Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.85

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at en manglende henvisning til ansættelsessamtale fra et vikarbureau var begrundet i klagerens graviditet.

¬¬Klageren henvendte sig den 6. maj 2004 til indklagede, et vikarbureau, vedrørende et 3 måneders vikariat som en kundeservicemedarbejder i et call-center.

Det under en samtale den 10. maj 2004 mellem klageren og en medarbejder hos indklagede aftalt, at klageren skulle til ansættelsessamtale hos den vikarsøgende virksomhed.

Klageren oplyste herefter, at hun var gravid med forventet fødselstidspunkt 15. oktober 2004.

Herefter blev klageren ikke sendt til samtale hos firmaet af indklagede med den begrundelse, at virksomheden kun ønskede vikarer, som kunne forlænges fortløbende.

Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede hermed havde overtrådt ligebehandlingsloven § 2.

Klageren tilkendtes en godtgørelse på 25.000 kr.

Sagen drejer sig om manglende henvisning til jobsamtale fra et vikarbureau, da det blev oplyst, at klageren var gravid.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren henvendte sig den 6. maj 2004 til indklagede, et vikarbureau, på baggrund af en annonce.

Klageren blev herefter samme dag kontaktet af en medarbejder hos indklagede, der foreslog klageren et andet vikariat end det annoncerede.

Klageren gav udtryk for at være interesseret i dette job, et kundeservicemedarbejder i et call-center, og det aftaltes, at klageren den 10. maj 2004, skulle møde til en samtale hos indklagede for derefter samme dag at tage til samtale i det pågældende firma, som søgte en vikar for en tre måneders periode.

Forinden disse samtaler udfyldte klage-ren et skema med angivelse af, hvornår hun kunne påbegynde at arbejde, og hvor længe hun kunne fortsætte.

¬¬Der er fremlagt vikaraftale mellem klageren og indklagede af 10. maj 2004, hvoraf bl.

a.

fremgår: ¬¬"Vikaraftale ¬[Indklagede] ansætter herved ¬[klageren] .

.

.

cpr.

nr..

.

[klagerens adresse] ¬som vikar på følgende vilkår: ¬1.1.

Du er med virkning fra dags dato tilknyttet [indklagede] med henblik på midlertidige ansættelser som vikar hos vores kunder i henhold til denne aftale.

¬1.2.

Du betragtes kun som ansat i den periode, som et vikariat varer.

¬1.3.

Som ansat i [indklagede] er du ikke omfattet af funktionærloven.

¬.

.

.

¬1.4.

Arbejdsstedet er hos kunden.

Løn, overarbejde og arbejdstid aftales for det enkelte vikariat og vil fremgå af ordrebekræftelsen.

¬.

.

.

¬5.1.

Det enkelte vikariat kan som udgangspunkt opsiges uden varsel af begge parter.

Dog eventuelt længere varsel afhængig af, hvilken overenskomst ansættelsen er omfattet af.

¬5.2.

Såfremt vikariatet opsiges af kunden og dermed ophører i utide, er du forpligtet til at på-tage dig et andet passende vikariat i opsigelsesperioden.

I modsat fald stoppes lønudbetalin-gen.

¬.

.

.

¬7.1.

Denne ansættelsesaftale underskrives i 2 eksemplarer.

.

." ¬¬Klageren oplyste unde samtalen, at hun kunne arbejde fra samme dag og indtil 15. oktober 2004.

På forespørgsel fra indklagedes medarbejder oplyste klageren, at bag-grunden for, at hun ikke kunne påtage sig at arbejde længere, var, at hun var gravid med forventet fødselstidspunkt den 15. oktober 2004.

¬¬Indklagedes medarbejder udtalte herefter, at når der ikke kunne ske forlængelse efter udløbet af den første 3 måneders ansættelsesperiode, kunne man ikke sende hende til samtale vedrørende det konkrete vikariat, idet den pågældende virksomhed kun ønskede kandidater, som kunne forlænge vikariatet fortløbende.

Parterne drøftede herefter klagerens baggrund og andre muligheder for vikariater.

I følge indklagede var - og er det fortsat - indklagedes medarbejders klare vurdering, at klageren ville kunne være en god vikar hos flere virksomheder.

