Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00832
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00832
Skulle have forelagt belastende oplysninger for kommunen
Sydsjællands Tidende bragte artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen”, som baserer sig på et interview med borger fra Vordingborg Kommune.
Borgeren er stærkt kritisk overfor kommunen, som hun mener ikke hjælper hende i tilstrækkelig grad.
Ifølge artiklen ”har hver dag været en kamp med økonomien og ydelser, hvor kun hendes eget kendskab til love og paragraffer har betydet, at hun har kunnet klare sig.
” Pressenævnet kritiserer, at avisen ikke gav kommunen mulighed for at svare på beskyldningerne.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. punkt A.
1.
For så vidt angår baggrunden for artiklen lægger Pressenævnet til grund, at Sydsjællands Tidende som oplyst har fået udleveret dokumentation af sin kilde, [Person A].
Vordingborg Kommune har endvidere ikke nærmere anført i sin klage, at Sydsjællands Tidende skulle have bragt ukorrekte faktuelle oplysninger i artiklen.
Nævnet bemærker endvidere, at artiklen er udtryk for den interviewedes syn på sin egen sag med kommunen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Det fremgår videre af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.
2 og A.
3.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Sydsjællands Tidende ikke har udvist den fornødne kildekritik overfor [Person A].
Pressenævnet finder imidlertid, at hendes påstand om, at man som borger i Vordingborg Kommune ikke er sikret sine rettigheder, medmindre man selv kender til de love og paragraffer, der sikrer hjælp, kan være skadelig eller krænkende for kommunen.
Vordingborg Kommune skulle have haft mulighed for at svare på påstanden.
Nævnet finder således, at Sydsjællands Tidende har tilsidesat god presseskik ved at undlade at forelægge påstanden for Vordingborg Kommune.
Det ændrer ikke herved, at avisen efterfølgende har taget kontakt til en talsmand i kommunen, som ikke havde nogen kommentarer til sagen.
Pressenævnet udtaler kritik for den manglende forelæggelse.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sydsjællands Tidende at offentliggøre følgende
[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Sydsjællands Tidende
[underrubrik]
Sydsjællands Tidende skulle have givet Vordingborg Kommune mulighed for at svare på kritisk påstand
[tekst]
Sydsjællands Tidende bragte i juni måned artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen”.
Avisen interviewede en kvinde om hendes erfaringer med at få økonomisk hjælp fra Vordingborg Kommune, efter at hun måtte stoppe med at arbejde på grund af sygdom.
Kvinden fremsatte en påstand om, at man som borger i Vordingborg Kommune ikke er sikret sine rettigheder, medmindre man selv kender til de love og paragraffer, der sikrer hjælp.
Pressenævnet finder, at kommunen skulle have haft mulighed for at svare på påstanden inden offentliggørelsen af artiklen og udtaler kritik af Sydsjællands Tidende for at have tilsidesat god presseskik.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kritik skal ske snarest og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.
Vordingborg Kommune har klaget over artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen” bragt i Sydsjællands Tidende den 24. juni 2015, idet kommunen mener, at god presseskik er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Sydsjællands Tidende bragte den 24. juni 2015 artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen”.
Af underrubrikken fremgår følgende
”[Person A]s egne oplevelser med ydelseskontoret i Vordingborg er en sag for sig.
Efter 41 år som sosu-asssistent, betød en alvorlig gigtsygdom at hun sidste år måtte stoppe helt.
Siden har hver dag været en kamp med økonomien og ydelser, hvor kun hendes eget kendskab til love og paragraffer, har betydet at hun har kunnet klare sig.
Indtil videre.
”
Af artiklen fremgår
”[.
.
] Hun har fået et par og 60 kvadratmeter at boltre sig på i Langebæk.
Endda med lille have og i stueplan, som er nødvendigt, med hendes gigtsygdom.
Det er en måneds tid siden hun flyttede ind og væk fra den store lejlighed i Vordingborg.
Spørgsmålet er hvor længe hun får lov at blive her.
- Kommunen mener jo stadig, at det er for dyrt, og har nægtet at give ekstra tilskud.
De mener sagtens jeg kan finde noget billigere.
Men det eksisterer ikke.
Jeg har talt med boligselskaberne.
Der er 14 års ventetid på de lejligheder kommunen henviser til, siger [Person A].
Nu er hendes sag sendt i Ankestyrelsen, der formentlig behandler den inden for nogle måneder.
Imens må hun vente.
Vente på om hun kan få tilkendt førtidspension.
Vente om hun kan få tilskuddet på de sidste 500 kroner, der mangler hver måned, for at få økonomien til at hænge sammen.
Vente.
41 år på arbejde
- Allerhelst vil jeg tilbage til ”de gamle”.
Min krop kan bare ikke mere, siger [Person A], der i 41 år har arbejdet som social- og sundhedsassistent i et vikarbureau.
Primært som hjælp og støtte for ældre mennesker.
- Jeg har haft et dejligt job.
Jeg elskede det, siger hun.
For et års tid gik den dog ikke længere.
Hun havde siden 2005 haft begyndende smerter, og da det blev undersøgt, var den gal.
