Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E.

2.2.0040

Ikke godtgjort, at afskedigelsen af kvinde som havde aborteret to gange inden for seks måneder, skyldtes kvindens ønske om at blive gravid igen.

¬¬Klageren blev ansat hos indklagede i september 2001.

I maj 2002 blev klageren gravid, men aborterede i august 2002.

Klageren blev i slutningen af august 2002 indkaldt til samtale med indklagede, hvor det blev tilkendegivet, at klagerens arbejdsindsats fortsat ikke gav grundlag for lønforhøjelse.

I efteråret 2002 blev klageren igen gravid og var sygemeldt fra 15. oktober til 25. november 2002, hvor hun igen aborterede.

Klageren var fortsat sygemeldt indtil d. 16. december 2002.

Klageren blev opsagt 10. januar 2003.

Da klageren ikke var gravid, da afskedigelsen fandt sted, påhvilede det ikke indklagede at bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditet eller barsel efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Klageren havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling i henhold til ligebehandlingslovens § 16 a.

Klagen blev derfor ikke taget til følge.

Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Morten Ulrich ¬¬¬Klagen vedrører afskedigelse af en kvinde, der kort forinden havde haft to ufrivillige aborter.

¬¬ Sagsfremstilling ¬Klageren blev ansat som revisorassistent hos indklagede i september 2001.

¬¬I følge indklagede blev det under en samtale mellem indklagede og klageren i foråret 2002 tilkendegivet over for hende, at hendes arbejdsindsats ikke gav grundlag for lønforhøjelse, men det blev aftalt, at man i efteråret 2002 skulle have en ny samtale omkring lønnens størrelse, såfremt arbejdsindsatsen gav belæg herfor.

¬¬Klageren blev gravid i maj 2002, men aborterede 12. august 2002.

Herefter blev klageren indkaldt til samtale med indklagede, under hvilken det blev tilkendegivet hende, at hendes arbejdsindsats fortsat ikke gav grundlag for lønforhøjelse.

I følge klageren fik hun den opfattelse, at spørgsmålet om lønforhøjelse ville blive taget op det følgende år.

¬¬Klageren blev på ny gravid i efteråret 2002 og var sygemeldt fra 15. oktober til 25. november 2002, hvor hun igen aborterede.

Klageren var herefter fortsat sygemeldt indtil 16. december 2002, hvor hun genoptog arbejdet.

¬¬Ved brev af 10. januar 2003 blev klageren opsagt til fratræden 31. maj 2003.

Det anføres bl.

a.

i opsigelsesbrevet: ¬¬"Din opsigelse skyldes, at du efter vor opfattelse ikke har kunnet udfylde jobbet som revisorassistent i.h.t kvalitetshåndbogens stillingsbeskrivelse for revisorassistenter (indeks 10.02.2042).

¬¬Problemet har særligt været store underdækninger på de fleste sager, som du har haft ansvaret for, og det alt for store tidsforbrug på de enkelte sager har derfor medført, at du i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskaberne for 2001 kun nåede ca. 50 % af de regnskaber, som var planlagt, og den øvrige del af de tildelte opgaver måtte derfor fordeles på andre medarbejdere.

.

." ¬¬Klageren er ikke medlem af en fagforening.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har nedlagt påstand om godtgørelse for uberettiget afskedigelse.

¬¬ Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

¬¬ Parternes argumenter: ¬ Klageren har anført, at opsigelsen skyldes, at det var almindeligt kendt på arbejdspladsen, at hun ønskede at blive gravid på ny, og at indklagede frygtede, at hun ville blive gravid igen.

¬¬Klageren mener, at rigtigheden heraf understreges af, at hun ikke blev opsagt til den 1. i en måned, men midt i en måned.

¬¬Hun modtog ingen advarsel forud for afskedigelsen af hende, og det er hendes klare opfattelse, at indklagede havde besluttet sig for at afvente, hvorledes hun klarede sig ved udarbejdelsen af årsregnskaberne for 2002.

Dette arbejde var imidlertid ikke påbegyndt da hun blev afskediget, og afskedigelsen må derfor være sket, fordi indklagede efter de to aborter frygtede, at hun ville blive gravid igen.

¬¬Endvidere har klageren anført, at der blev ansat to nye medarbejdere i firmaet i stedet for hende, hvilket viser, at opsigelsen af hende ikke skyldes, at der ikke var arbejde til hende i revisionsvirksomheden.

¬¬ Indklagede har henvist til den skriftlige begrundelse for opsigelsen og tilføjet, at man havde konstateret, at klageren havde et stort tidsforbrug uden at kunne blive færdig med sagerne, således at det var nødvendigt at få andre medarbejdere til at gøre sagerne færdige, ligesom der ved gennemgang af indklagedes sager havde været konstateret en del væsentlige fejl.

Når indklagede forespurgte klageren om, hvorledes det gik med sagerne svarede klageren, at de var næsten færdige, og at der ikke var problemer.

Dette viste sig ikke at være korrekt.

Det erkendes, at indklagede ikke gav klager en skriftlig advarsel, men det alt for store tidsforbrug på de enkelte sager og de konstaterede fejl var løbende blevet drøftet med klager, ligesom man havde drøftet klagers for store tidsforbrug i forbindelse med fakturering af sagerne.

¬¬Årsagen til, at opsigelsen blev givet den 10. januar 2003, var, at indklagede i starten af januar måned hvert år udarbejder tidsplanen for den kommende sæson, inden regnskabsmaterialet modtages fra kunderne.

Da klageren ikke i den forbindelse var tiltænkt samme rolle som året før, var det nødvendigt og naturligt at afgive en opsigelse den 10. januar 2003.

¬¬Det er korrekt, at der er ansat andre medarbejdere i stedet for klageren.

¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2. juli 2002) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven).

Nævnet kan herunder tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af denne lov.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Da afskedigelsen af klageren imidlertid ikke er sket under klagerens graviditet eller barsel, finder denne bevisbyrderegel ikke anvendelse i denne sag.

¬¬Efter reglen i § 16 a om delt bevisbyrde, påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvis klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.

¬¬Nævnet finder efter en gennemgang af sagen ikke tilstrækkeligt grundlag for at forkaste indklagedes detaljerede begrundelse for opsigelsen af klageren, således som den er formuleret i opsigelsesskrivelsen og uddybet af indklagede under sagens forberedelse.

¬¬Nævnet finder derfor ikke, at klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen af hende skete i strid med ligebehandlingslovens regler, hvorfor ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge.

¬

<E.

2.2.0040>