Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.5.9
Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle en klage, der vedrørte fastsættelse af samvær med klagerens barn, da klagen ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af køn.
¬¬En mand klagede over, at fædre diskrimineres i relation til samvær med deres børn, når forældre flytter fra hinanden.
Ligestillingsnævnet fandt, at klagen ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af køn, da de regler og den praksis, som klageren henviste til om fastsættelse af samvær, anvendes i forhold til både mænd og kvinder, der ikke bor sammen med deres barn.
Sagen afvistes herefter i medfør af ligestillingslovens § 20.
Sagsfremstilling ¬Klageren har ved brev af 25. november 2003 indgivet en klage mod Viborg Statsamt, Civilretsdirektoratet og klagerens barns moder.
Af klagen fremgår, at klageren mener at fædre diskrimineres i relation til samvær med deres børn, når forældre flytter fra hinanden.
Klageren mener ikke, at hans rettigheder i henhold til lovgivningen om samvær er sikrede, og han mener at han i den konkrete samværssag med sin søn er blevet nægtet samvær på grund af sit køn.
¬¬Det fremgår af sagens akter, at spørgsmålet om fastsættelse af samvær er blevet behandlet i både Statsamtet og Civilretsdirektoratet, der har stadfæstet Statsamtets afgørelse.
Det fremgår af afgørelsen, at der i 2002 blev besluttet ikke at fastsætte samvær, idet klagerens barn havde udtalt, at han ikke ønskede fastsat samvær med faderen, men hellere ville administrere tidspunkterne for samværet selv.
¬¬Klageren har endvidere indbragt spørgsmålet for Folketingets Ombudsmand, der ikke fandt grundlag for kritik af sagsbehandlingen.
¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingslovens § 19 kan nævnet behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter bl.
a.
ligestillingsloven.
¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at den foreliggende klage vedrører forskelsbehandling på grund af køn, idet de regler og den praksis, som klageren henviser til om fastsættelse af samvær, anvendes i forhold til såvel mænd som kvinder, der ikke bor sammen deres barn.
¬Sagen afvises herefter i medfør af ligestillingslovens § 20, hvorefter nævnet kan afvise en klage, hvis det skønnes åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.
¬¬Som følge heraf ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen afvises ¬
<E.
2.5.9>