Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.57

Arbejdsgiverens bevisbyrde for, at afskedigelse af en kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet, løftet (dissens).

¬¬Klageren, der var gravid, blev sammen med et stor antal andre medarbejdere i virksomheden som led i en større nedskæring på grund af indklagedes økonomiske situation afskediget i overensstemmelse med en aftale mellem virksomheden og klagerens forbund om anvendelse af SIFU-princippet.

Ligestillingsnævnets flertal fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagerens graviditet.

Sagen drejer sig om afskedigelse af en kvinde på barselsorlov.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Den 6. januar 2000 blev klageren ansat som flyvestyrmandskandidat hos indklagede et flyselskab.

Ved brev af 9. august 2001 meddelte indklagede, at klageren efter gennemført prøveperiode blev fastansat som 2. flyvestyrmand pr. 13. august 2001.

¬¬I januar 2002 meddelte klageren indklagede, at hun var gravid.

¬¬Ved brev af 11. februar 2002 varslede indklagede, at klageren var omfattet af en aftale mellem indklagede og klagerens fagforbund om, at 160 piloter skulle have reduceret deres arbejdstid med 50 %.

&Aelig;

ndringen fik virkning fra 1. september 2002.

Hvis klageren ikke ønskede at acceptere ændringen af tjenestetiden, skulle varslingsskrivelsen betragtes som en opsigelse på grund af arbejdsmangel.

¬¬Klageren nedkom den 3. september 2002.

¬¬Ved brev af 22. oktober 2002 blev klageren opsagt pr. 31. oktober 2002 med fratræden 30. april 2003.

¬¬Indklagedes begrundelse for opsigelsen af klageren var nedskæring og omstrukturering, der var nødvendiggjort af den økonomiske situation hos indklagede.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om en godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumenter

Klageren har anført, at såvel varslingen om reduktionen i arbejdstid som afskedigelsen er i strid med ligebehandlingslovens §§ 9 og 16, samt EU's graviditetsdirektiv.

Klageren har herved særligt anført, at graviditetsdirektivets artikel 10 indebærer et egentligt forbud mod afskedigelse af gravide, hvilket medfører, at klageren ikke har kunnet afskediges, uanset om afskedigelsen også har været begrundet i indklagedes økonomiske vanskeligheder.

¬¬Endvidere bestrides det, at princippet om, at medarbejderne med lavest anciennitet skal afskediges først (SIFU-princippet), altid følges af indklagede, sådan som det er anført af indklagede, idet klageren er bekendt med flere eksempler på, at indklagede har fraveget princippet.

Klageren har endvidere anført, at der i andre tilfælde er taget hensyn til, at to ægtefæller ikke begge rammes af afskedigelser, sådan som det er sket for klageren og hendes mand.

¬¬ Indklagede har bestridt at afskedigelsen skyldes, at klageren har været gravid eller har afholdt orlov.

Opsigelsen skyldes alene, at klageren er i den gruppe af medarbejdere, der har lavest anciennitet.

¬¬Det fremgår af den aftale, der er indgået med klagerens forbund vedrørende opsigelse af medarbejdere, at det er aftalt at det er medarbejdere med lavest anciennitet, der først skal afskediges (SIFU).

Indklagedes økonomi nødvendiggjorde afskedigelse af en stor gruppe medarbejdere.

I den gruppe, klageren tilhører, er der således sket afskedigelse af 160 medarbejdere.

¬¬Indklagede har bestridt, at der ikke skulle kunne ske afskedigelse af medarbejdere på barselsorlov i henhold til ligebehandlingsloven, idet denne ikke indeholder et forbud mod afskedigelse af gravide i arbejdsmangelssituationer;

men derimod et princip om omvendt bevisbyrde, hvorefter arbejdsgiveren skal bevise, at de foretagne dispositioner ikke er begrundet i det forhold, at medarbejderen er gravid eller på barsel.

¬¬Denne bevisbyrde har indklagede fuldt ud løftet, idet udvælgelsen af de piloter, der skulle opsiges, herunder klageren, alene er foretaget på baggrund af pilotens anciennitet.

