Legislator Case Law & Legislation
W20151060625 DK

Pressenævnets afgørelse i sag nr. 15-70-00816

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 10606 Valid

Pressenævnets afgørelse i sag nr. 15-70-00816

KEN#LOKDOK23 2015 10606 Valid

Kritisk artikelserie om udviklingsprojekter i Skive

Skive Folkeblad bragte over nogle måneder en lang række artikler om nogle udviklingsprojekter i Skive Kommune, herunder artiklen ”Løn for frivilligt arbejde?

” Avisen var kritisk over for en del af projekterne, herunder nogle frugtprojekter, som klager var involveret i.

Han mener, at artiklerne er fulde af forkerte oplysninger, og at de sender signaler om misbrug af offentlige midler.

Pressenævnet kritiserer ikke artikelserien.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Klagefristen

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan klager over overtrædelse af god presseskik rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Klagefristen vedrørende artiklerne af 12. februar 2015, 13. februar 2015, 6. marts 2015, 10. marts 2015 og 13. marts 2015 var derfor udløbet, da Pressenævnet modtog klagen den 8. juni 2015.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en artikel, som er påklaget rettidigt (artiklerne af 9. og 12. maj 2015 ), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at en del af omtalen i artiklerne fra februar-marts 2015 indgår i så nær en indholds- og tidsmæssig sammenhæng med klagepunkterne vedrørende artiklerne fra maj 2015, at der er grundlag for at realitetsbehandle alle de påklagede artikler.

God presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Endvidere skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det fremgår videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.

1, A.

3. og B.

1.

Offentlig interesse

Pressenævnet bemærker, at Skive Folkeblads omtale af Skive Kommunes udviklingsprojekter, herunder Rødding - Æblets By i Salling, har klar offentlig interesse, da der er tale om forvaltning af offentlige midler.

Nedgørende og miskrediterende vinkel

Pressenævnet finder ud fra en helhedsbetragtning, at uanset om [Klager] ikke har haft et overordnet ansvar i Æblet By i Salling, og uanset at Skive Folkeblad i stor udstrækning har betonet omtalen af ham personligt, at der ikke foreligger grundlag til at udtale kritik.

Efter Pressenævnets opfattelse har Skive Folkeblad ikke offentliggjort artikler, som er skadelige for [Klager]s anseelse ud over, hvad oplysningerne i sig selv kan skade eller påvirke hans omdømme.

En beskrivelse af dokumenterne fra aktindsigten kan i den forbindelse ikke i sig selv antages at stride imod god presseskik.

Pressenævnet bemærker, at Skive Folkeblad har bragt to af [Klager]s læserbreve, hvor han har haft mulighed for at gengive sin opfattelse af forløbet.

Benævnelsen ”projektleder” i artiklerne

Pressenævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at de påklagede artikler er skrevet på baggrund af oplysninger, som Skive Folkeblad har opnået kendskab til ved en aktindsigt meddelt af Skive Kommune.

Det fremgår af Skive Kommunes notat om igangværende udviklingsprojekter, at projektledelsen af Rosenkrantz Nøddearboret, Dansk most- og ciderproduktion i et markedsforståelsesprincip samt Marie Berlows Blommesamling blev varetaget af [Klager] på frivillig basis.

Det fremgår også af mail af 26. januar 2015 fra Skive Kommunes konstituerede Erhvervs- og Udviklingschef, [Person L], til Skive Folkeblad, at [Klager] var ”projektleder” for Rosenkrantz Nøddearboret, og at han tilsvarende figurerede som projektleder i ansøgningerne til Indsamling af spisekastanjer samt Marie Berlows Blommesamling.

Herudover fremgår det af artiklen ” Løn for frivilligt arbejde?

” , at ”[Klager] har været projektleder for alle udviklingsprojekter i Rødding - Æblets By.

Skive Folkeblad har i en mail spurgt [Klager] om, på hvilken måde hans timeforbrug/indsats som projektleder honoreres.

Men han har ikke ønsket at oplyse andet, end at hans arbejde i alle projekter - uanset om det er i Æblets By eller andre steder - sker på basis af kontrakter.

Han meddeler, at Folkebladet kan spørge Skive Kommune om yderligere oplysninger.

Det sker med henvisning til, at kommunen er projektejer af Æblets By.

” [Klager] har således ikke afvist over for Skive Folkeblad, at han var projektleder.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at Skive Folkeblad har betegnet [Klager]s rolle som ”projektleder” eller ”frivillig projektleder”.

Nævnet bemærker, at Skive Folkeblad har tydeliggjort, at udviklingsprojekterne er ejet af Skive Kommune (artiklen af 12. maj 2015), og at kommunen er hovedansvarlig for projekterne.

Det forhold, at [Klager] ikke mener, at han har haft en indflydelse, der står mål med denne stillingsbetegnelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Brug af tidligere titel

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at Skive Folkeblad i artiklerne har oplyst [Klager]s tidligere titel som skole- og kulturchef i Spøttrup Kommune

Portrætfotos

[Klager]s portrætfoto fremgår ved siden af artikler om Rødding – Æblets By i Salling henholdsvis den 13. februar 2015, 6. marts 2015 og 13. marts 2015.

Der er tale om et professionelt portrætfoto.

[Klager] har efter det oplyste været formand for Foreningen Rødding – Æblets By i Salling, og uanset om han herudover må betegnes som projektkoordinator, frivillig eller frivillig projektleder i foreningen, må han forvente, at et foto af ham ville blive sat i forbindelse med omtale af projektet.

Pressenævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af offentliggørelsen af et portrætfoto af [Klager] i forbindelse med de tre artikler.

Kørselsgodtgørelse

I artiklerne af 6. marts 2015 vedrørende godtgørelsen for studieturen til Stuttgart, har Skive Folkeblad redegjort for, hvor oplysningerne stammer fra (faktura er optrykt i artiklen) og forelagt oplysningerne for [Klager].

[Klager]s udsagn om, at der er begået en fejl, er gengivet i artiklen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af omtalen.

Beløb angivet med eller uden moms

Pressenævnet lægger på baggrund af oplysningerne i sagen til grund, at de beløb, der angives i artiklerne fremkommer fra kommunens bogføringsstatus og udtaler ikke kritik.

Navne på medlemmer af styregruppen

Pressenævnet finder ikke, at det har betydning for spørgsmålet om [Klager]s anseelse i lokalområdet, om der er fejl i navnene på de medlemmer af styregruppen, der angives i artiklerne.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien i Skive Folkeblad.

KEN#LOKDOK23 2015 10606 Valid

[Klager] har klaget over en artikelserie bragt i Skive Folkeblad i perioden fra den 12. februar 2015 til den 12. maj 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Skive Folkeblad bragte på forsiden den 12. februar 2015 artiklen ”Æblets by i Salling: Millioner er brugt på æbler i Rødding ” .

Af artiklen fremgår følgende

”Ambitionerne har været skyhøje og udgifterne enorme i Rødding - Æblets By i Salling.

Der er brugt over fem millioner kroner på frugtprojekter i landsbyen i Vestsalling.

Men de har heller ikke nøjedes med at plante æbletræer.

Der er anskaffet dyre maskiner og redskaber, foretaget studieture til udlandet og startet det ene frugtprojekt efter det andet – nogle gange uden sikkerhed for, at der var penge til finansieringen.

Æblets By skulle være et videnscenter, og flere projekter er endt med større udgifter end budgetteret.

Skive Kommune har betalt regninger for mere end fem millioner kroner, og indtil nu er der kun hentet 1.053.475 kroner hjem i eksterne tilskud.

Der arbejdes intenst på at få flere penge i kassen fra lovede tilskud.

Hvad regningen til kommunens skatteborgere ender på, kan ikke gøres op endnu.

Røddings mange frugtprojekter har været styret af en lokal frivillig projektleder, [Klager].

Han trak sig pludselig sidste efterår med den begrundelse, at »arbejdet har trukket på langt flere timer end det estimerede aftalte«.

Nu melder spørgsmålet sig: Har det frivillige arbejde været ulønnet?

”

Over to sider inde i avisen bragte Skive Folkeblad herefter tre artikler.

Af den første artikel (på side 6-7) ” Stor og dyr satsning ”, fremgår følgende

”[.

.

] Rejseudgifter til studieture til blandt Stuttgart og Köln samt Normandiet og Sydengland figurerer også på listerne.

En tur til England i 2012 med den lokale projektleder og formand for foreningen, Rødding -Æblets By i Salling, [Klager], samt medarbejder i Skive Kommunes nu nedlagte udviklingsafdeling, sektionsleder [Person A], Hvidbjerg, og agronom [Person B] kostede knap 23.000 kroner.

Der er også brugt adskillige tusinde kroner på at dække kørselsudgifter for konsulenter, der har været i Rødding.

Men også den lokale projektleder og formand for foreningen Rødding – Æblets By i Salling har været på lange køreture blandt andet til Landbohøjskolen i København, som jævnligt er besøgt.

Men de største udgiftsposter er anskaffelser af maskiner og andet udstyr til brug i frugtplantagen og til fremstilling af æblemost og cider.

Der er købt redskaber for over 600.000 kroner og blandt andet handlet med firmaet [Klagers firma], som [Klager] stiftede i 2011.

Firmaet har leveret udstyr for 66.387 kroner.

¬ NØDDEKNÆKKER TIL 33.750 KR.

[.

.

] Der har flere gange været nøddesmagning af nødder købt hos Westergaards Planteskole.

Et arrangement i 2009 kostede 6340 kroner.

Kroen i Rødding har dannet ramme om adskillige møder i forbindelse med projekterne, fremgår det af regnskaberne.

I 2009 var der blandt andet et cider-arrangement til 14.114 kroner.

Men det blev udgiftsmæssigt overgået af en regning på 17.277 kroner for at æblefolk fra Rødding var til et cider-arrangement på Fuglebjerggård i Nordsjælland hos [Person B].

Det var også på Spøttrup Kro, man i 2009 fejrede indvielse af pomete (frugtplantagen) med en middag til 4582 kroner.

[.

.

.

]”

Af artikel nr. 2 (på side 6) ”Skive Kommune: Vi har haft for lidt føling med projektet” , fremgår blandt andet følgende

”Æbleprojektet i Rødding er vokset og vokset.

Det er også kommet til at omfatte blommer, nødder og spisekastanjer samt »most- og ciderproduktion i et markedsforståelsesprincip«.

Til disse projekter forsøger kommunen nu at få udbetalt de eksterne tilskud, der er opnået tilsagn om.

Men det er usikkert, om det lykkes.

I et notat til byrådet om projektet Rosenkrantz Nøddearboret konstaterer kommunen: »En række aktiviteter er ikke gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, og enkelte bilag kan ikke henføres til projektet.

Konsekvensen kan være, at NaturErhvervstyrelsen afviser at udbetale tilskudsmidlerne, hvorfor de eneste sikre indtægter er midlerne fra landsbyudvalget.

Der er dermed risiko for en manglende dækning på 383.225 kroner«.

[.

.

]

TILSTÅELSE

Vedrørende nøddeprojektet kommer kommunen med denne tilståelse i en mail til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med indsendelse af slutrapporten

»Med en bevidst anvendelse af en lokal frivillig projektleder med henblik på at sikre lokal forankring, er der tildelt store beføjelser lokalt.

Set i bakspejlet må vi erkende, at vi som projektejer har haft for lidt føling med projektets udvikling.

