Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00834

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00834

Sjældent efternavn anvendt i overskrift

JydskeVestkysten skrev en artikel med overskriften ”[Familienavn] fik halvandet års fængsel”.

Artiklen refererede fra en straffesag, hvor den dømte under sagen beskrev sig selv som en ”[Familienavn]”.

Klager har efternavnet [Familienavn] og føler, at han bliver koblet til noget kriminelt, særlig fordi efternavnet er så sjældent.

Pressenævnet finder, at bruget af ordet ”[Familienavn]” i overskriften har dækning i den dømtes omtale af sig selv, som fremgår af artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om den i artiklen omtalte person har ret til at benytte betegnelsen [Familienavn] om sig selv.

Spørgsmålet henhører under domstolene og behandles ikke her.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår JydskeVestkystens anvendelse af ordet [Familienavn] i omtalen af en straffesag mod [Person A].

Uanset at han blev dømt for adskillige lovovertrædelser for bl.a. tyveri og hæleri, betegner han sig selv i artiklen som ”[Familienavn]”.

Hans rigtige navn fremgår af underrubrikken og flere steder i artiklen, og det må derfor betragtes som usandsynligt, at [Klager 1] og [Klager 2] måtte blive opfattet som værende den omtalte person.

Det bemærkes, at eftersom virksomheder ikke kan idømmes fængsel, finder nævnet ikke, at der kan ske forveksling med virksomheden [Familienavn].

Henset til, at [Klager 1] og [Klager 2] efter det oplyste er de eneste i Danmark med efternavnet [Familienavn], finder nævnet imidlertid, at de har retlig interesse i, at sagen behandles.

God presseskik

- Korrekt information

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Henset til, at den som [Familienavn] omtalte persons identitet klart fremgår allerede af artiklens underrubrik, og at artiklen i sin helhed er gjort tilgængelig på internettet, finder Pressenævnet ikke, at der er risiko for forveksling mellem [Klager 1] og [Klager 2] og den pågældende person.

- Dækning for overskriften

Det fremgår endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet finder, at brugen af ordet [Familienavn] i overskriften har dækning i den dømtes omtale af sig selv, som fremgår af artiklen.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkystens anvendelse af ordet [Familienavn] i overskriften.

- Sletning eller anonymisering

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Pressenævnet bemærker generelt, at oplysninger om strafbare forhold som udgangspunkt vil være at betragte som følsomme og private oplysninger.

Da oplysningerne imidlertid som nævnt ovenfor omhandler en anden person uden reel risiko for forveksling med [Klager 1] og [Klager 2], finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten har afvist at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for artiklen.

Afgjort den 22. september 2015.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over JydskeVestkystens afvisning af at hindre tilgængeligheden af en artikel, der anvender ordet ”[Familienavn]” om en dømt person, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1 og Klager 2s efternavn svarer til [Familienavn]].

1 Sagsfremstilling

JydskeVestkysten bragte den 19. maj 2015 på jv.dk artiklen ”[Familienavn] fik halvandet års fængsel” med underrubrikken ”Dom: Lokal storhæler fik sin tiende dom.

34-årige [Person A] skal i fængsel igen”.

Af artiklen fremgår bl.a. følgende

”[…]

De fleste af forholdene drejer sig om tyveri og hæleri af stort set hvad som helst;

dog især transportmidler.

[Familienavn] – som han kalder sig selv – [Person A] forklarede under retssagen, at han elsker maskiner […]”

JydskeVestkysten Haderslev-Vojens-Gram bragte ligeledes den 20. maj 2015 en artikel med samme overskrift, underrubrik og passage som citeret ovenfor.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig anført, at de er de eneste i Danmark med efternavnet [Familienavn], og at de med formuleringen af artiklerne uberettiget bliver koblet til noget kriminelt.

[Klager 2] er herudover indehaver af såvel firmaet som varemærket ”[Familienavn]”.

Da [Klager 2]s butik er baseret på dens tilstedeværelse på internettet, går artiklerne ud over forretningen samtidig med, at de begge bliver udsat personligt for ærekrænkelser.

[Klager 1] og [Klager 2] har henvist til, at mange læsere kun læser artiklers overskrift, hvorfor den korrekte sammenhæng overses, og at overskriften lagrer sig enten bevidst eller ubevidst.

Herudover er det kun de, der betaler for adgang til internetartiklen, som ser sagens rette sammenhæng, hvilken er, at overskriften kun refererer til en enkelt sætning i hele artiklen.

At [Familienavn] kun er skrevet med stort fordi det er starten på overskriften, fremgår således først, når man har læst et stykke længere i teksten end overskriften.

[Klager 1] og [Klager 2] har endvidere henvist til, at en tysk domstol har pålagt google at slette en funktion der gjorde, at nogle personers navne uberettiget gennem googles autocomplete søgeforslag blev sat i forbindelse med eksempelvis bedrageri.

[Klager 1] og [Klager 2] ønsker deres familienavn fjernet fra artiklernes overskrift, brødtekst og filnavn.

De har anført, at [Familienavn] ikke er optaget i ordbogen, og at stavekontrollen protesterer mod det.

