Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00812

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00812

Kritiske artikler om en fodboldklub giver ikke kritik

BT bragte en række kritiske artikler om en fodboldklub.

En af dem havde overskriften: ”Hårde anklager mod FCM: Ulovlige kontrakter og underbetalte stjerner”.

Artiklen handler blandt andet om fodboldklubbens ansættelse af flere udenlandske fodboldspillere, og anklagen går på, at flere af spillerne bliver underbetalt, fordi klubbens agent forhandler kontrakten på plads og dermed tilgodeser klubbens interesser højere end spillernes.

Da flere af spillerne udtaler sig i overensstemmelse med anklagen, udtaler Pressenævnet ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

- Misvisende oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

1 og A.

6.

FC Midtjylland har klaget over forsideoverskriften ”ULOVLIGE KONTRAKTER OG UNDERBETALTE STJERNER”.

Pressenævnet bemærker, at hele forsideoverskriften lyder: ”HÅRDE ANKLAGER MOD FCM: ULOVLIGE KONTRAKTER OG UNDERBETALTE STJERNER”.

Forsideoverskriften fremstår således som anklager mod FC Midtjylland frem for en faktuel oplysning.

Anklagerne fremgår af artiklerne i avisen.

For så vidt angår spørgsmålet om ulovlige kontrakter, ses det af artiklen: ” Spillerforeningen: Angribeligt og potentielt ulovligt” , at fodboldspillerne [Fodboldspiller 4] og [Fodboldspiller 5] udtaler, at de skrev under på en kontrakt uden forhandlinger, idet ”der skulle foreligge en skuffeaftale mellem [Spilleragent 1], og FC Midtjylland, hvorefter agenten udadtil skulle fremstå som spillernes hjælper, men indadtil skulle varetage FC Midtjyllands økonomiske interesser.

” Endvidere fremgår det af artiklen, at Spillerforeningens direktør, Mads Øland, vil tage kontakt til de to fodboldspillere, idet han udtaler, at det ikke alene er ”angribeligt, men også et muligt regelbrud”, såfremt en fodboldspiller påduttes en bestemt agent, som måske endda tillige aflønnes af fodboldklubben.

I artiklen ”FCM svarer igen: Intet ulovligt eller forkert” får FC Midtjyllands sportsdirektør lejlighed til at svare på de anklager, som bl.a. de to fodboldspillere rejser.

Herunder spørgsmålet om, hvorvidt dobbeltrepræsentation har medført, at spillerne har indgået ulovlige kontrakter med FC Midtjylland, hvad angår ansættelsesretlige forhold som løn og kontraktens løbetid.

Hvad angår spørgsmålet om underbetaling af afrikanske spillere har hverken BT eller FC Midtjylland fremlagt dokumentation i form af lønsedler eller kontrakter.

FC Midtjylland har ikke bestridt størrelsen af de nævnte lønninger på cirka 50.000 til 70.000 kroner om måneden.

FC Midtjylland har dog anført, at BTs lønsammenligning ikke tager højde for, hvor spillerne har spillet før, hvilken plads de spiller, om de er udviklingsspillere, og på hvilket tidspunkt kontrakterne er indgået.

I den forbindelse har nævnet noteret sig, at BT i artiklen ”FCMS FEDE FIDUS” medtager betragtninger vedrørende antallet af kampe pr. spiller, FC Midtjyllands økonomiske forhold på tidspunktet for kontakternes genforhandling samt spillernes professionelle niveau og anciennitet.

På baggrund af ovenstående samt at BT anvender udtrykket ”grundløn” om de afrikanske spilleres lønninger, finder nævnet ikke grundlag for at antage, at der er forkerte oplysninger i artiklerne vedrørende størrelsen af spillernes lønninger.

Pressenævnet finder herefter ikke, at forsideoverskriften er misvisende, eller at overskriften ikke har dækning, hverken hvad angår anklagerne om ulovlige kontrakter eller underbetalte spillere.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

- Forelæggelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. A.

3.

BT har forud for offentliggørelsen af forsiden og artiklerne den 29. april 2015 kontaktet FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein.