Dette har vanskeliggjort slutrapporteringen, eftersom den lokale projektleder ([Klager], red.) har valgt at trække sig fra projektet og dermed ikke har bidraget til rekonstruktionen.

Vores slutrapport er derfor strikket sammen af tidligere statusrapporter og samtaler med Westergaards Planteskole, Spøttrup Kro, Mosegaard U.

V.

(hjemmeside), andre lokale m.

m.

Belært heraf foretager vi nu ændret procedure.

.

.«.

”

Af artikel nr. 3 (på side 7) ”Studieture til udlandet” , fremgår følgende

”»10.000 æbletræer inden 2017.

Så klare er målene«.

Det står der på en hjemmeside for Rødding - Æblets By i Salling.

Mange Rødding-boere har været engageret i æbleprojektet, der tog sin begyndelse i 2008.

Som frivillige har de lagt utallige arbejdstimer i blandt andet at pode, plante, pleje, høste og moste.

I spidsen har stået tidligere Skole- og kulturchef i Spøttrup Kommune, [Klager], Rødding.

Han har måske ikke i samme grad som mange af de andre slidt med det fysiske arbejde i frugtplantagen, men han har været flittig ved sin computer.

Det fremgår af talrige dokumenter, Skive Folkeblad har fået aktindsigt i.

Lange lister med regnskaber over, hvad de efterhånden mange frugtprojekter har kostet, giver et billede af, at [Klager] ikke har nøjedes med at udføre skrivearbejde.

Han har også høstet oplevelser i form af studieture i ind- og udland.

Ture der har bragt ham til blandt andet Stuttgart og Köln i Tyskland samt Somerset og Devon i Sydengland.

Regnskaberne viser også, der er købt flittigt ind til frugtprojekterne lige fra fagbøger, fotoudstyr og nøddeknækkere til trailere, maskiner og udstyr til fremstilling af æblemost.

Der er købt maskiner og redskaber for over 600.000 kroner.

[.

.

]”

Skive Folkeblad bragte den 13. februar 2015 fire artikler over to sider.

Af den første artikel (på side 10-11) ”Usikker fremtid for Røddings æbleprojekt ” fremgår blandt andet følgende

”De stort anlagte frugtprojekter i Rødding vil næppe fremover blive gødet med kommunale kroner.

Skive Kommune lægger op til at komme ud af de forpligtelser, der er indgået aftale om med Rødding -Æblets By i Salling.

På vegne af kommunen indgik tidligere chef for kommunens By- og Landsbyafdeling - senere udviklingsafdeling, [Person C], i januar 2008 aftale om, at det blev et kommunalt projekt, og kommunen fik ejerskabet.

Det fremgår af dokumenter, Skive Folkeblad har fået aktindsigt i.

Aftalen har vist sig at være et dyrt engagement for kommunen, og nu forsøger den at få lokale frivillige til at overtage drift og ansvar.

Skive Folkeblad har forgæves forsøgt at få oplyst, hvad man agter at gøre omkring ejerskabet.

[Person L], der er Erhvervs- og Udviklingschef, vil kun sige, at man forestiller sig en anden løsning end den, der er, og at det søges afklaret i dialog med lokale frivillige.

Men hun påpeger, at det nok også kræver en politisk beslutning.

Senest har kommunen i en mail 22. januar i år til formanden for Rødding -Æblets By i Salling, [Klager], skrevet: »I har som aftalt fri adgang til frugtparcellerne nord for Vestsallingstien i Rødding samt det udstyr, frugtprojekterne har genereret«.

[.

.

.

]

STARTEDE UDEN BEVILLING

Flere end fire hektar er tilplantet med frugttræer og nøddebuske.

I efteråret 2013 blev [Person C] fyret, og kommunen er i gang med at rydde op i et økonomisk kaos, som har vist sig i den nu nedlagte afdeling for udvikling og strategisk planlægning.

Flere projekter er lukket, og nye, der var ved at blive søsat, er bremset.

Det gælder også Dansk Cidertræsamling – et projekt med et budget på 792.250 kroner, hvortil der kun var sikret 100.000 kroner i støtte gennem et tilsagn fra LAG Skive.

Da kommunen i april sidste år trådte på bremsen for dette projekt, lød det i en mail fra den lokale projektleder, [Klager]: »Hvad så med de mundtlige aftaler, der er indgået på baggrund af Henriks (Willadsen, red.) udtrykkelige løfter, og den bevilling som vi er begyndt at bruge fra LAG til den nationale cidertræsamling.

Endvidere er der foretaget ændringer på arealet og opsat hegn.

Alt det skal formodentlig genetableres - og ikke mindst - hvad med de mundtlige aftaler - de plejer at være lige så bindende som skriftlige?

?

«.

Som det fremgår, var man begyndt på projektet, selv om der ikke var sikkerhed for finansieringen.

I en senere mail den 23. september bliver kommunen påny konfronteret med, at der er indgået aftaler, og nu drejer det sig ikke kun om leje af jord.

Projektleder [Klager] skriver

»Omkring Cidertræsamlingen er der er række forhold, som er Skive Kommunes ansvar i forhold til en mulig nedlukning af projektet: .

.

.

der er efter anmodning fra [Person C] i forbindelse med bevillingen fra LAG til omtalte projekt på vegne af Skive Kommune indgået aftale .

.

.

om en lejeaftale for jorden i minimum 30 år.

.

.

Der er bevilget penge til projektet fra LAG, og der er brugt af disse midler.

Der er indgået aftale - ligeledes efter aftale med Skive Kommune - med Københavns Universitet - Pometet.

Der er indgået aftale med engelske forskere - ligeledes efter aftale med Skive Kommune.

Så der er mange parter, der skal involveres, og et muligt økonomisk erstatningsansvar kan muligvis forventes udover returnering af den samlede bevilling til NaturErhvervstyrelsen (LAG)«.

Ved siden af artiklen ses en faktaboks.

Under overskriften: ”Rødding – Æblets by i Salling” fremgår følgende af faktaboksen:¬”I går og i dag har Skive Folkeblad sat fokus på Rødding - Æblets By i Salling.

I en række artikler belyses, hvad der er sket, siden landsbyen i 2008 tog hul på et beskedent projekt med at plante nogle æbletræer.

Det har udviklet sig til at omfatte en række projekter med frugttræer, som er blevet et dyrt bekendtskab for Skive Kommune.

Hvor stor en regning, kommunens skatteydere kommer til at betale, ved ingen endnu.

Og fremtiden for frugtplantagen i Rødding er usikker.

Den har været drevet af »ulønnede« frivillige, men har alt det frivillige arbejde nu også været ulønnet?

”

Af den anden artikel (på side 10) ”Uklart hvem der er leder” fremgår følgende

”Har Rødding -Æblets By i Salling fortsat en lokal projektleder?

Det synes uklart.

Manden, der har stået i spidsen for frugtprojekterne, [Klager], trak sig i efteråret umiddelbart før, der skulle indsendes slutrapport om et nøddeprojekt til NaturErhvervstyrelsen.

Styrelsen har givet tilsagn om 275.000 kroner til projektet, og dem arbejder kommunen nu på at få udbetalt.

I et notat til Skive Byråd om projektet står der: » Kort før indsendelsen trækker den lokale frivillige projektleder sig fra projektet, hvorved slutrapporteringen falder tilbage på til forvaltningen, der ikke har den store viden om projektets indhold og forløb.

En række aktiviteter er ikke gennemført i overensstemmelse medprojektbeskrivelsen.

.

.

Konsekvensen kan være, at NaturErhvervstyrelsen afviser at udbetale tilskudsmidlerne «.

Skive Folkeblad har i en mail til [Klager] forgæves forsøgt at få afklaret, om han reelt er stoppet eller er genindtrådt som leder.

Der blev den 31. januar 2009 dannet en forening, Foreningen Rødding -Æblets By i Salling, med en bestyrelse på seks personer.

Tidligere Skole- og Kulturchef i Spøttrup Kommune, [Klager], Rødding, blev formand.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer var daværende udviklingschef [Person C] og sektionsleder [Person A] fra Skive Kommune samt Rødding-boerne [Person D], [Person E] og [Person F].

På en hjemmeside informerer [Klager] den 16. april 2012 om foreningen og lover, at der løbende vil blive orienteret om foreningen, men det er tilsyneladende ikke sket.

I hvert fald står der ikke noget om, hvad der er foregået de seneste år, og hvem der udgør bestyrelsen, som også kalder sig styregruppe.

Ifølge Folkebladets oplysninger består styregruppen i dag af Rødding-boerne [Person G], [Person H] og [Person I], mens [Klager]s rolle synes uklar.

”

Af den tredje artikel (på side 10) ”Fratrådt leder: - Der blev forlangt meget arbejde” fremgår følgende

”- Arbejdet har trukket langt flere timer end det estimerede aftalte.

Siden juni 2013 og frem til oktober 2014 har der været en lang stribe møder i Skive Kommune, som jeg har deltaget i omkring Æblets By -generelt på foranledning af Skive Kommune.

Sådan skriver [Klager], Rødding, i en mail til Folkebladet, som svar på en henvendelse fra avisen for at høre hans forklaring på, at han pludselig fratrådte som projektleder sidste efterår.

Det skete kort før, der skulle indsendes slutrapport til NaturErhvervstyrelsen for et nøddeprojekt.

[Klager], der er tidligere Skole- og Kulturchef i Spøttrup Kommune, påpeger, at han ved siden af »det frivillige og ulønnede arbejde i Æblets By « er selvstændig erhvervsdrivende.

- Alle opgaver i projekter, jeg arbejder med, uanset om det er i Æblets By eller andre steder, sker det på basis af kontrakter.

- Set fra mit perspektiv var situationen i oktober 2014, at Skive Kommune indenfor ca. 14 dage forlangte meget arbejde udført, som jeg ikke forlods havde haft mulighed for at kalkulere med.

- Konsekvensen ville være, at det gik ud over mine almindelige forretninger, skriver [Klager] - med en tilføjelse om, at han i samme periode skulle skifte medicin grundet en alvorlig sygdom.

Om de mange møder med Skive Kommune om Æblets By anfører han endvidere: - Møderne har på ingen måde skabt klarhed for os over situationen, og det har ikke været muligt på nogen måde at få en køreplan fra Skive Kommune efter nedlæggelse af udviklingsafdelingen.

-Æbleprojektet har reelt været handlingslammet siden da.

Skive Folkeblad har på baggrund af [Klager]s oplysning om, at hans arbejde sker »på basis af kontrakter«, bedt ham forklare, hvad hans kontrakt vedrørende Æblets By omfatter, hvad det estimerede antal timer har været, og hvordan hans indsats som projektleder er honoreret.

[Klager] har ikke besvaret spørgsmålene, men skriver i en mail: »Skive Kommune ejer projektet »Rødding -Æblets By i Salling«, og som projektejer må du kontakte dem om yderligere oplysninger.

Jeg har ikke flere kommentarer«.

Det har Folkebladet derfor gjort.

Svaret i en mail fra erhvervs- og udviklingschef [Person L] lyder: - Vi har ikke kendskab til kontrakter med [Klager] ift.

frugtprojekterne i Æblets By.

Vi kan kun se ud af det arkiverede materiale, som Skive Folkeblad også har fået aktindsigt i, at han fremstår som projektleder på flere projektansøgninger i referater o.l.

