Røveririsiko og instruktion

Røveririsiko og instruktion

Arbejdstilsynet har i forbindelse med et Risikobaseret tilsyn besøgt en dagligvarebutik, hvori der også lå en anden butik.

Arbejdstilsynet afgav herefter påbud om, at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering, og at virksomheden skal instruere medarbejderne i sikker adfærd.

Et enigt nævn fastholdt den del af afgørelsen om at forebygge risikoen for røverier og lagde blandt andet vægt på, at den synlige pengehåndtering ikke foregår diskret.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at pengeoptællingen foregår synligt, idet pengeoptælling foregår samtidigt med, at der er kunder til stede.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte bærer pengene i hænderne, når pengene skal transporteres fra kassen og hen til den gule boks på hylden.

De ansatte forsøger at skjule pengene under disken, så kunderne ikke kan se pengene udefra.

Nævnet lagde desuden vægt på, at der er mange afbrydelser og forstyrrelser, når pengene skal tælles op, da kunderne ofte kommer hen og stiller spørgsmål til de ansatte, idet de gerne vil betjenes, når de kan se, at de ansatte står der.

Nævnet lagde endeligt vægt på, at de ansatte har oplyst, at de har det dårligt med at tælle pengene op uden, at de er ”skærmet af”.

I forhold til instruktion fastholdt et flertal af nævnet denne del af afgørelsen og lagde vægt på, at det er uklart, hvilke medarbejdere, der ikke er instrueret i sikker adfærd i forhold til, hvordan de skal forholde sig ved røveri.

Flertallet lagde herved vægt på, at det ikke af Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold og begrundelse for påbuddet fremgår, om det er de ansatte i den ene afdeling eller de ansatte i den anden afdeling, der ikke har modtaget instruktion.

Mindretallet fandt, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes en afgørelse med påbud om instruktion.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. maj 2015 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. maj 2014.

Ved afgørelsen blev der afgivet påbud om, at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i [afdeling udeladt] i [navn udeladt], [adresse udeladt], og at virksomheden skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder instruere medarbejderne i sikker adfærd.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden skal forebygge risikoen for vold og trusler om vold/røverier i forbindelse med arbejdet med pengehåndtering i [navn udeladt].

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 4. september 2015.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 11. september 2015.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden skal instruere medarbejderne i sikker adfærd.

B E G R U N D E L S E

Pengehåndteringen i [afdeling udeladt]

Nævnet finder, at pengehåndtering i [afdeling udeladt] i [navn udeladt] ikke foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger vægt på, at den synlige pengehåndtering ikke foregår diskret.

Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 10. april 2014 af medarbejderne og ledelsen fik oplyst, at pengeoptællingen i [afdeling udeladt] foregår synligt, idet pengeoptælling foregår samtidigt med, at der er kunder til stede i [navn udeladt].

Nævnet lægger endvidere vægt på, at de ansatte bærer pengene i hænderne, når pengene skal transporteres fra kassen og hen til den gule boks på hylden i [afdeling udeladt].

De ansatte forsøger at skjule pengene under disken, så kunderne ikke kan se pengene udefra.

Nævnet lægger desuden vægt på, at der er mange afbrydelser og forstyrrelser, når pengene skal tælles op, da kunderne ofte kommer hen og stiller spørgsmål til de ansatte, idet de gerne vil betjenes i [afdeling udeladt], når de kan se, at de ansatte står der.

Nævnet lægger endeligt vægt på, at de ansatte har oplyst, at de har det dårligt med at tælle pengene op i [afdeling udeladt] uden, at de er ”skærmet af”.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at butikken [navn udeladt], [afdeling udeladt] består af en [navn udeladt] med tilhørende [oplysning udeladt], og at der er 22 ansatte i butikken, hvoraf 2 medarbejdere arbejder fast i [afdeling udeladt], og 3 medarbejdere arbejder som afløser i [afdeling udeladt] med pengehåndtering.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at alle medarbejdere er ansat af [navn udeladt].

Nævnet lægger endeligt til grund, at [navn udeladt] åbningstider er fra mandag til søndag fra 8-21, og at [afdeling udeladt] åbningstider er fra mandag til fredag fra 10-17.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til forebyggelsesprincipperne.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Det fremgår endvidere, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Klagers bemærkninger

[navn udeladt] har i klagen blandt andet anført, at der alene klages over dele af begrundelsen for påbuddet, idet både [navn udeladt] samt medlemsvirksomheden erkender, at det beskrevne arbejde med synlig pengeoptælling ikke foregår hensigtsmæssigt.

[navn udeladt] anfører, at dette forhold i sig selv kan være tilstrækkelig til at opretholde påbuddet, men at [navn udeladt] er uenig i Arbejdstilsynets øvrige begrundelse for påbuddet, herunder Arbejdstilsynets risikovurdering i forhold til, at virksomheden ligger inde med værdier i form af større kontantbeløb, som medarbejderne via en kode har adgang til.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet ikke har lagt vægt på Arbejdstilsynets oplysninger om, at virksomheden ligger inde med værdier i form af større kontantbeløb, som medarbejderne via en kode har adgang til.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Instruktion

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets stemmeberettigede medlemmer finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst for så vidt angår instruktionen i [navn udeladt] og i [afdeling udeladt].

Flertallet lægger vægt på, at det er uklart, hvilke medarbejdere, der ikke er instrueret i sikker adfærd i forhold til, hvordan de skal forholde sig ved røveri.

Flertallet lægger herved vægt på, at det ikke af Arbejdstilsynets beskrivelse af de faktiske forhold og begrundelse for påbuddet fremgår, om det er de ansatte i [navn udeladt] eller de ansatte i [afdeling udeladt], der ikke har modtaget instruktion.

Flertallet lægger i den forbindelse til grund, at det af [navn udeladt] er oplyst, at Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøget spurgte [navn udeladt] medarbejderne om, hvorvidt de er instrueret i håndtering af røveri i [afdeling udeladt].

[navn udeladt] anfører hertil, at det er korrekt, at [navn udeladt] medarbejderne ikke er instrueret i håndtering af røveri i [afdeling udeladt], men at medarbejderne, der helt eller delvist er ansat i [afdeling udeladt] derimod er instrueret i håndtering af røveri.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med ansættelsen, forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne, indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og indførelse af ny teknologi.

Oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

MINDRETALSUDTALELSE

Et mindretal på 5 af nævnets stemmeberettigede medlemmer finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes en afgørelse med påbud om instruktion.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til følgende regler

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser

● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Om forebyggelse af risiko for vold og traumatiske hændelser

● § 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

● § 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Om instruktion

● § 17, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

● § 18, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38 .

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

.

.

.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4 .

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7 .

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

…

Kapitel 4

Oplæring og instruktion

§ 18.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til.

Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med

1. ansættelsen,

2. forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,

3. indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og

4. indførelse af ny teknologi.

Stk. 2.

Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

…