Sportsdirektørens kommentarer til blandt andet påstanden om ulovlig dobbeltrepræsentation og dermed ulovlige kontrakter er bragt i en særskilt artikel ”FCM svarer igen, Intet ulovligt eller forkert” i sammenhæng med de påklagede artikler.

Artiklen omhandler dog to andre afrikanske spillere end de tre spillere, de påklagede artikler omhandler.

Uanset, at artiklen ”FCM svarer igen, Intet ulovligt eller forkert” omhandler andre spillere end de påklagede artikler, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at temaet i artiklen er det samme som i de påklagede artikler, og at sportsdirektør Claus Steinlein er kommet til orde.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af BT for manglende forelæggelse.

- Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

De udsagn, som anmodningen om genmæle retter sig mod, er i det væsentligste vurderinger eller meningstilkendegivelser og ikke faktiske oplysninger.

FC Midtjylland er derfor ikke berettiget til et genmæle.

Afgjort den 22. september 2015.

FC Midtjylland A/S [herefter FC Midtjylland] har ved advokat Søren Ole Nielsen klaget over en række artikler, alle bragt i BT og på bt.dk.

den 29. april 2015, idet FC Midtjylland mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

BT bragte den 29. april 2015 forsideoverskriften ”HÅRDE ANKLAGER MOD FCM: ULOVLIGE KONTRAKTER OG UNDERBETALTE STJERNER”.

Ved siden af teksten er indsat tre ansigtssilhuetter i sort og herunder teksten: ”Afsløring: FÅR DET HALVE I LØN”.

Klubbens logo er også trykt på forsiden.

Inde i avisen på side 2, 3, 6 og 7 bragte BT en artikelserie under navnet ”BAGSIDEN AF MEDALJEN” med et FC Midtjylland logo.

Artiklen på side 2 ”FCMs FEDE FIDUS” har underrubrikken

”Tvivlsomme agentaftaler og underbetaling af klubbens afrikanske stjernespillere er en del af hemmeligheden bag FC Midtjyllands succes, lyder anklagen fra tidligere og nuværende spillere”.

Af artiklen fremgår

”[.

.

] Hent et kuld afrikanske spillere til Danmark.

Tilbyd dem en agent, din klub har et tæt forhold til.

Få de afrikanske spillere til at skrive under på kontrakter med minimumslønninger.

Send agenterne hjem og lad spillerne sejle deres egen sø.

Denne simple, men muligvis ulovlige fremgangsmåde er en af årsagerne til, at FC Midtjylland i dag troner i toppen af Superligaen med to håndflader og ni fingre på DM-trofæet.

[…]

BT har været i kontakt med flere spillere, der har været fanget i midten af det, de føler er et rænkespil mellem FC Midtjylland og en lille gruppe danske agenter.

To af disse spillere står frem på de næste sider i avisen.

Stjernerne underbetales

Samtidig med, at FC Midtjylland – med sportsdirektør Claus Steinlein i spidsen – tilsyneladende fører de unge talenter bag lyset, underbetales klubbens etablerede afrikanske stjerner.

[Fodboldspiller 1], [Fodboldspiller 2] og [Fodboldspiller 3] er i dag tre af FCMs store profiler.

Sådan var det også, da de tre i efteråret 2013 forlængede deres kontrakter med klubben.

De tre spillere havde alle spillet over 100 Superliga-kampe og var i deres bedste fodboldalder.

Alligevel formåede deres agenter, der bedst kan betegnes som ’venner af huset’ i FC Midtjylland blot at skaffe dem kontrakter med en grundløn på 50.000 til 70.000 kroner om måneden.

Det kan BT afsløre.

På det almindelige arbejdsmarked er de 50.000 kr. i grundløn, som én af spillerne tjener, en aldeles glimrende løn.

Men i den normalt så guldrandede fodboldverden er det anderledes.

Her er de afrikanske spilleres betaling meget lavere end den gennemsnitlige superliga-spillers månedsløn på 104.000 kroner.

[Fodboldspiller 1], [Fodboldspiller 2] og [Fodboldspiller 3] forlængede ganske vist deres aftaler på et tidspunkt, hvor FC Midtjylland havde økonomiske problemer.

Men alligevel er lønningerne mistænkelige.

