Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.60
Ligestillingsnævnet kunne ikke behandle en klage over to psykologer, idet en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet.
¬¬En mand klagede over to psykologer, der havde stået for udfærdigelsen af en børnepsykologisk rapport til brug for en retssag om forældremyndighed.
Allerede fordi en afgørelse af sagen ville nødvendiggøre bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted ved nævnet afviste nævnet sagen i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1.
Klageren har ved klageskema af 11. august 2003 indgivet klage til Ligestillingsnævnet over to psykologer i forbindelse med udfærdigelsen af en børnepsykologisk rapport til brug for en retssag om forældremyndighed.
¬Klageren har nedlagt påstand om, at rapporten trækkes tilbage, og at indklagede pålægges ikke længere at udføre børnesagkyndige undersøgelser.
¬¬Ligestillingsnævnets sekretariat afviste klagen ved brev af 16. januar 2004 klagen.
Klageren har indbragt sekretariatets afvisning af klagen for nævnet.
¬¬Til støtte for sin påstand har klageren anført bl.a., at indklagede har opdigtet urigtige oplysninger om ham og hans person for at stille ham i et dårligere lys, og at indklagede bevidst har undladt udtalelser fra hans børn, der vedrører tilknytningen til skole og klagerens hjem, ligesom beskrivelsen af hans hjem og private forhold han kan tilbyde børnene er undladt.
Klageren mener, at beskrivelsen af moderens forhold og udsagn er tillagt en anden og mere positiv vægt end beskrivelsen af klagerens forhold.
Psykolognævnet har påtalt, at indklagedes journalføring i forbindelse med undersøgelsen ikke var i overensstemmelse med lovgivningen herom, hvilket underbygger klagerens påstand om, at indklagedes arbejde ikke har været fagligt korrekt og umuliggør en bevisførelse, idet der ikke findes journaloptegnelser fra samtaler og besøg med de indklagede.
¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Allerede fordi en vurdering af det, som klageren har fremført, vil nødvendiggøre en bevisførelse bl.a. i form af parts- eller vidneforklaringer, som ikke kan foretages for nævnet, ¬¬ bestemmes: ¬¬Sekretariatets afvisning af sagen stadfæstes.
¬
<E.
2.2.60>