¬¬Det er korrekt, at der i en enkelt sag er sket fravigelse af anciennitetsprincippet.

Det drejede sig om en alvorlig syg medarbejder, som af menneskelige hensyn ikke blev afskediget selvom vedkommende ellers faldt for anciennitetesreglen.

Der har ikke været andre eksempler herpå i Danmark.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingslovens (jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) § 19 kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelser i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, kan der ydes en godtgørelse, såfremt en lønmodtager afskediges i strid med lovens § 9, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet heri.

¬¬To medlemmer af nævnet (Niels Waage og Sine Sunesen) udtaler herefter: ¬¬Vi finder, at indklagede har løftet denne bevisbyrde.

Vi har herved lagt vægt på, at afskedigelsen er sket i overensstemmelse med aftalen med klagerens forbund om anvendelse af SIFU-princippet, samt på, at der var tale om afskedigelse af et meget stort antal medarbejdere som led i en større nedskæring på grund af indklagedes økonomiske situation.

¬¬Vi finder ikke, at det forhold, at der i et enkelt tilfælde tidligere er sket en fravigelse af SIFU-princippet, indebærer, at princippet ikke kan påberåbes i denne sag.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingsloven § 9 og § 16, stk. 4, at det ikke er uretmæssigt, at en arbejdsgiver afskediger en gravid kvinde, såfremt arbejdsgiveren godtgør, at afskedigelsen ikke er begrundet i graviditeten.

¬¬Vi er ikke bekendt med danske retsafgørelser der statuerer, at disse bestemmelser skulle stride imod det nu over 10 år gamle graviditetsdirektiv.

¬¬Efter det anførte stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge.

¬¬Et medlem af nævnet (Ruth Nielsen) udtaler: ¬¬Efter art 10 i graviditetsdirektivet (92/85/EØF), der har overskriften ‘forbud mod afskedigelse', skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbyde afskedigelse af gravide arbejdstagere fra graviditetens indtræden til udløbet af den i direktivets art.

8, stk. 1, fastsatte barselsorlov, undtagen i særlige tilfælde, som ikke har forbindelse med deres tilstand, hvor afskedigelse er tilladt efter national lovgivning og/eller praksis, eventuelt med den kompetente myndigheds samtykke.

¬¬Direktivet opstiller således som hovedregel et forbud mod afskedigelse og tillader kun i særlige tilfælde sådan afskedigelse.

¬¬I dansk ret er forbudet mod afskedigelse af gravide - der efter formålet med bestemmelsen rækker videre end til et forbud mod forskelsbehandling af gravide og ikke-gravide - implementeret i ligebehandlingslovens §§ 9 og 16.

Ligebehandlingslovens §§ 9 og 16 skal derfor fortolkes i overensstemmelse med graviditetsdirektivets art 10.

Det indebærer, at en arbejdsgiver kun er berettiget til at afskedige en gravid, hvis han godtgør, at afskedigelsen er begrundet i særlige forhold, som ikke har forbindelse med graviditeten.

¬¬Indklagede har henvist til, at afskedigelsen er sket i overensstemmelse med en kollektiv aftale om anvendelse af SIFU-princippet.

Dette princip er ikke generelt accepteret som et udslaggivende sagligt hensyn i dansk arbejdsret.

I Arbejdsrettens dom af 9. august 2000, AD 1999.623, fastslog Arbejdsretten således, at princippet ikke må anvendes som eneste kriterium i den offentlige sektor.

Indklagede fraviger også SIFU-princippet i enkeltsager og tager, hvad man betegner som 'menneskelige hensyn', og har ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor der ikke skal tages sådanne hensyn til fosteret/barnet og den gravide i den foreliggende sag.

¬¬Jeg finder derfor, at indklagede ikke har godtgjort, at afskedigelsen er begrundet i særlige forhold, som ikke har forbindelse med graviditeten.

Jeg stemmer derfor for, at der tillægges klageren en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.

¬¬Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at det ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.

¬

<E.

2.2.57>