebehandlingslovens § 16 a.

Nævnet fandt herefter, at indklagede havde overtrådt ligebehandlingslovens og tilkendte klageren en godtgørelse på 10.000 kr.

Klagen drejer sig om en kvindelig medarbejder, der ikke fik del i en årlig lønforhøjelse, mens hun var på barselsorlov.

¬¬ Sagsfremstilling

Klageren, en kvinde, blev ansat som udlejningsassistent hos indklagede, et biludlejningsfirma, med virkning fra 1. oktober 1998.

Ansættelsesforholdte er ikke omfattet af en overenskomst, men følger HK's overenskomst på området.

Med virkning fra 25. januar 2000 blev kontrakten fornyet, og det fremgår heraf, at klageren er timelønnet og er omfattet af en bonusordning kaldet stationsbonus.

Det var i en mail fra indklagede af 2. december 2004 meldt ud, at den årlige bonus ville blive

.

.

.

¬¬ "en inflationsbaseret regulering på ca. 1,8 % - 2 % med udgangspunkt i gagen for 2004.

¬¬ Hvor der har været eller bliver foretaget ændringer i arbejdsopgave, ansvarsområde, herunder også nyansættelse, kan dette begrunde en individuel regulering.

For den enkelte medarbejder kan dette i princippet resultere i en mindre stigning end inflationen, hvis vedkommendes meritter taler derfor." ¬¬Klageren blev gravid i 2004 og skulle på barselsorlov i 2005.

Hun var i henhold til ansættelseskontrakten berettiget til fuld løn de første 14 uger efter fødslen.

Der blev ansat en barselsvikar for klageren.

¬¬I oktober 2004 foretog indklagede en organisationsændring, der betød at to kontorer blev sammenlagt til ét.

¬¬Klageren modtog ikke som i de foregående år en lønstigning på 2 %, mens hun var på barsel, hvorfor hun tog initiativ til en samtale med indklagede.

Da der ikke opnåedes enighed mellem parterne, har der i løbet af foråret 2005 været ført en korrespondance mellem klagerens forbund og indklagede om den manglende lønstigning.

Det anførtes herunder af indklagede, at begrundelsen for, at klageren ikke nogen lønstigning var, at det var nødvendigt at foretage udligning af lønnen mellem de ansatte på de to sammenlagte kontorer.

I korrespondancen opgjorde klagerens forbund den manglende lønforhøjelse inkl.

feriepenge til 183,80 kr. pr. måned.

¬¬Klagerens forbund har ved brev af 17. august 2005 indbragt sagen for Ligestillingsnævnet.

¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tillagt en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse ¬¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at hun hvert år siden 1998 i december måned via en kollektiv e-mail har fået meddelelse om, at hun og hendes kollegers løn steg med 2 %.

Når hun ikke har fået det i år skyldes det, at hun er på barsel.

Den vikar, der blev ansat i stedet for hende, fik også del i lønstigningen.

¬¬Hun afviser, at lønstigningen er udtryk for en individuel vurdering af den enkeltes arbejdsindsats, idet hun aldrig er blevet gjort bekendt hermed.

.

Hun bestrider indklagedes argument om, at hendes arbejdsindsats i 2004 har været svingende.

Hun er ikke blevet mødt med denne indvending hverken i løbet af 2004, eller i forbindelse med en samtale, hun havde med sin foresatte imellem jul og nytår i 2004, da hun erfarede, at hendes kolleger, men ikke hun selv, havde fået en lønstigning.

¬¬Hun finder ikke, at indklagedes argument, hvorefter ikke alle har fået lønstigning på grund af sammenlægning af kontorer, er relevant.

De personer, der ikke har fået lønstigning, er ikke sammenlignelige med klageren, idet de ikke er fuldtidsansatte eller bestrider andre funktioner, end hun gør.

Den anden ansatte på barselsorlov, som har fået en lønstigning, og som indklagede henviser til, arbejder på et andet kontor et andet sted i landet og kan derfor heller ikke bruges i argumentationen.

¬¬ Indklagede har anført, at når klageren ikke har fået lønstigning, skyldes det, at der er foretaget en individuel vurdering af hendes og de øvrige medarbejderes arbejdsindsats i 2004, og at arbejdsindsatsen for klagerens vedkommende har været svingende i løbet af 2004.

Endvidere har klageren haft et betydeligt sygefravær, som flere gange er påtalt over for hende af hendes tidligere chef.

Der henvises id en forbindelse til en mail, der blev udsendt med kriterierne for tildeling af lønforhøjelse, hvoraf det fremgår, at det er den enkelte foresatte, der skal indstille medarbejderne til lønstigning.

¬¬Derudover er der i 2004 sket en sammenlægning af to kontorer til et, hvilket har betydet, at det har været nødvendigt at foretage udligning af lønnen mellem de to personalegrupper, idet personalet på det ene kontor var højere lønnet end på det andet.

Det har ikke haft betydning, at klageren har været på barselsorlov.

Til støtte herfor har indklagede bl.a. henvist til, at en anden medarbejder på barselsorlov har fået del i lønstigningen.

Ud af de i alt 14 medarbejdere på det nye kontor har 9 medarbejdere fået lønstigning, men 5, heriblandt klageren, ikke er steget i løn.

Det er korrekt, at de øvrige medarbejdere, der ikke har fået lønstigning, er ansat på deltid, og at der udover klageren alene er ansat en anden, supervisoren, på fuldtid.

Denne er gået ned i løn i form af bortfald af bonusordninger til gengæld for en mindre stigning i grundlønnen.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion

Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven).

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af denne lov.

¬¬Det følger af ligebehandlingslovens § 4, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16 a skal en person, der anser sig krænket jf. §§ 2-5, påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

¬¬Nævnet finder at klageren har påvist sådanne faktiske omstændigheder, idet hun siden sin ansættelse i 1998 hvert år, indtil hun gik på barsel har modtaget en årlig lønforhøjelse på 2 %.

¬¬Herefter påhviler det efter lovens § 16 a indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet har herved lagt til grund, at indklagede ikke på noget tidspunkt før under denne sag har oplyst klageren om, at man fandt, at hendes arbejdsindsats var svingende med den følge, at hun ikke kunne få del i den sædvanlige inflationsmæssige lønstigning, samt at klageren som den eneste fuldtidsansatte ikke fik lønforhøjelse.

Nævnet har således lagt til grund, at indklagede ikke over for klageren - som forklaring på, at hun for første gang siden sin ansættelse ikke fik del i den årlige lønforhøjelse - har henvist til, at hun af indklagede blev anset for hørende til den persongruppe, der ifølge den ovenfor nævnte mail fra indklagede af 2. december 2004, ikke ville kunne opnå den inflationsbaserede lønforhøjelse på mellem 1,8 % og 2 %.

¬¬Nævnet finder derfor, at indklagede har overtrådt ligebehandlingsloven.

¬¬Der tilkommer hende herefter en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, jf. § 4.

Efter sagens omstændigheder, herunder størrelsen af den lønforhøjelse, som klageren er gået glip af, findes godtgørelsens størrelse passende at kunne fastsættes til 10.000 kr. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes ¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren 10.000 kr. med procesrente heraf fra den 18. august 2005, hvor sagen blev indbragt for Ligestillingsnævnet.

<E.

2.2.152>