¬¬Ifølge indklagede vurderede medarbejderen imidlertid efter samtalen, at han ikke ville sende klageren til samtale hos den pågældende virksomhed - mulighed for for-længelse eller ej.

Klageren ville ifølge indklagede ikke matche den profil, som virk-somheden efterspurgte, idet klageren var en fornuftig, men lidt stille pige, hvor virk-somheden havde ønsket en mere udadvendt, frisk og sprælsk personlighed.

¬¬Ved mail af 13. maj 2004 klagede klageren over indklagede til Ligestillingsnævnet, bl.a. med påstand om, at hun skulle tilbydes et job svarende til det, hun var stillet i udsigt i forbindelse med samtalen.

¬¬Indklagede har i perioden frem til første besvarelse i klagesagen den 7. juli 2004 til-budt klageren andre vikariater, der er blevet afvist af klageren.

¬¬Der er fremlagt en e-mail fra den pågældende virksomhed til indklagede med føl-gende indhold: ¬¬".

.

.

Den stilling, vi ønskede besat .

.

.

der er en behandling af sælgeres forespørgsler vedr.

--- kunder.

Altså indtastninger og ordrebehandlinger.

Der er også en smule te-lefonbesvarelse i dette job.

Oplæringen i systemerne tager som regel 3 ugers tid, men vi beregner ca. 3 måneder før at medarbejderen er selvkørende.

¬¬Set i det lys er det vigtigt for os, at vi ikke på forhånd ved, at vikarerne kun kan være her i en tidsbegrænset periode.

.

." ¬¬ Parternes påstande ¬Klageren har påstået, at der tilbydes hende en tilsvarende vikariat, som det, der først var på tale, subsidiært at hun tillægges en økonomisk kompensation for ikke at være blevet ansat i vikarstillingen.

¬¬Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumenter ¬Klageren har bl.

a anført, at grunden til, at hun ikke blev tilbudt at komme til den aftalte samtale i firmaet, som søgte en vikar, var, at hun var gravid og derfor alene kunne stå til rådighed i maksimalt 4 ½ måned.

Når vikariatet var opslået som et tre måneders vikariat, finder klageren, at hun sagtens kan dække den ønskede periode.

¬¬Det var allerede under samtalerne om andre jobmuligheder gjort klart, hvilken trans-porttid klageren ville være i stand til at bruge.

¬¬Hun har ud over kontakten til den primære afdeling også været kontaktet af en an-den lokalafdeling, hvor hun fik tilbudt et job.

Tilbuddet blev imidlertid trukket tilba-ge, da det viste sig, at hun kun kunne stå til rådighed i en kortere periode, idet der var tale om en fast stilling og ikke et vikariat.

Det er udtryk for ulovlig forskelsbe-handling ikke at tage hende i betragtning til jobbet, som hun var meget interesseret i, og hvor arbejdsstedet ville passe hende geografisk.

¬¬Klageren bestrider, at det til det job, som blev bragt i forslag, ville være nødvendigt med så lang en oplæring, som anføres af indklagede.

Der er tale om en anden type job som kundeservicemedarbejder, mens det job, som klageren var interesseret i, var som administrativ medarbejder, der skulle checke og indtaste oplysninger fra nye kontrakter.

¬¬Indklagede har bl.

a.

anført, at man gerne ville anvise klageren vikariater, idet hun havde gode kvalifikationer, men at lige netop det pågældende firma, hvor klageren var interesseret i at komme til samtale, kun ønskede anvist vikarer, der havde mulig-hed for at få forlænget deres ansættelse ud over tre måneder.

Begrundelsen for dette var, at der går en del tid og ressourcer med oplæring, sådan som anført af det pågæl-dende firma i mail af 16. september 2004, hvor det bekræftes, at man helst ansætter vikarer, der har mulighed for at forlænge deres vikariat.

Indklagede ville således ha-ve misligholdt aftalen med den pågældende virksomhed om levering af vikarer, så-fremt indklagede havde formidlet en vikar, der ikke kunne forlænges fortløbende ¬¬Det er uden betydning, at klageren var gravid.

Grunden til at hun ikke blev visiteret til samtalen var alene, at hun ikke kunne tilbyde at arbejde mere end 4 ½ måned.