BT har været i kontakt med en række fodboldledere med kendskab til markedet, der alle betegner afrikanernes lønniveau som opsigtsvækkende lavt, når man tager deres fodboldmæssige niveau og anciennitet i betragtning.

De ’burde’ tjene mellem to og tre gange så meget, lyder vurderingen.

”

På side 3 bragte BT kommentaren ”Det ser ikke godt ud, FCM”.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…] Som vi i dag kan afsløre, er det bare ikke alt, der kører, som det bør i den kommende danske mesterklub.

I praksis er det FC Midtjylland, der vælger agenter til de unge nigerianere, der lander i Danmark og er helt uden forudsætninger for at agere på det professionelle marked i et totalt fremmed land, fortæller to af de spillere, der har været igennem møllen, og som efterfølgende har følt, at de har stået uden agent – eller i bedste fald med en agent, hvis loyalitet var tvivlsomt placeret.

Det er ikke bare moralsk angribeligt, men muligvis også et brud på reglerne.

[.

.

]

[Fodboldspiller 2], [Fodboldspiller 1] og [Fodboldspiller 3] tjener, hvad der i deres hjemland svarer til en formue, og man skal ikke have ondt af fodboldspillere, der ’kun’ tjener mellem 50.000 og 70.000 kroner om måneden.

Men når deres europæiske holdkammerater næsten uden undtagelse tjener to til tre gange så meget (ofte krydret med enorme sign-on fees) og en enig kreds af sportschefer og agenter over for BT vurderer, at de ligger under halvdelen af deres markedsværdi, er det svært ikke at se det som en forskelsbehandling uden sportslig forankring.

”

Imellem de to artikler er FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, afbildet i næsten fuld figur og i baggrunden de tre FC Midtjylland spillere, hvis kontrakter artiklerne omhandler.

Navnene [Fodboldspiller 2], [Fodboldspiller 1], [Fodboldspiller 3] samt Claus Steinlein er trykt på billedet, så læseren kan se, hvem der er afbildet.

Et stort FC Midtjylland logo er trykt nederst i venstre hjørne på side 2, og øverst i højre hjørne på side 3 er en tekstboks med overskriften ”Sådan gjorde vi” efterfulgt af teksten

”BT har talt med syv nigerianske spillere med enten nutid eller fortid i FC Midtjylland.

Flere af samtalerne er foregået ansigt til ansigt.

Andre over telefonen.

BT er i besiddelse af akter, der dokumenterer visse af de lønforhold, der er omtalt i artiklerne.

Alle kilder, der har ønsket det, har godkendt det, de er citeret for.

”

Samme dag bragte BT på side 6 artiklen ”Spillerforeningen: Angribeligt og potentielt ulovligt” med underrubrikken

”Den nuværende FC Midtjyllandspiller [Fodboldspiller 4] og hans tidligere holdkammerat i klubben [Fodboldspiller 5] fik udpeget en agent af klubbens sportsdirektør, Claus Steinlein, da de i 2012 kom til Heden.

”

Af artiklen fremgår det blandt andet

”De to nigerianere skrev under på en kontrakt uden forhandlinger, oplevede teenagerne, der dengang var 18 år, et samarbejde mellem klubben og den agent, der skulle forestille at varetage spillernes interesse – danske Michael.

De to unge spillere mener, at der forelå en skuffeaftale mellem FC Midtjylland og [Spilleragent 1].

En aftale, der gik ud på, at agenten udadtil skulle fremstå som spillernes hjælper, men indadtil skulle varetage FC Midtjyllands økonomiske interesser.

[…]

”Som ung spiller får man et tillidsforhold til den klub, man kommer til.

Et forhold, som kan udnyttes, men som ikke må udnyttes” siger Spillerforeningens direktør Mads Øland, da BT forholder ham de to afrikaneres historie.

”Har man påduttet en spiller en bestemt agent, og er der måske endda en aflønning af klubben til agenten, er det ikke bare angribeligt, men også et muligt regelbrud.

Så det er noget, vi er meget opmærksomme på og bekymrer os meget om, fordi der kommer et helt skævt forhold mellem klub og spiller i forhold til de ansættelsesretlige forhold som løn og kontraktens løbetid” fortsætter Spillerforingens direktør.