”

Indskudt mellem artiklerne ses en illustration af projekter, som hører inde under Rødding - Æblets By i Salling.

Illustrationen ledsages af følgende tekst

”Et projekt med at avle nødder har også fundet vej til Rødding – Æblets By.

Der er tilsagn om 275.000 kroner i støtte fra NaturErhvervstyrelsen, men da slutrapporten i efteråret skulle

udarbejdes, valgte [Klager] at fratræde som projektleder.

”

Den sidste artikel (på side 11) ” Løn for frivilligt arbejde?

”, ledsages af et portrætfoto af [Klager].

Af artiklen fremgår følgende

”Er frivilligt arbejde ulønnet?

Noget tyder på, at det ikke altid er tilfældet.

I hvert fald fremgår det af flere ansøgninger om tilskud til frugtprojekter i Rødding -Æblets By i Salling, at der er budgetteret med vederlag til projektledelse.

Tanken om, at det frivillige arbejde måske ikke altid er ulønnet, opstår, fordi der i flere ansøgninger om tilskud til frugtprojekterne også søges om penge til aflønning af projektleder.

Det fremgår af dokumenter, Skive Folkeblad har fået aktindsigt i.

Blandt andet i en ansøgning til Skive Kommunes landsbyudvalg, hvor der den 10. juni 2008 blev bevilget et tilskud på 150.000 kroner.

Det var en forhøjelse af et tidligere tilsagn om et tilskud på 100.000 kroner.

Samtidigt var projektets anlægsbudget vokset fra 389.000 kroner til 595.000 kroner.

Begrundelsen for at skulle bruge flere penge var, at »der har vist sig så stor interesse for projektet, at det hele gennemføres i et endnu større målestok - ligesom der allerede nu tages hul på projektets 2. fase vedr.

produktion af most«.

Af dagsordenen til landsbyudvalget fremgår, at der i projektet er budgetteret med, at 120.000 kroner af de samlede udgifter skal bruges på

»Projektledelse, herunder fokusgruppeinterviews, kortlægning af beplantningsområder, udarbejdelse af det fysiske materiale«.

¬ SØGER LØN TIL SIG SELV

I en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget den 3. juli 2009 anmodes der om et tilskud på 1.559.375 kroner til projektet »Dansk most- og ciderproduktion i et markedsforståelsesperspektiv«.

Budgettet lød på 1.859.375 kroner, og her fremgår det, at der er budgetteret med: »Interne lønomkostninger (projektkoordinator - [Person A],) 500 timer a 475 kroner i alt 237.500 kroner«, og »Interne lønomkostninger (etablering af partnerskabs-videnscentre - [Klager]) 100 timer a 475 kroner i alt 47.500 kroner«.

[Person A] er ansat i Skive Kommune.

[Klager] var leder af projektet.

Men der kom ingen penge fra Promilleafgiftsfonden til Rødding.

Det oplyser [Person M] i Gartneribrugets Afsætningsudvalg i en mail til Folkebladet.

Han skriver: »Ansøgningen fik afslag«.

¬ KRITISKE SPØRGSMÅL

Endnu et eksempel på, at der i ansøgninger om tilskud til frugtprojekter i Rødding er kalkuleret med vederlag til projektleder, fremgår af en ansøgning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Der søges om tilskud til et projekt vedrørende indsamling af spisekastanjer.

Budgettet lyder på 516.200 kroner, og 93.100 kroner er afsat til konsulentløn.

Desuden er der budgetteret med 58.500 kroner som »løn til personale, herunder eget arbejde«.

Andre 37.000 kroner er til rejseudgifter og 8000 kroner til koordinationsudgifter.

Yderligere budgetteres der med 50.000 kroner til planter.

Budgettet udløser en række spørgsmål fra ministeriet.

Man vil vide, hvem der skal have de 58.500 kroner i løn, og beder om en forklaring på, hvad koordinationsudgifter på 8000 kroner dækker over.

Posten på 37.000 kroner til rejser får denne kommentar: »Stor post, hvilke rejseudgifter?

«.

[Klager]s svar lyder: »To sæt rejsemål - for konsulenten fra Kerteminde til Rødding i Vestsalling -retur, samt muligvis vurdering af træer, der udnævnes til kloner«.

Han svarer derimod ikke på ministeriets spørgsmål: »Hvorfor er det nødvendigt at hente inspiration i Sydeuropa, når der er tale om en gammel dansk dyrket art?

«.

¬ PRAKTISK GRIS

Til lønnen på 58.500 kroner gives der en forklaring om, at det er »til praktisk arbejde i forbindelse med udsendelse og modtagelse af materiale fra respondenterne -takst kr. 130 pr. time i 450 timer«.

Og koordinationsudgiften på 8000 kroner »skal sikre en koordinering mellem konsulenten, »den praktiske gris« samt projektets deltagere i Rødding«.

Der blev ikke bevilget tilskud til kastanje-projektet fra FødevareErhverv.

Det gjorde der til gengæld fra NaturErhvervstyrelsen.

Også i en anden ansøgning om tilskud under titlen »Attraktive levevilkår i landdistrikter til projektet Rødding -Æblets By i Salling« - sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2008, er der budgetteret med udgifter til projektledelse.

Der blev søgt om - og bevilget - i alt 150.000 kroner til projektet.

Budgettet lød på 389.000 kroner, og heraf var 16.000 kroner afsat til projektledelse.

20 timer á 800 kroner.

I ministeriets betingelser for tilskuddet understreges, at der ikke ydes tilskud til ansøgers eget arbejde i projektet.

Ansøger var i dette tilfælde daværende chef for by og landsbyudvikling i Skive Kommune [Person C] - på vegne af Skive Kommune.

Som kontaktperson står: Vestsalling Podeklub ved [Klager] i Rødding.

[Klager] har været projektleder for alle udviklingsprojekter i Rødding -Æblets By.

Skive Folkeblad har i en mail spurgt [Klager] om, på hvilken måde hans timeforbrug/ indsats som projektleder honoreres.

Men han har ikke ønsket at oplyse andet, end at hans arbejde i alle projekter - uanset om det er i Æblets By eller andre steder - sker på basis af kontrakter.

Han meddeler, at Folkebladet kan spørge Skive Kommune om yderligere oplysninger.

Det sker med henvisning til, at kommunen er projektejer af Æblets By.

Skive Kommune har ikke svaret på Folkebladets spørgsmål om honorar, men blot meddelt, at man »ikke har kendskab til kontrakter med [Klager]«.

”

Oven over artiklerne ses følgende to citater

”»Set i bakspejlet må vi erkende, at vi som projektejer har haft for lidt føling med projektets udvikling.«

Skive Kommune i en mail til NaturErhvervstyrelsen om et nøddeprojekt i Rødding.

”

Samt

” »Hvorfor er det nødvendigt at hente inspiration i Sydeuropa, når der er tale om en gammel dansk dyrket art?

«

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende et kastanjeprojekt i Æblets By Rødding.

”

Skive Folkeblad bragte den 6. marts 2015 på forsiden artiklen ”Tidligere projektleder erkender fejl: Studietur betalt to gange ” .

Af artiklens brødtekst fremgår følgende

”En lokal frivillig projektleder i Rødding -Æblets By, [Klager], har været » tildelt store beføjelser«, erkendte Skive Kommune i efteråret i en skrivelse til NaturErhvervstyrelsen.

Men selv om der fra frugtprojekterne i Rødding er udskrevet regninger for over fem millioner kroner blandt andet for at dække studieture til udlandet for projektlederen, har beføjelserne næppe rakt til at få rejseudgifter for en tur til Stuttgart betalt to gange.

Men det skete i 2012.

Først blev rejseudgiften for projektlederens andel betalt af Skive Kommune til den anden deltager i turen, [Person J], Håsum, som lagde bil til og var chauffør.

Otte måneder senere sendte [Klager] sin egen faktura over udgifter i forbindelse medstudieturen.

Han fik for »transport i egen bil« udbetalt 4548 kroner.

Folkebladet har bedt ham forklare, hvorfor han sendte en regning for «transport i egen bil -2166 km«, når udgiften allerede var dækket gennem betaling fra [Person J].

[Klager] forsøger i første omgang at få Folkebladet til at forstå, at avisen gør sig skyldig i en misforståelse.

Men, efter at have set begge betalte bilag, erklærer han: »Der er fejl i det fremsendte fra mig.«”

Samme dag bragte Skive Folkeblad tre artikler over to sider.

Af den første artikel (på side 8) med overskriften ”Projektleders studietur til Stuttgart: Rejseudgift blev betalt to gange ” fremgår følgende

”En køretur på 1083 km hver vej.

Det var, hvad [Klager] i Rødding og [Person J] i Håsum begav sig ud på, da de den 27. marts 2010 drog på studietur til Stuttgart i Tyskland.

De ville besøge en messe.

[Klager] i sin egenskab af leder af et ciderprojekt i forbindelse med Rødding -Æblets By i Salling.

[Person J], fordi han havde et firma, Brygland, som solgte udstyr til brygning.

De kørte i [Person J]s bil og havde aftalt at dele transportudgiften.

Og det gjorde de på den måde, at [Person J] bagefter sendte en regning til Rødding -Æblets By v/ [Klager], [Klagers adresse].

Den lød på halvdelen af udgiften for den lange køretur tur/ retur.

Han fik også pengene -2.160 kroner.

Dog først to år senere.

Men han troede, at alt var foregået korrekt.

Derfor var det et chok for ham, da han af Skive Folkeblad bliver gjort opmærksom på, at der to gange er udbetalt penge for køreturen til Stuttgart.

Det fremgår af Skive Kommunes bogføringsstatus over udgifter til projektet »Dansk Most- og Ciderproduktion i et markedsforståelsesperspektiv«, som Folkebladet har fået aktindsigt i.

Gennem aktindsigt i faktura og bilag på udgifter kan Folkebladet konstatere, at regningen fra [Person J] bliver betalt den 14. marts 2012.

Der blev dels betalt 2.160 kroner for [Klager]s befordring og dels 3.147,50 kroner for gær til cider, som Brygland har solgt til ciderprojektet.

Dermed var alle transportudgifter i forbindelse med ’studieturen’ betalt, men alligevel dukker der den 27. september 2012 endnu en faktura op sendt af [Klager].

»Rejseudgifter for studietur til Interfracta udstilling i Stuttgart d. 27/ 3 -29/ 3 -2010 for [Klager] i forbindelse med Ciderprojektet«, skriver han på bilaget til udviklingsafdelingen i Skive Kommune.

Hans regnskab lyder på: »Transport i egen bil: 1083 km hver vej samlet 2166 km til statens højeste takst«.

Hans anmodning om at få km-penge efter højeste takst bliver nægtet, og i stedet ’betales’ laveste takst på 2,10 kroner pr. km.

I alt får han udbetalt 4.548,60 kroner.

Desuden får han udbetalt 873,88 kroner til dækning af udgifter for overnatning på hotel, fortæring samt køb af katalog til messen og litteratur.

Ifølge de bilag, Folkebladet har fået aktindsigt i, var udgiften til fortæring på beskedne 27,40 Euro - et frokostmåltid og efterfølgende kaffe.

Aftensmaden blev der ikke brugt penge på, husker [Person J].

De to danske messegæster blev inviteret på middag af firmaet Voran.

Det var formentligt som tak for, at [Klager] på vegne af Æblets By var en god kunde.