Herudover har de anført, at [Klager 2]s varemærkeret til ordet viser, at Patent- og Varemærkestyrelsen har anerkendt, at [Familienavn] ikke er et almindeligt ord, men derimod har det nødvendige særpræg.

[Klager 1] og [Klager 2] har i den forbindelse henvist til styrelsens retningslinjer for registrering af et varemærke, hvoraf det fremgår, at varemærket skal have særpræg, hvilket vil sige, at mærket skal være tilstrækkeligt distinktivt, at mærket ikke må være deskriptivt, og at mærket ikke må være blevet en sædvanlig betegnelse for de ansøgte varer eller tjenesteydelser.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

JydskeVestkysten har anført, at det fremgår af artiklen, at den dømte person, [Person A], kalder sig selv ”[Familienavn]”, om end retten fandt det bevist, at han ikke ligefrem finder ting, men stjæler dem og sælger dem videre.

JydskeVestkysten finder derfor, at rubrikken er dækkende for artiklens indhold.

JydskeVestkysten har oplyst, at avisen har haft en længere dialog med [Klager 1] og [Klager 2] og i den forbindelse anbefalet, at de tager kontakt til [Person A], hvis de mener, at han bruger deres navn i strid med en varemærkebeskyttelse eller andre regler og love.

JydskeVestkysten har afvist at imødekomme anmodningen om sletning eller efterredigering af artiklen, navnlig fordi historien ikke handler om hverken [Familienavn]-familien eller [Familienavn]-varemærket.

Det fremgår klart og tydeligt af artiklens første afsnit, at artiklen handler om en indbrudstyv og hæler ved navn [Person A], der kalder sig [Familienavn].

JydskeVestkysten har henvist til, at der er tale om korrekte informationer bragt i en relevant sammenhæng.

JydskeVestkysten finder på den baggrund ikke, at artiklen på nogen måde krænker [Klager 1] og [Klager 2].

JydskeVestkysten har anført, at ordet [Familienavn], hverken som navn eller titel, næppe kan kategoriseres som en følsom eller privat oplysning i medfør af de vejledende regler for god presseskik.

I denne sammenhæng er ordet både en titel og navn på linje med bager, smed, fisker, præst, kok, degn, skytte osv., om end brugen af [Familienavn] hører til de mere sjældne varianter af den danske navnetradition.

JydskeVestkysten har anført, at der ikke desto mindre findes en indbrudstyv og hæler i det syd- og sønderjyske, der bruger betegnelsen, hvilket er baggrunden for, at ordet er brugt i artiklen.

JydskeVestkysten har fremhævet, at læseren ikke kan være i tvivl om, hvorvidt der er tale om et personnavn eller en stilling, nationalitet, hobby eller lignende.

JydskeVestkysten har endelig henvist til, at ordet [Familienavn] har været et begreb i årevis, ikke mindst siden Astrid Lindgren lod Pippi Langstrømpe lege [Familienavn], og at mange mennesker kalder sig [Familienavn].

JydskeVestkysten har oplyst, at artiklen er lagt på nettet gratis, således at alle kan se, hvad overskriften dækker over og således at den pågældende mands navn fremgår.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om den i artiklen omtalte person har ret til at benytte betegnelsen [Familienavn] om sig selv.

Spørgsmålet henhører under domstolene og behandles ikke her.

Retlig interesse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår JydskeVestkystens anvendelse af ordet [Familienavn] i omtalen af en straffesag mod [Person A].

Uanset at han blev dømt for adskillige lovovertrædelser for bl.a. tyveri og hæleri, betegner han sig selv i artiklen som ”[Familienavn]”.

Hans rigtige navn fremgår af underrubrikken og flere steder i artiklen, og det må derfor betragtes som usandsynligt, at [Klager 1] og [Klager 2] måtte blive opfattet som værende den omtalte person.

Det bemærkes, at eftersom virksomheder ikke kan idømmes fængsel, finder nævnet ikke, at der kan ske forveksling med virksomheden [Familienavn].

Henset til, at [Klager 1] og [Klager 2] efter det oplyste er de eneste i Danmark med efternavnet [Familienavn], finder nævnet imidlertid, at de har retlig interesse i, at sagen behandles.

God presseskik

- Korrekt information

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Henset til, at den som [Familienavn] omtalte persons identitet klart fremgår allerede af artiklens underrubrik, og at artiklen i sin helhed er gjort tilgængelig på internettet, finder Pressenævnet ikke, at der er risiko for forveksling mellem [Klager 1] og [Klager 2] og den pågældende person.

- Dækning for overskriften

Det fremgår endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Pressenævnet finder, at brugen af ordet [Familienavn] i overskriften har dækning i den dømtes omtale af sig selv, som fremgår af artiklen.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkystens anvendelse af ordet [Familienavn] i overskriften.

- Sletning eller anonymisering

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Pressenævnet bemærker generelt, at oplysninger om strafbare forhold som udgangspunkt vil være at betragte som følsomme og private oplysninger.

Da oplysningerne imidlertid som nævnt ovenfor omhandler en anden person uden reel risiko for forveksling med [Klager 1] og [Klager 2], finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at JydskeVestkysten har afvist at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for artiklen.

Afgjort den 22. september 2015.