Spillerforeningen vil nu tage kontakt til spillerne for at klarlægge, hvorvidt der er foregået ulovligheder i forbindelse med relationen mellem FC Midtjylland og [Spilleragent 1].

”

På samme side bragte BT artiklen ”FCM svarer igen: Intet ulovligt eller forkert” med underrubrikken

”FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, mener ikke, at klubben har gjort noget forkert i forbindelse med omgangen med de afrikanske spilleres agenter”

Af artiklen fremgår

”Den nuværende FC Midtjyllandspiller [Fodboldspiller 4] og [Fodboldspiller 5], der spillede for klubben fra 2012 til 2013 anklager FC Midtjylland og agenten [Spilleragent 1] for at arbejde sammen bag spillernes ryg for egen vindings skyld.

Det vil i givet fald være et brud på de internationale regler om dobbeltrepræsentation.

BT har konfronteret FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, med beskyldningerne.

Har du som sportsdirektør i FC Midtjylland arbejdet sammen med [Spilleragent 1] bag om ryggen på spillerne og dermed været medvirkende til dobbeltrepræsentation, der er ulovligt?

»Selvfølgelig har vi ikke været med i dobbeltrepræsentation.

Selvfølgelig er [Spilleragent 1] ikke en mand, vi har sagt, de skal tage.

Det, vi anbefaler både vores danske og afrikanske spillere, er nogle af de agenter, vi kender på markedet, så vi har en god fornemmelse af, at den agent, som skal hjælpe spilleren, kender det danske marked.

Det gør vi, fordi vi historisk set har oplevet nogle agenter, der kan være med til at ødelægge spillernes karrierer ved at stille ublu krav.«

Men udpegede I [Spilleragent 1] som agent for [Fodboldspiller 4] og [Fodboldspiller 5]?

»Nej.

Vi anbefalede dem en agent og sagde, at det var en god ide at tage ham.

Selvfølgelig passer det ikke, at han tog imod dem på kontoret.

Han havde været ude at se dem træne.

Der blev skrevet under hurtigt, fordi det skulle gøres, så de kunne nå at få en spilletilladelse eller opholdstilladelse.

Det havde vi også forklaret spillerne i Nigeria.

De får desuden en løn, der er tre gange så høj som danskernes.

Efter FCM-forhold får de løn, som om de er Messi, selv om de ikke har spillet en eneste kamp.

På bundlinjen har afrikanerne langt flere penge end danskerne.«

Man vil normalt sige, at en agent er sat i verden for at hjælpe og coache en spiller og fortælle, hvad der er en god idé.

Men spillerne hører overhovedet ikke fra [Spilleragent 1], som bliver kontaktet af [Fodboldspiller 4] via mail, telefon, Facebook og sms.

Giver det mening?

»Nej, det gør det ikke.

For det første har [Spilleragent 1] været ude og se dem træne, og for det andet anbefaler jeg afrikanerne, at det her er en god agent, og ham synes jeg, de skal tage.

Hvor meget [Spilleragent 1] snakker med dem og ikke snakker med dem, ved jeg ikke.

Jeg ved, at [Spilleragent 1] i hvert fald på Facebook har snakket med en af drengene.

Men at de så ikke rigtigt har fået det til at fungere, det sker en gang i mellem.«

Har der været nogen penge mellem jer og agenterne?

»Nej, selvfølgelig har der ikke det.«

Forskelsbehandler I mellem jeres afrikanske spillere på den ene side og de danske og andre udenlandske spillere på den anden?

»Det gør vi selvfølgelig ikke.

Kigger vi på alle akademispillere inklusiv afrikanske spillere, kører de på samme løntrin, og det gør de blandt andet, fordi de skal sælges til udlandet, når tiden er til det.«”

Til artiklen er indsat et billede af FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein.

Billedet har billedteksten

”FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, mener ikke, at klubben har gjort noget forkert i forbindelse med omgangen med de afrikanske spilleres agenter.

”

Endelig bragte BT på side 7 artiklen ”Stjerner på discountløn” med underrubrikken

”FC Midtjyllands tre afrikanske profiler er blandt de mest benyttede spillere i klubben, men lavest i lønhierakiet.

Også de har agenter med tætte bånd til FC Midtjylland.