Det fremgår af dokumenter, Folkebladet har fået aktindsigt i, at Voran i hvert fald har solgt udstyr for omkring 350.000 kroner til frugtprojekter i Rødding.

Blandt andet et mosteudstyr til over 150.000 kroner.

At regningen fra [Person J] for rejseudgiften og gær, han havde leveret til Æblets By, først blev sendt knap to år efter studieturen til Stuttgart, giver han følgende forklaring

- Jeg skulle have et EAN nummer (nummer på udviklingsprojektet, red) for at kunne udskrive regningen.

Det ventede jeg på og rykkede for hos [Klager], men jeg fik som svar en mail, at det var han uforstående overfor.

- Jeg kan faktisk ikke huske, om han til sidst gav mig det nummer, eller jeg skaffede det gennem en anden.

”

Artiklen illustreres med et billede af regningen fra [Person J] med følgende tekst

”Regningen fra [Person J], som [Klager] sendte til kommunen, der betalte 14. marts 2012.

»Messe – Stuttgart, 1 stk. 1.728 kroner« er halvdelen af det, køreturen kostede.

Plus moms blev det 2.160 kroner.

På baggrund af den regning, [Klager] selv udfærdigede otte måneder senere, fik han udbetalt 4.458 kroner.

”

På side 9 ses et billede af den faktura, som [Klager] selv udfærdigede.

Teksten til billedet lyder

”Fakturaen [Klager] selv udfærdigede og sendte til kommunen.

Bemærk at han henviser til et fremsendt bilag for overnatning på Hotel Zimmermann.

Det bilag har Folkebladet bedt Skive Kommune om at udlevere, men har fået det svar: «Vi har ikke kendskab til bilagsmateriale udover det materiale, der allerede er fremsendt til Skive Folkeblad».

”

Der er også en illustration af alle projekterne under Rødding – Æblets By i form af en tegning af skilte påført de enkelte navne.

Teksten gengives ikke her.

Den anden artikel (på side 9) har overskriften: ”[Person J] – Jeg er rystet over det, der er foregået”.

Af artiklen fremgår følgende

”- Jeg synes, man må undre sig over, at der dukker to regninger op for kørsel til Stuttgart.

Først en regning over hans ([Klager], red) halvdel af vores fælles udgift, og så otte måneder senere hans egen afregning på den fulde udgift efter en km-takst.

- Der er to afregninger til ciderprojektet for den samme køretur, konstaterer [Person J] i Håsum om sin studietur sammen med [Klager] i Rødding til en messe i Tyskland i 2010.

[Person J] var chauffør i egen bil.

[Klager] var passager.

Skive Folkeblad har fået aktindsigt i bilag og har vist [Person J] de to fakturaer, som blev sendt til udviklingsafdelingen i Skive Kommune, hvor de er attesteret.

- Når man ser på datoerne, så er det sket ad to omgange.

Først sendes min regning i januar 2012 og så hans egen den 27. september samme år.

- Jeg er rystet over det, der er foregået, lyder det fra [Person J].

Under opholdet i Stuttgart boede de to mænd på Hotel Zimmermann.

De havde hver sit værelse og betalte ved afrejsen hver især for opholdet, men der blev udskrevet en fælles regning, oplyser [Person J].

Han fik kvitteringen og sendte en kopi til [Klager].

Skive Folkeblad har bedt Skive Kommune om at få kopi af hotelregningen fra [Klager], men anmodningen er ikke imødekommet.

Kommunens chefjurist, Lone Knudsen, har i en mail svaret

»Jeg har spurgt mig for og fået oplyst, at der ikke er kendskab til yderligere bilagsmateriale på denne forespørgsel udover det, der allerede er fremsendt til Skive Folkeblad.

Vi har derfor ikke noget at sende«.

Skive Folkeblad ville gerne til læserne have fremlagt det bilag, [Klager] i sin opgørelse over udgifter ved studieturen omtaler som » Overnatning Hotel Zimmermann værelse 227 -Euro (se fremsendte bilag) «.

Men kommunen er tilsyneladende ikke i stand til at finde det » fremsendte bilag « fra [Klager] for hans hotelophold.

Derfor mangler der åbenbart dokumentation for, hvad der er betalt for hotelopholdet.

”

Den tredje artikel (på side 9) har overskriften: ”[Klager] – Der er begået en fejl”.

Af artiklen fremgår følgende

”»Vil du venligst forklare, hvorfor du sendte en regning »for transport i egen bil -2166 km«, når denne udgift allerede var dækket gennem betaling af en regning fra [Person J]«.

Det spørgsmål har Folkebladet i en mail stillet [Klager] i Rødding, der har været projektleder for frugtprojekter i Rødding -Æblets By.

I mailen gøres der opmærksom på, at Folkebladet er i besiddelse af de fakturaer, som har dannet baggrund for, at der to gange er betalt for den samme rejseudgift.

På avisens henvendelse svarer [Klager] følgende

»Jeg vil gerne anmode dig om at sende benævnte bilag til mig - endvidere kan jeg oplyse dig om, at dine spørgsmål skyldes, at du blander to uafhængige messebesøg i Tyskland i tid og sted sammen - det første i Stuttgart og det sidste i Köln.

Det skulle fremgå af bilagene«.

[Klager] fik herefter tilsendt de to omtalte bilag.

Det blev samtidigt understreget, at Folkebladet er bekendt med, at han også har været i Köln, men at det er betalingen to gange for turen til Stuttgart, han bedes forklare.

I går - kort efter [Klager] havde modtaget kopi af de to regninger - sendte han denne erklæring: »Der er ingen tvivl om, at der er fejl i det fremsendte fra mig, og jeg vil straks tage kontakt til Skive Kommune med henblik på at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb«.

”

Artiklen ledsages af et portrætfoto af [Klager] med følgende tekst

”[Klager] er nu klar til at tilbagebetale penge, han fik udbetalt af kommunen i 2012.

”

Over artiklerne ses følgende citat

”»Der er to afregninger for den samme køretur.«

[Person J] om sin studietur til Stuttgart sammen med [Klager].

”

Skive Folkeblad bragte den 10. marts 2015 over to sider artiklen ”Frivillig projektleder i Æblets By: ”Rejseudgifter for 52.000 kr.” .

Af artiklen (på side 8-9) fremgår følgende

”Listen er lang over bilag, faktura og personlige regninger sendt fra den frivillige projektleder i Rødding -Æblets By, [Klager], til Skive Kommune.

Han har købt stort og dyrt ind af maskiner og udstyr til frugtprojekterne.

Folkebladet har talt sig frem til anskaffelser af redskaber og maskiner for over 600.000 kroner - herunder en nøddeknækker til 33.750 kroner.

Men [Klager] har også været på mange, lange køreture i »egen bil«, som er blevet betalt af Skive Kommune gennem frugtprojekterne.

Der er også investeret i at få fremstillet postkort hos en lokal kunstner/ dekoratør og trykt 10.000 foldere.

Af de lister over udgifter vedrørende frugtprojekter, som Folkebladet har fået aktindsigt, fremgår, at der er udbetalt over 52.000 kroner i godtgørelse for transportudgifter til [Klager] - herunder tre studieture til udlandet, hvoraf én til Sydengland foregik dels med fly dels i bil.

Skive Folkeblad har bedt Skive Kommune svare på, om der er regler for, hvilke transportudgifter der kan refunderes.

Og om der skal indhentes forhåndsgodkendelse til eksempelvis studieture.

Endnu er der ikke kommet svar.

Bilag, Folkebladet har bedt om aktindsigt i, viser, at [Klager] i flere tilfælde har indsendt opgørelse over transportudgifter, hvor der tilsyneladende ikke foreligger yderligere dokumentation for køreturen.

I givet fald har Folkebladet ikke modtaget materialet.

Der er blandt andet udbetalt godtgørelse for en tur til Ribe for at besøge sodavandsfabrikken »Frem«.

Det fremgår ikke, hvornår besøget fandt sted, og hvad formålet var, men der er betalt 766,50 kroner i kilometerpenge for 365 km.

[Klager] har været på endnu et besøg på fabrikken i Ribe i egen bil.

Ifølge bilaget den 19. juni 1999, men da er der kun kørt 169 km, og her oplyses ikke, at det er »Frem«, der er besøgt, men i stedet fabrikkens adresse.

FEJL I OPGØRELSE

Derimod er der dato på to ture til »arbejdsmøder« i 2010 hos agronom [Person B] på Fuglebjerggård i Nordsjælland.

Det gav 3473,40 kroner i kørepenge.

Der er også dato på fem besøg på Pometet ved Landbohøjskolen i Tåstrup og seks ture til Fyn til arbejdsmøder og forhandling med professor [Person K] i Svindinge ved Ørbæk, men det fremgår ikke af bilaget, hvornår det er udskrevet til kommunen.

I begge kørselsopgørelser er der tilsyneladende fejl.

Tur/ retur Rødding/ Landbohøjskolen opgives til 728 km, men senere i bilaget står der 5 x 765 km, og at det samlet bliver 3848 km, selv om det kun er 3825 km.

Kommunen retter fejlen, men overser tilsyneladende, at hver tur kun er på 728 km og ikke 765 km.

For turene til Fyn, som angives at vedrøre et ciderprojekt og relatere sig til »markedsføringsdelen«, ser det ud til, der også er afregnet forkert.

Muligvis fordi [Klager] har skrevet »afstand Rødding - Svinninge retur: 291 km«.

Samlet får han det til 2946 km.

Antallet af kilometer ændres ifølge påtegningen på bilaget af kommunen til 1746 km, som udbetaler 3666,60 kroner svarende til 2,10 kroner pr. km.

Ifølge Krak er der 492 km mellem Rødding og Svindinge, og noget tyder på, at projektlederen faktisk har fået for lidt i godtgørelse for sine køreture til Svindinge.

Til gengæld tyder et andet bilag på, at [Person K] har haft en ganske pæn indtægt fra sit samarbejde med [Klager] i forbindelse med ciderprojektet.

En regning fra management v.

[Person K] lyder på 95.000 kroner for »udarbejdelse af et værktøj til afsætning«.

Hvorfor Rødding -Æblets By skal have udearbejdet et dyrt værktøj til afsætning, kan ikke læses ud af bilaget.

¬ 10.000 FOLDERE

Det er også uklart, hvorfor der er brugt 22.000 kroner på at få fremstillet 10.000 foldere.

Men så meget blev der i maj 2012 betalt til Decoline i Rødding for »Idé, tegning og tryk af 10.000 foldere«.

Lidt mere forklaring er der på en regning fra [Konsulentfirma] ved [Klagers datter] - [Klager]s datter - som i 2013 fik 6250 kroner for at oversætte en folder.

[Klagers datter] skriver: »Kære [Person C], (tidligere udviklingschef, red).

Efter aftale med [Klager] har jeg oversat og lavet layout på en folder til LAG-Skive for Æbleprojektet i Rødding i forbindelse med LAG-fomandens deltagelse i LEADER konference i Bruxelles.

.

.

Udgiften er aftalt med [Klager].

Med venlig hilsen [Klagers datter]«.

Der følger også oplysninger med, da Decoline i Rødding 1. juli 2010 sender en regning på 12.400 kroner for »Nytårs-, postkort-stemningskort, tryk«.

Det fremgår af et bilag, at der er lavet postkort med årets æbletavle og af vinder af kagekonkurrence samt nytårskort med æbler/ nødder samt æbler/ blomster og endelig stemningsbilleder fra æblets by.

