Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.1.25

Ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at klageren havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en arbejdsskadesag.

Klageren kom i 1999 til skade på sin arbejdsplads.

Arbejdsskadestyrelsen fastsatte hendes erhvervsevnetab til under 15 %, hvorfor der i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade ikke blev ydet klageren en erstatning.

Klageren gjorde gældende, at der ved vurdering af hendes erhvervsevnetab i for høj grad blev lagt vægt på hendes psykiske tilstand, og at dette skyldes at hun var kvinde.

Til støtte for sin påstand anførte klageren, at kvinders (fysiske)skader oftere end mænds bliver rubriceret som psykiske problemer.

Ligestillingsnævnet fandt ikke, at klageren havde påvist faktiske omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at hun i forbindelse med sagsbehandlingen af hendes sag havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med behand-ling af en arbejdsskadesag.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬Klageren har i 1999 på sin arbejdsplads (åben uddannelse på EUC) skadet en akilles-sene og efterfølgende ved et fald i hjemmet skadet også den anden akillessene.

På denne baggrund har klageren ansøgt om fastsættelse af erhvervsevnetabet i Arbejds-skadestyrelsen.

Klageren har her fået afslag på at få udbetalt erstatning for erhvervsevnetab, idet det blev vurderet, at tabet er under 15 %, hvilket er den minimums-grænse, der er i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade for at få udbe-talt erstatning.

¬¬Sagen er indbragt for nævnet ved klageskema af 1. marts 2005.

Efterfølgende har kla-geren indsendt kopi af noget af korrespondancen med Arbejdsskadestyrelsen i sa-gen, hvoraf det fremgår, at klageren flere gange forgæves har anmodet om at få gen-optaget sagen med henblik på en ændring af afgørelsen.

Sekretariatet har gentagne gange anmodet klageren om at få præciseret påstanden og underbygget klagetemaet, ligesom klageren ved flere telefoniske henvendelser til sekretariatet er blevet vejledt om nævnets kompetence.

¬¬ Klageren finder, at hun i forbindelse med behandlingen af sagen hos indklagede er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

¬¬¬ Klagerens argumentation: ¬Klageren mener, at der ved sagsbehandlingen i for høj grad er blevet tillagt udtalel-serne om hendes psykiske tilstand vægt frem for oplysningerne om de fysiske mén.

Derudover har klageren anført, at det forhold, at hendes mand efter en arbejdsskade blev tilbudt omskoling og har fået fastsat erhvervsevnetabet til en højere sats end hendes på trods af, at hendes skade er større end hans, er udtryk for forskelsbehand-ling på grund af køn.

¬¬Generelt mener klageren, at kvinders skader oftere end mænds bliver rubriceret som psykiske problemer, og at kvinder derfor i mindre grad får tilkendt pension og aner-kendt arbejdsskader.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬¬Efter Ligestillingslovens § 2, stk. 1, skal enhver arbejdsgiver, myndighed eller organi-sation behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervs-mæssig og almen virksomhed.

¬¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at klageren har oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at klageren i forbindelse med sagsbehandlingen af hendes sag i Arbejdsskadestyrelsen, er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

¬¬Herefter afvises klagen efter ligestillingslovens § 20, stk. 2, hvorefter kan nævnet af-vise at behandle en sag, hvis det skønnes åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.

¬¬Som følge af det anførte ¬¬ bestemmes: ¬¬Nævnet afviser at behandle denne sag.

<E.

2.1.25>