Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.80

Beslutning om ikke at genansætte gravid kvinde, der var ansat i en tidsbegrænset stilling, fandtes i strid med ligebehandlingsloven Godtgørelse på 100.000 kr. ¬¬Klageren blev ansat i en tidsbegrænset stilling som forskningsassistent hos indklagede den 1. juni 2001 og 2 år frem.

Klageren oplyste i juni 2003 indklagede om, at hun var gravid med forventet nedkomst omkring julen 2003.

Herefter blev klagerens ansættelse forlænget med yderligere 3 måneder fra 1. september 2003.

Projektet, hun arbejdede med, forventedes afsluttet ved udgangen af 2004.

Den 1. december 2003 blev en tidligere studentermedhjælper ansat på projektet på fuld tid til 30. juni 2004.

Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede havde overtrådt ligebehandlingslovens § 2, idet indklagede ikke havde redegjort for, hvorfor den tidligere studentermedhjælper blev foretrukket frem for klageren til at videreføre projektet.

Godtgørelse fastsat til 100.000 kr., efter et samlet skøn over sagens omstændigheder.

Klagen drejer sig om manglende forlængelse af en gravid kvindes tidsbegrænsede ansættelse som forskningsassistent.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren, en kvinde, blev ansat som forskningsassistent hos indklagede, en statslig sektorforskningsinstitution, i første omgang for en tidsbegrænset periode fra 1. juni 2001 og 2 år frem.

Ansættelsen blev herefter forlænget i første omgang fra 1. juni til 31. august 2003.

I juni 2003 orienterede klageren indklagede om, at hun var gravid med forventet nedkomst omkring julen 2003.

Klagerens ansættelse blev herefter for-længet med yderligere 3 måneder fra 1. september 2003.

Det projekt, hun arbejdede med, forventedes afsluttet ved udgangen af 2004.

¬¬Klagerens løn udgjorde i november 2003 og december 2003 ca. 21.900 kr. pr. måned.

¬¬Indklagede har i brev af 3. november 2003 til klagerens faglige organisation oplyst, at der efter stillingsstrukturen for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner sker ansættelse som forskningsassistent efter opslag og for en periode på indtil 2 år.

I særlige tilfælde kan den samlede ansættelsesperiode forlænges til 3 år.

¬¬Det er oplyst, at der den 1. oktober 2004 blev ansat en forsker til det pågældende pro-jekt.

En psykolog, der oprindelig var ansat som forskningsassistent, blev ved ansæt-telsens udløb den 14. november 2002 ansat som teknisk -administrativ medarbejder på projektet.

Derudover blev en tidligere studentermedhjælper efter at have afleveret sin hovedopgave ansat på projektet på fuld tid fra 1. december 2003 til 31. maj 2004, hvilken ansættelse senere blev forlænget til 30. juni 2004 af hensyn til færdiggørelse af de pågældende aktiviteter.

¬¬ Paternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at der tilkendes hende en godtgørelse.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation ¬Klageren har anført, at det har været indklagedes faste praksis, at videnskabelige medarbejdere, der har været fast tilknyttet et projekt, sådan som det var tilfældet med klageren, bevarede ansættelsen indtil projektets udløb.

Det er derfor klagerens opfattelse, at klageren på grund af graviditeten kun fik sin ansættelse forlænget til omkring forventet nedkomst og ikke som det var praksis på daværende tidspunkt, til projektets udløb ved udgangen af 2004.

¬¬ Klageren har endvidere henvist til, at der blev ansat medarbejdere til projektet, efter at klageren havde oplyst, at hun var gravid.

Disse ansættelser viser, at klageren ville have kunnet få sin ansættelse forlænget, såfremt hun ikke havde været gravid.

¬¬Længden af 3. ansættelsesforhold burde have været fastsat til 8 måneders varighed i stedet for 3, da "aftale om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsk-ningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner" giver mulighed for op til 3 års an-sættelse for forskningsassistenter.

Loven om tidsbegrænset ansættelse er ikke til hinder for at ansætte klageren fjerde gang tidsubegrænset - med almindeligt opsigel-sesvarsel.

Loven er heller ikke til hinder for, at tredje ansættelsesforhold havde varet yderligere fem måneder, således at den samlede ansættelsesperiode i alt havde ud-gjort 3 år.

¬¬Klageren finder, at der foreligger en overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9, sub-sidiært § 2.

¬¬ Indklagede har anført, at det var hensigten, at klageren skulle indgå i et ph.d. forløb efter den 2 årige ansættelse som forskningsassistent.

Det var forudsat, at forløbet skulle være eksternt finansieret, og klageren havde da også selv ansøgt om støtte til finansieringen hos henholdsvis Arbejdsmiljøfonden og Statens Humanistiske Forsk-ningsråd.