Der er trykt 300 stk. af hver med firefarvet tryk i fire forskellige størrelser.

Et andet bilag lyder på en udgift på 1488,98 kroner for frimærker og kuverter.

På bilaget, der er fra december 2010, oplyses kun: »Udlæg: Nøddearboret«.

Der er ingen kvittering for købet af hverken frimærker eller og kuverter.

SKRIVEKURSUS

Den 25. januar 2010 var [Klager] på et skrivekursus i København.

Det fremgår af et bilag, men heller ikke her fremgår, hvornår bilaget er sendt til Skive Kommune.

Men der er vedhæftet bonner for såvel broafgiften begge veje som parkeringsafgift i Nansensgade.

»Rødding - København retur -deltagelse i skrivekursus på CIRIUS«, lyder [Klager]s tekst på bilaget, som udløste en godtgørelse på i alt 1947 kroner.

På forespørgsel fra Folkebladet om formålet med at deltage i skrivekurset har [Klager] svaret

»CIRIUS er et EU-organ man skal igennem for at søge specifikke puljer i forhold til almendannelse og folkelige initiativer på tværs af EU samt randstaterne hertil - vi havde fået en række opfordringer til at indgå i transnationale EU-projekter og havde tidligere indirekte været med i sådan et projekt«.

[Klager] har ikke udelukkende kørt lange ture, som er blevet betalt.

Han har blandt andet fire gange været på det gamle rådhus i Breum, mens kommunens udviklingsafdeling og chefen, [Person C], havde kontor der.

Og der er også et bilag med kørselsudgifter på henholdsvis 142 og 154 km for at »opsætte plakater«, men det fremgår ikke, hvor der er kørt, og hvorfor der er opsat plakater”.

Ved siden af artiklen ses et billede af et bilag for et kørselsregnskab ledsaget af følgende tekst

”Det er vanskeligt at få tallene i de to kørselsregnskaber til at stemme med virkeligheden.

”

Nedenunder ses et billede af et bilag med teksten

”Frimærker og kuverter for 1448,98 kroner.

Udlæg står der på bilaget, men hvor er kvitteringen for købet?

”

Under artiklen ses et billede af en faktura til Skive Kommune med teksten

”Et »værktøj til afsætning« har kostet 95.000 kroner.

Skulle der drives forretning i Rødding – Æblets By?

”

I fakturaen under ”kontaktoplysninger” er angivet [Klager].

Skive Folkeblad bragte den 11. marts 2015 følgende

”Rettelse

I Folkebladet i går, tirsdag, skrev vi om rejseudgifter for 52.000 kroner.

Pengene er udbetalt til en frivillig projektleder i Rødding, [Klager].

Ét af de omtalte kørselsregnskaber omhandler en tur til Ribe til [Adresse 1].

Ifølge bilaget til kommunen foregik turen den 19. juni 2009 og ikke i den 19. juni 1999, som vi skrev.

Folkebladet beklager fejlen.

”

Skive Folkeblad bragte den 13. marts 2015 tre artikler over to sider.

Af den første artikel (på side 4) ” [Klager] afsat som projektleder ”, fremgår følgende

”»[Klager] vil ikke fremover fungere som projektleder«.

Det meddeler Skive Kommunes chefjurist Lone Knudsen i et svar til Skive Folkeblad.

Efter Folkebladets omtale af, at [Klager] uberettiget har hævet kørselsgodtgørelse i forbindelse med en studietur til Stuttgart i 2010, spurgte avisen, om han kan fortsætte som frivilligprojektleder i Rødding -Æblets By.

Allerede i mandags tilkendegav borgmester Peder Chr.

Kirkegaard, Hald, at der er tale om et tillidsbrud, og at samarbejdet med ham næppe kunne fortsætte omkring udviklingsprojekter.

Borgmesteren sagde dengang

- Uanset at det er et forholdsvis lille beløb (4548 kroner, red), og uanset om det er forsætligt eller uforsætligt, er det et alvorligt tillidsbrud.

Vi bygger meget på tillid til vore frivillige og medarbejdere, så derfor er tillid afgørende i samarbejdet.

Da det kom frem, at [Klager] havde hævet kørepenge for kørsel i »egen bil« for en tur, som allerede var betalt til den person, som lagde bil til og var chauffør på turen til Tyskland, erklærede han i Folkebladet

- Der er ingen tvivl om, at der er fejl i det fremsendte fra mig, og jeg vil straks kontakte Skive Kommune med henblik på at tilbagebetale det for meget udbetalte.

Og det er sket, oplyser Lone Knudsen, som også oplyser, at kommunen »har taget skridt til at få beløbet tilbagebetalt«.

På baggrund af bilaget fra [Klager], hvor han har oplyst, at der er kørt 2166 km i egen bil, har Skive Kommune nu iværksat en gennemgang af alle udbetalinger til [Klager].

Det sker med bistand fra kommunens revision.

At [Klager] har kunnet tage på mange, lange køreture i »egen bil « i forbindelse med projektet Æblets By, hvor han bagefter har fået godtgørelse for transportudgiften, skyldes tilsyneladende, at Skive Kommune ikke har haft regler for kørsel.

Han har fået godtgjort rejseudgifter for over 52.000 kroner.

- Er det projektlederen, der afgør, hvornår det er relevant at tage på besøg på for eksempel Landbohøjskolen i København, en sodavandsfabrik i Ribe eller ophold i Nordsjælland på Fuglebjerggård hos agronom [Person B]?

- Det er projektlederen, der indledningsvis vurderer, hvilke møder der kræver vedkommendes deltagelse, men det er ledelsen, der godkender formål og afregning.

Vedrørende udgifter i forbindelse med projekterne under Æblets By er det i 2014 blevet indskærpet overfor ’projektlederen’ ([Klager], red), at planlagte udgifter skal godkendes af forvaltningen, inden de afholdes, oplyser Lone Knudsen.

[Klager] har ikke nøjedes med at få godtgørelse, når han har besøgt blandt andet Landbohøjskolen.

Han har også hævet kørepenge i i hvert fald fire tilfælde for i 2009 at køre mellem sit hjem i Rødding og det gamle rådhus i Breum.

Det fremgår af et bilag, Folkebladet har fået aktindsigt i.

Men det har tilsyneladende været en fejl.

- Frivillige projektledere har som udgangspunkt ikke ret til at få dækket transportudgifter i forbindelse med møder med udviklingsafdelingen, lyder Lone Knudsens svar, da Folkebladet spørger.

”

Artiklen ledsages af et portrætfoto af [Klager] med følgende tekst

”[Klager] har været frivillig projektleder i alle frugtprojekter i Rødding – Æblets By siden starten af 2008.

Nu er det slut.

Skive Kommune har sagt stop.

”

Af den anden artikel på samme side: ” Skive Kommune har tilsidesat egne regler” fremgår følgende

”Var det en fejl, når Skive Kommune to gange i 2009 refunderede udgifter til benzin og diesel i forbindelse med en frivillig projektleders kørsel i »egen bil«?

Spørgsmålet har Skive Folkeblad stillet kommunen.

Skive Kommune er også blevet bedt om at forklare, hvorfor den ikke har stillet samme krav til frivillige projektledere for at få kørselsgodtgørelse i egen bil, som der stilles til kommunens ansatte og medlemmer af byrådet.

Kommunen har ikke besvaret spørgsmålene, men henviser til tidligere svar på andre spørgsmål.

Når en medarbejder i Skive Kommune benytter egen bil til transport i forbindelse med jobbet, skal den pågældende udfylde et skema med en række oplysninger.

[.

.

]

Men, når det glæder den frivillige projektleder i Rødding -Æblets By, [Klager], så har der tilsyneladende ingen klare retningslinjer været.

Han har fået godtgjort udgifter til køb af benzin og diesel.

Han har fået udbetalt kørepenge, hvor det af hans bilag i en række tilfælde ikke er oplyst, hvad formålet med køreturen har været.

Der er også bilag, hvor end ikke datoen for køreturen fremgår.

Eksempelvis har han to gange i 2009 i et regnskab anført »opsætning af plakater« og fået betalt kilometergodtgørelse for henholdsvis 142 og 154 km.

Det fremgår ikke, hvornår der er kørt, hvor der er kørt, og hvorfor der skulle opsættes plakater.

Han har fået dækket kørsel mellem sit hjem i Rødding og Skive, hvor der kun er oplyst: »Rødding -Skive retur (AV-production) to gange 88 km«.

På et andet bilag fra ham står der: »1/ 12 -3/ 12-2010 Rødding -Kerteminde -Kbh -Helsinge -retur (Ciderprojekt og Nøddeprojekt) Afstand: 993 km«.

I et tilfælde er der ydet 1350,90 kroner i godtgørelse for et bilag, hvor der ingen datoer er.

[Klager] har blot skrevet: »Rødding -Kerteminde retur 467 km (Lars Westergaards Planteskole) og Rødding -Aalborg 244 km (Food College Aalborg)«.

Fem gange har den frivillige projektleder taget turen til Landbohøjskolen og fået udgiften dækket, uden der er givet oplysning om, hvorfor han skulle besøge Landbohøjskolen.

”

Af den tredje artikel (på side 5): ” Rødding – Æblets By: Kommunen betalte benzin og diesel for projektleder”, fremgår følgende

”Bonner på køb af benzin og diesel er blevet accepteret som kørselsregnskab af Skive Kommune, når den frivillige projektleder i Rødding -Æblets By, [Klager], har været på lange køreture.

To gange i 2009 har [Klager] fået udbetalt kørselsgodtgørelse, uden der forelå oplysninger om, hvor mange kilometer der er kørt.

Det skete i forbindelse med tre tilsyneladende travle dage for den frivillige projektleder den 25., 26. og 27. marts, hvor han to gange tog turen over Storebæltsbroen først for at køre til et to-dages møde i Tune i Østsjælland onsdag den 25. og torsdag den 26. marts.

Han kom hjem til Rødding torsdag aften efter at have tanket 24,33 liter diesel hos Shell på Posthustovet i Skive klokken 20 og købt to gigant marcipanbrød til 35,90 kroner.

Næste morgen, fredag den 27. marts, blev der igen sat kurs mod Sjælland, men denne gang i en benzin-bil.

Da var målet hovedstaden, fremgår det af dokumenter og bilag, Skive Folkeblad har fået aktindsigt i.

[Klager] kørte over Storebæltsbroen klokken 8.38, viser en bon på broafgiften -215 kroner.

Han skulle til » statusmøde med Pometet « på Landbohøjskolen.

Det fremgår af en følgeskrivelse til kommunen indsendt sammen med bonner på brændstof og broafgift.

Selv om statusmødet næppe har varet flere dage, vælger [Klager] tilsyneladende først at returnere til Salling søndag den 29. marts.

I hvert fald kørte han først over Storebæltsbroen igen søndag den 29. marts klokken 16.20.

Det fremgår af den broafgift - 215 kroner - han får godtgjort af Skive Kommune.

Med på turen til Tune var én af de meget flittige frivillige, nu afdøde [Person F], som har lagt et stort arbejde i frugtplantagerne i Rødding.

På vej fra Tune mod Skive blev der også tanket brændstof, det skete hos Shell ved Karlslunde Rasteplads 2.

Her blev der købt 48,26 liter diesel.

På udturen blev der gjort holdt og spist morgenmad for 110 kroner på motorvejsrestaurant Monarch, Kildebjerg Syd.