”

Af artiklen fremgår det blandt andet

”[…]

Alligevel er [Fodboldspiller 1], [Fodboldspiller 3] og [Fodboldspiller 2] nederst i FCMs lønhierarki, og den lavestlønnede af dem kan hver måned hæve mindre end halvt så meget, som en gennemsnitlig Superliga-spiller.

Det viser dokumenter, BT er kommet i besiddelse af.

I efteråret 2013 forlængede FC Midtjylland kontrakterne med de tre afrikanere, der sikrede sig grundlønninger på mellem 50.000 og 70.000 kroner om måneden.

[…]

En gennemsnitlig superliga-spiller tjener således 104.000 kr. om måneden, mens de øvrige stamspillere i FC Midtjylland ligger endnu højere.

[…]

Fik agenter anbefalet

Over for BT vurderer en lang række nuværende og tidligere sportschefer og agenter, at [Fodboldspiller 1], [Fodboldspiller 3] og [Fodboldspiller 2] ’burde’ tjene mellem to og tre gange så meget, som de gør, altså 150.000 kr. per måned.

”Jeg har sagt det til klubben mange gange, men der er ikke noget, de kan gøre ved det.

Da jeg fik min kontrakt, forhandlede jeg selv og sagde, hvor meget jeg gerne ville have, men sportsdirektøren (Claus Steinlein, red.) sagde, at de ikke kunne tilbyde mere.

Dengang havde de ikke klubejeren (Matthew Benham, red.) og var tæt på at gå konkurs,” siger [Fodboldspiller 2].

[.

.

]

Til at varetage deres interesser er således tre personer med tæt tilknytning til FC Midtjylland.

[Fodboldspiller 2] fandt sin agent, den tidligere Ikast fs-spiller [Ex-fodboldspiller], gennem den plejefamilie, FCM installerede ham hos, da han som 16-årig kom til Danmark.

[Fodboldspiller 1] valgte sin agent, den tidligere FCM-ungdomstræner og nuværende Hobro-chef, Jonas Dal.

Og [Fodboldspiller 3] kom i stalden hos [Spilleragent 2], der også har de to tidligere FCM-spillere [Fodboldspiller 6] og [Fodboldspiller 7].

Alle tre understreger, at de er glade for deres agenter – men alligevel er der et ’men’.

”Jeg har ikke noget ondt at sige om min agent.

Men ham og klubben kender hinanden, og de er som familie.

Jeg føler ikke, der bliver kæmpet godt nok for os, så vi kan få det, vi er værd.

Men jeg kan ikke sige, at min agent arbejder mere for klubben end for mig,” siger [Fodboldspiller 2] og tilføjer

”Det er svært for os, for ledelsen og agenterne er danske, og vi er nigerianere, så vi er imellem dem, og sådan er det.

Hvis vi havde haft agenter, som ikke havde været fra Danmark, havde det været meget bedre,” forklarer [Fodboldspiller 2].

Til artiklen er indsat billeder af de tre FC Midtjylland spillere, som artiklen omhandler.

Under billederne står billedteksten

”[Fodboldspiller 3], [Fodboldspiller 2] og [Fodboldspiller 1] har tilsammen mere end 400 superligakampe på cv’et.

Alligevel får de kun mellem 50.000 og 70.000 kr. i grundløn hver måned hos FC Midtjylland.

”

2 Parternes synspunkter

2.1 FC Midtjyllands synspunkter

Misvisende oplysninger

FC Midtjylland har blandt andet anført, at BTs forsideoverskrift ”Ulovlige kontrakter og underbetalte stjerner” er urigtig, misvisende og udokumenteret.

FC Midtjylland anvender ikke ulovlige kontrakter, idet klubben anvender DBU’s standardansættelseskontrakter i overensstemmelse med overenskomsten.

Sammenholdes forsidens overskrift med portrætterne af de tre spillere fra FC Midtjylland i form af skygger og billeder inde i avisen, giver det læseren et forkert indtryk af, at de tre spillere er på ulovlige kontrakter, og at deres lønforhold er ulovlige.

Forsideoverskriften har ikke dækning i artiklerne inde i avisen, idet hverken FC Midtjylland spillerne, deres agenter, Spillerforeningens eller DBUs repræsentanter er citeret for at anvende begrebet ”ulovlige kontrakter” i artiklerne.