En særlig form for gigt, havde angrebet samtlige knogler.
- Til sidst var jeg nødt til at stoppe.
Jeg har været på offentlige ydelser i et år nu.
Jeg hader det, fortæller hun.
Vi møder hende derhjemme.
Hun kan ikke komme for meget ud.
Den voldsomme mængde smertestillende medicin, er med til at sløve hende så meget, at hun ofte har brug for hvile.
- Nogen gange, hvis jeg har gæster, så kan de spørge: ”keder selskabet dig?
”.
Så er jeg faldet hen.
Jeg kan ikke være vågen særlig længe, siger hun og påpeger, at det gør det svært at tage et job.
- Jeg ville også gerne være frivillig.
Måske for ældre, eller i en Røde Kors-butik.
Jeg kan bare ikke stå så længe ad gangen, siger hun.
Skåret væk
Nu kører hendes sag i Ankestyrelsen.
Hun fik afslag på den sidste pulje hun søgte, som ellers kunne få det hele til at hænge nogenlunde sammen.
Det er ikke meget mere end 500 kroner hun mangler på budgettet.
- Jeg kender jo mange af reglerne.
Jeg har selv taget kurser og arbejdet med det.
Det har altså været en fordel, siger hun og remser ydelsesparagraffer op.
Således fik hun blandt andet kommunen til at kautionere for indskuddet til den nye lejlighed, da de bad hende flytte til noget mindre og billigere, hvis hun fortsat skulle have nogen ydelser.
- Det var ikke noget de selv sagde eller tilbød.
De sagde, at de ikke kunne hjælpe.
Så spurgte jeg til den konkrete paragraf.
”Hvor kender du den fra, spurgte min socialrådgiver”, siger [Person A], der fik socialrådgiveren til at kigge efter, så hun kunne få hjælpen til indskuddet.
Det hjalp, for den økonomiske usikkerhed er det største problem.
Det ekstra er skåret fra.
Gigtforeningen.
Bogklubben.
Det er væk.
En del personlige ejendele og smykker er solgt.
- Det har også givet ekstra udgifter at flytte, så det er ikke nødvendigvis fordi det er blevet billigere for mig.
Jeg skulle også ud af det tidligere lejemål.
Samtidig mener kommunen stadig ikke det er billigt nok, der hvor jeg bor.
- Jeg orker ikke at flytte mere, siger hun.
Hun viser den store sagsbunke, med alle de papirer som hun har fået tilsendt på sin sag.
Et af dem er udtalelsen fra lægen på den smerteklinik hun har gået.
Han skriver at hendes erhvervsevne er nedsat med 100 procent, blandt andet på grund af den sløvende - men nødvendige - medicin.
Det har ikke været nok til at få tildelt førtidspension endnu.
Et andet brev er afslaget på ekstra støtte, fordi man fra kommunen mener, at hun kan finde en billigere bolig, end de 6300 kroner - inklusiv alt - som hun betaler nu.
- Jeg har jo ringet til dem de har henvist til.
Boligerne findes ikke, i forhold, til mit behov, siger [Person A].
Imens har hun fået støtte fra den socialrådgiver, der er tilknyttet smerteklinikken, hvor hun går.
- Det betyder rigtig meget, at der nogen der lytter.
At man bliver budt velkommen, siger hun og gør klart, at hvis hun selv kunne vælge, ville hun allerhelst bare tilbage på arbejde.
- Jeg hader det her system.
Jeg vil helst arbejde og det er jeg måske bare nødt til.
Så må det offentlige jo bare betale hospitalsudgifterne, når min krop knækker helt sammen.
Det er sikkert også meget billigere for dem, siger hun.
”
2 Parternes synspunkter
2.1 Vordingborg Kommunes synspunkter
Det er Vordingborg Kommunes opfattelse, at avisen med artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen” overtræder de presseetiske regler ved at undlade at efterprøve oplysninger og indhente kommentarer hos kommunen.
Den forudsætningsløse læser sidder tilbage med indtrykket af, at man som borger i Vordingborg Kommune ikke er sikret sine rettigheder, medmindre man selv kender til de love og paragraffer, der sikrer hjælp.
Vinklen for artiklen understøtter udelukkende hovedkildens opfattelse af, at Vordingborg Kommunes ydelseskontor direkte modarbejder en fair løsning for kommunens borgere.
Avisen går så langt som til at lade den utilfredse borger citere en unavngiven socialrådgiver i Vordingborg Kommune i en retning, der lader forstå, at ydelseskontoret ikke har borgerens bedste i tanke
”Så spurgte jeg til den konkrete paragraf.
”Hvor kender du den fra, spurgte min socialrådgiver” …”
Hertil kommer den grundlæggende historie om borgerens sag, der nu er indbragt for Ankestyrelsen.
Ingen oplysninger heri er forsøgt efterprøvet eller kommenteret hos Vordingborg Kommune.
Vordingborg Kommune oplever det som en skærpende omstændighed, at Pressenævnet så sent som den 21. april 2015 udtalte kritik af Sydsjællands Tidende i en række forhold for tilsidesættelse af god presseskik - blandt andet at undlade at efterprøve oplysninger og give modparten mulighed for at svare på kritik.