Ved Kildebjerg Syd stoppede [Klager] også på vej mod København fredag den 27. marts.

Da blev der tanket 30,77 liter benzin klokken 7.28.

Hvor han senere har købt brændstof til resten af turen for at komme hjem igen, står hen i det uvisse.

Skive Kommune har ydet godtgørelse for køb af benzin for 648,52 kroner, men af det bilagsmateriale, kommunen har udleveret til Folkebladet, er der kun bon på køb af de 30,77 liter, som kostede 291 kroner.

I Folkebladets anmodning om aktindsigt blev der bedt om at få samtlige bilag.

For køreturen til Tune har kommunen ydet 619,14 kroner i godtgørelse for købt diesel.

Her er der bonner, som dokumenterer købet.

At Skive Kommune betaler befordringsgodtgørelse ud fra bonner på køb af brændstof, kan vække undren, fordi der i Skive Kommune er klare regler for godtgørelse af udgifter ved kørsel i »egen bil«, når det gælder dens ansatte.

Disse regler er hverken fulgt, da der blev ydet godtgørelse for køb af brændstof tre dage i marts 2009, eller de gange [Klager] i » egen bil « har fået udbetalt kilometerpenge for lange køreture i ind- og udland i egenskab af frivillig projektleder.

Som det fremgik i en artikel i Folkebladet i tirsdags, har han fået godtgjort rejseudgifter for over 52.000 kroner.

”

Artiklen ledsages af et billede af nogle bonner med følgende tekst

”Bonner over køb af diesel, benzin og morgenmad, som har dannet baggrund for, at Skive Kommune har dækket [Klager]s køreture til henholdsvis Tune og Tåstrup.

”

Artiklen ledsages også af et billede af en opgørelse udfærdiget af [Klager] med følgende tekst

”«Udlæg fra undertegnede» skriver [Klager] på sin opgørelse over køb af brændstof til to lange køreture i 2009.

Han har medsendt bonner for betalt broafgift, køb af diesel, fortæring og benzin, men i materialet – Folkebladet har fået indsigt i – mangler en kvittering for køb af benzin på 357,52 kroner.

”

Skive Folkeblad bragte den 9. maj 2015 flere artikler over to sider om udviklingsprojekterne i Rødding.

Af den første artikel (på side 20-21) ”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Afviser at udbetale tilskud til nøddeprojekt .

”, fremgår blandt andet følgende

”»I får ikke tilskud til jeres projekt«.

Så kort lyder svaret til Skive Kommune på en anmodning om at få udbetalt 275.000 kroner i tilskud til et projekt med at plante nøddetræer i Rødding –Æblets By.

[.

.

]

Nøddeprojektet – ét af Skive Kommunes talrige udviklingsprojekter, som er endt med at blive dyr for kommunen…

[.

.

]

I alt er der i en periode på fire år fra september 2009 til 31. august 2013 brugt 666.531 kroner inklusiv moms på nøddeprojektet.

[.

.

]

KONTROLBESØG

[.

.

]

Det fremgår også af en mail fra Skive Kommune til NaturErhvervstyrelsen den 20. marts.

Her meddeler kommunen: »Den tidligere projektleder ([Klager], red.) har returneret en mængde udstyr.

Blandt dette en kasse med de etiketter vi ledte efter ved dit kontrolbesøg«.

Mens de før nævnte udgifter ville være blevet dækket af ministeriets tilskud, hvis det var kommet til udbetaling, er der andre udgifter i nøddeprojektet, som ikke er tilskudsberettigede i forhold til ministeriets tilsagn.

Det gælder blandt andet en speciel nøddeknækker til 33.750 kroner, som blev anskaffet i 2010.

Den er aldrig kommet i brug, fordi der indtil nu kun er avlet ganske få nødder på de omkring 200 nøddetræer, der er plantet i plantagen.

Det oplyser [Person I].

Blandt de andre anskaffelser til nøddeprojektet, som ikke var godkendt i ministeriets tilsagn om støtte, er eksempelvis fotoudstyr for 9.300 kroner, som [Klager] i sin egenskab af projektleder købte i 2009.

”

De øvrige artikler gengives ikke her.

Dog fremgår af artiklen ”Oplysning var formålet med projektet” (på side 20) et afsnit, som omtaler navnene på de lokale medlemmer af styregruppen for Rødding -Æblets by, nemlig [Person G], [Person H] og [Person I].

Skive Folkeblad bragte den 12. maj 2015 to artikler over to sider.

Af den første artikel (på side 16) ”Frivillig i Rødding – Æblets By: - Vi har været for godtroende” , fremgår blandt andet følgende

- Det er godt nok sørgeligt, at den, der har søgt om pengene til projektet, ikke har sørget for at overholde betingelserne.

Sådan siger [Person I] om, at et tilskud på 275.000 kroner til et nøddeprojekt i Rødding -Æblets By ikke kommer til udbetaling.

Projektet – der har løbet over fire år fra 2009 til 1.

september 2013 – er ikke gennemført som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri krævede, da der blev givet tilsagn om støtte.

I sidste uge kom der afslag på at udbetale tilskuddet.

Afslaget var omtalt i Skive Folkeblad i lørdags, og først her fik den tidligere landmand [Person I] kendskab til, hvilke betingelser der var for at få støtte til projektet med at plante nøddetræer i frugtplantagen i Rødding.

Han har været frivillig og hjulpet med det praktiske arbejde i pometet/ plantagen gennem en del år, og de seneste år har han også været med i en såkaldt styregruppe.

Styregruppen tæller i dag kun to personer, efter at lederen af frugtprojekterne siden starten i 2007, tidligere skolechef i Spøttrup Kommune [Klager], Rødding, i marts i år blev afsat af Skive Kommune med den begrundelse, at der var sket et tillidsbrud.

UVIDENDE

[.

.

]

- Vi har været for godtroende og troet, at når kommunen havde ansvaret for pengesagerne, kunne det ikke gå helt galt.

Vi regnede med, kommunen havde styr på det.

Det undrer mig, at kommunen bare har betalt.

Der må være noget galt med deres arbejdsgange, lyder det fra [Person I].

At man nu går glip af 275.000 kroner til nøddeprojektet, fordi betingelserne ikke er opfyldt, får ham til at konkludere

- Der har kun været én til at stå for det.

Hvis der havde været flere, så skete sådan noget ikke!

Sammen med den anden i styregruppen - [Person G] - var [Person I] i sidste uge i gang med en registrering af alt, hvad der findes af udstyr, maskiner, redskaber og andet, som gennem årene er indkøbt til pometet i Rødding.

Det er sket efter anmodning fra Skive Kommune, og nu er en lang liste sendt til kommunen.

Gennemgangen har giver nogle overraskelser til de to i styregruppen.

En del effekter er på det seneste dukket op.

Ting som ikke tidligere befandt sig på de adresser, hvor man ellers har udstyret til at drive frugtplantagen.

- Der er kommet ting frem, som vi ikke anede noget om, siger [Person I].

USIKKER FREMTID

Hvad der skal ske med frugtplantagen, er uvist.

Foruden masser af æbletræer er der også plantet blommetræer, spisekastanjer og nøddetræer.

Skive Kommune ejer projektet, Rødding -Æblets By, og den hænger blandt andet på lejeaftaler af jord i op til 30 år.

[.

.

]”

Artiklen ledsages af et billede af [Person I] stående på en mark med følgende tekst

”[Person I] har været med til at plante nøddetræerne i plantagen, men selv om han er i styregruppen, har han ikke vidst, hvilke krav der var til projektet.

Styregruppen har heller ikke været medbestemmende om indkøb af redskaber og maskiner til plantagen.

”

Over artiklen er der følgende citat

” »Vi har ikke været inddraget i indkøb af maskiner og udstyr.

Havde vi været det, var der ting, som ikke var blevet anskaffet« [Person I], frivillig og medlem af styregruppen i Rødding – Æblets By.

”

Af den anden artikel (på side 17): ” Tidligere projektleder fralægger sig ansvar” fremgår følgende

”- Det er Skive Kommune ved [Person C] (tidligere udviklingschef i kommunen, red.), der har søgt pengene til nøddeprojektet og dermed aftalt de nærmere betingelser.

Det meddeler den tidligere projektleder for frugtprojekterne i Rødding -Æblets By, [Klager], i et svar til Folkebladet, som har spurgt ham, hvorfor han ikke som projektleder sikrede sig, at betingelserne for at få en støtte på 275.000 kroner fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev opfyldt.

Men [Klager] fralægger sig ansvaret og giver i et skriftligt svar denne forklaring: - Nøddeprojektet er som de andre dele af Æbleprojektet i Rødding ejet af Skive Kommune med [Person C] som chef (projektleder).

- Det er Skive Kommune med [Person C], der har søgt pengene til nøddeprojektet og dermed aftalt de nærmere betingelser.

- Styregruppen - bestående af to fra Skive Kommune og fire lokale - har været inddraget i drøftelserne, oplyser [Klager].

Skive Kommune afsatte ham i marts i år som projektleder for Rødding -Æblets By, fordi der var sket et tillidsbrud.

I sit svar til Folkebladet anfører [Klager], at han slet ikke har været projektleder.

Han skriver

- Af mail dateret den 4. februar 2015 kan du se, at jeg ikke har været projektleder, men noget Skive Kommune kalder projektkoordinator og har dermed intet konkret ansvar for på nogen måde at færdiggøre nogen projekter.

Men i mails fra kommunen til NaturErhvervstyrelsen, som Folkebladet har fået aktindsigt i, bliver [Klager] omtalt som projektleder.

Senest i en mail den 20. marts i år, hvor kommunen, efter at styrelsen har været på kontrolbesøg i Rødding, skriver til Natur- Erhvervstyrelsen

»Den tidligere projektleder har returneret en mængde udstyr.

Blandt andet fandt jeg en kasse med de etiketter, vi ledte efter ved dit kontrolbesøg «.

En kasse med 5000 etiketter er noget af det, [Klager] på det seneste har afleveret til Pometet sammen med blandt andet et stort antal nøddeknækkere.

Da der var kontrolbesøg den 4. marts, kunne man kun fremvise to af i alt 26 nøddeknækkere, som er indkøbt for projektmidler.

Det fremgår af oplysninger fra NaturErhvervstyrelsen.

Da Skive Kommune den 29. oktober i fjor indsendte slutrapport for nøddeprojektet, skrev kommunen blandt andet til styrelsen: »Med en bevidst anvendelse af en lokal frivillig projektleder med henblik på at sikre lokal forankring, er der tildelt store beføjelser lokalt.

Set i bakspejlet må vi erkende, at vi som projektejer har haft for lidt føling med projektets udvikling«.

Da Skive Folkeblad mandag henvendte sig til [Klager] på baggrund af udtalelser fra nuværende medlem af styregruppen i Rødding, [Person I], fik han dette spørgsmål

- Hvorfor er styregruppen ikke blevet inddraget, når der er blevet købt redskaber og andet udstyr til pometet?

[Klager] har ikke svaret på spørgsmålet.

Men han påpeger i sin tilbagemelding, at [Person I] ikke var med i styregruppen, da man søgte og fik godkendt nøddeprojektet.

- [Person I] var heller ikke aktiv i projekterne før det tidspunkt, da [Person C] fremsendte ansøgningen til nøddeprojektet.

Til gengæld har projekterne nydt enorm gavn af [Person I]s uegennyttige arbejde siden hans start i projekterne, skriver [Klager].