Det er således BTs egen fortolkning, og BT har ikke dokumentation for at anvende begrebet ”ulovlige kontrakter”.

FC Midtjylland har desuden anført, at sammenholdes BTs kommentar ”Det ser ikke godt ud, FCM” på side 3 i avisen med overskrifterne ”FCM’s fede fidus” og ”Stjerner på discountløn” anklages FC Midtjylland for underbetaling af klubbens afrikanske spillere, idet BT hævder, at spillerne er lavest i lønhierarkiet.

FC Midtjylland har heroverfor anført, at de anførte lønninger på 50.000 til 70.000 kr. om måneden ikke tager højde for spillernes præstationsløn i form af kampløn, placeringsbonus, sign-on fees og fri bil.

BTs lønsammenligning tager heller ikke højde for, hvor spillerne har spillet før, hvilken plads de spiller, om de er udviklingsspillere, og på hvilket tidspunkt kontrakterne er indgået.

Forelæggelse

Oplysningen om, at FC Midtjylland anvender ”ulovlige kontrakter” er skadelig og krænkende for FC Midtjylland.

Klubben, herunder sportsdirektør Claus Steinlein, burde derfor have fået forelagt påstanden, inden den blev bragt i avisen.

Dette er ikke sket.

Genmæle

BTs brug af udtrykket ”ulovlige kontrakter” er urigtig, udokumenteret, skadelig og krænkende.

Klubben har derfor anmodet om at få følgende genmæle bragt

”Ulovlige kontrakter og underbetalte stjerner” stod der på forsiden af BT onsdag den 29. april 2015, men BTs påstand om lovbrud er urigtig og udokumenteret, idet FCM ikke har benyttet ulovlige kontrakter, da DBU’s standardkontrakter anvendes.

”

2.2 BTs synspunkter

Misvisende oplysninger

BT har blandt andet anført, at god presseskik er overholdt, og at der på forsiden den 29. april 2015 er taget forbehold for, at der er tale om et partsindlæg og ikke en konstatering fra BTs side.

Den korrekte rubrik er således: ”Hårde anklager mod FCM: Ulovlige kontrakter og underbetalte spillere.

”

Begge forhold omtales i artiklerne inde i avisen.

BT har i den anledning henvist til artiklen ”Spillerforeningen: Angribeligt og potentielt ulovligt”, der tager udgangspunkt i spilleren [Fodboldspiller 4] som hævder, at FC Midtjylland beordrede ham til at benytte en af klubben udpeget agent, og at flere andre spillere har oplevet tilsvarende.

Det er altså en anklage mod FC Midtjylland, og ifølge DBU og Spillerforeningen er fremgangsmåden i strid med reglerne og et muligt regelbrud.

I forhold til de afrikanske spilleres lønninger har BT set en række ikke offentliggjorte lønsedler, der dokumenterer, at grundlønnen for en række afrikanske spillere udgør 50.000 til 70.000 kroner.

Betegnelsen ”grundlønnen” er også den, der anvendes i artiklen ”Stjerner på discountløn” .

Forelæggelse

BT har afvist, at FC Midtjylland ikke er blevet forelagt artiklernes indhold inden offentliggørelsen.

FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein, blev kontaktet weekenden inden artiklerne blev bragt om onsdagen.

Han var bekendt med artiklernes indhold, og BT forsøgte at få et personligt møde, men måtte nøjes med et telefoninterview.

BT har i den anledning henvist til artiklen ”FCM svarer igen: Intet ulovligt eller forkert” på side 6, hvor sportsdirektøren svarer på fem spørgsmål, der alle omhandler FC Midtjyllands kontrakter og lønninger.

Et af spørgsmålene lød: ”Har du som sportsdirektør i FC Midtjylland arbejdet sammen med [Spilleragent 1] bag om ryggen på spillerne og dermed været medvirkende til dobbeltrepræsentation, der er ulovligt?

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

God presseskik

- Misvisende oplysninger

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.

1 og A.

6.

FC Midtjylland har klaget over forsideoverskriften ”ULOVLIGE KONTRAKTER OG UNDERBETALTE STJERNER”.

