Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.74
Efter nævnets opfattelse findes der ikke i den danske lovgivning bestemmelser, der pålægger en undervisningsinstitution at acceptere, at ammende kvinder medbringer deres børn til undervisning.
¬¬Klageren startede i september 2003 en gang om ugen på VUC.
Klageren, der var på barsel, medbragte sin få uger gamle datter til undervisningen.
Læreren på kurset meddelte klageren, at hun ikke kunne deltage i undervisningen med sit spædbarn.
Ligestillingsnævnet fandt ikke, at der i dansk lovgivning forekommer bestemmelser, der pålægger en undervisningsinstitution at acceptere, at ammende kvinder medbringer deres børn til undervisningen.
Klagen drejer sig om en kvindes manglende mulighed for at medbringe sit nyfødte barn til undervisning i VUC regi.
¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren startede i september 2003 en gang om ugen på VUC, hvor hun læste dansk.
Klageren, der var på barsel, medbragte sin få uger gamle datter til undervisningen 3 ud af de i alt 5 gange hun deltog.
Den 5. undervisningsgang meddelte læreren på kurset, at klageren ikke længere kunne medbringe sit spædbarn til undervisningen.
Klageren henvendte sig til viceforstanderen, der ville kontakte klagerens lærer.
Klageren blev herefter kontaktet af viceforstanderen, der beklagede, at klageren ikke kunne deltage i undervisningen med sin datter.
¬¬Indklagede har efterfølgende tilbudt klageren andre undervisningstidspunkter og steder, og andre måder at tage kurset på, herunder at hun kunne vende tilbage igen efter nogle uger, men alle tilbud forudsatte, at hun kunne deltage uden at medbringe sit barn.
¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har indbragt sagen for ligestillingsnævnet med bemærkning om, at hun er udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da hun ikke har mulighed for at deltage i VUC's undervisning under barsel.
¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.
¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har anført, at hun inden hun startede på VUC havde talt med en studievejleder, om hun måtte medbringe sin datter til undervisningen, da hun stadig ammede.
Klageren fik oplyst, at hun gerne måtte medbringe sin datter, såfremt datteren ikke forstyrrede de andre kursister.
Klageren deltog i undervisningen 5 gange og havde datteren med 3 gange.
Der var ingen klager fra de andre kursister.
¬¬Klageren har anført, at det kun drejede sig om en tidsbegrænset periode på 5-6 uger mere, hvor hun var nødt til at medbringe sin datter til undervisningen.
¬¬Klageren kontaktede VUC for at høre om de løsninger VUC efterfølgende tilbød hende.
Klageren anså ikke tilbudene for tilfredsstillende, da hun ikke kunne medbringe sin datter.
¬¬Klageren har anført, at grunden til, at hun meldte sig til åbent VUC var, at hun kunne komme og gå som det passede hende, og at hun havde fået lov til at medbringe sin datter i en begrænset periode.
Året før tog klageren faget samfund hos VUC, hvor det ikke var noget problem, at klageren tog sin datter på 5 år med.
¬¬ Indklagede har anført, at kursister kun i ganske særlige og enkeltstående tilfælde kan medtage børn, herunder spædbørn til undervisningen.
Klageren blev ikke lovet, at hun kunne medbringe et spædbarn til undervisningen, heller ikke for en begrænset periode.
Indklagede har anført, at der ikke mellem læreren og klageren var en fælles opfattelse af, hvorvidt barnet havde været forstyrrende for de øvrige kursister.
¬¬Klageren blev tilbudt forskellige løsningsmuligheder;
timer i studieværkstedet og/eller overflytning til et andet hold i samme afdeling [x] eller i en anden afdeling [y].
Klageren blev tilbudt at vende tilbage til sit oprindelige danskhold efter de 5-6 uger klageren angav, at datteren stadig skulle ammes, ligesom klageren naturligvis kunne vende tilbage til sit hold uden sit spædbarn.
Klageren har ikke ønsket at modtage disse tilbud.
¬¬Indklagede har anført, at klageren ikke kunne medbringe sin datter i undervisningslokalet, da det ifølge den ansvarlige lærer forstyrrede undervisningen.
Det bestrides, at der er tale om forskelsbehandling på grund af køn på denne baggrund.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter Ligestillingsnævnets opfattelse findes der ingen bestemmelser i dansk lovgivning, der kan fortolkes således, at de pålægger en undervisningsinstitution at acceptere, at ammende kvinder medbringer deres spædbørn til undervisningen.
¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes ¬¬Klagen tages ikke til følge.
¬
<E.
2.2.74>