Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.112
Nævnet kunne ikke behandle en klage over, at en gravid kvinde var blevet afskediget, idet en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet.
¬Klageren, en kvinde, blev ansat hos indklagede som salgskonsulent den 1. august 2003.
Klageren meddelte den 17. februar 2004 indklagede pr. mail, at hun var gravid med forventet nedkomst den 29. september 2004.
Ultimo marts resulterede graviditeten i en spontan abort, hvilket klageren underrettede indklagede om.
Efterfølgende blev klageren igen gravid i april 2004, der ligeledes resulterede i en spontan abort, og i juni 2004 blev klageren igen gravid med forventet nedkomst den 3. marts 2005.
Den 24. juni 2004 blev klageren opsagt til fratrædelse den 30. september 2004.
Opsigelsen blev begrundet i en kundeklage over hende, samt manglende opfølgning på nogle gældende retningslinier for arbejdets udførelse.
Indklagede anførte, at man ikke var bekendt med klagerens graviditet på opsigelsestidspunktet.
Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle sagen, idet en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt indklagede var bekendt med, at klageren var gravid, forudsatte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ikke finde sted ved nævnet, men måtte finde sted ved domstolene.
Sagen afvistes derfor i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.
Klagen drejer sig om, hvorvidt en afskedigelse af en gravid kvinde er sket i strid med ligebehandlingslovens regler.
¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren (en kvinde) blev ansat hos indklagede (en virksomhed) som salgskonsulent den 1. august 2003.
Klageren blev aflønnet med en månedsløn på ca. 34.000 kr. må-nedligt inkl.
værdien af fri bil og telefon og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
¬¬Den 17. februar 2004 meddelte klageren pr. mail indklagede, at hun var gravid med forventet nedkomst den 29. september 2004.
Ultimo marts resulterede graviditeten i en spontan abort, hvilket klageren underrettede indklagede om.
¬¬Efterfølgende blev klageren igen gravid i april 2004, der ligeledes resulterede i en spontan abort.
¬¬Klageren blev på ny gravid i juni 2004 med forventet nedkomst den 3. marts 2005.
¬¬Den 24. juni 2004 blev klageren opsagt til fratrædelse den 30. september 2004.
Be-grundelsen herfor var ifølge opsigelsesbrevet, modtagelse af kundeklage samt mang-lende opfølgning på Merchandising Guidelines.
¬¬Klagen er indgivet til Ligestillingsnævnet ved brev af 25. november 2004.
¬¬ Parternes påstande ¬Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse på et beløb svarende til ikke under seks måneders løn for uberettiget.
¬¬Indklagede har nedlagt påstand om frikendelse.
¬¬ Parternes argumentation ¬Klageren har anført, at opsigelsen skyldes hendes forsøg på at blive gravid og det forhold, at hun rent faktisk netop var blevet gravid på ny, kort forinden hun blev opsagt.
Opsigelsen skyldes ikke en kundeklage eller manglende overholdelse af Mer-chandising Guidelines som hævdet af indklagede.
I relation til kundeklagen mener klageren, at den er konstrueret til lejligheden, idet klagen er dateret efter hendes op-sigelse, og at hendes egen opfattelse af samarbejdet med kunden var meget positiv.
Hun havde et godt forhold til kunden, og ikke havde oplevet kunden var utilfreds med hende.
¬¬For så vidt angår Merchandising Guidelines mener klageren, at samtlige medarbej-dere havde problemer med at følge dem, og at hun ikke har modtaget nogen særskilt advarsel herom som hævdet af indklagede, samt at hun lige som de andre sælgere havde fulgt op på de forhold, der var blevet indskærpet.
¬¬Virksomheden var bekendt med, at hun aborterede i april 2004, idet hun i begyndel-sen af maj 2004 telefonisk havde sygemeldt sig og oplyst virksomhedens kontor om årsagen hertil.
Det var også kendt i virksomheden, at hun var blevet gravid igen i juni 2004 bl.a. gennem hendes oplysninger til kolleger herom.
Det må påhvile virk-somheden at bevise, at opsigelsen hverken helt eller delvis skyldes hendes forsøg på at blive gravid eller hendes graviditet.
¬¬Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at indklagede ikke var bekendt med klagernes graviditet på opsigelsestidspunktet, og indklagede stiller spørgsmålstegn ved, om klageren overhovedet med sikkerhed selv kunne vide, at hun var gravid på opsigelsestidspunktet, da det fremgår af den fremlagte vandrejournal, at klagerens sidste menstruation var den 3. juni 2004.
Indklagede var heller ikke bekendt med, at klageren i april var blevet gravid og afviser at have modtaget besked om, at syge-meldingen i begyndelsen af maj 2004 skyldtes, at klageren havde aborteret.
¬¬Opsigelsen havde intet at gøre med klagerens graviditet, men derimod modtagelse af en kundeklage over hende samt manglende overholdelse af Merchandising Guide-lines.
Overtrædelsen af disse indebar, at indklagede ville kunne blive mødt med krav om betaling for anvendelse af modelbilleder, hvor den tilladte anvendelsesperiode var udløbet.
Det var klagerens ansvar at følge op herpå og at sørge for, at de rigtige billeder var hos forhandlerne.
¬¬Kundeklagen var modtaget telefonisk inden opsigelsen af klageren og var efter opsi-gelsen blevet bekræftet skriftligt.
Med hensyn til manglende overholdelse af Mer-chandising Guidelines har indklagede gjort gældende, at forholdet var indskærpet over for samtlige sælgere, hvoraf klageren var den eneste, der ikke havde fulgt op på de indskærpede forhold.
¬¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendt-gørelse nr. 711 af 20. august 2002).
¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.
¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.
¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16 a om delt bevisbyrde påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
¬¬Som sagen foreligger oplyst, er der modstridende oplysninger om, hvorvidt indkla-gede var bekendt med klagerens graviditet på opsigelsestidspunktet, og parternes oplysninger om, i hvilket omfang indklagede har været bekendt med klagerens an-den graviditet, og om adskillige af sagens fakta i øvrigt, er ligeledes modstridende.
¬¬Ligestillingsnævnet finder, at en afklaring af disse forhold er nødvendig for, at sagen kan afgøres.
En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.
Nævnet afviser derfor at behandle sagen, jf. ligestillingsloven § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke er egnet til behandling ved nævnet.
¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Nævnet ikke kan behandle klagen.
¬
<E.
2.2.112>