Pressenævnet bemærker, at hele forsideoverskriften lyder: ”HÅRDE ANKLAGER MOD FCM: ULOVLIGE KONTRAKTER OG UNDERBETALTE STJERNER”.

Forsideoverskriften fremstår således som anklager mod FC Midtjylland frem for en faktuel oplysning.

Anklagerne fremgår af artiklerne i avisen.

For så vidt angår spørgsmålet om ulovlige kontrakter, ses det af artiklen: ” Spillerforeningen: Angribeligt og potentielt ulovligt” , at fodboldspillerne [Fodboldspiller 4] og [Fodboldspiller 5] udtaler, at de skrev under på en kontrakt uden forhandlinger, idet ”der skulle foreligge en skuffeaftale mellem [Spilleragent 1], og FC Midtjylland, hvorefter agenten udadtil skulle fremstå som spillernes hjælper, men indadtil skulle varetage FC Midtjyllands økonomiske interesser.

” Endvidere fremgår det af artiklen, at Spillerforeningens direktør, Mads Øland, vil tage kontakt til de to fodboldspillere, idet han udtaler, at det ikke alene er ”angribeligt, men også et muligt regelbrud”, såfremt en fodboldspiller påduttes en bestemt agent, som måske endda tillige aflønnes af fodboldklubben.

I artiklen ”FCM svarer igen: Intet ulovligt eller forkert” får FC Midtjyllands sportsdirektør lejlighed til at svare på de anklager, som bl.a. de to fodboldspillere rejser.

Herunder spørgsmålet om, hvorvidt dobbeltrepræsentation har medført, at spillerne har indgået ulovlige kontrakter med FC Midtjylland, hvad angår ansættelsesretlige forhold som løn og kontraktens løbetid.

Hvad angår spørgsmålet om underbetaling af afrikanske spillere har hverken BT eller FC Midtjylland fremlagt dokumentation i form af lønsedler eller kontrakter.

FC Midtjylland har ikke bestridt størrelsen af de nævnte lønninger på cirka 50.000 til 70.000 kroner om måneden.

FC Midtjylland har dog anført, at BTs lønsammenligning ikke tager højde for, hvor spillerne har spillet før, hvilken plads de spiller, om de er udviklingsspillere, og på hvilket tidspunkt kontrakterne er indgået.

I den forbindelse har nævnet noteret sig, at BT i artiklen ”FCMS FEDE FIDUS” medtager betragtninger vedrørende antallet af kampe pr. spiller, FC Midtjyllands økonomiske forhold på tidspunktet for kontakternes genforhandling samt spillernes professionelle niveau og anciennitet.

På baggrund af ovenstående samt at BT anvender udtrykket ”grundløn” om de afrikanske spilleres lønninger, finder nævnet ikke grundlag for at antage, at der er forkerte oplysninger i artiklerne vedrørende størrelsen af spillernes lønninger.

Pressenævnet finder herefter ikke, at forsideoverskriften er misvisende, eller at overskriften ikke har dækning, hverken hvad angår anklagerne om ulovlige kontrakter eller underbetalte spillere.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik.

- Forelæggelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. A.

3.

BT har forud for offentliggørelsen af forsiden og artiklerne den 29. april 2015 kontaktet FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein.

Sportsdirektørens kommentarer til blandt andet påstanden om ulovlig dobbeltrepræsentation og dermed ulovlige kontrakter er bragt i en særskilt artikel ”FCM svarer igen, Intet ulovligt eller forkert” i sammenhæng med de påklagede artikler.

Artiklen omhandler dog to andre afrikanske spillere end de tre spillere, de påklagede artikler omhandler.

Uanset, at artiklen ”FCM svarer igen, Intet ulovligt eller forkert” omhandler andre spillere end de påklagede artikler, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at temaet i artiklen er det samme som i de påklagede artikler, og at sportsdirektør Claus Steinlein er kommet til orde.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af BT for manglende forelæggelse.

- Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

De udsagn, som anmodningen om genmæle retter sig mod, er i det væsentligste vurderinger eller meningstilkendegivelser og ikke faktiske oplysninger.

FC Midtjylland er derfor ikke berettiget til et genmæle.

Afgjort den 22. september 2015.