”

Artiklen ledsages af to billeder.

Det første af nogle nøddeknækkere ledsaget af følgende tekst

”Hvis det en dag lykkes at komme til at avle nødder i pometet, behøver man ikke købe nøddeknækkere.

Ifølge bilag over indkøb anskaffede [Klager] 26 stk. Kun to fandtes i pometet, da der var kontrolbesøg.

Siden er alle disse [7] dukket op.

”

Det andet billede viser en noget rodet kasse med et bundt etiketter i ledsaget af følgende tekst

”[Klager] fik fremstillet 5000 etiketter til nøddeprojektet.

Men kassen med etiketter er først dukket op efter NaturErhvervstyrelsens kontrolbesøg.

Om de mange etiketter har styrelsen bemærket: «Antallet synes højt i forhold til det plantede antal træer».

”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at Skive Folkeblads artikler er stærkt negative, miskrediterende og nedgørende over for hans personlige ulønnede og frivillige indsats i en offentlig ejet institution, og at omtalen har haft økonomiske konsekvenser for hans egen virksomhed, [Klagers firma].

Overordnet udstiller artiklerne ham som en stærkt utroværdig person i lokalsamfundet, der har ydet en frivillig indsats alene med personlig vinding for øje.

Artiklerne sender signaler om misbrug af offentlige midler, bilagsrod, uetisk ageren i udviklingsprojekter og svindel.

Artiklerne har haft en ødelæggende virkning på hans virksomhed, da artiklerne foretager en kobling mellem hans frivillige virke og hans professionelle virke som projektudvikler, projektleder og fundraiser.

Artiklerne har desuden tre gange været illustreret af store portrætfotos.

Han opfatter forløbet som personlig forfølgelse og et klart ønske om at nedgøre ham samt gøre det umuligt for ham at drive forretning fremover.

Han har været frivillig i institutionen Rødding - Æblets By i Salling og har på særligt aftalte områder været projektkoordinator og kontaktperson.

I professionelt øjemed har han i mindre omfang haft konsultative roller i tre af de såkaldte andre udviklingsprojekter.

Som fagperson ville han aldrig uden en honorering, et ansættelsesbrev, en funktionsbeskrivelse af ansvar og kompetence samt en defineret økonomisk ramme påtage sig nogen form for arbejde af den slags.

Der findes ikke en ansættelseskontrakt med hans underskrift.

Skive Folkeblad har fuldstændig undladt at inddrage, hvem der står som ejer af æbleprojektet og dermed er ledelsesmæssigt og økonomisk ansvarlig for alle beslutningerne.

Endvidere vælger avisen konsekvent at omtale al økonomi i institutionen Rødding – Æblets By i Salling inkl.

moms, selv om offentlige institutioner ikke er momspligtige.

Dermed skruer avisen bevidst beløbsgrænsen op til yderligere forargelse for avislæseren.

Konkrete fejl i artiklerne

Artiklerne af 12. februar 2015

[Klager] har anført, at han ikke var projektleder, og generelt at tallene, for så vidt angår økonomien i Rødding - Æblets By i Salling, virker oppustede.

Han har endvidere anført, at tonen i artiklerne generelt er nedgørende i forhold til det store arbejde, der er lagt i projektet, og at ”tilståelsen” fra Skive Kommune [i artiklen: ”Skive Kommune: - Vi har haft for lidt føling med projektet ] må stå for kommunens egen regning, da han aldrig er blevet præsenteret for dette synspunkt, hverken fra kommunen eller fra andre.

Endvidere omtales han som en ”free-rider”, der ikke yder konkret arbejde i artiklen ”Studieture til udlandet”.

Artiklerne af 13. februar 2015

[Klager] har anført, at Skive Folkeblad bl.a. i artiklen ”Uklart hvem der er leder” har skrevet, at han tidligere var skole- og kulturchef i Spøttrup Kommune, hvilket er en unødvendig oplysning i denne artikel.

Endvidere er medlemmerne af styregruppen er forkert angivet.

I artiklen opridses netop den relevante problemstilling, at [Person C] ønskede at få en person, der ansvarsmæssigt kunne løfte en række opgaver.

Det lykkedes ham ikke at komme igennem med disse ansøgninger, og derfor var der ingen lokal projektleder for de enkelte projekter eller for det samlede frugtinitiativ i Rødding.

I artiklen ”Løn for frivilligt arbejde?

” dokumenterer avisen selv, at [Person C] havde projektlederfunktionen.

Til trods herfor konkluderer avisen, at han – [Klager] – er projektleder, og at han har hævet honorar.

Artiklerne af 6. marts 2015

[Klager] har anført, at han i projektet ”Dansk Most- og Ciderproduktion” ikke var projektleder, men projektkoordinator.

Han har videre anført, at den dobbelte godtgørelse for kørselsudgifter til Stuttgart i 2012 var en fejl.

Men herudover har Skive Folkeblad alene undersøgt, hvordan praksis for kørselsgodtgørelse er i dag i Skive Kommune, men ikke hvordan reglerne var, da han søgte om og modtog kørselsgodtgørelse.

Da han var projektkoordinator, var praksis således, at man fik en godtgørelse for transport, uanset om man kørte i samme bil med en anden eller i hver sin bil.

Hverken revision eller bogholderi har i øvrigt haft indsigelser i forhold til hans bilag, hvilket han har gjort Skive Folkeblad opmærksom på.

Skive Folkeblad kunne have overvejet, hvorfor bilagene ikke før gav anledning til indsigelser i kommunen.

Artiklerne af 10. marts 2015

[Klager] har anført, at han på intet tidspunkt har været frivillig projektleder i Rødding - Æblets By i Salling.

Hvis et sådan ansættelsesforhold havde eksisteret, havde han fremsendt bilag på kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, fortæring, overnatning samt ”udepenge”.

Med hensyn til faktura, personlige regninger og bilag har han anført, at han over for Skive Kommune har betonet, at han under ingen omstændigheder ville have personlige udgifter på grund af arbejdet.

Dette har bevirket, at han alene har deltaget i forskellige arrangementer i det omfang, han kunne overkomme det.

For så vidt angår rejseudgifter er Skive Folkeblads udlægning forkert.

Skive Folkeblad henviser til et bilag dateret 19. juni 1999, hvilket er lang tid før Rødding - Æblets By i Salling blev startet.

Al kørselsafregning blev konkret aftalt med Skive Kommune.

For så vidt angår rejser har han anført, at udgifterne sammenholdt med gennemsnitstal er yderst beskedne.

Firmaet Voran inviterede ham ikke ud at spise, fordi han er en god kunde.

Han blev inviteret til middag af en ingeniør i Voran, som tidligere havde boet hos ham privat, hvorfor en insinuering om, at han var god kunde hos Voran, er fejlagtig.

[Klager] har vedrørende indkøb anført, at alle indkøb blev foretaget af Skive Kommune, og at alle beslutninger om indkøb blev taget ud fra konkrete projektansøgninger, der løbende blev bevilget midler til.

Det har aldrig ligget inden for hans ansvarsområde at købe ind, selvom mange bestillinger blev leveret hos ham som kontaktperson.

Endvidere blev kommunens postforsendelse generelt brugt til at sende breve.

I forhold til Nøddeprojektet skulle der fremsendes spisekastanjer m.v. direkte til Rødding.

Han har hængt plakater op i området som branding i stedet for at annoncere i Skive Folkeblad.

Der var tale om en særskilt opgave.

Endelig finder han det forkasteligt, at avisen har inddraget hans datter i sagen, og han har nærmere redegjort for baggrunden for hendes hjælp.

[Sagen er nærmere omtalt i nævnets sag nr. 15-70- 00775].

Artiklerne af 13. marts 2015

[Klager] har gentaget, at han aldrig har været projektleder i Rødding - Æblets By i Salling eller vedrørende frugtprojekterne i Rødding.

[Person C], Skive Kommunes øverste chef, var projektleder/projektansvarlig, indtil han blev afskediget.

Han var selv projektkoordinator, hvilket han ikke længere er.

For så vidt angår betaling af benzin er dette sket i forbindelse med kørsel i Skive Kommunes biler, hvilket også fremgår af kørebøgerne i Byrådssekretariatet.

[Ej vedlagt i sagen.

]

Artiklerne af 9. maj 2015

Rødding - Æblets By i Salling er ikke et af Skive Kommunes utallige udviklingsprojekter, men en institution i Skive Kommune, og han var ikke projektleder for ”nøddeprojektet” [artiklen ”Afviser at betale tilskud til nøddeprojekt” ].

Han har desuden oplyst, at navnene på styregruppemedlemmerne ikke er korrekte [artiklen ”Oplysning var formålet med projektet” ].

Artiklerne af 12. maj 2015

Det er ikke rigtigt, at [Person I] har været i styregruppen [artiklen ”Vi har været for godtroende” ].

Endvidere blev han selv aldrig afsat, da han ingen reel funktion havde, ligesom Skive Kommune altid har involveret de berørte arbejdsgrupper i Rødding - Æblets By i Salling i beslutningsprocessen [artiklen ”Tidligere projektleder fralægger sig ansvar” ].

2.2 Skive Folkeblads synspunkter

Skive Folkeblad har indledningsvis anført, at avisen over en periode på over et halvt år i over 150 artikler har dækket økonomiske forhold i forbindelse med 90 udviklingsprojekter i Skive Kommune.

De 45 af de 90 projekter blev lukket ned, og kommunen noterede sig i den forbindelse et merforbrug på over 10 millioner kr.

På baggrund af aktindsigt i over 1000 dokumenter hos kommunen har Skive Folkeblad beskrevet de løbske udviklingsprojekter, og artiklerne har givet anledning til en mangfoldig debat og politisk opfølgning.

Avisen har skrevet om en lang række af disse projekter, herunder syv frugtprojekter i Rødding – Æblets By i Salling, som har kostet over 5,1 millioner kroner.

I de dokumenter, som Skive Kommune har udleveret til Skive Folkeblad, bliver [Klager] tituleret som frivillig projektleder.

Derfor skriver Skive Folkeblad ”frivillig projektleder” i artiklerne.

Skive Folkeblad har flere gange kontaktet [Klager] på mail og forelagt ham oplysninger fra dokumenterne og bedt ham svare på spørgsmål.

I denne forbindelse bliver titlen ”frivillig projektleder” også brugt, uden at [Klager] har anført, at dette skulle være forkert.

[Klager]s oplysning om, at han ”aldrig har ansøgt eller underskrevet nogen ansøgning eller fremsendt do” stemmer ikke overens med, hvad der fremgår af flere dokumenter.

Der henvises til ansøgning om tilskud til projektet Rosenkrantz Nøddeaboret – indsamling af spisekastanjer fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 14. december 2010, hvoraf følgende fremgår: ”Skive Kommune/Spøttrup Borg v.

[Klager] har i skrivelse af 01.10.2010 ansøgt om tilskud til [.

.

]”.

Det fremgår videre af en ansøgning til Promilleafgiftsfonden for frugt of gartneriprodukter af 30. juli 2009, at [Klager] tituleres ”projektansvarlig” samt at han står som underskriver af ansøgningen.

Skive Folkeblad har omtalt [Klager] med hans tidligere titel (skole- og kulturchef), da dette er ganske normalt i Skive Folkeblad og andre aviser.

Det er ikke et forsøg på ”at sætte ekstra damp under” omtalen.

