Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.100

Nævnet kunne ikke behandle en klage om afskedigelse på grundlag af køn, da dette nødvendiggjorde en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet.

En kvinde, ansat som kundekonsulent hos indklagede, klagede over uberettiget afskedigelse, da hun mente, at denne skyldtes hun var kvinde.

Indklagede anførte, at afskedigelsen skyldtes, at klageren havde forladt arbejdspladsen i utide.

Nævnet fandt, at parternes redegørelser om forløbet af den episode, der gav anledning til klagen, navnlig om, hvorvidt klageren forlod arbejdspladsen under sådanne omstændigheder, at afskedigelsen var retsmæssig, var stærkt modstridende.

En afgørelse af dette spørgsmål ville derfor forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som måtte finde sted ved domstolene.

¬For så vidt angik en klage om seksuel chikane fra en kollega, fandt nævnet ikke, at der var tilstrækkelig grundlag til at pålægge indklagede at betale en godtgørelse, eftersom indklagede havde taget afstand fra den pågældende kollegas optræden ved at give ham en advarsel for hans optræden overfor klageren.

Klagen handler om afskedigelse på grund af køn og påstået seksuel chikane.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde bosat i Sverige, blev den 29. marts 2004 ansat hos indklagede, en dansk virksomhed, men hun blev "udlånt" til en virksomhed med arbejdssted i Sve-rige.

Klageren var ansat som kundekonsulent med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og en timeløn på 88,00 kr. i timen.

Klageren var undergivet ledelse og instruktionsbe-føjelse af personale fra den danske virksomhed.

¬¬Den 29. juni 2004 opstod der uenighed mellem klageren og en ledende ansat hos ind-klagede om varetagelsen af jobbet, herunder hvordan man skulle håndtere kunder, der ikke ville købe den tilbudte vare.

Efterfølgende var begge parter til en samtale hos en arbejdsleder for at bilægge uenigheden.

¬¬Klageren blev opsagt ved brev af 30. juni 2004 med fratræden den 31. juli 2004.

Det fremgår ikke af opsigelsesskrivelsen, hvad grunden til opsigelsen var, men indklage-de har under sagen oplyst, at klageren er blevet opsagt, fordi hun uden lovlig grund forlod arbejdspladsen den 29. juni 2004 efter uoverensstemmelsen med indklagede.

¬¬Ved klageskema af 6. juli 2004 har klageren indbragt sagen for bl.a. den svenske ligestillingsombudsmand, JämO, der har foretaget den indledende høring i sagen, for ved brev af 21. september 2004 at oversende sagen til behandling i Ligestillingsnævnet som rette myndighed, da det drejer sig om en hændelse på en dansk virksomhed.

¬¬Ligestillingsnævnet har forelagt de bemærkninger, som indklagede har fremsat over for JämO, for klageren, der ikke har yderligere bemærkninger i sagen.

¬¬Nævnet har under sagen opfordret indklagede til at forholde sig til påstanden om den seksuelle chikane, men dette har indklagede undladt.

¬¬ Parternes påstande og argumentation.

¬Klageren har påstået sig udsat for seksuel chikane (og racediskriminerende udtalel-ser) samt trusler og uretmæssig afskedigelse på grund af hendes reaktion på trusler-ne.

¬¬ Klageren har anført, at hun igennem nogen tid af en kollega helt uprovokeret blev kaldt "bitch" og "hora".

Hun skændtes med kollegaen den 29. juni 2004.

Uenigheden bestod i forskellige opfattelser af, hvad man kunne sige til kunderne.

Hun proteste-rede over for kollegaen, da han sagde, at man kunne kalde en kunde, der ikke ville, købe en "hora", hvorefter kollegaen sagde, at han også kunne kalde hende for en "hora".

Endvidere blev hun af kollegaen udsat for racediskriminerende udtalelser og trykket op mod væggen og mishandlet.

Hun blev så vred over dette optrin, at hun forlod arbejdsstedet.

Senere blev hun sammen med den kollega, der havde udtalt truslerne mv. kaldt ind til en samtale hos en arbejdsleder om det passerede, og hun blev lovet, at lederen ikke ville være på arbejdspladsen de næste par dage, hvilket imidlertid ikke holdt stik, idet han mødte næste dag.

Både hun og kollegaen modtog en advarsel for optrinnet og uroen på arbejdspladsen.

Senere samme dag modtog klageren sin opsigelse til trods for, at der det er sædvanlig praksis hos indklagede, at der blev givet tre advarsler før man kan blive opsagt.

¬¬Hun mener ikke, at afskedigelsen af hende står i forhold til den reaktion, hun havde på at være udsat for grove trusler, og mener derfor at afskedigelsen er sket på et uretmæssigt grundlag fordi hun er kvinde.

¬¬ Indklagede har afvist, at afskedigelsen er begrundet i klagerens køn og at der er sket en uretmæssig afskedigelse.

Afskedigelsen af klageren er sket på baggrund af at hun forlod arbejdspladsen uden lovlig grund, hvilket er en væsentlig misligholdelse af arbejdsforholdet, der berettiger arbejdsgiveren til at bringe arbejdsforholdet til op-hør.

¬¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven kan Ligestillingsnævnet bl.a. behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven).

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af denne lov.

¬¬Det følger af ligestillingsloven § 2, at enhver arbejdsgiver skal behandle kvinder og mænd på lige vilkår.

Efter stk. 3 kan der tilkendes personer, der udsættes for seksuel chikane en godtgørelse.

Efter ligebehandlingslovens § 4 skal enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Dette gælder også ved afskedigelse.

¬¬Parternes redegørelser om forløbet af den episode, der har givet anledning til klagen, navnlig om, hvorvidt klageren har forladt arbejdspladsen under sådanne omstæn-digheder, at afskedigelsen var retmæssig, er stærkt modstridende.

En afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen har været i strid med ligestillingslovgivnin-gen på baggrund af denne hændelse, vil derfor efter nævnets opfattelse forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må finde sted ved domstolene.

¬¬Ligestillingsnævnet afviser derfor klagen over afskedigelsen i medfør af ligestillings-lovens § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behand-ling ved nævnet.

¬¬Indklagede har ikke efterkommet nævnets sekretariats opfordring til at udtale sig om klagerens påstand om at have været udsat for seksuel chikane ved at være blevet kaldt for "bitch" og "hora" og lignende udtryk af en kollega.

¬¬Nævnet ligger imidlertid efter klagerens oplysninger til grund, at den pågældende kollega af en overordnet ansat hos indklagede modtog en advarsel for sin optræden over for klageren.

¬¬Nævnet finder på den baggrund, at indklagede har taget klart afstand fra den sprogbrug, som den pågældende kollega efter klagerens oplysninger har anvendt.

Nævnet finder derfor ikke tilstrækkelig anledning til at pålægge indklagede at betale klageren en godtgørelse får den verbale seksuelle chikane, som den pågældende kollega måtte have udsat hende for.

¬¬Herefter ¬¬ bestemmes ¬Nævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen af klageren var i strid med ligestillingslovgivningen.

¬¬Der tillægges ikke klageren nogen godtgørelse for at have været udsat for verbal seksuel chikane.

<E.

2.2.100>