Det opleves desuden som en skærpende omstændighed, at avisens redaktør i sit svar på klagen opfatter Vordingborg Kommunes klage som ”paragrafrytteri”, at man ”kun angriber teknikaliteter”, og at ”kommunen er bedre tjent med historien som den er?
”
Konkret burde Sydsjællands Tidende have udvist kildekritik og f.eks. have bedt historiens hovedkilde om fuldmagt til at indhente sagens akter, så oplysningerne ikke udelukkende er baseret på de dokumenter og oplysninger, som avisen får fra kilden selv.
Endvidere har hovedkilden – faktisk den eneste navngivne citerede kilde – en klar personlig interesse i sagen, da den involverer kildens privatøkonomi.
Derfor burde avisen i særdeleshed have udvist kritik over for denne kilde.
Endelig er det skadeligt for kommunens omdømme at blive beskyldt for ikke at yde en fair sagsbehandling, og at borgeren selv skal kunne reglerne for at få de ydelser, vedkommende er berettiget til.
Derfor burde oplysningerne i særlig grad være forsøgt efterprøvet.
Her er det særligt kritisabelt, at avisen udokumenteret og i citationstegn lader hovedkilden citere en ansat i ydelseskontoret for udsagn, der understøtter kildens egen kritik af kommunen.
2.2 Sydsjællands Tidendes synspunkter
Sydsjællands Tidende finder, at Vordingborg Kommune benytter sig af "paragrafrytteri", fordi kommunen ikke har noget at sige til selve indholdet af artiklen og derfor kun kan angribe teknikaliteter.
Efter avisens opfattelse ville det ikke have givet mening at tale med den unavngivne sagsbehandler, der i bedste fald ikke ville udtale sig.
Vedkommende kunne så henvise til sin chef, [Person B], der næppe er inde i sagen og formentlig heller ikke har nogen kommentarer til en personsag.
Sydsjællands Tidende finder, at kommunen er bedre tjent med historien, som den er.
Avisen har set og har været i besiddelse af de papirer, der ligger til grund for og dokumenterer de i artiklerne fremhævede pointer i den pågældende sag.
Sydsjællands Tidende medgiver, at artiklen set ud fra et rent teknisk synspunkt er en overtrædelse af de presseetiske regler, da avisen ganske rigtigt ikke indhentede en kommentar fra Vordingborg Kommune, inden artiklen blev offentliggjort.
Avisen har dog efterfølgende været i kontakt med kommunen ved arbejdsmarkedschefen, som oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til den konkrete sag.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.
God presseskik
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. punkt A.
1.
For så vidt angår baggrunden for artiklen lægger Pressenævnet til grund, at Sydsjællands Tidende som oplyst har fået udleveret dokumentation af sin kilde, [Person A].
Vordingborg Kommune har endvidere ikke nærmere anført i sin klage, at Sydsjællands Tidende skulle have bragt ukorrekte faktuelle oplysninger i artiklen.
Nævnet bemærker endvidere, at artiklen er udtryk for den interviewedes syn på sin egen sag med kommunen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Det fremgår videre af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.
2 og A.
3.
Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at Sydsjællands Tidende ikke har udvist den fornødne kildekritik overfor [Person A].
Pressenævnet finder imidlertid, at hendes påstand om, at man som borger i Vordingborg Kommune ikke er sikret sine rettigheder, medmindre man selv kender til de love og paragraffer, der sikrer hjælp, kan være skadelig eller krænkende for kommunen.
Vordingborg Kommune skulle have haft mulighed for at svare på påstanden.
Nævnet finder således, at Sydsjællands Tidende har tilsidesat god presseskik ved at undlade at forelægge påstanden for Vordingborg Kommune.
Det ændrer ikke herved, at avisen efterfølgende har taget kontakt til en talsmand i kommunen, som ikke havde nogen kommentarer til sagen.
Pressenævnet udtaler kritik for den manglende forelæggelse.
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sydsjællands Tidende at offentliggøre følgende
[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Sydsjællands Tidende
[underrubrik]
Sydsjællands Tidende skulle have givet Vordingborg Kommune mulighed for at svare på kritisk påstand
[tekst]
Sydsjællands Tidende bragte i juni måned artiklen ”Hun kæmper for at få det til at hænge sammen”.
Avisen interviewede en kvinde om hendes erfaringer med at få økonomisk hjælp fra Vordingborg Kommune, efter at hun måtte stoppe med at arbejde på grund af sygdom.
Kvinden fremsatte en påstand om, at man som borger i Vordingborg Kommune ikke er sikret sine rettigheder, medmindre man selv kender til de love og paragraffer, der sikrer hjælp.
Pressenævnet finder, at kommunen skulle have haft mulighed for at svare på påstanden inden offentliggørelsen af artiklen og udtaler kritik af Sydsjællands Tidende for at have tilsidesat god presseskik.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse af nævnets kritik skal ske snarest og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (i mediets rettelsesspalte).
Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.
Afgjort den 22. september 2015.