Det er også normalt at vise et billede af den person, der omtales.

Det virker selvmodsigende, at [Klager] ikke vil have bragt sit portræt i forbindelse med omtalen af frugtprojekterne.

I februar i år medvirkede han i et længere tv-indslag i TV Midt/Vest om netop frugtprojekterne, da stationen tog sagen op på baggrund af Skive Folkeblads artikler.

I denne udsendelse blev han i øvrigt også benævnt som ”projektleder”.

Skive Folkeblad har lagt vægt på at indhente kommentarer fra alle berørte parter og har vedlagt udførligt bilagsmateriale for at understrege, at der er tale om en bred og betydningsfuld dækning, som lever op til et lokalt dagligblads samfundsmæssige forpligtelse: At undersøge, hvordan skatteborgernes midler forvaltes i kommunale udviklingsprojekter.

Skive Folkeblad har endelig anført, at [Klager]s virksomhed, [Klagers firma], nævnes flere gange i artiklerne, idet han har været leverandør af dels udstyr til Rødding - Æblets By i Salling, dels konsulentydelser til flere af de andre udviklingsprojekter.

Avisen har i marts 2015 forgæves forsøgt at få svar på flere spørgsmål vedrørende hans konsulentopgaver, idet han har fået udbetalt store honorarer herfor.

Skive Folkeblad har på intet tidspunkt benyttet sig af spekulationer i retning af fusk, misbrug af og uetisk omgang med offentlige midler, som [Klager] påstår.

Skive Folkeblad har på baggrund af kommunens bogføringsstatus over de forskellige frugtprojekter og aktindsigt i et stort antal bilag om udgifter, der er afholdt af projekterne i Rødding, herunder rejseudgifter og ny-anskaffelser, forholdt sig til de faktiske tal.

I kommunens bogføring er udgifterne oplyst både inklusiv og eksklusiv moms, men da beløbene er betalt med moms, er det de beløb, der nævnes i artiklerne.

På samme vis oplyser Skive Folkeblad om andre kommunale driftsomkostninger inklusiv moms.

Vedrørende de konkrete fejl

Skive Folkeblad har vedrørende navnene på medlemmerne af styregruppen anført, at dette er de navne, der er blevet oplyst, og at [Klager] ikke har konkretiseret, hvori fejlen består.

Skive Folkeblad har endvidere anført, at avisen på ingen måde har omtalt [Klager] som en ”free-rider”, men derimod fremhævet, at han har varetaget store mængder af skrivearbejdet.

Skive Folkeblad har desuden ikke hævdet, at [Klager] har hævet honorar.

Avisen har citeret flere dokumenter, hvor hans navn nævnes som en af dem, der skulle betales et vederlag, såfremt ansøgningen blev imødekommet.

Skive Folkeblad har den 4. februar 2015 spurgt [Klager], hvordan han blev honoreret, men han har undladt at svare og i stedet henvist til Skive Kommune.

Skive Kommune har heller ikke svaret på spørgsmålet.

For så vidt angår studieturen til Stuttgart har Skive Folkeblad henvendt sig til [Klager] på mail og bedt ham forklare, hvorfor turen blev betalt to gange.

Dette har han først afvist, men senere har han selv givet følgende begrundelse: ”Der er ingen tvivl om, at der er en fejl i det fremsendte fra mig, og jeg vil straks tage kontakt til kommunen…”.

Kommunen vil undersøge forløbet omkring alle udbetalinger til [Klager], men borgmesteren har allerede nu tilkendegivet, at samarbejdet med [Klager] næppe kan fortsætte.

Dette bekræftes af kommunens chefjurist, som endvidere har oplyst, at det allerede i 2014 blev indskærpet over for [Klager], at udgifterne i forbindelse med projekterne i Rødding - Æblets By i Salling skulle godkendes af forvaltningen, inden de blev afholdt.

Skive Folkeblad har endelig ikke skrevet, at [Klager] har købt stort ind, men at ”høje ambitioner og store investeringer har præget de mange frugtprojekter”.

Yderligere oplysninger

Pressenævnet behandlede i sag nr. 15-70-00775 delvis artiklen af 10. marts 2015 ”Rejse-udgifter for 52.000 kr.” .

Klager var [Klager]s datter.

[Klager] har indsendt en række bilag, blandt andet en rapport dateret 3. august 2015 fra BDO Kommunernes Revision med en gennemgang af udbetalinger fra Skive Kommune til [Klager] samt en udtalelse af 11. august 2015 fra Skive Kommune på baggrund af rapporten.

Skive Folkeblad har indsendt en række bilag, der blandt andet omfatter en mail af 26. januar 2015 fra Skive Kommune, hvori [Klager] omtales som ”projektleder” samt en mail af 29. oktober 2014, hvor kommunen blandt andet skriver: ”[.

.

] med bevidst anvendelse af en lokal frivillig projektleder [.

.

] er der tildelt store beføjelser lokalt.

Set i bagspejlet må vi erkende, at vi som projektejer (Skive Kommune) har haft for lidt føling med projektets udvikling.

Dette har vanskeliggjort slutrapporteringen, eftersom den lokale projektleder har valgt at trække sig fra projektet og dermed ikke har bidraget til rekonstruktionen.

”

Der er også indsendt kopi af en mail af den 6. februar 2015, hvor Skive Kommune på Skive Folkeblads forespørgsel oplyser, at kommunen ”ikke har kendskab til kontrakter med [Klager] ift.

Frugtprojekterne i Rødding - Æblets By i Salling.

Vi kan kun se ud af arkiverede materialer, som Skive Folkeblad også har fået aktindsigt i, at han fremstår som projektleder på flere projektansøgninger, i referater o.l.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Klagefristen

Efter medieansvarslovens § 34, stk. 2, kan klager over overtrædelse af god presseskik rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Klagefristen vedrørende artiklerne af 12. februar 2015, 13. februar 2015, 6. marts 2015, 10. marts 2015 og 13. marts 2015 var derfor udløbet, da Pressenævnet modtog klagen den 8. juni 2015.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med en artikel, som er påklaget rettidigt (artiklerne af 9. og 12. maj 2015 ), kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte alle påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at en del af omtalen i artiklerne fra februar-marts 2015 indgår i så nær en indholds- og tidsmæssig sammenhæng med klagepunkterne vedrørende artiklerne fra maj 2015, at der er grundlag for at realitetsbehandle alle de påklagede artikler.

God presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Endvidere skal oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det fremgår videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt A.

1, A.

3. og B.

1.

Offentlig interesse

Pressenævnet bemærker, at Skive Folkeblads omtale af Skive Kommunes udviklingsprojekter, herunder Rødding - Æblets By i Salling, har klar offentlig interesse, da der er tale om forvaltning af offentlige midler.

Nedgørende og miskrediterende vinkel

Pressenævnet finder ud fra en helhedsbetragtning, at uanset om [Klager] ikke har haft et overordnet ansvar i Æblet By i Salling, og uanset at Skive Folkeblad i stor udstrækning har betonet omtalen af ham personligt, at der ikke foreligger grundlag til at udtale kritik.

Efter Pressenævnets opfattelse har Skive Folkeblad ikke offentliggjort artikler, som er skadelige for [Klager]s anseelse ud over, hvad oplysningerne i sig selv kan skade eller påvirke hans omdømme.

En beskrivelse af dokumenterne fra aktindsigten kan i den forbindelse ikke i sig selv antages at stride imod god presseskik.

Pressenævnet bemærker, at Skive Folkeblad har bragt to af [Klager]s læserbreve, hvor han har haft mulighed for at gengive sin opfattelse af forløbet.

Benævnelsen ”projektleder” i artiklerne

Pressenævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at de påklagede artikler er skrevet på baggrund af oplysninger, som Skive Folkeblad har opnået kendskab til ved en aktindsigt meddelt af Skive Kommune.

Det fremgår af Skive Kommunes notat om igangværende udviklingsprojekter, at projektledelsen af Rosenkrantz Nøddearboret, Dansk most- og ciderproduktion i et markedsforståelsesprincip samt Marie Berlows Blommesamling blev varetaget af [Klager] på frivillig basis.

Det fremgår også af mail af 26. januar 2015 fra Skive Kommunes konstituerede Erhvervs- og Udviklingschef, [Person L], til Skive Folkeblad, at [Klager] var ”projektleder” for Rosenkrantz Nøddearboret, og at han tilsvarende figurerede som projektleder i ansøgningerne til Indsamling af spisekastanjer samt Marie Berlows Blommesamling.

Herudover fremgår det af artiklen ” Løn for frivilligt arbejde?

” , at ”[Klager] har været projektleder for alle udviklingsprojekter i Rødding - Æblets By.

Skive Folkeblad har i en mail spurgt [Klager] om, på hvilken måde hans timeforbrug/indsats som projektleder honoreres.

Men han har ikke ønsket at oplyse andet, end at hans arbejde i alle projekter - uanset om det er i Æblets By eller andre steder - sker på basis af kontrakter.

Han meddeler, at Folkebladet kan spørge Skive Kommune om yderligere oplysninger.

Det sker med henvisning til, at kommunen er projektejer af Æblets By.

” [Klager] har således ikke afvist over for Skive Folkeblad, at han var projektleder.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at kritisere, at Skive Folkeblad har betegnet [Klager]s rolle som ”projektleder” eller ”frivillig projektleder”.

Nævnet bemærker, at Skive Folkeblad har tydeliggjort, at udviklingsprojekterne er ejet af Skive Kommune (artiklen af 12. maj 2015), og at kommunen er hovedansvarlig for projekterne.

Det forhold, at [Klager] ikke mener, at han har haft en indflydelse, der står mål med denne stillingsbetegnelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Brug af tidligere titel

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at Skive Folkeblad i artiklerne har oplyst [Klager]s tidligere titel som skole- og kulturchef i Spøttrup Kommune

Portrætfotos

[Klager]s portrætfoto fremgår ved siden af artikler om Rødding – Æblets By i Salling henholdsvis den 13. februar 2015, 6. marts 2015 og 13. marts 2015.

Der er tale om et professionelt portrætfoto.

[Klager] har efter det oplyste været formand for Foreningen Rødding – Æblets By i Salling, og uanset om han herudover må betegnes som projektkoordinator, frivillig eller frivillig projektleder i foreningen, må han forvente, at et foto af ham ville blive sat i forbindelse med omtale af projektet.

Pressenævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af offentliggørelsen af et portrætfoto af [Klager] i forbindelse med de tre artikler.

Kørselsgodtgørelse

I artiklerne af 6. marts 2015 vedrørende godtgørelsen for studieturen til Stuttgart, har Skive Folkeblad redegjort for, hvor oplysningerne stammer fra (faktura er optrykt i artiklen) og forelagt oplysningerne for [Klager].

[Klager]s udsagn om, at der er begået en fejl, er gengivet i artiklen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af omtalen.

Beløb angivet med eller uden moms

Pressenævnet lægger på baggrund af oplysningerne i sagen til grund, at de beløb, der angives i artiklerne fremkommer fra kommunens bogføringsstatus og udtaler ikke kritik.

Navne på medlemmer af styregruppen

Pressenævnet finder ikke, at det har betydning for spørgsmålet om [Klager]s anseelse i lokalområdet, om der er fejl i navnene på de medlemmer af styregruppen, der angives i artiklerne.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien i Skive Folkeblad.

Afgjort den 22. september 2015.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →