Ligestillingsnævnets afgørelse
Statutory Text (3 Articles)
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E.
2.2.55
Der var efter klagerens tilbagevenden til arbejdspladsen efter barselsorlov sket så væsentlige ændringer i hendes ansættelsesvilkår, at de måtte sidestilles med en afskedigelse.
Godtgørelse svarende til 9 måneders løn (Dissens vedr.
udmålingen af godtgørelsen).
¬¬Den 9. januar 2003, hvor klageren skulle møde på arbejdspladsen efter endt barselsorlov, blev det oplyst, at hun ikke kunne komme tilbage i sin hidtidige funktion på grund af nedskæringer.
Hun blev i stedet tilbudt en stilling som sekretær for en af partnerne i firmaet på uændrede lønvilkår.
Klageren afslog tilbudet og blev derefter opsagt.
Nævnet fandt, at de arbejdsvilkår, som klageren fik tilbudt ved sin tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt orlov, indebar så væsentlige ændringer i hendes hidtidige ansættelsesvilkår, at forholdet måtte sidestilles med en afskedigelse i forbindelse med tilbud om ansættelse i en ny stilling.
Nævnet fandt det endvidere sandsynliggjort, at ændringen af stillingsindholdet og det forhold, at klageren ikke blev tilbudt samme funktioner som hidtil, havde nær sammenhæng med, at klageren havde været på barselsorlov.
Nævnet fandt derfor, at indklagede havde handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9, og at der derfor burde tilkendes klageren en godtgørelse.
Et flertal af nævnet fandt under hensyntagen til klagerens anciennitet, at godtgørelsen burde fastsættes til 260.000 kr., svarende til 9 måneders løn.
Et medlem tillagde det betydelig vægt, at klageren ikke ville have lidt noget økonomisk tab, hvis hun havde accepteret at fortsætte ansættelsesforholdet på de af indklagede tilbudte vilkår og stemte derfor for, at godtgørelsen skulle fastsættes til 100.000 kr.
Sagen drejer sig om, hvorvidt det arbejde, som blev tilbudt klageren efter at hun vendte tilbage fra barselsorlov, indebar sådanne ændringer i forhold til hendes hidtidige ansættelsesvilkår, at forholdet måtte sidestilles med en afskedigelse.
¬¬ Sagsfremstilling ¬Klager blev pr. 1. januar 2000 ansat hos indklagede (et konsulentfirma) som "engagement team assistant".
Stillingsbeskrivelsen indeholdt bl.
a.
følgende: ¬¬"Your duties will comprise of report production, typing, and computer graphics as well as assisting consultants and principals with other secretarial duties when necessary." ¬¬Den 13. marts 2000 overgik klageren til at være staffing coordinatior i personaleafdelingen/administrationen.
Beskrivelsen for denne stilling indeholdt bl.
a.
følgende: ¬¬"Your responsibilities will include staffing of the CPO CS, staffing administration and other various other personnel related administrative responsibilities.
.
.
¬¬Klageren fik direkte reference til indklagedes personalechef.
¬¬Klageren blev gravid i 2001 med forventet fødsel i januar 2002.
I december gik klageren ned på tre dages arbejdsuge, efter at hun i oktober 2001 havde fået konstateret bækkenløsning, og den 17. december 2001 blev hun sygemeldt.
¬¬I efteråret 2002 kontaktede klageren indklagede for at høre, hvor hun ville blive placeret, når hun vendte tilbage fra barsel.
På et møde den 20. december 2002 blev det aftalt, at klageren skulle komme til et møde den 9. januar 2003, hvilket var det tidspunkt, klagerens orlov ophørte.
¬¬På mødet blev det oplyst, at klageren ikke ville blive tilbudt at komme tilbage i sin hidtidige funktion, idet man på grund af nedskæringer havde lagt flere opgaver over i hendes tidligere jobfunktion, som en anden medarbejder havde overtaget.
¬¬På grund af nedskæringer kunne indklagede ikke ansætte yderligere medarbejdere i administrationsafdelingen, men klageren blev i stedet tilbudt en stilling som sekretær for en af partnerne i firmaet, "executive assistant", som afløser for en sekretær, der skulle på barsel fra marts 2003.
Det var uafklaret, om den pågældende sekretær skulle vende tilbage som partnersekretær efter endt barsel.
¬¬Af beskrivelsen for den tilbudte funktion som "executive assistant" fremgår, at den omfatter følgende: ¬¬Be in charge of the MGM calendar - coordinate internal and external meetings ¬Responsible for external and internal correspondence (id.
e-mail Letter, phone etc.) ¬Coordinate travel arrangements ¬Arrange and assist internal and external conferences ¬Be the contact person for clients ¬Be the contact person for each team of the MGM ¬Filing ¬Klageren fik betænkningstid indtil den 13. januar 2003 med hensyn til, om hun ønskede at tiltræde som partnersekretær, men hun afslog tilbudet den 10. januar 2003 med den begrundelse, at hun mente, at det lå for langt fra hendes tidligere funktion som "staffing coordinator".
¬¬Da klageren mødte på arbejdet den 20. januar 2003 blev hun hjemsendt, da indklagede ønskede at konsultere sin advokat vedrørende klagerens ansættelsesretlige stilling.
¬¬Ved brev af 27. januar 2003 blev klageren opsagt med fratræden den 31. maj 2003.
Brevet indeholdt ingen begrundelse for opsigelsen.
¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået sig tilkendt en godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingsloven ¬¬ Indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har anført, at den stilling, hun forlod, var af en anden og mere selvstændig karakter end den stilling, som hun blev tilbudt.
Som "staffing coordinator" stod hun selvstændigt for personalesamtaler og udviklingsopgaver i afdelingen, mens hun som partnersekretær fik tilbudt et job af et helt andet indhold og med mindre selvstændighed.
Den tilbudte stilling havde karakter af et vikariat, selv om der ikke på tidspunktet for tilbuddet var nogen fast aftale om, at den tidligere sekretær skulle tilbage.
Samtidig var der uklarhed om omfanget af overarbejde i den tilbudte stilling, idet klageren i forbindelse med drøftelser om nedsat arbejdstid ikke kunne få vished for, at der ville blive taget hensyn til dette ved arbejdstilrettelæggelsen.
Dette var også en forskel fra det tidligere job, hvor mængden af overarbejde var en af de faktorer, der adskilte "team assistant" funktionen fra "staffing coordinator" funktionen.
¬¬Stillingen som "staffing coordinator" findes stadig og varetages af barselsvikaren, og det er ikke godtgjort af indklagede, at stillingen er ændret i et sådan omfang, at indklagede på forhånd kunne afskære klageren fra at genindtræde i stillingen.
¬¬Det er således hendes opfattelse, at tilbuddet om en anden stillingsfunktion indebar en sådan ændring af hendes ansættelsesvilkår, at der reelt var tale om en anden stilling.
¬¬ Indklagede har til støtte for sin principale påstand anført, at en afklaring af stillingernes indhold bedst kan ske ved hjælp af vidne- og partsafhøringer, der ikke kan foretages for nævnet.
¬¬Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede anført, at indholdet af klagers stilling, inden hun gik på barselsorlov, ikke havde en så selvstændig karakter som anført af klageren.
Det bestrides således, at klageren selvstændigt har afholdt samtaler med konsulenter, idet klageren på baggrund af, at hun ikke havde relevant erhvervserfaring fra tidligere job, ikke havde fået tillagt en så stor kompetence.
¬¬Den stilling, som klageren blev tilbudt, var på samme niveau som stillingen som team assistant, som klageren oprindeligt var ansat i, og stillingen som partnersekretær ligger inden for det område, som indklagede i henhold til sin ledelsesret kunne anvise klageren.
Der var derfor tale om arbejdsvægring, da klageren ikke ønskede at indtræde i stillingen som partnersekretær.
Det var alene af personalepolitiske årsager, at indklagede ikke bortviste klageren, da hun vendte tilbage fra orlov, men gav hende fri med henblik på, at indklagede kunne få tid til at få afklaret de ansættelsesretlige forhold.
¬¬Baggrunden for, at klageren ikke blev tilbudt den stilling, hun havde før hun gik på barselsorlov, var ifølge korrespondancen med klagers forbund, at stillingen, ¬¬" .
.
.
.
.
i dag har et meget højere indhold af personale administrative funktioner end da [klageren] bestred stillingen.
Som følge af omorganiseringer hos [indklagede] klient har [en anden medarbejder] påtaget sig væsentligt flere opgaver i skandinavisk regi.
Det har således været nødvendigt at lette [medarbejderen] for andre opgaver ved at overføre disse til Staffing Coordination, således at denne stilling i dag har et langt mere krævende indhold, end da [klageren] bestred stillingen.
Som følge deraf har det også været nødvendigt at bemande stillingen med en helt anden profil end [klageren] besidder.
Stillingen som Staffing Coordinator er således i dag besat med en person, der har mere end 10 års anciennitet hos [indklagede], og som i alder er mere end 10 år ældre end [klageren]." ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov.
Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven ¬¬Efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, kan der ydes en godtgørelse, såfremt en lønmodtager afskediges i strid med lovens § 9, hvorefter en arbejdsgiver ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, barsel eller adoption.
Godtgørelsen skal fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
¬¬Nævnet finder, at de foreliggende skriftlige oplysninger giver et fornødent grundlag for en afgørelse af sagen.
Nævnet tager derfor ikke indklagedes principale påstand om afvisning til følge.
¬¬Efter nævnet opfattelse fremgår det af de foreliggende oplysninger, at de arbejdsvilkår, som klageren fik tilbudt ved sin tilbagevenden til arbejdspladsen efter endt orlov, indebar så væsentlige ændringer i hendes ansættelsesvilkår som "staffing coordinator", at forholdet må sidestilles med en afskedigelse i forbindelse med tilbud om ansættelse i en ny stilling.
¬Nævnet finder det endvidere sandsynliggjort, at ændringen af stillingsindholdet og det forhold, at klageren ikke blev tilbudt samme funktioner som hidtil, har nær sammenhæng med, at klageren var på barselsorlov.
Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at stillingen som "staffing coordinator" er bibeholdt, og at den fortsat varetages af den person, som indgik som barselsvikar for klageren.
At stillingen nu også omfatter andre opgaver, end da klageren varetog den, kan ikke føre til andet resultat.
¬¬Nævnet finder derfor at, indklagede, har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9, og at der derfor bør tilkendes klageren en godtgørelse.
¬¬To medlemmer af nævnet (Ruth Nielsen og Morten Ulrich) udtaler herefter: ¬Under hensyntagen til klagerens anciennitet finder vi, at godtgørelsen bør fastsættes til et rundt beløb svarende til 9 måneders løn.
Vi stemmer derfor for, at godtgørelsen fastsættes til 260.000 kr. ¬¬Et medlem af nævnet (Niels Waage) udtaler: ¬Ved udmålingen af godtgørelsen tillægger jeg det betydelig vægt, at klageren ikke ville have lidt noget økonomisk tab, hvis hun havde accepteret at fortsætte ansættelsesforholdet på de af indklagede tilbudte vilkår.
Jeg stemmer derfor for, at godtgørelsen fastsættes til 100.000 kr. ¬¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagede skal inden 14 dage til klageren betale 260.000 kr. med procesrente heraf fra sagens modtagelse i Ligestillingsnævnet den 20. juni 2003.
¬
<E.
2.2.55>