Det samme ville have gjort sig gældende, hvis det havde været en mand, der havde an-givet, at han ikke kunne påtage sig arbejde i en længere periode end tre måneder.

¬Derudover var det vurderingen, at klagerens profil ikke var den type medarbejder, som det pågældende firma søgte, idet klageren ikke vurderedes til at være så udad-vendt en person som ønsket i stillingen.

¬¬Indklagede har forsøgt at finde andre egnede vikariater til klageren, som hun imid-lertid ikke kunne påtage sig på grund af problemer med for lang transporttid mellem hjem og arbejdssted.

¬¬Ligestillingsnævnet har ikke hjemmel til at tilkende klageren erstatning, men højst en godtgørelse, og en sådan vil i givet fald efter sagens omstændigheder skulle udmåles til et beskedent beløb.

¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven kan Ligestillingsnævnet bl.

a.

behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven).

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af denne lov.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 2 skal enhver arbejdsgiver behandle mænd og kvinder lige ved bl.

a.

ansættelser.

¬¬Klageren var i henhold til vikaraftalen med indklagede "ansat hos indklagede i den periode, som et vikariat varer." Nævnet finder derfor, at sagen drejer sig om etable-ring af et vikariat og dermed om et ansættelsesforhold, hvorfor nævnet finder at ind-klagede er at anse som arbejdsgiver.

¬¬Ligebehandlingslovens § 16 a er sålydende: ¬"Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2 - 5, 9, og 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlings-princippet ikke er blevet krænket.

" ¬¬Efter parternes samstemmende oplysninger, var det indklagedes opfattelse af klage-ren, at hun var en velkvalificeret kandidat til et vikarjob.

Da klageren imidlertid un-der sin samtale med indklagedes medarbejder tilkendegav, at hun på grund af gra-viditet ikke ville kunne bestride et vikarjob ud over ca. 4½ måned, udtalte medarbej-deren, at hun ikke kunne komme i betragtning ved besættelsen af den vikarstilling, der havde været drøftet, fordi den pågældende virksomhed kun ønskede kandidater, som kunne forlænges fortløbende.

¬¬I følge indklagede vurderede indklagedes medarbejder ved samtalens afslutning, at klageren ikke matchede den personprofil, som virksomheden efterspurgte.

¬¬Indklagede har således påberåbt sig følgende to begrundelser for ikke at henvise kla-geren til samtale hos den virksomhed, der søgte en vikar: ¬¬1) at klageren ikke matchede den personprofil, som virksomheden efterspørger, ¬¬2) at virksomheden ikke ville ansætte personer, der ikke er til rådighed for en for-længelse af ansættelsesperioden.

¬¬Vedr.

1) Det er nævnets opfattelse, at det ovenfor beskrevne hændelsesforløb, hvoref-ter indklagedes medarbejder først efter at have fået oplyst, at klageren var gravid, konkluderede, at klageren ikke var egnet til ansættelse i den pågældende virksom-hed, giver grundlag for at formode, at medarbejderens vurdering havde sammen-hæng med hans viden om, at klageren var gravid, og at vurderingen således var ud-tryk forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede findes ikke at have afkræftet denne formodning.

¬¬Nævnet forkaster herefter indklagedes argument om, at klageren ikke var egnet til at bestride det pågældende vikarjob.

¬¬Vedr.

2) Nævnet finder, at det strider mod ligebehandlingslovens forbud mod indi-rekte kønsdiskrimination i forbindelse med ansættelser, hvis et vikarbureau afviser at henvise en kvalificeret ansøger, der er gravid, til ansættelsessamtale i en virksom-hed, som søger vikarbistand, med den begrundelse, at virksomheden foretrækker personer, der vil kunne arbejde effektivt også efter den første ansættelsesperiode, idet dette reelt indebærer, at gravide kvinder ikke kan ansættes i vikarstillingen.

¬¬Som følge af det anførte finder nævnet, at indklagede har overtrådt ligebehandlings-lovens § 2.

¬¬Der tilkommer herefter klageren en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 14, hvil-ken godtgørelse efter et skøn over sagens omstændigheder fastsættes til 25.000 kr. ¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬¬Indklagede skal inden 14 dage betale klageren en godtgørelse til klageren på 25.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. maj 2004, da sagen blev indbragt for nævnet.

¬

<E.

2.2.85>