Grunden til, at klageren fik sin ansættelse forlænget to gange, var alene, at ansøgningsfristerne til stipendierne blev udsat, og længden af forlængelserne for klagerens ansættelse var udelukkende fastsat efter ansøgningsfristerne.

Det var ikke hensigten, at klagerens ph.d. studium skulle indgå i projektet.

¬¬Med hensyn til ansættelsen af de øvrige medarbejdere på projektet har indklagede anført, at det allerede før sommerferien 2003 var besluttet, at der samlet skulle opslås tre stillinger inden for det pågældende projekt samt et andet projekt.

Stillingerne blev annonceret hen over sommeren med ansøgningsfrist til den 18. august 2003.

Det lykkedes kun at finde to kvalificerede ansøgere, og en af ansøgerne blev derfor ansat til at varetage opgaver på begge projekter.

Det var en forudsætning, at den pågæl-dende nye medarbejder selvstændigt kunne varetage at skrive internationale artikler og kunne stå for den afsluttende dataanalyse, hvorfor der var brug for en forsker el-ler seniorforsker.

Det var ikke planen, at klageren skulle stå for dette arbejde, som hun heller ikke som forskningsassistent ville have forudsætningerne for at udføre.

¬¬Den tidligere studentermedhjælper, der blev ansat efter at have afleveret hovedop-gave, havde arbejdet som student på projektet i flere år og havde indgående kend-skab til det.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) kan Ligestil-lingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven.

¬¬Efter parternes oplysninger lægges det til grund, at klagerens samlede ansættelsespe-riode efter stillingsstrukturen på området ikke kunne overstige 3 år.

¬¬Nævnet lægger endvidere til grund, at beslutningen om ikke at genansætte klageren er sket under hendes graviditet, men at hendes ansættelse var tidsbegrænset og ud-løb uden yderligere opsigelse.

¬¬Nævnet finder ikke, at den manglende yderligere forlængelse af ansættelsen kan an-ses som en afskedigelse.

Der foreligger herefter ikke nogen overtrædelse af ligebe-handlingslovens § 9.

¬¬Klagen vedrører derimod efter nævnets opfattelse spørgsmålet om, hvorvidt indkla-gede ved at undlade at forlænge ansættelsen indtil 31. maj 2004, således at den sam-lede ansættelsestid blev 3 år, har overtrådt ligebehandlingslovens § 2, hvorefter der ikke må ske diskrimination på grund af køn ved bl.

a.

ansættelser.

¬¬Det er nævnets opfattelse, at dette spørgsmål må afgøres efter ligebehandlingslovens § 16 a.

¬¬Efter denne bestemmelse skal indklagede bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis klageren har påvist faktiske omstændigheder, som giver an-ledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

¬¬Nævnet finder, at oplysningen om, at en tidligere studentermedhjælper blev ansat på projektet og overtog klagerens arbejdsopgaver umiddelbart før klageren fratrådte, viser, at indklagede havde behov og økonomisk mulighed for, at projektet blev vide-reført efter klagerens fratræden ved udgangen af 2003.

Indklagede har ikke nærmere redegjort for, hvorfor den tidligere studentermedhjælper blev foretrukket frem for klageren til at videreføre projektet.

Herefter finder nævnet, at der er anledning til at formode, at begrundelsen for, at den forlængelse af klagerens ansættelse, der skete pr. 1. september 2003, var begrænset til udgangen af 2003 og ikke kom til at vare til 31. maj 2004, helt eller delvis har været klagerens graviditet.

¬¬Indklagede findes ikke at have afkræftet denne formodning.

¬¬Som følge af det anførte lægger nævnet til grund, at indklagedes undladelse af pr. 1. september at forlænge klagerens ansættelse indtil 31. maj 2004 indebærer en over-trædelse af ligebehandlingslovens § 2.

Nævnet henviser herved tillige til EF-domstolens dom i Melgar-sagen, C-438/99, hvor Domstolen fastslog følgende: ¬¬"Selv om forbuddet mod afskedigelse i artikel 10 i direktiv 92/85 finder anvendelse såvel for tidsbe-stemte som for tidsubestemte ansættelsesaftaler, kan undladelse af at forny en sådan aftale ved dens normale ophør ikke betragtes som en afskedigelse, der er omfattet af forbuddet.

Såfremt undladelsen af at forny den tidsbestemte ansættelsesaftale er begrundet i, at arbejdstageren er gravid, udgør den imidlertid en direkte forskelsbehandling på grundlag af køn i strid med artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebe-handling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, for-fremmelse samt arbejdsvilkår." ¬¬I medfør af ligebehandlingslovens § 14, jf. § 2, tilkendes der klageren en godtgørelse der efter et samlet skøn over sagens omstændigheder fastsættes til 100.000 kr. ¬¬¬Herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage fra dato betale klageren 100.000 kr. med procesrente fra den 2. februar 2004, hvor klagen blev indbragt for nævnet.

<E.

2.2.80>